mandag den 5. august 2013


Fodboldforsøget – FCK, ryd op!

FCK og Randers er mine favoritklubber, og de mødtes i går med Randers som vinder i Parken. Tager man trænernes horoskoper står FCK bedst i længden, så de vil gå markant frem, og kan næsten heller ikke andet. I Randers har Todd nogle spændinger, som gør, at de ikke holder kadencen og kan slutte helt i toppen, men bliver sikkert nr. 3 eller 4. Ikke mindst, fordi Schwartz sikkert bliver solgt. Han vil blive svingende fra foråret 2014.
Jeg kommer med en bedre prognose – end den første, hvor transfervinduet ikke var lukket, hvad det stadig ikke er, så der kommer lidt ændringer hen ad vejen - lidt senere. Og så den endelige prognose, når vinduet ER lukket.

FCK – ryd op!

Det er meget uvant for FCK at ligge i bunden af Superligaen, men efter tre nederlag i træk, er sagen klar. De ligger sidst efter FCN – de to bedste i sidste sæson. Men hvad er der galt astrologisk set?

I Klubbens horoskop er både Uranus og Pluto i spænding til Solen som ved alle forløb, der er startet den 1.7. Det varer mere end et år endnu, og der skal skæres ind til benet og laves ny struktur med et sådant meget spændingsbetonet horoskop i de næste par år. 2013-15 skal man regne med mange udskiftninger, måske også træneren, der dog ikke har store spændinger. Det, der er galt, er at han mangler aspekter, hvilket faktisk kan være værre end spændinger, for man mangler gennemslagskraft både overfor spillerne og ledelsen. Han har bedt om indkøb til forstærkning af holdet, men intet er sket – i hvert fald ikke nok. De har købt Pourié i Silkeborg og måske et par mere, og det er ikke markant eller aggressivt nok. Til oktober får han gang i den igen, og så skal det nok gå, men så kan det være for sent at blive mestre.

De mangler kort sagt en general nu, både trænermæssigt og spillermæssigt – og måske også ledelsesmæssigt. Det må de se at få noget gjort ved. Her er en gennemgang af spillerne:

Kim Christensen 16.7.79: i år er startet en Uranus Pluto-spænding til Venus, som er helt gal næste år. Der er dog kun den samme spænding, så han holder nok lige kadencen, selv om han bliver lidt svingende, så FCK skal have ny førstemålmand, da Wilands horoskop er helt tosset i det næste års tid. Det begyndte tidligere på året, i begyndelsen af 2013, og FCK har ikke vundet en kamp siden april. Lad Kim vise, hvad han kan nu, og køb en SUPERMÅLMAND UDEN STORE SPÆNDINGER I HOROSKOPET – ELLERS SKAL I BARE TIL DET IGEN!

Lars Jacobsen Mangler aspekter som Jacobs, og han kommer først rigtig i gang fra medio september (ca. 10.9.). November-december meget flot samt maj til juli 2014. Men det er ret interessant, at både træner og anfører mangler aspekter. Man må ikke håbe, at det samme gælder for ledelsen, så går det helt galt. Tror dog det lykkes at komme på ret kurs, så det i det mindste ender med medaljer til foråret.

Pierre Bengtsson 12.4.88 har begyndt en formnedgang eller en svingende periode, som bliver særlig markant i 2014, han bør sælges.

Kris Stadsgaard 1.8.85. I år har han Saturn spændinger og er lidt i defensiven go skal passe på skader, men Uranus er begyndt på flotte aspekter, så måske undgår han skaderne. Han kan med fordel skifte spillestil eller træningsmetode – eller måske begge dele.

Olof Mellberg 3.9.77 Nyindkøbt til sæson uden den store succes indtil videre. Det er Saturn-spændinger, og alderen er begyndt at trykke. Da Pluto står flot klarer han sig dog nok igennem det næste år, hvor han har viljen og erfaringen til at forbedre sig. Det sker, når holdet bliver forstærket.

Claudemir27.3.88 er færdig med Pluto, men har Neptun står flot nu. Han har Saturn i spænding fra oktober til marts, der sætter ham lidt i defensiven – skal passe på skade.

Delaney 3.9.91 er fin nu, men i december startet Saturn i spændinger, som er der i det meste af 2014. Her er han i defensiven og skal passe på skader

Vetokele 23.3.92 har Pluto/Uranus i spænding til Merkur, så det er svingende og hele tiden lige ved og næsten. Men han er så stort et talent, at han nok vil blive brugt som stamspiler. Der kan dig godt ske det, at man køber en spiller, som giver ham konkurrence på pladsen.

Santin 24.2.81har de tre yderste planeter i spænding til foråret 14, så han bør sidde på det yderligt mandat i klubben efterhånden.

Thomas Kristensen17.4.83 har Neptun i spænding til Venus til februar 14 og vil ikke være helt op toppen i efterår og vinter.

Sigurdsson 19.6.86 har Neptun i spænding til Saturn til marts 14, men ellers OK med de andre planeter. Skal passe på skader og manglende motivation.

Nicolai Jørgensen 15.1.91. Han har været skadet og savnes på holdet. Det er dog nok ikke mirakler, han kan præstere, men han vil spille udmærket, uden at det måske er prangende i den kommende tid. Han er ved at være klar igen efter sin skade. Alligevel er det et af de bedre horoskoper blandt spillerne.

Gislason 25.2.88 har Neptun på Solen frem til foråret 14, samme aspekt som Dame n´Doye, da han fik formnedgang og blev solgt pog siden ikke fået større succes, men hos Gislason står Solen godt, og det hjælper lidt på det. Men ikke helt oppe i kadence i denne sæson.

Wiland 24.1.81 – se under nr., 1, Kim Christensen, sælg Wiland.

Pourié 8.1.91 bliver bedre i oktober og november, men han mangler lige det sidste, så det bliver nok ved nærved og næsten med ham.

Toutouh 6.10.92 er især i spænding i 2014, så han bør sælges.

Bolanos 17.5.84 har meget blandede aspekter, altså også positive. Men da Uranus og Pluto er i spænding til Jupiter er han svingende og ikke oppe i fuld kadence.

Amankwaa 30.1.94 har det bedste horoskop af alle i det næste år og bør få chancen hurtigst muligt, han kan næsten ikke undgå et gennembrud i 2014.

Samlet set er det ikke så underligt, at FCK skranter spillemæssigt og ikke har marginalerne på sin side, så det er bare på med vanterne og få indkøbt en general af de helstøbte – men send mig lige fødselsdagen først…

 

Dagens syner


Dagen er fyldt af visioner og kreativitet. Det er en dag, hvor livet giver mening på et højre plan, og hvor meget bliver kastet op i luften for at falde på plads igen på en ny måde. Kommunikation er væsentligt, men det er en af de dage, hvor alting bliver drejet en lille smule. Det sker på samme måde tre-fire gange om året. Det er ikke de store, altafgørende begivenheder, der sker på en dag som  i dag, det er mere på det stille plan. Det hele føles bare lidt anderledes. Man kan ikke altid sætte fingeren på lige præcis, hvad det er der er anderledes, det er det bare. Det er en dag til at tænke på fremtiden på en anderledes måde, og med et åbent sind.

Det er også en dag, hvor verden tænker nye tanker. Så der vil komme mange nye ideer frem på den politiske scene. Ikke alle vil blive til noget, men det er lige som en global idetank. Mange tiltag vil blive vendt og drøftet. Nogle af de ideer, der kommer frem, vil klart komme til at præge den sidste halvdel af 2013 og noget af 2014.

Ellers er der generelt ved at komme lidt flere indslag på den politiske scene. Sommerferien er langsomt ved af være ovre, og livet vender tilbage. Det bliver en meget spændene tid fra nu og til jul. Den bliver præget at den nye energi og det nye syn på verden, som er skabt i juli. Så der vil være en større åbning - og forandring.
 

Kærligst

Kirsten Brun

Den røde tråd

29230425


 

søndag den 4. august 2013

Swansea

Jeg har tidligere skrevet om, at Laudrup om ikke så længe (engang i 2014) skifter til en noget større klub. Men hvad siger spillernes horoskoper, hvor vi dog mangler alle tidspunkter? Men vi anstiller et forsøg og har fundet, at rigtig mange spillere på holdet har spændinger der udløber i februar-marts 2014. Man kan derfor vente, at Swansea dels ikke når så langt i Euro League, og at de vil få udfordringer i turneringen, selv om de har lagt virkeligt flot fra land i EL med sejr på 4-0 over Malmø FF pog i realiteten er videre i turneringen.
Det er lettere at nævne de spillere, der ikke har planetspændinger i 2013: Vorm, Britton (MEGET harmonisk horoskop i det næste år), Tiendalli, Richards, Shelvey, Canas. De burde alt andet lige være faste spillere, medmindre hovedakserne driller. En del af de andre vil sandsynlig spiller under middel taget hen over de næste måneder til begyndelsen af 2014. Og nogle af dem bliver måske skadet.
Laudrup har Neptun hen over sin Saturn, og ja - den slutter præcis til februar 2014! Som træneren, så holdet.
Det bliver godt nok spændende at følge holdet i de næste måneder. Det betyder jo ikke, at spillerne ikke kan spille en god sæson, men at de bliver presset på den ene eller den anden måde, så nogle af dem ikke kan spille optimalt.

Kommentarer 32

 

  1. Tilbud fra antikvariatet
  2. Ugens syner
  3. Ugen, der kommer
  4. Regeringsrokade
  5. En matador gået over – igen (plus en anekdote med AstrologiHuset)
  6. Royale horoskoper
  7. Hvor kommer de politiske ideer fra?
  8. Uro i Thailand
  9. Syrien
  10. Simon Cowell, American idol
  11.  Ugehoroskoper for alle tegn

 

Information og tilbud

 

Eksempler på billige bøger fra antikvariatet (FLOT kvalitet):

Shirley McLaine: Dansen i lyset 99 kr.

Shirley McLaine: På dybt vand 119 kr.

Eckhart Tolle: Nuets kraft 99 kr.

Lars Thomas: Det mystiske Danmark (indb.) 99 kr.

Therese Jacobs-Stewart: Vejen mod lykke og visdom (indb.) 80 kr.

Jesper Bay-Hansen: Recepten lykke (380 sider) 99 kr.

M. Scheffer: Bachs Blomsterterapi 129 kr.

Marina Baker: Hvid magi for tøser 25 kr.

Lise Johnsen: De går på ild 25 kr.

James Redfield: Den 10. indsigt 99 kr.

Barbara Berger: Den spirituelle  vej (Ny bog) 99 kr.

Bear Heart: Vinden er min moder (indb.) 99 kr.

Kathryn Ridall: Kanalisering 89 kr.

Wayne Dyer: Forny dig selv 69 kr.

Neil Donald Walsh: Guddommelige samtaler 1. bog 99 kr.

Tove og Steen Kofoed: Livet i døden 99 kr.

Buchmann: Helbredende vand 119 kr.

Yogananda: En yogis selvbiografi 1-2 179 kr.

Tove E. Kruse: Helhedsvision og videnskab (Ny bog) 129 kr.

K. Frank Jensen: Livsprofil 89 kr.

Vilhelm: I Ching – forvandlingernes bog 119 kr.

Åse Stubbe Teglbjerg: lev dine drømme 89 kr.

Ole Vedfeldt: Bevidsthed (indb.) 149 kr.

Ole Vedfeldt: Drømmenes dimensioner (indb.) 149 kr.

Anne Sørensen: Alle har evnerne – om brugen af tarot 139 kr.

Norman Shine: Numerologi 25 kr.

Louise Kirsebom Indblik i håndtydning 2: 69 kr.

Liz Greene: Saturn 179 kr.

Arnold Mindell: Shamanens krop 129 kr.

Hugo Hørlych Karlsen: Livsenergiens veje 69 kr.

Sheila Farrent: De kvindelige symboler i Dyrekredsen 139 kr.

Jan Borregaard: Berømte personers levnedsforløb astrologisk belyst 199 kr.

Kristian Ditlev Jensen: Opstigende Skorpion 99 kr.

Steven Forrest: Den indre stjernehimmel – astrologisk psykologi 159 kr.

Liz Greene: Skæbnens astrologi 159 kr.

Diana Cooper: 2012 og tiden derefter 169 kr.

Desuden har vi et hel nyt og plastikomtrukket eksemplar af Johfra Astrology med alle tolkningerne på engelsk af de fantastisk flotte Johfras billedkort over de 12 tegn til 200 kr. og et ikke omtrukket, men lige så flot, ekspl. til 149 kr. 

 

Kom også og se vores store udvalg i antikvariske astrologi- og andre alternative bøger. Jo flere bøger, du køber, jo mere rabat.

 

 

Ugens syner af Kirsten Brun

Ugen bliver helt klart i kommunikation tegn. Der er alle forudsætninger for at få taget fat på mange forskellige elementer af ens liv. Der kan opnås mange gode resultater, og man kan få styr på sit eget liv, både privat og jobmæssigt.  Det er lettere end normalt at få tingene sagt. Der er dog også mulighed for enkelte konflikter, men hvis man tager konflikten op og ikke stikker halen mellem benene, så vil det lykkes at få mange ting løst på bedste vis.

Det er også en uge, hvor der sker ændringer på verdensscenen. Der er en drejning for tiden mod større åbenhed og flere muligheder for at finde løsninger. Det ser bedre ud end længe, og tingene begynder at tage form.  

Der vil være konflikter i Syrien og Egypten, men det ser også her ud til, at de langsomt er ved at havde fat i den lange ende. Det tager dog tid.

Livet er ved at finde et andet leje, og energierne er mere i ro nu, end de har været siden 1998. Vejener bliver brede, og dermed udsynet.

Den gode energi for se selvudvikling og at se indad, som har været her hele sommeren, ser ud til at følge os ind i efteråret. Det betyder mere rummelighed og en øget forståelse for andre - og en mere rolig måde at leve på.

Der er forsat lidt problemer på trafikområdet, men nu ikke med de helt store ulykker. Det vender endelig sidst på ugen, hvor vi også for alvor træder ind i sensommeren, hvor høsten skal i hus. Høsten ser ikke helt så pessimistisk ud, som man kunne se på tv i juli, hvor landmændene udtalte, at tørken ville medføre langt lavere høstudbytte. Det BLIVER også lavere, bare ikke slet så meget. Og energimæssigt er vi stadig stærkt forbundet med høsten og dens udfald. Når høsten er god, er der gode muligheder for økonomien. Alt i alt en uge med gode muligheder.

 

Kærligst

Kirsten Brun

 

 

Ugen der kommer 32

Nu er både Merkur (kommunikation, trafik) og Mars (voldsomhed) væk fra spændingen til både Uranus og Pluto, og det betyder færre voldsomme trafikulykker. Jupiter (lange rejser) er stadig inde i spændingen, men den plejer ikke at være så slem i den henseende. Så selv om sommeren altid er den værste årstid for ulykker, så tager det af nu.

 

MANDAG

Månen går ind i Løven kl. 18.58, og så følger et par dage med kreativitet og livsglæde – og med højt til loftet samt store armbevægelser. Månen står på Merkur det meste af formiddagen og giver god dialog.

 

TIRSDAG

Dagen begynder lidt trægt eller sløvt på grund af Månens spænding til Saturn. Her er tålmodighed en borgmesterdyd, så forhast dig ikke. Sidst på eftermiddagen og først på aftenen står Månen flot til Uranus og begunstiger nye tanker og ideer og en god dialog om følelser. Der er eksakt nymåne kl. 23.52, så der er nu lagt op til nye tiltag, også på et større plan, da nymånen falder i Løven. Så tænkes der store tanker og tages store beslutninger.

 

ONSDAG

Der er ingen eksakte aspekter i dag, så vi kan vente en rimelig stille dag, ikke  mindst på grund af de tre Krebse-planeter, hvoraf den ene er Jupiter, og den trækker op til et t-kvadrat (stærk spænding) til Uranus og Pluto, så helt stille er det nok ikke, selv om det er ugens mest stille dag. Månen danner ingen aspekter, mens den kører gennem Løven, som den går ud af i morgen.

 

TORSDAG

Kl. 5.57 går Månen ind i detaljetegnet Jomfruen, hvor alt skal gå rigtigt til, helt ned i detaljen. Om eftermiddagen (eksakt ca. kl. 16.50) står Månen i spænding til kaosplaneten Neptun, så der er grund til at være forsigtig med det, man foretager sig. Heldigvis står Månen samtidig godt til Saturn, så blot man er agtpågivende, skal det hele nok gå. Kl. 14.13 går Merkur ind i Løven, som ikke går ind for detaljer som Jomfruen, så man må forsøge at dele sol og vind nogenlunde lige.

 

FREDAG

Om morgenen står Månen godt til Mars, så mange vil flyde energisk ud af sengen og gå i gang med aktiviteterne. Ved midnat står Månen på Venus og giver en harmonisk og kærlig nat.

 

LØRDAG

Kl. 15.08 går Månen ind i Vægten og giver et par dage med behov for harmoni og balance. Sidst på aftenen står Månen fint til Merkur og giver god kommunikation og følelsesmæssig harmoni.

 

SØNDAG

Dette er ugens mest spændingsbetonede dag. Månen er i spænding til både Jupiter (overdrivelse, mangel på situationsfornemmelse), Uranus (frihed, pludselige hændelser) og Pluto (forvandling, turbulens). Det er virkelig en dag, hvor man skal tage den med ro, så det er godt, at det er søndag. Her kan man rydde op i sit rod og tage nogle vigtige beslutninger, som først skal realiseres senere. Det er mest eksakt midt på dagen, men dækker nogenlunde alle dagtimerne.

Merkur er i eksakt spænding til Saturn, og det gør tingene træge og giver dermed forsinkelser og modgang. Tag det roligt og tag en ting ad gangen, så kan det blive en tilfredsstillende dag.

Det kan være en dag, hvor man specielt skal vogte sig for ubudne gæster derhjemme eller i sommerhuset.

 

Ministerrokaden

Det er hele sikkert, at der kommer en regeringsrokade. Men om den kommer før eller efter kommunalvalget, kan være mere usikkert. Jeg tror dog på, at den kommer før – sandsynligvis i september. Det er nok en person, der mere end andre ønsker, at det skal gå hurtigt, og det er Tvillingen Sass Larsen. Han kan ikke vente med at blive erhvervsminister og komme med i et af de to væsentlig udvalg, sandsynligvis økonomiudvalget. Det kan dog også blive koordinationsudvalget.

Men det kan godt være, at han kommer til at kæmpe for posten, for Annette Vilhelmsen ser id til at have besluttet, at netop den ministerpost slet ikke er så tosset endda. Men Sass er ikke sådan at være oppe imod, så mon han ikke ender med at trække det længste strå. Men netop denne tvist kan godt få regeringsrokaden til at trække ud. Morten Østergaard vil også gerne have en tingere ministerium, gerne et af de økonomiske, så det vil han få. Thor Møger spøger også i kulissen. Han gik af på et rimeligt godt horoskop og kunne godt være et bud på en rådgiverpost som et led i at få kabalen til at gå op, hvis Søvndal forlader udenrigsministerposten. Holger K kommer sikkert væk fra skatteministeriet til en anden post – et holdningsministerium. Pia Olsen Dyhr flyttes, måske til klimaministeriet, eller endda til udenrigsministeriet for at få kabalen til at gå op. Her vil hun dig få stor konkurrence fra Wammen, som nok ender i Søvndals stol. Eller hedder det taburet…

Det helt store spørgsmål, der trænger sig på, er statsministerposten. Her vil jeg astrologisk set tro, at S pønser på at lade Corydon blive statsminister, hvis ellers Helle vil til en EU-toppost, hvad hun virkelig vil egne sig til. Det ville med et slag få opinionstallene til at vælte mod S – og det ER meget fristende for dem – og de holder godt øje med opinionstallene her i den sidste halvdel af valgperioden. Og det ville virkelig udfordre fungerende liggestols- og hængekøjeminister Løkke til at vælte ud over køjens kant og sådan komme lidt i gang med sine halvanden vision. Måske er det kun en halv, han er jo ikke så høj. Så han har nok aldrig gået på højskole, men nok på kostskole…

 

Thorkild Kristensen er gået over – og hans indirekte møde med astrologien

Ejendomsmægleren, byggematadoren, direktør Thorkild Kristensen, er død den 25. juli 2013 efter flere års kamp med Parkinsons syge. Han var født den 12. november 1939 i Ålborg, hvor han blev student fra katedralskolen og stilede efter at blive civilingeniør og derefter jurist. Men iværksættergenet tog fat i ham, og under studierne i København forpagtede han kiosken i Jorcks Passage og var korrekturlæser på Politiken. En sommerhusgrund på Midtsjælland satte ham i gang, og han var meget driftig i udstykning af grunde og sommerhussalg på et tidspunkt, hvor danskerne begyndte at investere i deres fritid. Han efterlader sig ved sin død en ejendomsmæglerkæde, 12 restauranter i Sydafrika med 600 ansatte samt mange andre erhvervs- og ejendomsengagementer.

AstrologiHuset fik en ”ejendommelig”, indirekte oplevelse med ham, hvilket jeg har lyst til at dele med læserne. Da vi havde til huse i Valby, kom der pludselig et anbefalet brev med en opsigelse af lejemålet. Der skulle bygges og moderniseres i hele området ved stationen, hvor vi havde til huse på perron 5. Det kunne ikke blive mere centralt, men sådan skulle det ikke vedblive at være. Det viste sig, at det firma, der skulle foretage ombygning af området med nedrivning af flere bygninger til følge, tilhørte Thorkild Kristensen og hed TK Development. Firmaet skulle på vegne af ejeren Johnny Jensen (hed han vist) via et ejendomsadministrationsselskab stå for hele forløbet, blandt andet møder med lejerne i kvarteret, herunder AstrologiHuset. Først var der et fællesmøde med alle interesserede, og i næste runde kom så kontakten til de enkelte lejere. Jeg husker ikke længere navnene, men de sendt to ingeniører – en mand og en kvinde – til møde med mig i AstrologiHuset, hvor de også forslog, at de kunne stå for en passende genhusning andetsteds.

Nu hører det med til denne anekdote fra det virkelig astrologliv, at jeg havde sendt et anbefalet brev den modsatte vej for at gøre astrologisk indsigelse mod opsigelsen. Jeg havde nemlig i mellemtiden set på husets og mit eget horoskop og fundet, at hvis vi skulle flytte, ville det først være ca. to et halvt år senere, hvad jeg gjorde opmærksom på i indsigelsen mod opsigelsen. Dette resulterede i, at vi fik udskudt fraflytningen i tre måneder ud over den normale opsigelsesfrist på et halvt år.

Dette gjorde jeg også opmærksom på under møde med de to TK-repræsentanter, som kun havde et skuldertræk tilovers for sådan en omgang overtro. Det skal her tilføjes, at de ikke var i stand til at finde noget passende at flytte os over i, og det kunne vi heller ikke selv - og vi havde i begyndelsen heller ikke så travlt, for der var jo astrologisk set et par år til, at vi skulle flytte. Da der var gået et par år, fik vi til gengæld travlt, for nu havde TK fået gang i likviditeten og var begyndt at rive ned igen. Men så fandt vi egnede lokaler på Nørrebrogade, i naboejendommen til salig astrolog Robert Hansen, der boede i Nørrebrogade 64. Da var der gået de forudsagte to et halvt år.

Tilbage til mødet med ingeniørerne, som må have været i efteråret 2000. Jeg mener, opsigelsen kom i juni 2000. Under mødet fór der en skælm i mig, og jeg tog chancen og spurgte, hvornår TK Development var grundlagt. Jeg var hamrende heldig, for de havde lige haft 40-års jubilæum og kunne huske datoen for grundlæggelsen af det, der først hed Thorkild Kristensen A/S (stiftet 1960). I 1991, samme år som vi grundlagde AstrologiHuset, blev TKD børsnoteret, og i 1993 fusionerede det med en anden virksomhed i samme branche og blev til TK Development.

Jeg slog hurtigt datoen op på computeren og kunne konstatere, at den virksomhed, de to ingeniører repræsenterede, havde meget stor spændinger i horoskopet, ikke mindst på det økonomiske område. Dette spørgsmål røg ud af munden på mig: ”Tror I, at firmaet har råd til at rive alle de bygninger ned, for ikke at tale om at bygge nye op”? De så på hinanden, rystede lidt på hovederne, og gik over til næste punkt på dagsordenen. Men mon ikke episoden har efterladt sig et enkelt sport til fordel for astrologien? Læs lidt senere.

Der gik ikke længe, før man påbegyndte nedrivningen af de udvalgte bygninger, herunder AstrologiHuset. De begyndte med porcelænsfabrikken på Valby Langgade, hvorefter arbejdet gik fuldstændigt i stå, og ingen vidste hvorfor. Men da der var gået en stykke tid fik vi meddelelse om, at TK Development var i store likviditetsvanskeligheder og ikke havde råd til at rive flere bygninger ned. Dette var forklaringen på, at vi fik den ene udsættelse af fraflytningen efter den anden. Hver gang, vi søgte om tre ekstra måneder, fik vi et ja. Så det kom til at passe præcist med de to et halvt år.

Astrologisk set er det ikke underligt, at TK var entreprenant. Han havde en stortrigon mellem Venus, Månen, Pluto og Jupiter, hvilket viser, at han kunne tjene mange penge. At han også kunne spendere dem igen, når han var lidt for stor i slaget, ses gennem t-kvadratet mellem Mars, Uranus og Solen, der gjorde ham fartglad og impulsiv. Nogle gange måske lige i overkanten af overhalingsbanen. Han havde et turbulent liv, men han havde evnen til altid at rejse sig igen. Dog ikke denne sidste gang, hvor han er taget på sin sidste rejse i denne omgang.

Lige omring 1991 var Pluto i spænding til Mars, så han har stiftet TKD på en Pluto spænding til sin Mars, hvilket er særdeles turbulent. I perioden 1997-2002 havde Pluto (konkurs) fat i hele tre planeter: Månen, Venus og Merkur, og det oplevede både han og AstrologiHuset som meget turbulent. Ydermere havde han i 2000 Uranus i spænding til både Solen og Uranus. Det er gået alt for hurtigt for ham dengang.

Thorkild Kristensen har dog næppe selv nogensinde hørt om den astrologiske episode, men man kan aldrig vide. Hvad der imidlertid står helt fast er, at landet igen har mistet en markant personlighed inden for erhvervslivet.

Jeg ønsker ham en god rejse.

 

Royale horoskoper udfordrer – astrologiske forsøg generelt


I Ekstra Bladet kunne man for nogle dage siden læse, at jeg ikke har lavet en eneste korrekt forudsigelse om fødsler og giftermål i kongehuset, hverken i Danmark eller i udlandet. Det vil jeg nu ikke helt godkende rigtigheden af. Især ikke, når man kun medregner netop de forkerte forudsigelser – forklaring følger.

 

Det er en kendt sag i astrologiske kredse, at et barns køn er noget af det sværeste at forudsige – lige indtil det er født, forstås. Den største hurdle ligger i, at vi mangler de royale kvinders fødselstider. Det gjaldt Alexandra, det gælder Mary og Kate, og Marie sandsynligvis også. Så man kan godt sige, at det er bedre at undlade at lave sådanne prognoser. Men jeg vil dog fortsætte for at forsøge at forbedre prognoserne på samme måde som i fodboldforsøget. For man må sige, at når et fødselstidspunkt er ukendt, så er det pr. definition et forsøg, men foretager.

Det er altså den samme udfordring, jeg har i fodboldforsøget, hvor jeg har en målsætning om at forbedre det gennemsnit, som jeg ligger på nu, og som lige netop kun rammer de gennemsnitlige to rigtige resultater ud af seks kampe. Men det, man ikke er god til, må man forsøge at blive bedre til. I fodbold er der tre mulige resultater i hver kamp - ét rigtigt og to forkerte - så det er dobbelt så let at ramme ved siden af, end at ramme plet. Og her er der den helt store udfordring, at man mangler hele 11 fødselstider plus trænerens. I fodbold bruger jeg i mangel af bedre kamphoroskopet for det tidspunkt og sted, hvor kampen spilles, og det giver udfordringer i sig selv at omfortolke et horoskop fra et menneske til en kamp. 

 

Jeg vil i videst mulige omfang forsøge at gøre det til en vane at nævne, når der er ekstra usikkerhed om en prognose - for eksempel som følge af et manglende fødselstidspunkt. Det er dog ikke den nemmeste ting af verden, for det vil forårsage et væld af gentagelser. Da jeg blev interviewet til Ekstra Bladet, nævnte journalist Hans Bjerregaard kun fejltagelserne, og ikke dem, hvor jeg har ramt rigtigt, og som der rimeligvis også findes eksempler på. Han nævnte et eksempel, som ikke bør stå uimodsagt hen, nemlig, at jeg havde udtalt til BT, at en eller anden kongelig ville føde et barn af et bestemt køn med 99,9 procents sikkerhed. Hvis det er korrekt citeret fra BT af Ekstra Bladet, er der helt sikkert tale om en fejlcitering, for sådan udtaler jeg mig aldrig. Så højt kan man aldrig nå, og det er også langt rigeligt med mindre. Man skal altid huske, at enhver forudsigelse er en prognose, hvor det er flot, hvis man når 70-80% i score. Det er langt over gennemsnittet. Jeg vil tro - har ikke sat mig ned og talt op, hvad der også er helt uoverskueligt - at ca. 75% af forudsigelserne MED fødselstid vil være korrekte.
Det hører også med til historien, at de to gange, jeg har korrigeret kønnet på royale børn længe inden de blev født, ikke tæller for Ekstra Bladet. I december sagde jeg, at der ville blive født en pige i England, men rettede det i januar til, at det ville blive en dreng. En sådan rettelse tolker de som en total inddækning af et udsagn, hvad det kun ville være, hvis man rettede det tilbage – vel at mærke INDEN fødslen.

Men det hele kommer sig af, at det næsten er en umulig opgave at sætte sig selv på, og jeg vil overveje at undlade visse forudsigelser, hvor fødselstiden mangler. Noget vil man altid kunne forudsige blot ud fra en fødselsdato, men der går en grænse. 

 

Hvor kommer de politiske ideer fra?

Dette spørgsmål stilles i Politiken den 28. juli 2013. Og konklusionen er ikke overraskende, at det ikke vides, hvor de politiske ideer kommer fra. Men det er noget med, at de fremkommer i den politiske proces. Altså meget uklart, selv om Ove Kaj Pedersen om et halvt år udkommer med en omfattende bog om emnet, som han har researchet i mange år.

De politiske ideer kommer derfra, hvor alle andre ideer kommer fra - universet. Som jeg har skrevet om tidligere på min blog - ikke mindst i forbindelse med min opfindelse af en idefanger - er ideer og opfindelser noget, der allerede ER gjort i tidernes morgen, og som i takt med den kollektive bevidstheds højnelse, efterhånden kommer frem og bliver opdaget af mennesker med gode antenner. Dem med de bedste antenner, gør de største opdagelser. Vel at mærke opdagelser, der allerede har ligget der i frøform i den store kosmiske container – i universet, og dermed faktisk også i os selv.

Så alle de opfindelser, der ER sket, og alle dem, der VIL ske, er ”gamle” opfindelser, der blot kommer frem nu, fordi det passer ind i helheden. Mange opfindere tager copyright på deres opfindelser og tjener mange penge på noget, der burde være alle menneskers eje – og som opfinderen blot burde være stolt af at stille til rådighed for menneskeheden. Og det er lige præcis sådan, det bliver i fremtiden: At man kommer til at kappes om at få de bedste og de fleste ideer ”ned” til gavn og glæde for hele menneskeheden.  I realiteten - og etisk betragtet - kan man ikke tage patent på noget, der allerede ER opfundet.

Processen med at hente ideer i den kosmiske container – i skyen – er det samme som fx med radiobølger. De ER der bare, men der skal en modtager til for at hente dem ned.  Ordet copyright er et af den slags ord, der vil blive overflødigt i fremtiden, når bevidsthedsniveauet er steget yderligere.

Det er ikke nogen tilfældighed, når mange mennesker få den samme ide næsten samtidig. På den måde kom der pyramider i alle verdensdele for nogle tusinde år siden, tilsyneladende uafhængigt af hinanden. Vi kender mekanismen fra bogen ”Den 100. abe”. Her får en abe en ide om, at kartofler kan skylles i vand, før de spises og derved blive mere lækre. Denne teknik var aldrig blevet iagttaget tidligere blandt aber. I bogen nævnes det, at der hurtigt sker en udvikling hen imod, at alle aber begynder at efterabe den første abe og dermed hinanden. Aben tilhørte en flok på en afsidesliggende ø ud for Japan. Overraskelsen var derfor til at få øje på, da man opdagede, at aber inde på fastlandet var begyndt på den nye teknik næsten samtidig med flokken på den øde ø. Ideerne spredes hurtigt, præcis som i eksemplet med radiomodtageren og dens antenne.

 

Uro i Thailand

Det moderne Thailand blev grundlagt den 24. juni 1932 kl. 5.00 i Bangkok. Venus og Merkur er i konjunktion med hinanden fra 10-15 grader i Krebsen, og denne konjunktion bliver spændt op af både Uranus og Pluto i de næste par år. Man forventer, at rigtig mange mennesker kommer på gaden i morgen, og man har flyttet kongeparret i sikkerhed uden for hovedstaden. Krebsen er fædrelandets tegn, og kongeparret er halvguder i Thailand, og de er altså flyttet ud af byen. Søndag udløser Månen spændingen mellem Mars (aggression), Jupiter (retfærdighed, jura), Pluto (turbulens) og Uranus (frihed, oprør). Det er en dag, man også astrologisk set kan risikere uro. Uroen skyldes, at regeringen vil give amnesti til ca. 1.000 personer, som er anklaget for politiske uroligheder fra 2006 og frem. Men det vil vise sig, at konflikten ikke er så slem på sigt, så kongeparret vender rimeligt hurtigt tilbage igen.

 

Syrien

Syrian Arab Republic er stiftet den 1. januar 1944 ved midnat og har i lighed med alle forløb, der er startet 1. januar uanset sted og årstal, Pluto i konjunktion med Solen. I Syriens tilfælde er den også i spænding til Månen (nationen, folket). I de næste to år står Pluto på IC i spænding til AC, og Uranus gør næsten det samme, så der er tale om meget store spændinger, som vil vare ved i mere end et år endnu, hvis der ikke skrides ind. Ydermere er Neptun i samme periode i spænding til Mars/Uranus-konjunktionen i Tvillingerne, så Rusland og USA må se at komme overens med, hvordan der skal gribes ind. Noget, der ikke just er blevet lettere af Snowdens midlertidige asyl i Rusland. Jeg vil tro, at der i løbet af september sker et indgreb eller en beslutning om samme. I den måned er der et par fornuftige aspekter, der kan bruges konstruktivt, hvis nogen vil. Den næste mulighed kommer til januar og så igen til foråret 2014. Men jo længere der ventes, jo flere vil dø, så det haster. Vi må håbe, at der sker noget i næste måned. Jeg tror, der bliver truffet beslutning om forhandlinger i løbet af efteråret.

Simon Cowell

Den evige ungkarl, American Idol-dommer ”Sour Simon”, er født 7. oktober 1959 I Brighton, og vi har ikke fødselstiden. Det er lige kommet frem, at han skal have et barn sammen med en af sine venners kone. Det fik mig til at tjekke de aspekter, han i lighed med alle, der er født den 7. oktober 1959, har i denne tid. Og både Uranus og Pluto er der gang, da Uranus er begyndt at spænde hans Sol op, og Neptun (utroskab) er i spænding til hans Venus/Pluto-konjunktion (kærligheds- skilsmisse- og turbulensplaneterne). Sådanne aspekter markerer altid et vendepunkt i folks liv, så nu skal Sure Simon til at være en engageret far, har han lovet. Til gengæld kan jeg love ham, at det bliver hans lives største omvæltning. Og den kommer også til at være hård for ham, selv om han virker ganske lykkelig lige nu, hvor han skal være far.

 

UGEHOROSKOP uge 32 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop på www.kvindetid.dk


 

VÆDDER
Du får mange nye ideer, og der er ikke langt fra tanke til handling. Du kaster dig glad ud i tingene isæt, hvis du kan lokke familien med. Dine tanker kredser også om fremtiden, dine fremtidige mål og, hvad du gerne vil have til at ske. Tag dig endelig tid til dette.
PS: Følg dit hjerte.
TYR
Det værste du ved er, at blive begrænset. Andre mennesker vil prøve at bestemme over dig, og de er næsten lige så stædige som dig, derfor kan der komme nogle konfrontationer. Det gælder dog ikke i dit parforhold, hvor der er en dejlig harmoni og forståelse.
PS: Hvis noget ikke virker, så prøv noget andet.
TVILLING
En utrolig produktiv og dejlig uge venter dig. Du er god til at tale med de mennesker, du omgiver dig med, og din entusiasme smitter af. Da du hurtigt er på forkant, er det dine ideer, der bliver ført ud i livet. Det der er vigtigt for dig, skal du nok få igennem.
PS: Forskøn din bolig.
KREBS
Hurtige og uforudsete ændringer på dit arbejde kan stresse dig noget. Du kan også træffe en beslutning om selv at foretage nogle ændringer, og det kan gå meget hurtigt – nyt job? Giv slip og kast dig ud i tingene, du kommer nemlig ikke til at fortryde.
PS: Brug ikke flere penge end du har.
LØVE
Hvor du før har følt dig fastlåst, kan du nu se nogle gennembrud. Der er ingen tvivl om, at når du sætter din vilje ind på noget, så får du det også gennemført – nu har du nemlig energien til det. Der er dog stadig tanker, du lige skal vende, gerne for dig selv.
PS: Brug dine talegaver.
JOMFRU
Start langsomt op, her efter sommeren. Du har brug for at tænke og planlægge, og det tager dig noget tid at komme op i tempo igen. Egentlig ville en uges længere ferie være godt for dig… Der er bud efter dig når det kommer til venner og samarbejde, og det kan blive ”for meget”.
PS: Vær ikke så selvkritisk.
VÆGT
Der er fokus på dig, og det forventes, at det er dig, der går foran og bestemmer retning og tempo. Det gælder både på hjemmefronten og på jobbet. Det passer dig også fint, for du har overblik og ressourcerne til det. Pas på med ikke at starte ligegyldige skænderier med din partner.
PS: Følg din passion.
SKORPION
Hvis du ikke selv tager fat, så sker der ikke meget. Det kan irritere dig lidt, når du fornemmer at andre ikke yder deres, men gør det ikke til et problem, det vil blot gøre det værre. Hvis du ønsker et nyt job, så send ”følere” ud nu, og læg ikke skjul på, hvor god du er.
PS: En god uge til at udvide netværket i.
SKYTTE
Struktur og orden skal der til, selvom det nærmest er fy-ord for dig lige nu. Du kommer ikke langt, hvis der hersker kaos omkring dig. Du vil elske at starte på noget nyt, men det er vigtigt, at du har afsluttet nogle gamle projekter først. Der er en særlig dejlig tiltrækning mellem dig og din partner.
PS: Overblik giver ro.
STENBUK
Du får en masse gode input og ideer fra mennesker, du møder i det daglige. Der er ingen tvivl om, at du kan komme langt, hvis du bare lytter – men det er lidt problemet, for det gør du ikke… Der er praktiske opgaver i din bolig, som du må tage dig af – og en håndværker kan være påkrævet.
PS: Lad dig ikke stresse.
I
VANDBÆRER
En særdeles travl uge venter dig. På dit daglige arbejde sker der en masse, men det gør der generelt omkring dig. Der er ingen tvivl om, at du nok skal nå det hele, men du kan altså også bede andre om at hjælpe. Du møder nye spændende mennesker, og en dejlig flirt.
PS: Find på noget sjovt.
FISK
Er du single, så hold hovedet højt og hjertet åbent. Du kan møde en, hvor det virkelig slår gnister. Er du i et forhold, så gør noget særligt for din partner. Du er sjov, kreativ og har let til latter, og det virker meget tiltrækkende på andre generelt. Du kan udvide din vennekreds og dit netværk.
PS: Du skal opleve noget.

 

 

 

lørdag den 3. august 2013

Fodboldforsøget


Fodboldforsøget

Det gik ret godt i sidste uge, det lover for fremtiden, så vi forsøger os igen her, selv om jeg ikke har fået vurderet spillerne endnu.

 

FCM-SØN 2.8. kl. 18.30

Med 4 planeter i 7. hus (udeholdet) har udeholdet stor ære af kampen. Men med hjemmeholdets stærke aktuelle form vil de hive sejren hjem. Pluto i 1. hus (hjemmeholdet) giver viljen til sejr, så de kæmper vildt. 1

 

AGF-FCN 3.8. kl. 17.00

Det kan både være en fordel og en ulempe at spille internationalt i ugen op til en ligakamp, så den slags kampe er meget svære. AGF har været svage i sæsonstarten, men de kan med lidt helt hive en uafgjort i land. Satser dog på 2.

 

OB-VIB 4.8. kl. 14.00

En meget lige kamp, som OB dog lige akkurat må kunne vinde: 1

 

FCK-RAN 4.8. kl. 17.00

Igen en ret lige kamp, som bør ende med hjemmesejr: 1

 

BRØ-ESB 4.8. kl. 19.00

Og så igen en ret lige kamp, som bør halvgarderes, men som sikkert giver udesejr: 2.

 

FCV-AaB 5.8. kl. 19.00

Igen en kamp, der bør halvgarderes, men som sikkert ender med: 2

 

 

 

fredag den 2. august 2013

Dagens syner


Dagen er fyldt af kærlighed. Det er en af de helt store romantiske dage, og energien fylder hele weekenden. En fantastisk weekend til bryllupper, romantik og frierier. Men også en dag med overflod på rigtig mange områder. Det føles helt rigtigt at spendere, at give livet et ekstra pift. At tage imod og blive forkælet. Det er en dag, som viser os , hvor fantastisk enkelt livet kan være.

I verden er det lidt uro i brændpunkterne, men ellers ro. Livet er også her stille og præget af lethed. Det er altid svært  at spore  kærlighed på det større plan, men det er de små ting, der afslører, at det er kærlighedsenergierne, der er på spil. Som f. eks. større fred og mere ro i verden, og mere retfærdighed. Flere positive udtalelser o.s.v. Og dem er der mange af de næste par dage. 
 

Kærligst

Kirsten Brun

Den røde tråd

29230425


 

Matti Breschel

Danmark Rundt
Jeg glemte at se på Breschels horoskop sammen med de tre andre danske håb i løbet. Han er født 31.8.84 og har derfor en fantastisk august 2013. Men jeg tvivler på, at det kan være nok til at vinde samlet, da han er i gang med en Neptun-spænding til Merkur, som slutter i begyndelsen af næste år, men som har forårsaget hans længere skade for mere end et års tid siden. Dette aspekt skal han stadig passe på. Enten kan skaden bryde op igen, eller han kan få en ny af slagsen. Det er dømmekraften, der kan snyde ham. Helbredsmæssigt er det meget vigtigt med væske balancen og at holde sig fri af doping (Neptun). Man kan endda blive taget uskyldigt i doping på et sådant aspekt - altså at han ikke ved, hvor stimulanser er kommet fra. Det kan være både bevidst og ubevidst, så der er grund til at passe særligt meget på.

torsdag den 1. august 2013

Snowden

Whistlebloweren Snowden har fået asyl i Rusland, og som vi skrev for over en måned side ville han med sit aktuelt fine horoskop opnå et gunstigt personligt resultat. Om det så kommer til at slå gnister mellem Rusland og USA, det kan ventes. Og måske er der tale om et stunt for at bortlede opmærksomheden lidt fra ham, så han kan blive sendt af sted til et andet land på et senere tidspunkt.

Dagens syner


Dagen har nogle spændinger, hvor tingene ikke helt hænger sammen. Noget af en "skudder-mudder" dag. Men det er ikke helt alvorligt. Hvis man tager  det hele med et gran salt og et smil, så går det alligevel. Det handler om udfordringer i samarbejde. Det er svært at leve op til den gode kommunikationsdag, vi havde i går.  Der er også humor til stede i dag. Og det kan bidrage til at sætte tingene i perspektiv .

Verden er præget af en vis ro og fokus på retfærdighed og jura. Der begynder også at tegne sig et billede af, at vi bevæger langsomt væk fra den voldsomme kaosenergi, der har hersket i de senere år.  

Fredsforhandlingerne mellem Israel og Palæstina er et godt eksempel. Det er første gang siden 70´ erne, at der er mulighed for et bare nogenlunde resultat. Og en lidt større åbning parterne imellem. Valget i Zimbabwe kommer til at trække ud, og det ender overraskende. Det er også en ny vej mod mindre kaos.
 

Kærligst

Kirsten Brun

Den røde tråd

29230425