Kommentarer 1
Information
Information
Man må i sandhed sige, at det blev en hård afslutning på
året, både privat og professionelt. Min mor blev alvorligt syg i oktober, døde
i november og blev begravet i december. Og nu sidder jeg med forberedelse til
at komme på TV2s ”Go Morgen Danmark” den 2. januar kl. ca. 7.45 og i DR Radio
Klassisk den 3.1. kl. ca. 8.00. Denne travlhed medfører en begrænsning af det
stof, der udsendes denne søndag – på trods af meget store mængder af muligt
stof. Herunder tænketanken, aktuelt stof, en del humor med definitiv afslutning
af Søvndal-føljetonen med et festfyrværkeri. En del af det kommer desværre til
at vente til næste gang.
Husk, at både uge 1 og 2 er med i samme to-ugers horoskop.
Hvis du vil se, hvad Ekstra Bladet og Budstikken Fredericia
skrev om forudsigelsen om korruption i kommunen med borgmesterens sygeorlov, så
er det lagt som et banner med link på forsiden af www.astrologihuset.dk
Bruce Lipton (forfatter til ”Intelligente celler” og flere
dvd´er, som fås i AstrologiHuset) besøger Danmark den 19. marts! Læs nærmere på
www.alun.dk
Udsalg
Vi holder januar-udsalg fra
uge 2, tilbuddene udsendes også om en
uge.
Ugen, der kommer 1
I denne uge står logikkens planet, Merkur, flot til
intuitionens planet, Neptun, og det øger dømmekraften dramatisk. Solen står på
Pluto og giver stærk viljekraft, specielt i ugens første dage. Dog er aspektet
nu i aftagende og er borte i ugens slutning. Saturn står flot til både Solen og
Pluto, og det giver stabilitet. Den seneste uges spænding til Uranus er næsten
væk nu. Mars får to meget flotte harmonier til hhv. Uranus og Jupiter, men den
får også en stærk spænding til Saturn, mest i slutningen af ugen, og det hæmmer
energien en del. Dog ikke i ugens begyndelse, hvor Mars får de nævnte
fantastiske aspekter, især i ugens begyndelse.
Alt i alt en god start på året, hvor nogle dog har opbrugt
en god del af deres energi, specielt for dem, der er født ca. 10 dage inde i
hvert af de faste tegn: Skorpionen, Vandbæreren, Tyren og Løven.
I slutningen af ugen skal også nævnes, at Merkur står på
Pluto, som igen står flot til Saturn og kan give lange, dybe diskussioner om
eksistentielle emner. At løse konflikter gennem forhandling er i fokus.
MANDAG: Nytårsaftensdag er som skabt til både at tage
beslutninger og føre dem ud i livet. Merkur går lidt over middag ind det
ambitiøse og langsigtede Stenbukkens tegn, så nytårsforsætter har bedre kår end
sædvanligt. De vil have større chance for at blive gennemført, så tøv ikke med
at fremsætte et par væsentlige af slagsen. Det ser ud til at blive en mindre
urolig aften end vanligt. Sidst på dagen står Månen og Venus meget hyggeligt
til hinanden. Omkring midnat går Månen ind det det festlige Løvens tegn, så det
skal nok blive rigtig godt.
TIRSDAG: Også en relativt rolig dag, hvor mange dog vil få
en del kreative eller opfindsomme, spontane indfald på grund af den fine
Uranus. Dog er energien for de flestes vedkommende ude om aftenen og sidst på
eftermiddagen, hvor Månen nærmer sig en spænding til Neptun, så gå tidligt i
seng.
ONSDAG: Månen er nu inde i Jomfruens rolige energi, men får
en enkelt spænding til Jupiter, der giver den lidt gas på den mere festlige,
men også lidt overdrivende front. Ellers står Månen fantastisk til den
stabiliserende Saturn, til kommunikationsplaneten Merkur, til den dybe,
lidenskabelig Pluto og ikke mindst til Solen, der gør dagen ekstra harmonisk og
helhedsbetonet. Derfor kan dagens eneste større spænding, Merkur til Uranus,
ikke komme til at dominere billedet, selv om aspektet kan give nogle vilde
udmeldinger. Disse vil derfor ikke få specielt negativ karakter.
TORSDAG er Månen i spænding til den behagesyge Venus, og det
vil sikkert få en del til at dovne den lidt. Men nu er Merkurs spænding til
Uranus eksakt, og så er der gang i den, selv om det kommer lidt på tværs for
nogle. Perioden ca. kl. 11.30-12.00 kan være den mest urolige. Også perioden
mellem 8 og 9 er lidt stresset. En noget urolig dag, hvor man helst ikke skal
lade sig provokere.
FREDAG er der virkelig fart over feltet, da Månen står i
lufttegnet Vægten og får hele fem aspekter. Den danner en superharmoni sammen
med Jupiter (vækst, glæde) og Mars (energi). Men så danner den også et
t-kvadrat med Uranus (stress, uro, oprør, impulsivitet), Merkur
(kommunikation), Pluto (konfrontation) og sidste på dagen og aften også til
Solen. Her kan der også være mest uroligt midt på dagen. Men der er entusiasme
til stede, og modet og energien er også fin, så det kan blive en særdeles
spændende dag, hvis man blot udviser nogen forsigtighed.
LØRDAG laver Månen ikke noget særligt, og så falder der mere
ro over tingene, og følelserne er mere stabile. Dagen er til behageligt samvær.
SØNDAG hører også til de mere stille, og om morgenen er der
mange, som har stærke drømme og er meget intuitive. Dybe samtaler bør høre til
dagens orden.
Der ligger sandsynligvis en graviditet hen over
(for)sommeren, som vil blive annonceret i september med fødsel et par måneder
inde i 2014. Det er prinsesse Marie, der har mulighed for at få sit tredje
barn, som sandsynligvis bliver en dreng.
Dronningen vil sandsynligvis trække sig fra mange pligter
hen over sommeren og overgive dem til Frederik og Mary. Det ligner en decideret
abdikation, men kan godt være en de facto abdikation, hvor Frederik i
realiteten får overdraget opgaverne, men at dronningen bliver siddende af navn.
Der kan være tale om helbredsproblemer, hvor hofterne er inde i billedet og
generer.
Det engelske kongehus
Vi har ikke Kates fødselstid, så det bliver lidt usikkert
her. Men det ser ud til, at hun føder en pige den 21. maj 2013. Det bliver en
hård graviditet det meste af tiden og kan blive en for tidlig fødsel ved
kejsersnit. Barnet vil være livsdueligt, men svagt. Sikkert på grund af
moderens ikke helt optimale fødeduelighed. I den henseende er hendes krop lidt
svag. Og det bliver ikke bedre af, at Pluto er aktiv med spændinger i hendes
horoskop. Dette giver normalt en stærk abortdisposition, men jeg vil tro, at
hun klarer den. Men hun skal være forsigtig med sine bevægelser og livsførelse
i det hele taget.
UGEHOROSKOP uge 1 og 2 af astrolog Lykke
Larsen, læs dit dagshoroskop på
www.kvindetid.dk
VÆDDER
|
Du kommer nærmest løbende ind i det nye
år, og det bliver bestemt ikke kedeligt. Det er en god ide, hvis du dyrker
noget motion, ellers kan du føle dig fuld af nervøs energi. Dine ideer er
geniale, og du vil have mulighed for at starte på spændende nye opgaver og
projekter. Er der mennesker, og relationer der ikke længere gavner dig, så
afslut dem.
PS: Brug dine
ressourcer og tænk langsigtet.
|
TYR
|
Tag en timeout brug noget tid alene til at
lægge planer for det nye år. Hvis du følger din mavefornemmelse, så vil du
finde den rette vej. Selv de mest komplicerede problemer og udfordringer kan
vendes til din fordel, og heldet vil være på din side. Det er ikke nu, du
skal slappe af, for hvad du sår nu, vil du være i stand til at høste
frugterne af senere.
PS: Dine ideer er
tæt på at være geniale.
|
TVILLING
|
De næste to uger handler om andre
mennesker, mere end de handler om dig og dine behov. Hvis du sørger for at
samarbejde med andre og lytte til, hvad de har at sige, så vil I sammen komme
langt. Ikke alt er, som du ønsker det, men lover du ikke mere, end du kan holde,
og tager du din del af opgaverne, bliver der også mulighed for spænding og
sjov.
PS: Brug din
optimistiske tankegang.
|
KREBS
|
Der vil opstå problemstillinger, som du
må tage dig af i forbindelse med mennesker, du omgiver dig med eller møder.
Det er en god ide, hvis du tager lidt mere let på tingene, for egentlig har
det ikke direkte noget med dig at gøre. Du vil føle dig presset, og derfor
kan du komme til at sige noget, du senere fortryder. Sørg for at få ladet op
og slappe af.
PS: Undlad
diskussioner med andre.
|
LØVE
|
Du kommer længst med en fleksibel
attitude til tingene. Du vil nemlig komme ud for, at aftaler og dagligdags
ting har det med at ændre sig i sidste øjeblik. Du er god til at
rationalisere, og skære overflødige rutineopgaver væk. Du kan også med held
få ryddet lidt op. Du arbejder bedst, når der er orden omkring dig, det
skærper overblikket.
PS: Du er god til
at finde fejl og mangler.
|
JOMFRU
|
Din kreative side blomstre, og du kan få
nogle geniale ideer. Dette gør dog, at du kan finde på at skrotte projekter
og planer, som du ellers har arbejdet på i lang tid, for de nye er mere
spændende. Du tager ikke let på tingene, og det kan få dig lidt ned,
humørmæssigt. Du vil nyde at bruge tid sammen med din partner, og I kan få
nogle sjove stunder.
PS: Døm ikke dig
selv så hårdt.
|
VÆGT
|
Det er familien og din bolig, der kræver
det meste af din tid og fokus. Uenighed og skænderier kan opstå, og der er
dig, der står og skal mægle. Heldigvis er du god til at se, hvad de
bagvedliggende problemer er, så du kan medvirke til at få dem løst.
Kommunikation er vigtig, så få sat ord på. Andre mennesker kan stresse dig,
så sørg for, du også slapper af.
PS: Glem ikke
dine egne behov.
|
SKORPION
|
Der er ingen tvivl om, at du nok skal få
fortalt din holdning og mening til dem, du omgiver dig med. Du kan senere
komme til at fortryde, men det er svært for dig, at få sagt. Du er til
gengæld god til at få tingene til at ske, og der vil ikke være meget, du ikke
kan, hvis du først beslutter dig for det. Du kan være heldig i pengesager i
denne tid.
PS: Hold hovedet
koldt og tæl til ti.
|
SKYTTE
|
Hvis du ikke har orden i din økonomi, så
kommer regningen nu. Det samme gælder, hvis du har været for ødsel. Sørg for
at få styr på budgettet, her i starten af året. Du nyder at være aktiv og
bruge tid sammen med familie og venner. De ting du skal have fra hånden, går
også meget hurtigere, hvis du har en at snakke med imens. Samarbejde er
sagen.
PS: Bevar
overblikket.
|
STENBUK
|
Det kan blive svært for dig at
kontrollere dit temperament. Dette skyldes, at du lettere end ellers vil føle
dig såret over noget, andre mennesker gør eller siger til dig. Ikke alt
bliver, som du har planlagt, og det kan også stresse dig noget. Se på de
langsigtede mål, det er her, du kommer til at få succes og det, du er i nu,
det er ”bare” midlertidigt.
PS: Pas på dig
selv, mentalt.
|
I
VANDBÆRER
|
Der er ikke meget, du ikke kan nå eller
ikke kan gøre. Husk dog lige på, at ikke alle er som dig eller har den
energi, du har i denne tid, og læg derfor kun planer, hvor andre er
involveret, hvis de er med til det. Ikke alt behøver at være hårdt arbejde,
bruger du din mere kreative side, så kan du nå meget mere, og på en meget
lettere måde.
PS: Det er
vigtigt med tid til at tænke og planlægge.
|
FISK
|
Til tider kan alt synes noget kaotisk.
Venner vil komme til dig, hvis de har problemer, og de har høje forventninger
til, at du kan hjælpe. Samarbejde kan opløses på grund af uenighed, og du kan
vælge at ændre på nogle af dine mål. Brug tid til at tænke dig om, inden du
træffer vigtige beslutninger eller gør noget, der har vidtrækkende
konsekvenser.
PS: Ikke alle er
til at stole på, vær tro mod dig selv.
|