onsdag den 25. april 2012


OB-AGF

Som forudsagt endte resultatet med at blive 1-2. Det er rimeligt sjældent, at et horoskop så tydeligt henviser til resultatet som her. Alligevel er det en cementering af, at vi er på rette vej, hvad fodboldresultater angår. Der er naturligvis altid plads til forbedring, men alene det faktum, at vi nu kan udvælge de ”sikre” kampe er noget af et fremskridt.

Vi skrev i går eftermiddag, at det ville blive slutningen på de to halvlege, der ville blive afgørende. Nu faldt der i kampens første halve time hele to mål, og det var naturligvis det vigtigste af det hele. Men når det er sagt, så fik OB i slutningen af første halvleg et mål på straffespark, som satte gang i fynboerne, som dog var plaget af Saturn. Ind ville bolden ikke, trods flere behjertede forsøg, herunder flere på træværket. I slutningen af 2. halvleg havde OB bolden i mål, men dommeren skønnede ikke, at den havde været over målstregen! Saturn er virkelig en hård herre. Nu måtte OB lide den skæbne, at de fortsat er bundhold, selv om de i mange år har haft et eminent tag på AGF i Odense. Det er flere år siden, at AGF har vundet i Odense, men denne gang fik de dels hjælp af Saturn, dels af flere øvrige planeter, og det hjælper altid trods udebanebagdel og mangeårige statistikker imod sig. Dog havde OB den AKTUELLE statistik imod sig, og det skal med i helheden.

OB manglede (Saturn igen) flere spillere på grund af skader og karantæner, og det hjælper heller ikke fremad. Hele fire spillere var ude, Traoré, Johansson, Andreassen og Reginiussen, og det er et alvorligt handicap.

Saturn er skæbnens planet, i dette tilfælde var det hjemmeholdet, der fristede den hårdeste skæbne ifølge horoskopet, og det kom til at holde stik. Samme planet står også for autoriteter, altså også dommere og linjevogtere – og Saturn står for grænser og grænsedragninger, så linjevogterne skulle der holdes ekstra øje med, og det gjort tv heldigvis. Det var meget hårdt for OB´erne at opleve, at der var klart mål i slutningen af 2. halvleg. Bolden var en halv meter inden i målet, men hvad nytter dette, når linjevogteren snorksov? På sin flotte 2. halvleg burde OB mindst have fået uafgjort, men hvad kan dette bruges til, når der er en 12. ”mand” på banen, nemlig Saturn? Kampen var både medrivende, dramatisk, underholdende og tempofyldt, men spørg hjemmepublikummet havde det. Det er ekstra hårdt, når man bliver direkte bortdømt. En ting er at man ikke selv kan afgøre kampen (Saturn), men når både linjevogter og horoskop er imod en, så er det en hård skæbne.

Kl. 19.14 scorede Søren Berg AGF´s første mål, og kl. 19.32 scorede Johansson det andet. Kl. 19.38 fik Ob straffe, og det blev sat ind af Ruud.

AGF´s første mål faldt da MC var i sekstil til Månen i 8. hus i Tvillinger, som symboliserer de to mål i kampen som helhed. 8. hus symboliserer død og Månen hjemmeholdet. MC og AC havde stadig aspekter fra kamphoroskopet: Trigon til Venus og kvadrat til Saturn. De var dog i aftagende. Kl. 19.32 fandt det andet mål, hvor AC nærmer sig det eksakte aspekt til skæbneplaneten, men MC tager hele fire aspekter med sig. Det vigtigste er aspektet til Solen i 7. hus (udeholdet). Det er nok lidt overraskende, at det tredje mål er hjemmeholdets, men det hænger måske sammen med, at det var et straffespark. Her står AC lige på Saturn, og straffesparket kunne sagtens være blevet brændt.

Der skulle logisk set have været byttet rundt på mål nummer to og tre, også fordi Månen (hjemmebanen) var involveret ved den andet mål. Men slutresultatet blev, som det skulle blive: Sejr til udeholdet på 1-2. Den anden sejrherre var horoskopet, der var bingo, selv om det ikke var i alle detaljer. Det må der arbejdes med i fremtiden. Det er fint, når der er plads til forbedring.

Barcelona-Chelsea gyserkampen

Chelsea havde vundet hjemmekampen med 1-0 og kom for at forsvare sig, men scorede alligevel to mål og fik 2-2. Da udebanemål tæller dobbelt, var sejren samlet set større end som så. Barcelona spillede bedste og havde et hav af chancer, som dog blev brændt på stribe.

Og så fik Chelsea endda vist John Terry ud. En mand vi har skrevet om flere gange på grund af hans langstrakt dårlige horoskop, og han er ikke færdig med sine spændinger endnu, så kvalerne vil fortsætte, både privat og på banen. Han har bl.a. andet mistet anførerbindet på det engelske landshold på grund af brug af ukvemsord mod en farvet modstander.

Kampen blev spillet i Barcelona den 24. april 2012 kl. 20.45. Kl. 21.20 scorede Barca sit første mål ved Busquets. Kl. 21.29 kom det næste ved Iniesta. Minuttet efter scorede Ramires Chelseas første mål, og Torres gjorde arbejdet færdigt i det 90. minut af kampen. Det vil sige lige omkring kl. 22.32. Udvisningen kom efter 37 minutter, dvs. kl. 21.22, hvis ikke kampen kom for sent i gang, men det foreligger der ingen melding om.  

Efter scoringen af det andet mål og udvisning af en modstander havde Barcelona alle tiders mulighed for at hjemføre den nødvendige sejr til at gå videre på. Men her kom horoskopet i vejen. For selv om der er fine aspekter til AC (hjemmeholdet) og dens hersker Pluto, så er der også to spændinger til Pluto, der gør det problematisk, nemlig til Merkur og Uranus. Og så det vigtigste: 7. hus er udeholdet, og her står hele to planeter. Selv om Solen rent teknisk står i 6. hus, så står den i ret tæt konjunktion med DC. Og den er vel at mærke helt fantastisk aspekteret. Desuden står lykkeplaneten Jupiter i 7. hus. Disse ting betyder ikke automatisk at man vinder kampen, men det betød, at Chelsea gik videre, hvad de også ville have gjort med et nederlag på 2-1. Nu krydrede de deres videre europæiske færd med et mål i sidste minut i en spændende pragtkamp, der bare havde det hele.

De to første mål faldt mens MC var i sekstil til Saturn. Barcelona kom planmæssigt foran, og udeholdet fik en spiller smidt ud, men så trådte horoskopet i karakter. Chelsea scorede et minut efter målet til 2-0. Det sidste mål var blot til pynt, men faldt på MC i aspekt til Månen, Venus og Pluto.




mandag den 23. april 2012


Marine le Pen

Jeg glemte i farten i går at skrive lidt om Marine le Pens flotte, aktuelle horoskop. Hun er født den 5. august 1968 i Neuilly-sur-Seine (Haut Seine), tid ukendt. Men hun har næsten ingen spændinger lige nu, så det er kun flotte harmonier, der kan gøre, at hun bliver en meget væsentlig medspiller/modspiller i valget og kan den som kongemager og dermed få indflydelse på, hvem der vinder præsidentposten. Sarkozys eneste chance ligger hos hende, selv om hun har forhåndsudmeldt, at hun ikke støtte sådan en gang ”pladderpoltitik” (mit eget udtryk), som hun mener Sarkozy leverer. De to er jo på samme fløj, så man kan regne med, at hun i hvert fald ikke støtter Hollande, medmindre han bøjer af og giver hende bedre indflydelse end den, hun får fra Sarkozy. Det bliver virkelig spændende at følge, men Hollande ligner en vinder, selv om sejren i næste valgrunde ikke vil blive lige så prangende som man kunne vente efter Sarkozys nederlag i denne runde.

Kommentar til Superliga kampene den 22. april og forudsigelse af mandagskampen

Silkeborg-Lyngby kl. 14.00 3-0

AC-hersker er Solen, som står flot. DC-hersker er Uranus, der får en spænding. Alle tre falder med aspekter til hovedakserne. Det første kl. 14.19 med MC på Måne/Jupiter-konjunktionen! Det næste med AC på Mars. Ved det sidste er bl.a. AC i trigon til Pluto, men også MC kan være med.

FCK-Horsens kl. 16.00 2-1 og SønderjuskE-HB Køge 2-1

De to kampe kl. 16.00 har begge Merkur som AC-hersker, og den står bedst muligt, nemlig i fjendens lejr, 7. hus. Selv om den får en spænding er netop den placering erfaringsmæssigt rigtig god. Selv om målene er spredt i begge kampe, er der alligevel aspekter til hovedakserne ved alle målene. Dog er der en lighed, da der i den ene kamp scores kl. 16.41 og i den anden kl. 16.43.

Brøndby - FCM kl. 18.00 0-2

Her står Saturn igen i 1. hus og svækker hjemmeholdet. AC-hersker Venus er uaspekteret, og det er aldrig godt. DC-hersker er Mars, som hovedsagelig står rigtig godt. Der er igen aspekter fra hovedakser ved begge mål. Ved det sidste kl. 19.38 står AC lige på Saturn, her er de allermest i defensiven.



I aften kl. 19.00: OB-AGF 1-2?

Så har vi igen Saturn i 1. hus som ved alle aftenkampe i denne tid, og det ER en handicap for hjemmeholdet. AC-hersker er dog Venus, som står flot til AC og modvirker det negative. Men ser vi så på 7. hus, hvor Solen står flot, så bør AGF kunne udnytte dette faktum til at vinde en smal sejr. Det ER jo udebane. Mars hersker over 7. hus og får en blanding af spændinger (2) og harmonier (2), men AGF bør kunne hive en smal etmåls sejr hjem, selv om holdet har været meget svingende i denne sæson. OB har været endnu dårligere.

I tidsrummet lige omkring kl. 19.40 står AC på Saturn, og det bringer hjemmeholdet i defensiven, det vil sige i slutningen af 1. halvleg, som kan afgøre kampen, da der også er andre aspekter involveret. Slutningen af 2. halvleg står DC på Solen, så her bør udeholdet kunne afgøre kampen, hvis det ikke er sket i slutningen af 1. halvleg. AGF har mulighed for at tanke noget selvtillid i denne kamp.

AG København – Barcelona – tak til læser

Tak til Johanna Silke Poulsen for information om, at kampen først begyndte kl. 20.10. Det giver noget helt andet, når Saturn kommer væk fra AC, som så endda kommer ind i et helt andet tegn, nemlig Skorpionen. Dermed bliver Pluto hersker over AC, og den er med i en dobbelt stortrigon. Hersker over DC (udeholdet) bliver nu Venus, som frister en rimelig anonym tilværelse i 8. hus og er uaspekteret. Jeg håber ikke, at returkampen spilles på nøjagtig samme tid i Barcelona næste lørdag – og at den bliver forsinket i 10 minutter. Efter den her oplevelse kan der gå spekulation i forsinkelse, medmindre der ER den officielle starttid. I så fald vil hjemmeholdet stå bedst også på næste lørdag. Så er spørgsmålet kun, om københavnerne kan holde forspringet på de seks mål og måske endda vinde Champions League - herom senere.

søndag den 22. april 2012

Kommentarer & Ugehoroskop 17


Kaniner søges til healing 

Til Christian Sejrs healingskursus lørdag d. 5. maj 2012 i Astrologihuset, søger vi ca. 40 kaniner til at modtage healing fra kursisterne.
Det er naturligvis gratis, og til gengæld har vi brug for din feedback, så vi senere kan evaluere med kursisterne. Tiderne til healing er enten kl. 13.00, kl. 14.00 eller kl. 15.00
Da der er rift om pladserne, er det først til mølle princippet.
Send gerne hurtigst muligt en mail til Christian på:
christiansejr@gmail.com og du får hurtigt svar, såfremt du har fået en plads.
Får du derimod ikke svar, må du betragte pladsen som optaget.




Astrologisk Antikvariat

Nu er denne afdeling af Astrologisk Boghandel ved at være på plads. På grund af pladsmangel er den etableret på mit kontor, så ring lige til 3645 0545 og hør om aktuelle åbningstider, så du ikke går forgæves. Det tilstræbes at holde åbent 14.00-16.00 hver dag. Men i realiteten er der altid åbent, når jeg ikke sidder i møde. I praksis er det flere timer hver dag, inklusiv weekender.




Genindvielse af Astrologisk Museum

Se indslaget længere nede i teksten.




Vi giver stadig 3 gaver til ca. 600 kr. (3 fødsels- eller årshoroskoper til dig selv eller andre), hvie du abonnerer på Astrologimagasinet HOROSKOPET til 260 kr. for 2012.





Lagt på bloggen i ugens løb

-          En interessant artikel om Løven George Soros, der indviede et nyt, selvfinancieret institut på Københavns Universitet i mandags. Pressemæssigt helt overskygget af Møllers død og start på Breivik-sagen

-          Breiviks horoskop. Hvad skaber en massemorder? Der kommer snart et indslag mere om dette.

-          Se alle indslag på www.astrologihuset.dk  og klik på den orange firkant på forsiden




Indhold i denne udgave:

-          Prøvekaniner til healing søges
-          Astrologisk Antikvariat på plads
-          Genindvielse af Astrologisk Museum
-          Den historiske mandag med Hr. Møllers død mm.
-          Det franske valg
-          Verdenshåndbold
-          El Clasico
-          Ugehoroskoper for alle tegn




Den historiske mandag

Det blev en uge, hvor der var drøn på de essentielle nyheder, næsten som en ketchupeffekt. Mandagens store nyheder var - ud over dronningens fødselsdag - Hr. Møllers overgang og indledningen af Breiviksagen. Sidstnævnte blev dog paradoksalt nok overskygget af en 98-årigs bortgang, men han VAR jo den suverænt største danske erhvervsmand. Nok så væsentligt herhjemme var indvielsen af et institut på Københavns Universitet, skænket af finansmanden George Soros – og så var der jo også den nye direktør i DONG, Henrik Poulsen, som kom fra TDC med en årsløn på 13 millioner, og nu må han nøjes med 8 millioner i DONG. Til gengæld får han lov til at sætte sin finger på udviklingen i Danmark mod grøn energi.
De tre af sagerne blev fulgt nøje her på bloggen, og det gav et stort pres på redaktionen, der jo også skal varetage mange andre opgaver, herunder genindvielse af Astrologisk Museum. Alt i alt kom vi bagud fra start, og indslagene kom først på bloggen i ugens løb. Dette er utilfredsstillende, og i fremtiden vil der blive skruet markant op for aktualiteten, så læserne kan regne med at blive orienteret inden for maksimalt 24 timer. Sker det i dagtimerne, går vi på inden for max 2 timer. Nogle gange vil der være en kommentar allerede få minutter efter offentliggørelsen i pressen. Nogle gange er det måske slet ikke nødvendigt at gå på, fordi vi har forudkommenteret på visse begivenheder under vores motto: Få nyhederne, før der sker!
Men vi vil gerne minde Vorherre om et tidligere afgivet løfte i forbindelse med at have skabt Tiden. Det er blevet sagt, at det skete for netop at forhindre, at alting sker på én gang. Sådan føltes den historiske mandag på en meget lille redaktion.
Den gamle mand og havet - Hr. Møller er gået over broen og sejlet over floden efter et liv i overflod.

Astrologisk nekrolog over et stykke Danmarkshistorie

Hr. Møller døde den 16. april 2012 kl. 4.30 på Rigshospitalet. Det var – ud over at det var på dronningens fødselsdag - samme dag som Simon Spies døde på, og på 108 års stiftelsesdagen for rederiet, han var chef for! 108 er et helligt tal i hinduismen. Han var født i vandtegnet Krebsen den 13. juli 1913 kl. 23.55 i Store Magleby. Hvis tidspunktet holder stik, har han Tyren på AC, selv om jeg synes, at han mest ligner en Tvilling-AC. Men så skulle han være født den 14. juli, hvad der dog også er en mulighed for, da forældre til børn født omkring midnat ofte får lov til selv at bestemme fødselsdatoen. Det er ikke så få gange, jeg har været ude for at skulle ændre på en klients fødselsdag!
Det forekommer mest, når der er tale om "skæve" fødselsdage. Det er fx lidt bedre at være født den 1. februar i forhold til den 31. januar. Dog er den 1. april ikke så populær, da man så kan være en "aprilsnar". Det siger sig selv, at der er ekstra fleksibilitet, hvis barnet er født lige, når man er gået ind i den 29. februar eller lige skal til at forlade den dato. Så er fristelsen ekstra stor til lige at flytte datoen, så den 29.2. kan undgås. Det anses også for at være bedre at være søndagsbarn, og det er Hr. Møller, når han er født den 13. juli 1913, og datoen klinger også fint med to gange 13. Men søndagsbarn ville han så ikke være, hvis han var født den 14. juli, så var han jo født på en kedelig mandag. Selv om den 13. også hører til de mere upopulære fødselsdage på grund af overtro, så er det alligevel bedre, når den 13. falder på en søndag som her. Det skal dog slås fast, at der er enkelte, der har 13 som lykketal, men de hører til mindretallet relativt set.
Lidt inde i den 14. juli går AC ind i Tvillingerne, men da vi ikke kan være sikre på, hvad der er foregået i dette specifikke tilfælde, må vi bare holde os til Tyre-Ascendanten og en fødselstid kl. 23.50, når der er korrigeret efter et par vigtige begivenheder i livet. Det er ikke helt overbevisende med denne korrektion, derfor vender tanken sig igen, om det kan være den 14. Hr. Møller gik af som daglig leder den 1. juli 1993, indviede operaen i efteråret 2004. Han mistede sin kone i december 2005 og sin far i 1965. Ved sin død var den progressive MC i eksakt kvadrat til Neptun, vandets og rederiets planet.

Hvad angår rederiets horoskop står det klart indmejslet, at det har mistet sin store rorgænger.
Da Hr. Møller gik af i 1993 sagde han, at han havde hørt, at penge ikke betød alting her i verden. Det kan man sagtens sige, når der er nok af dem. Det sidste ses af Saturns placering på 2. husspids (penge), og den står eksemplarisk og gør ham endog både sparsommelig og fornuftig, hvad penge angår. Det mest karakteristiske ved horoskopet er hans Sol/Neptun-konjunktion i 4. hus i Krebsen, og hvor IC også står i Krebsen. Månen står i Skorpionen og Pluto i Krebsen. Man kan næsten ikke forestille sig flere henvisninger til vandtegn end her. Den karmiske Måneknude står også i Fiskene og henviser dels til godgørenhed og et liv med vandet som omdrejningspunkt. Måneknuden indgår i en smuk stortrigon – i vandtegn naturligvis - til både Månen og Pluto. Da han døde, stod den progressive Måne på dødsplaneten Pluto. Magt symboliserer ved Skorpionen, Pluto og 8. hus. Pluto står på 3. husspids og hersker over på DC og Månen, som begge står i det magtfulde Skorpionens tegn. Herskeren over 8. hus er Jupiter, og den står meget tæt på MC (mål, ambitioner). Mærsk vidste at bruge sin magt og indflydelse. Han var energisk og engageret og VILLE bare udvise rettidig omhu, som også er Saturn. Og Jupiter på MC i Stenbukken. Alle her til lands ved, hvad hans motto var.
Hr. Møller solgte i 1999 sine aktier i Det Berlingske Officin i vrede over, at Berlingeren havde skrevet kritisk om rederiets leverancer til Tyskland under krigen.
I den monumentale artikel om Hvidstengruppen i det seneste nummer af Astrologimagasinet HOROSKOPET kan man bl.a. læse om denne omfattende handel med tyskerne, som hele det danske erhvervsliv udførte. På den måde fik de penge for noget, som tyskerne ellers blot kunne have konfiskeret. Det var også et element i den almindelige samarbejdspolitik med besættelsesmagten og derfor ikke specielt kritisabelt, når de enkelte erhvervsdrivende handlede livligt med den fremmede magt. At det så er noget, som de toneangivende historiebøger ikke gerne vil have frem, er noget andet.
Hr. Møller blev behandlet og beundret som en kongelig, hvad der også ses af Jupiters flotte placering. Han færdedes gennem hele sit liv på de bonede gulve. Man kan sige, at han var respektaftvingende ud over alle grænser. Det kan man læse i dag i aviser verden over. Den samlede verdenspresse priser Hr. Møller i overordentlig flotte vendinger. Naturligvis er der enkelte kritiske røster, som da han var i levende live, men det hører absolut til undtagelserne.
Nu er Hr. Møller rejst til de evige vandmærker. Han er gået over broen – kommandobroen!
Vi ønsker dig en god overfart!




Det franske valg – en styrkeprøve mellem Pluto og Neptun

Astrologisk set er det franske valg en styrkeprøve mellem de to kollektive planeter Pluto og Neptun. Der er flere lighedspunkter mellem de to horoskoper i denne tid. Begge præsidentkandidater har konjunktioner, som bliver angrebet i øjeblikket.
Sarkozy har en konjunktion mellem Månen og Mars, som spændes op af Pluto, og Francois Hollande – den socialistiske kandidat, der trods navnet er fransk – har en Sol/Merkur-konjunktion, der spændes op af Neptun. Det er kombinationer, der kan give overraskelser. Dog bliver konklusionen, at Hollande vinder i dag på grund af Sarkozys progressive problemer med Mars i spænding til Saturn og Venus til Pluto. To sværvægtere, der vil medføre, at han enten taber også næste runde af valget – eller får en forfærdelig præsidentperiode ud af det. Og det samme kan siges om Hollande, som også vil få det svært med de to Neptun-spændinger, der er aktive i mere end et år endnu.
Men da Hollande ikke er belastet på samme måde af de progressive aspekter, vil han også vinde anden valgrunde i maj, selv om Sarkozy er kendt for at komme med en gevaldig slutspurt. Men han vil denne gang have svært ved at trække kaniner op af hatten uden at tabe troværdighed. Men han vil givet forsøge, inden den endelige afgørelse falder i anden valgrunde.





Genindvielse af Astrologisk Museum

Så skete miraklet, som vi længe har ventet på: Astrologisk Museums store bogsamling på flere tusinde bind er nu på plads sammen med enkelte effekter. Og resten af effekterne er på plads meget snart, idet der er bevilget indkøb af skabe til den resterende sidevæg.
Til stede var næsten hele bestyrelsen:  Mikael, Ann, Benja, Karl Aage og suppleanterne Søren Konrad og Ella marie. Desuden fik vi besøg af Ulla Rosenquist, Denise Hansen, Britta Pedersen, Jørgen Nonnegaard og Peter Sejr.  
Ella Marie blev udvalgt til at klippe det guldbroderede røde bånd og det klarede hun på eminent vis. Præcis klokken 17.00, den 19. april 2012, blitzede Mikaels fotoapparat og forevigede seancen.
Derefter var der et traktement af snacks, hyldeblomstdrik, kaffe – og ikke mindst: Kage. Netop kage er blevet museets fornemste kendingsmærke, og der er blevet bagt og fortæret uendelige mængder i tidens løb på mere end 12 år. En til to kager hver måned giver totalt langt over 100 kager, hvoraf flere fyldte hele bradepander.
Ann er kagernes mester og Mikael er deres mesterfortærer. Aldrig har jeg kendt magen, når det kostelige syn vederkvæger vores nethinder hver anden torsdag. Her kaster han sig veltilfreds over kagerækkerne. Og sætter med en glubende appetit og en sådan glæde tænderne i det ene kagestykke efter det andet.

Kagernes mestre
Flere har bidraget med fortrinlige kager gennem tiden, mest Ella Marie, Benja – og så Ann, som fortjener en ganske særlig tak for chokoladekagen til genindvielsen. Det var kagekunst af sublim karakter og kunne helt sikkert måle sig med Mette Blomsterbergs kager. Derfor fortjener Ann en speciel hyldest for dette kagekup – selv om det ikke var en cupcake til indtagelse sammen med den ædle, økologiske hylde(st)blomstdrik.
Anns kage bærer herefter navnet Museets chokoladekage, og vi vil glæde os til flere af slagsen ved ganske specielle lejligheder. Måtte jeg foreslå, at vi afholder endnu en genindvielse, når de allersidste skabe er på plads i lokalet, nemlig skabene til effekterne hvad de fleste endnu er opmagasineret.
Tak til alle for det store arbejde. Det vil i alt have taget mere end et år, når vi er færdige med at fylde effektskabene. Og en kage mere her – det vil have stor effekt…
Og kan vi være færdige inden sommerferien, lover jeg at klippe mit skæg! Går det endnu hurtigere, bliver håret også klippet.
Det ender måske med, at vi udover at have skabt verdens første astrologiske museum også stifter verdens første kagemuseum.  




Håndboldmiraklet – efterlysning af starttid

I aftes skete der intet mindre end et håndboldmirakel i den vigtigste klubkamp på dansk grund nogensinde. Og så giver resultatet endda forhåbning om videre dansk deltagelse i Champions League, og det endda på trods af to skadede spillere, Joachim Boldsen og Stefanson. Sidstnævnte kommer dog med i næste kamp, men det gør Boldsen sandsynligvis ikke. Han vred om på foden allerede i kampens begyndelse. Men det påvirkede ikke københavnernes overbevisende præstation over for de mere end 21.000 til tilskuere, som er rekord for en international kamp på dansk grund.
Vi har ikke Boldsens fødselstid, men han har Neptun i tiltagende spænding til Venus. Den er dog først på sit højeste i 2013, og her er hans karriere truet. Vi håber, at han når at blive klar til kampen i Barcelona. I hvert fald kan skaden ikke være af de helt slemme med måneders pause. Medmindre naturligvis at en hovedakse driller, men det kan vi ikke vide, når fødselstiden mangler. Han KUNNE godt have AC i begyndelsen af Løven i aspekt til Venus. Han er en livsnyder, der kan lide rampelyset, selv om det ikke skal være konstant.
Måske skyldes de to skade astrologisk set, at AC står meget tæt på Saturn (Stefansons skade var i ryggen, og Saturn symboliserer hele knoglesystemet). Men måske kom kampen også lidt senere i gang end kl. 20.00, håber at nogen har taget tid – jeg hører meget gerne, da horoskopet her er noget af et grænsetilfælde, og i øvrigt et, man kan lære meget af. For hvis Saturn havde stået lige på AC eller i første hus, så siger erfaringerne fra fodboldkampe, at det er meget svært at vinde på trods af hjemmebanefordelen. 1. hus er hjemmeholdet, og man kæmper og kæmper, og taber måske alligevel – eller får et uafgjort resultat skrabet til sig. ELLER man betaler en høj pris for en sejr ved at få spillere skadet eller udvist med karantæne til følge. Men hvis man er storfavorit er det naturligvis en anden sag, for så kører man i mange tilfælde stille og roligt en smal sejr i hus.
Af hensyn til forskningen i håndboldresultater vil det være godt at få fastslået det helt nøjagtige starttidspunkt. Jeg så kampen og sendte alt det lys, jeg kunne, men glemte helt at se på uret. Det var dog helt sikkert ikke mange minutter, men selv et par af slagsen er afgørende her.
Når jeg har den nøjagtige tid, vil jeg skrive lidt mere om kampen astrologisk set.




El Clasico

El Clasico kaldes det klassiske opgør mellem de to bedste hold i Spanien, FC Barcelona og Real Madrid. For at vinde mesterskabet SKULLE Barcelona vinde dette hjemmebaneopgør, som de statistisk set havde rigtig gode muligheder for at vinde. Men se lige dette horoskop, hvor Saturn står sharp på AC (hjemmebanen)!
Det gør det meget svært at vinde en hjemmekamp, også selv om man er favoritter. Og i går tabte Barcelona så og må vinke farvel til mesterskabet. Saturn er en hård herre – det er skæbneplaneten og det fik Barcelona at mærke i går. Når der så nærmest er overbeplantet med planeter i 7. hus (udebanen), som endda er velaspekterede, så SKAL det nærmest gå galt, hvad det også gjorde.
Kampen blev spillet den 21. april 2012 kl. 20.00 i Barcelona, og hersker over DC (udeholdet) Mars er med i en stortrigon. Selv om den også er i spænding til Mars (dog aftagende), så er der så mange indikationer på en udesejr, at de nærmest vælter over hinanden. Når det alligevel kun bliver til en smal sejr, skyldes det dels hjemmebanen og dels at Barcelona havde statistikken med sig. Den aktuelle form er dog heller ikke så dårlig igen, men Madrids er bare endnu bedre.




UGEHOROSKOP uge 17 af astrolog Lykke Larsen 
læs dit dagshoroskop på www.kvindetid.dk





lørdag den 21. april 2012


Håndboldmiraklet – efterlysning af starttid

I aftes skete der intet mindre end et håndboldmirakel i den vigtigste klubkamp på dansk grund nogensinde. Og så giver resultatet endda forhåbning om videre dansk deltagelse i Champions League, og det endda på trods af to skadede spillere, Joachim Boldsen og Stefanson. Sidstnævnte kommer dog med i næste kamp, men det gør Boldsen sandsynligvis ikke. Han vred om på foden allerede i kampens begyndelse. Men det påvirkede ikke københavnernes overbevisende præstation over for de mere end 21.000 til tilskuere, som er rekord for en international kamp på dansk grund.

Vi har ikke Boldsens fødselstid, men han har Neptun i tiltagende spænding til Venus. Den er dog først på sit højeste i 2013, og her er hans karriere truet. Vi håber, at han når at blive klar til kampen i Barcelona. I hvert fald kan skaden ikke være af de helt slemme med måneders pause. Medmindre naturligvis at en hovedakse driller, men det kan vi ikke vide, når fødselstiden mangler. Han KUNNE godt have AC i begyndelsen af Løven i aspekt til Venus. Han er en livsnyder, der kan lide rampelyset, selv om det ikke skal være konstant.

Måske skyldes de to skade astrologisk set, at AC står meget tæt på Saturn (Stefansons skade var i ryggen, og Saturn symboliserer hele knoglesystemet). Men måske kom kampen også lidt senere i gang end kl. 20.00, håber at nogen har taget tid – jeg hører meget gerne, da horoskopet her er noget af et grænsetilfælde, og i øvrigt et, man kan lære meget af. For hvis Saturn havde stået lige på AC eller i første hus, så siger erfaringerne fra fodboldkampe, at det er meget svært at vinde på trods af hjemmebanefordelen. 1. hus er hjemmeholdet, og man kæmper og kæmper, og taber måske alligevel – eller får en uafgjort resultat skrabet til sig. ELLER at man betale en høj pris for en sejr ved at få spillere skadet eller udvist med karantæne til følge. Men hvis man er storfavorit er det naturligvis en anden sag, for så kører man i mange tilfælde stille og roligt en smal sejr i hus.

Af hensyn til forskningen i håndboldresultater vil det være godt at få fastslået det helt nøjagtige starttidspunkt. Jeg så kampen og sendte alt det lys, jeg kunne, men glemte helt at se på uret. Det var dog helt sikkert ikke mange minutter, men selv et par af slagsen er afgørende her.

Når jeg har den nøjagtige tid, vil jeg skrive lidt mere om kampen astrologisk set.

Håndboldmiraklet – efterlysning af starttid

I aftes skete der intet mindre end et håndboldmirakel i den vigtigste klubkamp på dansk grund nogensinde. Og så giver resultatet endda forhåbning om videre dansk deltagelse i Champions League, og det endda på trods af to skadede spillere, Joachim Boldsen og Stefanson. Sidstnævnte kommer dig med i næste kamp, men det gør Boldsen sandsynligvis ikke. Han vred om på foden allerede i kampens begyndelse. Men det påvirkede ikke københavnernes overbevisende præstation over for de mere end 21.000 til tilskuere, som er rekord for en international kamp på dansk grund.

Vi har ikke Boldsens fødselstid, men han har Neptun i tiltagende spænding til Venus. Den er dog først på sit højeste i 2013, og her er hans karriere truet. Vi håber, at han når at blive klar til kampen i Barcelona. I hvert fald kan skaden ikke være af de helt slemme med måneders pause. Medmindre naturligvis at en hovedakse driller, men det kan vi ikke vide, når fødselstiden mangler. Han KUNNE godt have AC i begyndelsen af Løven i aspekt til Venus. Han er en livsnyder, der kan lide rampelyset, selv om det ikke skal være konstant.

Måske skyldes de to skade astrologisk set, at AC står meget tæt på Saturn (Stefansons skade var i ryggen, og Saturn symboliserer hele knoglesystemet). Men måske kom kampen også lidt senere i gang end kl. 20.00, håber at noget har taget tid – jeg hører meget gerne, da horoskoper et noget af et grænsetilfælde, og i øvrigt et, man kan lære meget af. For hvis Saturn havde stået lige på AC eller i første hus, så siger erfaringerne fra fodboldkampe, at det er meget svært at vinde på trods af hjemmebanefordelen. 1. hus er hjemmeholdet, og man kæmper og kæmper, og taber måske alligevel – eller får en uafgjort resultat skrabet til sig. ELLER at man betale en høj pris for en sejr ved at få spillere skadet eller udvist med karantæne til følge. Men hvis man er storfavorit er det naturligvis en anden sag, for så kører man i mange tilfælde stille og roligt en smal sejr i hus.

Af hensyn til forskningen i håndboldresultater vil det være godt at få fastslået det hele nøjagtige starttidspunkt. Jeg så kampen og sendte alt det lys, jeg kunne, men glemte helt at se på uret. Det var dig helt sikkert ikke mange minutter, men selv et par af slagsen er afgørende her.

Når jeg har den nøjagtige tid, vil jeg skrive lidt mere om kampen astrologisk set.


































fredag den 20. april 2012

Breivik - en gammel korsridder

Breiviksagen

Vi har tidligere skrevet en del om Anders Behring Breivik. Nu er sagen startet den 16. april kl. 9.00 i Oslo. Med Pluto på DC kom/kommer vi til at overvære meget hårde udtalelser og meninger, som vil støde mange, men også glæde hans ligesindede, som heldigvis ikke udgør noget flertal, men hvis holdninger er rabiate i en grad, som vi skal langt tilbage i historien for at finde magen til. Pluto står for det ultimative, både i positiv og i negativ forstand. Derfor symboliserer den også fanatisme, hvad der i allerhøjeste grad er tale om her. Og Pluto står i spænding til Uranus i perioden 2010-2016, hvor vi kan vente en opblomstring af rabiate holdninger og udtryksformer i kølvandet på krisen. Paradoksalt nok – og det er Pluto i en nøddeskal - vil vi i samme periode opleve et opgør med langt de flere diktatorer verden over. Totalitære systemer står for fald, men vi skal så frygtelig meget igennem forinden, herunder Breiviksagen.

Meget stærke følelser og meget stærke holdninger er i spil i sagen, set ud fra horoskopet. Krebsen står på AC, og det giver - i samspil med Plutos stilling - plads til stærke følelser som had og hævn. Disse stærke følelser er i spil på begge sider af vidneskranken, og selv Breivik begyndte at græde midt i det hele, da hans egen nationalistiske film blev vist i retten. Månen er ydermere i konjunktion med en anden vandtegnsplanet, Neptun, begge endda i spænding til Mars, og begge i 10. hus – og Månen er AC-hersker. Da han efterfølgende blev spurgt om, hvor han begyndte at græde, gik svaret på, at den vestlige kultur var ved at tabe kampen mod Islam. Altså intet tegn på anger af de grusomme handlinger.

Men de væsentligste følelser er naturligvis de efterladtes følelser, som må have sat sig til traumer i mange tilfælde i en så tilsyneladende meningsløs handling som massedrab. At det hele er foregået med koldt blod illustrerer astrologisk gennem Solens spænding til Saturn i 5. hus. Både Solen og 5. hus symboliserer børn og unge!

I parentes bemærket kan sådanne aspekter også anvendes positivt, hvilket vi så, da George Soros samme formiddag indviede et økonomisk institut på Københavns Universitet. Pluto symboliserer også storkapital og økonomisk magt, som Soros forsøger at prikke hul i i forbindelse med hans målrettede aktioner, som fx betød at Storbritanien i 1992 måtte forlade det det europæiske økonomiske samarbejde, valutaslangen – altså på grund af en enkelt mands værk! Nu gør han på med disse forhold gennem nytænkning på det økonomiske område, og det er her hans forskning og tænketank kommer ind i billedet – det var det fjerde institut, det kom i København, og hurra for det. Det er på høje tid at få et opgør med den økonomiske vanetænkning, som faktisk er blevet en religion. Som beskrevet i går i artiklen om Soros, kan man på en måde sige, at Goldman Sachs var Grækenlands økonomiske banemand. Jeg ved ikke, hvad man skal betegne et ”mord” på en økonomi som, men Goldman Sachs har i det mindste været en slags bøddel her. Og så tog de sig rigtig godt betalt for dette ”lejemord”, som Pluto sandsynligvis ville betragte det som.

Jeg har to fødselstider inde i forbindelse med Breivik. Det ene er kl. 02.00, som giver AC i Skorpionen og Uranus tæt på AC i 1. hus. Det andet er kl. 3.37, som flyttet AC ind i Skytten i spænding til Månen på 9. husspids og i trigon til Jupiter i 8. hus.

Under alle omstændigheder er årsagen til hans holdning naturligvis af karmisk observans. Vi har tidligere skrevet om hans fødselshoroskop og vil derfor her blot slå fast, hvornår hans holdninger er blevet formet i dette liv. Det er sket i den for ham meget hårde periode, hvor Pluto udløser spændingerne mellem Uranus, Mars, Solen og Merkur, som er en særdeles eksplosiv cocktail, som han er født med. Det udløses i perioden 1990-94, og Hvis ASC står i Skytten, kan der lægges tre år mere til. Jeg har ikke undersøgt, om den periode er beskrevet nogetsteds, men astrologisk set. Og her er Breivik præcis som mange af de korsriddere, der i middelalderen tog rundt og dræbte andreledes tænkende med Bibelen i baglommen. Det var DERES fortolkning af den hellige bog det handlede om, intet andet – ligesom Breivik.

Det, der skete i 11-15 års-alderen er en reaktion på noget der skete tidligere i hans liv, fx forældrenes skilsmisse eller udfordringer i det hele taget. Han er rodløs i den periode og forsøger desperat at opbygge en identitet. Sådanne aspekter udløser ofte flytninger og skift, skilsmisse eller fallit. Hele livet er så at sige i spil i en sådan periode, som har været ”arnestedet” for de senere gerninger. Desuden er perioden 1999-2002 væsentlig, da Pluto er i spænding til Måne-Saturn-konjunktionen. Her er han fremtidsplaner (Saturn) begyndt at udforme sig. Og til slut vil jeg nævne en meget væsentlig Neptun-periode: I 2004-10 går Neptun – der altid går meget stille med dørene og er særdeles hemmelighedsfuld, fuldt af dulgte handlinger, da der er tale om spændinger. Neptun symboliserer også kemi og syntetiske stoffer som fx kunstgødning. Også religion komme ind i billedet i forbindelse med Neptun. Efter 2010 var han så klar til at udføre sine handlinger. Nu er han fængslet med Neptun i spænding til AC og Pluto på hans fødsels-Venus. Det er paradoksalt nok fra fængslet, han nu får sit budskab ud, og den del af sagen nyder han i fulde drag. Pluto er også inde i hans tankegang der, hvor han udtaler, at enten vil han frifindes eller henrettes – igen som en anden ”ædel” kors- eller tempelridder. Jo, religionen er konstant inde i billedet. Måske vil han selv kalde det en ideologi, og det er det på en måde også – og dette er symboliseret gennem hans meget stærke fokus på Vandbæreren i hans horoskop.

De følelsesmæssige blokeringer i hans horoskop ses gennem Venus i Stenbukken, som står i aspektet til det væsentligste i den forbindelse: Månens konjunktion med Saturn i jordtegnet Jomfruen. Han er i stand til at distancere sig fra følelser, når han finder det nødvendigt. Og det finder han altid nødvendigt, lige med undtagelse af, når han går ind i sit eget, ”manifeste” univers. Så får følelserne til gengæld fuld skrue – han overkompenserer på den måde. Vandtegnene er desuden underrepræsenteret i horoskopet, som hovedsagelig er præget af de mentale lufttegn. Og når han ikke er i kontakt med sine følelser, kan han ikke udvikle empati og følelsesmæssig forståelse med sin omverden. Han går derfor ind i sin helt egen verden og isolerer sig så både socialt og kærlighedsmæssigt.

Selv om Breivik kæmper for sin sag kan han sagtens forstå andre rabiate holdning som fx al-Quaidas. Det er naturligvis modpoler, men princippet er det samme: De vantro skal ned med nakken. Og selv vil man gerne være martyr.

Breivik ER højst sandsynligt en gammel korsridder karmisk set.

torsdag den 19. april 2012

Goldman Sachs - gaver fra verden

Goldman Sachs - en mastodont

I artiklen i går om George Soros påvistes det med al ønskelig tydelighed, at det kolossale økonomiske verdenssystem er meget sårbart, i øvrigt i lighed med andre mastodontsystemer som sundhedsvæsenet og psykiatrien. Selv i et lille land som Danmark er disse områder blevet et system i systemet. Og systemer har det med at have deres helt eget liv, som stort set er umuligt at påvirke udefra.

En enkelt mand som Soros kunne f.eks. fremprovokere en situation, hvor Storbrittanien var nødt til at forlade det europæiske valutasamarbejde – valutaslangen  - i 1992.

Goldman Sachs er en sådan mastodont og en af verdens største investeringsbanker. Banken er blevet beskyldt for at have været stærkt medvirkende til at fremprovokere den græske krise, og måske finanskrisen i det hele taget. En af deres strategier går angiveligt ud på at sprede deres filosofi over hele verden ved at få deres folk ansat på betydningsfulde poster. Det er den mest effektive form for lobbyisme overhovedet. For så bliver mange møder pludselig nærmest overflødige – man har jo folk på stedet, der ved, hvad de skal gøre. Mange af topposterne i EU er beklædt af Sachs-folk. Eksempelvis den nye italienske premierminister og direktøren for Den Europæiske Centralbank.

Goldman Sachs er superliberal og ønsker naturligvis ingen reguleringer og indgreb overhovedet fra politisk hold, det siger sig selv. Det bliver de dog i sagens natur nødt til at finde sig i, hvis det økonomiske system skal blive mindre sårbart og mere retfærdigt i fremtiden. Det er det, som Plutos gang gennem Stenbukken vil sørge for i det mindste at få prikket hul i. For det er årsagen til både bobler og superbobler, som slet ikke kan undgås, hvis sådanne selvkørende, autonome systemer får lov til at husere. Problemer er efterhånden, at markedet har fået overtaget over politikerne, som er blevet sat mere eller mindre ud på et sidespor, hvor de kun har ganske få håndtag at dreje på. Man skal heller ikke glemme presset fra befolkningen, som jo er blevet vænnet til en høj levestandard, ofte gennem kreditter og lån. Køber man ting på klods, risikerer man at falde - sammen med kolosserne - på et tidspunkt. Derfor kræver det en meget kold tyrker at rette op på krisen. Der må tænkes nyt, og det kan kun lade dig gøre ved at fratage mastodonterne en del af deres indflydelse. Man skal vide, at hvis dette ikke sker, så KAN krisen ikke løses effektivt. Mastodonter som Sachs har intet som helst fokus på, om deres investeringer en solide, for de lever af risikovillighed.

Markedskræfter og politik er smeltet sammen på en måde, hvor markedet har overtaget, ikke mindst fordi alle ønsker vækst – det eneste svar på løsning af krisen. Men Stenbukken kræver ansvarlighed og nøjsomhed i sådanne situationer. Udvises disse kvaliteter ikke, så ligger vi, som vi har redt. Nå, det gør vi jo forresten altid.

I lighed med Italien kunne Grækenland ikke komme med i ØMU´en uden manipulation. Da Grækenland i 1998 ønske at indtræde i dette økonomiske samarbejde, var det en umulighed, da landets budgetunderskud oversteg kravet på maksimalt 3% af bruttonationalproduktet. Den daværende græske regering betalte Goldman Sachs for at gennemføre en valutamanipulation med græske statsobligationer, og Vupti, så var den klaret!!!

Goldman Sachs beregnede sig den nette sum af 300 millioner Euro for sin ”redningsaktion”, hvor budgetunderskuddet kom ned på præcis de 3%, som det maksimalt måtte være for at kunne blive godkendt!

For nu at gøre ondt værre, blev den græske rentebyrde forværret af det. I 2010 var procentsatsen oppe på 12.5 % - og så begyndte det at være kritisk. Og nu sidder krisens bagmænd endda på nogle af topposterne. Var der nogen, der sagde, at man ikke skal regulere?

Hvis du vil læse mere om dette, har jeg tidligere lavet en længere artikel om dette i forbindelse med Euroens horoskop, hvori man tydeligt kan se, at den var syg fra starten. Nu er Pluto i spænding til Euroens Sol, så nu har vi balladen, som er en klar konsekvens at den manipulation, der dengang fandt sted. Nu må de altså snart lære at bruge astrologien, den ældgamle videnskab. Den er knivskarp som altid.

Dog kan vi ikke være helt knivskarpe, hvad angår horoskopet for Goldman Sachs, hvor vi ikke kender tidspunkterne på hverken direktøren eller firmaet, som er grundlagt allerede i 1869 – datoen mangler sågar, så det er helt udelukket. Vi mangler tidspunktet på både den nuværende direktør, Lloyd Blankfein, og stifteren, Marcus Goldman, som er født den 9. december 1821 i Trappstadt i Tyskland. Han har ret fine aspekter lige nu, og horoskoper virker jo også efter døden. Lidt mere problematisk ser det ud for den nuværende direktør, der er født den 20. september 1954 i USA. Han får derfor Pluto hen over sin Mars i Stenbukken, og aspektet begynder om kort tid og varer næsten to år. Han kommer derfor en tur i vridemaskinen, men da Mars står fint i fødselshoroskop, får han sikkert i første omgang reddet sit skind, men får nogle ridser i lakken. Pluto kan også bevirke, at han får en toppost på linje med alle de andre eksempler, hvoraf nogle er nævnt tidligere.

En ting står imidlertid fast: Goldman Sachs kommer inden særligt længe igennem Plutos transformationsproces, og så bliver man nødt til at lave om på visse ting, selv om man ikke er meget for det.