søndag den 10. august 2014

Uge 33 astrologisk set

Uge 33 astrologisk set

Indhold
Information og tilbud
Scoop i AstrologiHuset
Astrologiuddannelse
Vandvitalisering
Ugens syner
Ugen, der kommer
Søren Pape ny konservativ formand
Clairvoyant politiker
Alexandras spændinger
Ung mand kørt i havnen – forsøget med ulykkeshoroskoper
Treårig dreng forbrændt
Turen går ad H til
Humor
Ugehoroskoper for alle tegn

Information
Scoop i AstrologiHuset
Vi har længe arbejdet på at få et væsentligt kursus til AstrologiHuset, og det er nu lykkedes. Den 19. august kl. 18.00-21.00 afholdes en introduktions-workshop i Transformational Breathing. Pris 350 kr.
Jeg kender flere, der har været på det fantastiske kursus, som Helle Mortensen står for, og hvor hun underviser sammen med Line Bork. Jeg har hørt om mirakler, der er sket på deres kurser, ikke mindst hvad angår helbredelse og forbedret livskvalitet.
Alle er velkomne, og der kræves ingen tidligere erfaring. Medbring venligst yogamåtte. Vi har kun otte i huset, så hvis du ikke har en, så mail dette til Line, så fixer hun det. Hovedpude skal også medbringes, og du skal være iført løst siddende, behageligt tøj.
Du vil blive undervist i at finde din indre healer gennem åndedrættet. Du kan opleve fysisk, emotionel og spirituel forvandling, og det er magisk.
Tilmelding til: line_bork@hotmail.com

Astrologiuddannelse i AstrologiHuset
John Finding er uddannet astrolog fra Skandinavisk Astrologi Skole. Han starter nu en uddannelse i astrologi i AstrologiHuset over 7 semestre. Se www.johnfinding.dk

Vandvitalisering
Vi kører stadig vores tilbud om 100 kr. i rabat for grundpakken: Scepter med vitaliserende krystaller, krystalkande i bøhmisk krystal og en kæde til sceptret. Normalpris 877,00 kr. Nu 777,00 kr. Bestil her:


Ugens syner af Kirsten Brun
Ugen er præget af to meget stærke energier. I det hele taget er der virkelig mange intensive og stærke energier for tiden. Der er spændinger i energierne, som ikke er set længe. Men de fleste er positive og ekstremt kreative. Det er ikke en tid for konservative og bevarende projekter. Fra nu og frem til midt på vinteren vil vi skabe nye veje, se nye sider af os selv og være kreative, kommunikative, spirituelle og livsopbyggende. Det er en tid, hvor alt er muligt, og hvor det, som tidligere syntes umuligt, begynder at kunne lykkes.
Det er en af de mest kreative tider, vi længe har haft. Det er en tid, hvor vi kan skabe de smukkeste kunstværker og de smukkeste forbindelser mennesker imellem. Det er en dyb spirituel tid, også selv om man ikke er spirituel. Alle rammes, og vores liv forandres sammen med vores måde at se verden på. Alt, hvad vi gerne vil udtrykke, kommer glidende i denne tid, hvis man er ærlig, og hvis man vil skabe og tænke nyt. Det er lige omvendt, hvis man ikke ønsker nyskabelser og forandringer.
Ude I verden ses denne balance mellem det etablerede/låste og det nyskabende. Nye ansigter og nye måder at se livet på kommer frem. Politikerne vender tilbage nu med valgkampen som primær fokus område. Der kommer nye ansigter på mange poster i løbet af de næste måneder. Så det er ikke kun hos de konservative, hvis valg af formand er et typisk valg for de nye og skabende energier. Det bliver et fornuftigt valg. Partiet vil skabe et langt bedre image på denne måde. Men socialdemokratiet vil også få nye ansigter på meget centrale poster. Efteråret er en blanding af nye ansigter, nye løfter og oprydning i de seneste års mudderkampe.
Skolereformen ser ud til at skabe kaos i lang tid, men også den kommer på det rigtige tidpunkt, hvor vi er mere åbne, kreative og samarbejdsvillige. Dette giver stor mulighed for, at den lykkes på mange punkter.
Der er en positiv energi af overflod og skabelse, som gør, at vi kan se verden i øjnene og føle os heldige. Det kræver, at vi ser ud over vores egen bordhøjde - og at vi tør.


Ugen, der kommer
Der er et virkelig spændende aspekt under opbygning i denne uge, især i weekenden og i begyndelsen af næste uge. Det har effekt i hele ugen, så det må udnyttes på bedste vis. Se teksten under søndag!

MANDAG
En ret stille dag, bortset fra, at børnene nu begynder i skolen. Eneste væsentlige ting er, at Månen går ind i Fiskene og beriger os med et par dage med drømme, fantasi, visioner og en stor portion intuition.

TIRSDAG
Tidligt om morgenen står Månen gunstigt til Mars og befordrer åbenheden og det at være direkte omkring følelserne. Det giver mere energi. Lidt senere står Månen godt til Pluto og tænder op under passionen. Næsten samtidig går Venus ind i Løven, og så skal man nyde det i fulde drag og gerne med storladenhed og stolthed.  Sidst på dagen står Månen flot til Saturn og giver en stabil og ansvarlig aften, hvor man kan udføre sine pligter og de mere kedelige opgaver i hjemmet eller på jobbet.

ONSDAG
Midt på eftermiddagen går Månen ind i Vædderen og giver et par dage med temperament og åbenhed omkring følelserne. Mange bliver mere vitale og energiske, og der skal ske noget. Sidst på dagen og først på aftenen står Månen godt til Venus, så det er dagen, hvor der kan hygges samtidig med, at mange er meget aktive.

TORSDAG
Så har vi en ret urolig dag. Om formiddagen står Månen i spænding til Pluto, hvilket kan gøre, at de negative følelser som jalousi og modvilje kan være fremherskende. Sidst på eftermiddagen og i begyndelsen af aftenen står Månen på Uranus, og det giver rastløshed. Mange vil have behov for at blive overrasket, bare helst ikke i al for høj grad – det må helst ikke blive ubehageligt, hvad der godt kan være en tendens til i dag.

FREDAG
Mars er i eksakt harmoni med Pluto i dag, og så er der mange, der har stor passion og stærk vilje. Man når det, man sætter sig for, og de beslutninger, der tages, vil stort set alle blive ført ud i livet. Sidst på eftermiddagen står Månen godt til Merkur og begunstiger al formidling og kommunikation, ikke mindst om følelser og nærhed. Samtidig går Månen ind i Tyren, og så står aftenen i kvalitetens og hyggens tegn – allerede fra midt på eftermiddagen. Lidt senere igen går Merkur ind i Jomfruen. Så kan man vente fokus på nuancer og detaljer.

LØRDAG
Tidligt om morgenen står Månen godt til Neptun og uharmonisk til Jupiter. Det vil sige, at fantasi og drømme skal gå hånd i hånd med store tanker og flyvskhed. Det kunne måske være en ide at fortælle om Baron von Münchhausen eller læse et af eventyrene om ham (op), det kunne godt blive temmelig sjovt, og det vil være lettere at vågne.
Om eftermiddagen står Månen harmonisk til Pluto og sætter lidenskaberne i kog, men næsten samtidig står Månen i spænding til Mars, og så skal man passe på ikke at provokere nogen, hvis man ikke ønsker det. Man kan nemlig let komme til det alligevel. Det kan give lange udredninger eller store diskussioner efterfølgende.

SØNDAG
Generelt en ret stille dag. Dog står Månen i spænding til Solen i eftermiddagstimerne. Dette kan gøre, at mange står fast på deres meninger og holdninger, og det kan godt give nogle konfrontationer på det følelsesmæssige plan. Det er de stærke viljers paradis på denne eftermiddag. Alle vil egentlig det bedste, men det kan godt gå galt alligevel.
Man skal dog lige have med, at en konjunktion mellem Venus og Jupiter er under stærk opbygning. Selv om den først er eksakt i morgen, så vil den virke tidligere, da der er tale om et tiltagende aspekt. Faktisk virker den det meste af ugen og noget af næste, selv om den her vil være i aftagende. Der vil blive mange muligheder for fest og glæde i denne her weekend og i begyndelsen af næste uge. Især for dem, hvor aspektet rammer ind i deres personlige horoskoper. Det vil det fx gøre for alle, der har én eller flere planeter stående omkring 7 grader i Løven (hurra, der har jeg selv min Ascendant, jeg vil købe en lottokupon og invitere nogen på besøg – måske endda invitere mig selv ud, alt vil jo lykkes…). Jeg vil opfordre alle til at gøre noget godt, socialt eller at opsøge heldet. Meld dig evt. til et latterkursus!
Gør i hvert fald noget sjovt, hyggeligt eller udviklende og fortæl masser af vittigheder og sjove historier.

Clairvoyant politiker
Nu er et af Folketingets clairvoyante medlemmer sprunget ud af skabet – noget, vi vil komme til at opleve i stigende grad i fremtiden, efterhånden som menneskeheden udvikler sig. Der er altså ikke blot tale om en agurketidshistorie med lidt eller intet indhold, tværtimod.
Det handler om SF´s Meta Fuglsang, så nu får ordet meta-fysik nok en helt ny betydning! I hvert har hun åbnet sin egen clairvoyante praksis, som folketingspolitikere nu kan bruge, og det kan en del nok have et behov for. Visioner er ikke just det, der mest præger vore politikere.
Meta Fuglsang er født den 23. juli 1960 i Svebølle. Hun er advokat af uddannelse og tidligere næstformand for SF og i flere omgange midlertidigt folketingsmedlem. Fra 2. februar 2009 blev hun stedfortræder under Astrid Krags barselsorlov. Hun blev uddannet lærer i 1990 og arbejdede som lærer til 1998. Hun blev jurist fra Københavns Universitet i 1994. Fra 1998 arbejdede hun som advokatfuldmægtig og senere som advokat med møderet for Landsretten. Hun var selvstændig advokat 2003-07 og 2008-10 hos Ret & Råd i Glostrup. I 1994-2003 var hun medlem af Vordingborg Byråd, og hun var socialudvalgsformand 1998-2001. Hun har også været integrationsordfører i SF. I 2005 var hun kandidat til formandsposten i SF, men blev slået af Villy Søvndal og Pia Olsen Dyhr.
I juli 2014 sprang hun så på overraskende vis ud som clairvoyant. Nu må vi se, om det så betyder, at hun også springer ud af Folketinget, nu hun har fundet en ny dimension i livet. Vi kender ikke fødselstiden, så tydningen her kan gælde alle, der er født samme dag. Men Neptun (clairvoyance) kunne stå på IC nu. I hvert fald er den progressive Sol i harmoni med erhvervsplaneten Mars, og det giver stort set altid nye, positive græsgange jobmæssigt. Uranus og Pluto spænder karmaplaneten Saturn op, så hun er ude i et karmisk opgør med sin mission her i livet. Det bliver svært at få alt det nye til at harmonere med folketingsarbejde, som ikke har så meget åndeligt over sig – så jeg vil tro, at hun tager sit ”gode tøj” og går ud af politik, senest næste år. Nogle vil sige, at det burde Løkke også have gjort – taget sit ”gode tøj” og gået.
Held og lykke til Meta Fuglsang med sin nye metier. Jeg håber, du vil blive i politik, hvor man i den grad trænger til berigelse.

Alexandras spændinger
Grevinden af Frederiksborg, tidligere prinsesse Alexandra, er ude på noget af en rutsjetur, hvad der ikke er nogen overraskelse astrologisk set. Hun er lige blevet fyret som protektor for DR´s pigekor, for bare at nævne den seneste udfordring. Miseren begyndte for ca. 3 år siden, hvor Pluto var i spænding til hendes Sol. Nu er Pluto i gang med en spænding til Merkur, som tager et års tid endnu. Uranus er også i gang med en sådan spænding.  Desuden står Neptun på hendes Saturn i Fiskene, som står i spænding til Mars, så der går 3-4 år, før disse spændinger ophører. Hun kan derfor nå at blive fyret fra endnu flere protektor-poster i fremtiden. Både Jupiter og Saturn danner også spændinger til hendes fødselsplaneter, så det er en sej omgang at komme igennem. Mange bliver skilt på sådanne aspekter, men vi kender ikke Alexandras nøjagtige fødselstid, så vi må vente og se, hvad der sker i hendes liv.
Det skal dog tilføjes, at nogle institutioner er tilfredse med hendes arbejde. Men ellers synes der at være en tendens til, at man nogle steder hellere så Mary som protektor. Men det er ikke en post, hvor det er let at skifte en siddende protektor ud. Men DR´s pigekor lykkedes med det. Nu må vi se, hvor længe posten nu er ledig.   
Søren Pape – fornyelsen i dansk politik giver mindelser om Glistrup
Vi skrev for mere end et år siden, at Lars Barfoed sandsynligvis snart ville være et overstået kapitel som formand for De Konservative på grund af alvorlige Pluto- og Uranusspændinger. Vi skrev også, at der på grund af det manglende fødselstidspunkt kunne være svært at vurdere, om udfordringerne mest var af privat eller jobmæssig karakter, eller for den sags skyld begge dele. Det viste sig at være begge dele, først blev han skilt og forsøgte i den forbindelse at skaffe sig en god lejlighed på Frederiksberg, hvad han havde gode forbindelser for at få fikset. Nu er han sammen med partifællen Helle Sjelle, og så må vi håbe, at nissen ikke er flyttet med. Hvis man er for konservativ og derfor måske ikke så glad for at lave om på tingene, allermindst sig selv, så VIL nissen flytte med ganske automatisk. Der gik lidt længere tid, hvad angår det jobmæssige, men noget hurtigere på privatfronten. Igen har spændinger i et horoskop vist sig at have stærk virkning. Barfoed er født den 5. juli og har som alle andre født den dag besøg af Pluto i disse tider. Men i Barfoeds tilfælde er der et væld af andre spændinger, som først stopper om et par år, så det var rigtig godt for alle parter, at han tog sit gode tøj og gik, og at han ikke som Løkke tog sit meget fine tøj – og blev!
Søren Pape har mange spændinger i sit fødselshoroskop fra den 31. december 1971. Faktisk giver hans horoskop mindelser om Glistrups, som havde nogle lignende spændinger i sit horoskop, men her hører ligheden også op.
Søren Pape er meget bedre til kommunikation end Glistrup, men begge har deres meget stærke holdninger, som der ikke bliver givet det mindste køb på. Det kan blive et problem for Pape, der er uden parlamentarisk erfaring og kan derfor let komme ud for at dumme sig i de benhårde forhandlinger, der venter ham nu som leder af De Konservative.
Hans største force er, at han ikke lyder som en politiker – en cand. mag eller cand. polit. Det vil mange sætte pris på, men han kan godt gå hen og blive lidt for folkelig efter politikerkollegernes smag, især dem fra rød blok. Det er noget helt andet at være folketingspolitiker, og for Pape sikkert også meget mere kedeligt, men han vil forsøge at præge stemningen på Borgen. Hans eneste spænding i denne tid er, at den progressive Venus er i spænding til Pluto. Men ellers er alle transitter ham meget venligt stemt. Derfor kan han sagtens komme til at være det friske pust, som partiet håber kan sætte gang i opinionstallene. Der kommer sikkert også en vis effekt, selv om det ikke på nogen måde vil bringe partiet op på Schlüter-niveau. Men han er godt castet og den med det mest optimale horoskop lige nu.
Venus/Pluto-spændingen i denne tid skyldes sikkert, at der alligevel er noget jalousi i krogene på trods af den enstemmige opbakning til Pape som konservativ pave, der med alle midler vil forsøge ikke at fremstå som skrankepave, men som ”én af vore”.
Pape kunne godt være født enten lige efter midnat eller tidligt om morgen med Ascendanten i Vægten eller Skytten. Er det Vægten, står frihedsplaneten i 1. hus, hvad der passer fint med moderens oplysning om, at Pape allerede som barn var helt sikker på, at han aldrig i livet skulle være offentligt ansat. Nå, men det blev han så alligevel som både lærer og borgmester. Han ville så også få op til 4 planeter i 3. hus, hvilket ville forklare hans meget store oratoriske evner. Hans personlige charme ville kunne forklares med AC´s harmoni med Venus i Vandbæreren i 4. hus (hjem, forældre). En Skytte- AC ville som sagt også passe fint, men det får stå hen i det uvisse.
 Under alle omstændigheder bør han astrologisk set kunne puste liv i det ellers så hensygnende parti, som for et par år siden havde besøg af Neptun, da partiet er stiftet den 22. februar 1916. Neptun var der i et par år, og det var ret skidt, da det er opløsningens planet. Der har i de senere år også været både Saturn-, Uranus- og Pluto-spændinger, så det er ikke så underligt, at der har været udfordringer nok at tage sig af med både magtkampe og mange nye formænd – turbulensen tager dog noget af i løbet af i år, og det kan være Papes indflydelse. Det betyder dog ikke, at partiet vinder voldsomme mængder af stemmer.
Held og lykke, Pape.  

Ung mand kørt i havnen
Vi har på bloggen kørt et forsøg med at indsamle data på dødsulykker under badning og i trafikken. Det er sket i håbet om at knække den astrologiske kode for, hvornår man skal passe godt på og køre forsigtigt. Vi håber på den måde at kunne bidrage til at mindske antallet af dødsulykker.
Det er der kommet en meget væsentlig konklusion ud af. Nemlig den, at det ikke er tidspunktet for selve ulykken, det handler mest om. Men det tidspunkt, man forlader hjemmet eller det sted, man starter den tur, der så kan risikere at blive den sidste rejse/tur.
Den 8. august omkring kl. 23.00 kørte en 20-årig mand af ukendte årsager i havnen i Hov ved Odder og blev efterfølgende fundet død i bilen. Politiet modtog anmeldelsen kl 23.02, men vi kender endnu ikke selve det tidspunkt, hvor han kørte i havnebassinet, og det er på en måde heller ikke vigtigt, når det mest handler om, hvornår man påbegynder turen. Her kan vi så regne tilbage og finde de tidspunkter, der er vigtige, lige med den undtagelse, at vi ikke ved, HVOR turen er begyndt. Der står dog på nettet, at manden er fra Horsens, så måske er turen startet her en halv times tid tidligere. Tager vi Horsens som udgangspunkt vil jeg nu forsøge at stille de horoskoper op, hvor noget væsentligt kan være sket i forhold til den senere begivenhed.
Kl. 22.26 står AC lige på Uranus i Horsens, og det kan give pludselige indskydelser og handlinger. Kl. 22.49 står MC på Pluto (død) og IC på Jupiter, som hersker over 8. hus (død). Jupiter og Pluto står i eksakt spænding til hinanden, og det er den spænding, der udløses lige omkring kl. 22.49. Den er stadig virksom kl. 22.53, hvor et nyt aspekt kommer til, nemlig AC i spænding til Merkur (trafik, kommunikation). Men så har manden jo kørt i nogen tid og er nået op i nærheden af Hov, og måske er det kl. 22.53 eller minutterne deromkring, han er kørt i havnen. Det vil sige, at der lige skal korrigeres for de nye koordinater for Hov. Gør vi dette bliver tidspunktet ca. 2 minutter tidligere, lige omkring kl. 22.51, som dog også kan være det tidspunkt, han har taget beslutningen om det, der skulle blive hans sidste biltur. Eller han kan have gjort stop et sted i nærheden af Hov og så kørt ud på sin sidste tur derfra ca. kl. 22.51. ELLER det er der, han kørte i havnen? Ved nogen noget, hører jeg meget gerne derom i forebyggelsens tjeneste.

3-årig dreng alvorligt forbrændt
Et andet tilfælde er en dreng fra Avlum-egnen, som den 8. august 2014 ved 19-tiden blev alvorligt forbrændt, da faderen og to søskende kørte en tur i marken. Pludselig ser faderen, at bilen med tre børn er i brand. Han råber, at de skal komme ud i en fart. Imens hentede han vand til brandslukning. Da han vender tilbage ser han, at det kun er to af børnene, der er kommet ud af bilen, men ikke den mindste, som så blev alvorligt forbrændt og måtte flyves til Rigshospitalet til behandling. Barnet er heldigvis uden for livsfare, men også her kan vi lære af horoskopet. Kl. ca. 18.38 står MC på Mars, og jeg er sikker på, at de på det tidspunkt er kørt hjemmefra eller har besluttet at gøre det, og har derefter gjort sig klar til turen. Mars står for brand, og den er i spænding til en anden ildplanet, Jupiter. Solen og Merkur står i konjunktion på 8. husspids (død), så det kunne have endt meget værre. Begge planeter er i spænding til skæbneplaneten Saturn. Nu gik det heldigvis godt på den måde forstået, at ingen mistede livet, men at der var fare for det, viser horoskopet tydeligt.  

Turen går ad H til
Vi modtager fra tid til anden beskrivelser af ture eller rejser, som er gået godt eller skidt. I morges kom der en fra Mikael Mårtensson i Greve, hvor han mistede sin hovednøgle på turen til Klint. Han tog fra Greve den 9. august 2014 kl. 10.07 og skulle være i Roskilde til videretransport kl. 10.45. Derfor kunne han ikke komme til at tage senere af sted, hvad der ellers kunne have hjulpet på sagen. Ca. 24 minutter senere stod AC nemlig i harmoni med Jupiter, og selv om dette ikke i sig selv giver garanti for succes, så ville det kunne have hjulpet. Jeg vil tro, at han kunne have undgået at miste nøgle i så fald. En tidligere afrejse fra hjemmet ville formentlig ikke have hjulpet, da AC så ville være i Jomfru, og her er Merkur i spænding. Lidt kunne det måske godt have gjort, da kun 3 hovedakser ville have været i spænding. I det aktuelle afrejsehoroskop er herskeren over alle 4 hovedakser alle i spænding. Og det er aldrig godt at foretage sig vigtige ting på sådanne horoskoper. Ovenikøbet er herskerne over MC og AC i spænding til hinanden, netop fra hjørnehuse. Nu var det jo ikke liv, der stod på spil her, men for en sikkerheds skyld bør man undgå sådanne horoskoper til vigtige handlinger, hvis det er muligt. Det var det ikke rigtigt her, især fordi Mikael slet ikke havde tænkt på at bruge astrologien til denne tur på trods af, at han faktisk selv er astrolog. Men selv en astrolog tænker ikke altid over at bruge astrologien til småting. Og nogle gange heller ikke til store ting. Det er ikke altid muligt at planlægge tiden, når man skal tænke på 17 andre ting samtidig. Jeg kender det fra mig selv. Det er så strabadserende at skulle pakke og af sted, at der faktisk ikke er tid til at tænke på andet. Men så er det jo godt, at en tur kan tilrettelægge sig selv og gå til himlen i stedet for ad H til. Det beskrev jeg i slutningen af juni her på bloggen. Det magede sig sådan, at jeg kom af sted på en Ascendant, der stod på Jupiter – og DET giver altså pote. Især, når Jupiter står harmonisk. Så er man tilsmilet af heldet, og jeg nærmest fløj til Jylland på en etdøgnstur – selv om jeg kørte i bil. Det var, som om den havde et 6. gear, et flyvegear! Måske var det nærmere et svævegear, for jeg svævede lykkeligt af sted på hele turen, hvor Jupiter hele vejen satte sit tydelige præg. Læs evt. beretningen på bloggen den 29. juni. 
PS. Jeg skylder at fortæller, at klokken var ca. 23.00, da Mikael var hjemme igen, og her er den helt gal, da begge hoved akser er i alvorlige spændinger. MC til Uranus i 12. hus og dermed i realiteten i konjunktion med Pluto (udløser kvadratet mellem de to). AC udløser spændingen mellem Saturn (nøgler), Solen og Merkur. Heldigvis havde en nabo en reservenøgle liggende, så sagen blev løst. Har dagen efter er nøglen stadig ikke blevet fundet.
Jeg opstillede et øjeblikshoroskop for den 10. august kl. 12.12. Dette synes at vise, at nøglen aldrig vil blive fundet. Dels er AC-hersker Venus i tiltagende spænding til AC, og dels står Saturn i 1. hus i Skorpionen og er i stærk spænding, bl.a. til en tiltagende Måne. Måske er nøglerne tabt ved vandt på Klint, og SÅ bliver det ikke nemt.
Der er andre muligheder for tidspunkter, nøglen kan være mistet på. Mikael gik en tur ved vandet sidst på eftermiddagen og først på aftenen. Her er der disse sandsynlige aspekter på Klint:
Kl. 18.21: MC på Mars
Kl. 19.00: MC på Saturn
Kl. 19.25: AC på Pluto
Kl. 19.40: AC i spænding til Uranus

Humor
Meta Fuglsang, SF – Meta-fysik…
Dette folketingsmedlem er sprunget ud af skabet som clairvoyant. Hun kunne sikkert se, at SF ikke vil blive meget større end nu, og at de ikke vil komme med i regering igen?
Men én ting har det dog medført. Nu bliver tingets 1., 2. og 3-behandlinger af lovforslag simpelthen erstattet af alternative behandlinger.

UGEHOROSKOP uge 33 - 2014 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop og ugehoroskop på www.kvindetid.dk


VÆDDER
Du er på vej ind i en virkelig god periode, hvor tingene vil lykkes for dig. Først må du dog planlægge grundigt og finde et godt fodfæste. Der er både kærlighed og romantik på vej til dig, men du skal også selv være udadvendt og imødekommende. Tag ikke tingene så seriøst, du kommer længere med en afslappet attitude.
PS: Vær impulsiv, men ikke dumdristig.
TYR
Der er bud efter dig, både på jobbet og hjemme. Projekter du har i din bolig, vil kræve overvågning og opmærksomhed. Det er ikke alt, der går helt efter planen. Det kan samtidig knibe med harmonien, og du må holde hovedet koldt, så du ikke gør tingene værre.
PS: På jobbet er der dog spændende nye muligheder.
TVILLING
Der er knas i kommunikationen i denne uge, og du bliver meget let misforstået. Du kan også få sagt noget, som du senere fortryder. I det daglige får du travlt, og du må prioritere og fokusere for at nå dine opgaver. Andre sætter dagsordenen, og det passer dig ikke.
PS: Forbered dig på forsinkelser.
KREBS
Hold igen med de vigtige beslutninger, du er ikke helt god til at gennemskue konsekvenserne lige nu. Du kan med held bede om gode råd af en god ven eller din partner. Du kan være lige lovlig optimistisk, når det gælder økonomi. Ikke alt, du ser, er et lige godt tilbud.
PS: Slå dig lidt løs personligt.
LØVE
En fantastisk uge venter, det bliver ikke meget bedre end dette. Der sker en masse nye ting, og du får succes med det, du kaster dig ud i. Der er så meget spændende, det kan være svært for dig, at nå det hele. Vær parat og grib de gode muligheder, der viser sig.
PS: Der er kærlighed i luften.
JOMFRU
Hvis du ikke passer på, får du sagt ja til alt for meget. De mennesker der er omkring dig vil bede om hjælp og gode råd, men du vil have svært ved at nå dit eget, hvis du skal stå til rådighed hele tiden. Hvis du sørger for at skabe dig et godt overblik over dine opgaver, når du langt.                                                                                                                                         
PS: Forkæl dig selv.
VÆGT
Du vil modtage mange spændende invitationer til sjove arrangementer. Vær lidt selektiv, for du kan ikke nå det hele, uden at forsømme noget andet. Du er yderst social, så det er ikke det helt store, du får lavet på jobbet. Du vil dog nå det, du skal.
PS: Der er en god, romantisk stemning.
SKORPION
Der er stadig virkelig gode muligheder, når det kommer til job og karriere. Du kan tage nogle vigtige skridt i den retning, du gerne vil. Du er mere heldig end normalt, derfor vil du også få nogle gode tilbud. Du er både initiativrig, energisk og god til at tage ansvar.
PS: Lad ikke andre holde dig tilbage.
SKYTTE
Selvom der er mange, der måske ikke helt forstår, hvad der driver dig eller dine ideer, så lad dig ikke stoppe. Du tænker i nye baner, og det får dig langt. Er der ting, som du ikke er tilfreds med, så kan du ændre på dem. Tag en snak med dine overordnede på jobbet, det betaler sig.
PS: Familietid er vigtig for dig.
STENBUK
Du træffer hurtige beslutninger, og det kan blive et problem, når det involverer andre mennesker. Husk at tage andre med på råd, ellers møder du modstand. Du er dog god til at samarbejde med andre, for du er inspirerende og, du har mange gode ideer.
PS: Der er kærlighed og romantik i luften.
I
VANDBÆRER
Det er nærmest lige meget, hvor diplomatisk og fleksibel du er, du vil møde modstand fra andre. Det har ikke så meget med dig at gøre, det er bare sådan, der er lige nu. Hold fast i dine værdier, og vent med vigtige projekter til senere. Vær i stedet social og find på noget sjovt.
PS: Du har mange gode ressourcer.
FISK
Du kommer meget lettere igennem med dine ideer og projekter end tidligere. Du ser helt klart fremgang og opløsning af tidligere forhindringer. Nyd det uden at presse for meget på, du må stadig have lidt tålmodighed. Det er de små ting i hverdagen, der gør dig glad. 
PS: Fokuser mere på familien.







fredag den 8. august 2014

Søren Papa - ny konservativ pave

Søren Pape – fornyelsen i dansk politik, mindelser om Glistrup

Vi skrev for mere end et år siden, at Lars Barfoed sandsynligvis snart ville være et overstået kapitel som formand for De Konservative på grund af alvorlige Pluto- og Uranusspændinger. Vi skrev også, at der på grund af det manglende fødselstidspunkt kunne være svært at vurdere, om udfordringerne mest var af privat eller jobmæssig karakter, eller for den sags skyld begge dele. Det viste sig at være begge dele, først blev hans skilt og forsøgte i den forbindelse at skaffe sig en god lejlighed på Frederiksberg, hvad han havde gode forbindelser for at få fikset. Nu er han sammen med partifællen Helle Sjelle, og så må vi håbe, at nissen ikke er flyttet med. 

Hvis man er for konservativ og derfor måske ikke så glad for at lave om på tingene, allermindst sig selv, så VIL nissen flytte med ganske automatisk. Der gik lidt længere tid, hvad angår det jobmæssige, men noget hurtige på privatfronten. Igen har spændinger i et horoskop vist sig at have stærk virkning. Barfoed er født den 5. juli og har som alle andre født den dag besøg af Pluto i disse tider. Men i Barfoeds tilfælde er der et væld af andre spændinger, som først stopper om et par år, så det var rigtig godt for alle parter, at han tog sit gode tøj og gik, og at han ikke som Løkke tog sit meget fine tøj – og blev!
Søren Pape har mange spændinger i sit fødselshoroskop fra den 31. december 1971. Faktisk giver hans horoskop mindelser om Glistrups, som havde nogle lignende spændinger i sit horoskop, men her hører ligheden også op.

Søren Pape er meget bedre til kommunikation end Glistrup, men begge har deres meget stærke holdninger, som der ikke bliver givet det mindste køb på. Det kan blive et problem for Pape, der er uden parlamentarisk erfaring og kan derfor let komme ud for at dumme sig i de benhårde forhandlinger, der venter ham nu som leder af De Konservative.

Hans største force er, at han ikke lyder som en politiker – en cand. mag eller cand. polit. Det vil mange sætte pris på, men han kan godt gå hen og blive lidt for folkelig efter politikerkollegernes smag, især dem fra rød blok. Det er noget helt andet at være folketingspolitiker, og for Pape sikkert også meget mere kedeligt, men han vil forsøger at præge stemningen på Borgen. Hans eneste spænding i denne tid er, at den progressive Venus er i spænding til Pluto. Men ellers er alle transitter ham meget venligt stemt. Derfor kan han sagtens komme til at være det friske pust, som partiet håber kan sætte gang i opinionstallene. Der kommer sikkert også en vis effekt, selv om det ikke på nogen måde vil bringe partiet op på Schlüter-niveau. Men han er godt castet og den med det optimale horoskop lige nu.

Venus/Pluto-spændingen i denne tid skyldes sikkert, at der alligevel er noget jalousi i krogene på trods af den enstemmige opbakning til Pape som konservativ pave, der med alle midler vil forsøge ikke at fremstå som skrankepave, men som ”en af vore”.

Papa kunne godt være født enten lige efter midnat eller tidliget om morgen med Ascendanten i Vægten eller Skytten, men det vil vi som sagt ikke. Er det Vægten, står frihedsplaneten i 1. hus, hvad der passer fint med moderens oplysning om, at Pape allerede som barn var helt sikker på, at han aldrig i livet skulle være offentligt ansat. Nå, men det blev han så alligevel som både lærer og borgmester. Han ville så også få op til 4 planeter i 3. hus, hvilket ville forklare hans meget store oratoriske evner. Hans personlige charme ville kunne forklares med AC´s harmoni med Venus i Vandbæreren i 4. hus (hjem, forældre). En Skytte- AC ville som sagt også passe fint, men det får stå hen i det uvisse.

 Under alle omstændigheder bør han astrologisk set kunne puste liv i det ellers så hensygnende parti, som for et par år siden havde besøg af Neptun, da partiet er stiftet den 22. februar 1916. Neptun var der i et par år, og det var ret skidt, da det er opløsningens planet. Der har i de senere år også været bøde Saturn-, Uranus- og Pluto-spændinger, så det er ikke så underligt, at der har været udfordringer nok at tage sig af med både magtkampe og mange nye formænd – turbulensen tager dog noget af i løbet af i år, og det kan være Papes indflydelse. Det betyder dog ikke, at partiet vinder voldsomme mængder af stemmer.


Held og lykke, Pape.   

torsdag den 7. august 2014

Workshop - scoop i AstrologiHuset

Scoop i AstrologiHuset

Vi har længe arbejdet på at få et væsentligt kursus til AstrologiHuset, og det er nu lykkedes. Den 21. august kl. 18.00-21.00 afholdes en introduktions-workshop i Transformational Breathing. Pris 350 kr.

Jeg kender flere, der har været på det fantastiske kursus, som Helle Mortensen står for, og hvor hun underviser sammen med Line Bork. Jeg har hørt om mirakler, der er sket på deres kurser, ikke mindst hvad angår helbredelse og forbedret livskvalitet.

Alle er velkomne, og der kræves ingen tidligere erfaring. Medbring venligst yogamåtte. Vi har kun otte i huset, så hvis du ikke har en, så mail eller ring, så får du en reserveret. Hovedpude skal også medbringes, og du skal være iført løst sidende, behagelig tøj.

Du vil blive undervist i at finde din indre healer gennem åndedrættet. Du kan opleve fysisk, emotionel og spirituel forvandling, og det er magisk.

onsdag den 6. august 2014

Fodbold i aften

Eurofodbold
Kl. 20.00 i aften spiller FCK returkamp mod Dnipro fra Ukraine, go det kan blive svært for københavnerne, selv om de spillede 0-0 på udebane i sidste uge og derfor er favoritter til at gå videre. Men her skal de passe godt og grundt på, hvis man skal se astrologisk på det. Herskeren over 7. hus Månen står i 11. hus (hold), og den står meget flot. Det gælder i denne kamp om at fungere som en helhed, og her står udeholdet bedst. Hjemmeholdet må bede til, at hjemmebanefordelen kan hamle op med udeholdets fordele. Jeg holder på en udesejr her.
Vigtige tidspunkter i kampen (Plus/minus 3-4 minutter) er: kl. 20.30, 21.18, 21.26, 21.35.


Dinamo Zagreb – AaB

Kl. 20.45 spiller AaB i Kroatien i aften, og det ligger til en beskeden hjemmesejr til kroaterne. Kampen bliver sandsynligvis afgjort fra kampens 10.-25. minut. Det vil sige i perioden 20.55-21.10. Det kvarter er vigtigt for kampen.

mandag den 4. august 2014

Ugehoroskoper for alle tegn

UGEHOROSKOP uge 32 - 2014 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop og ugehoroskop på www.kvindetid.dk


VÆDDER
Det kan knibe med kommunikationen, andre mennesker vil ikke være i stand til at forstå dig, hvis du ikke siger, hvad du mener. I stedet vil de antage noget, og det er ikke til din fordel. Der er mulighed for en flirt, hvis du er single, men du skal selv tage initiativet, hvis du er interesseret.
PS: Det behøver ikke at være så svært, som du nogle gange gør det til.
TYR
Praktiske problemer kan forekomme i det daglige, både i din bolig, men også med arbejdsmæssige opgaver, der normalt bare glider af sig selv. Tag fat med det samme og få problemerne løst, venter du, bliver det meget mere besværligt. Du kan miste overblikket.
PS: Træf ikke vigtige beslutninger lige nu.
TVILLING
Du får hurtigt sagt noget, som du ikke skulle. Det kan være en hemmelighed, eller noget som ikke falder i god jord hos andre. Ikke alle sandheder er helt vel modtagne. Samtidig går tingene ikke helt så hurtigt i det daglige, som du kunne ønske dig. Alt i alt en noget prøvende uge.
PS: Tag en pause og fokuser på noget positivt.
KREBS
Nærmest lige meget, hvor mange uventede nyheder eller opgaver, du får, er du i stand til at bevare overblikket. Du kan klare nærmest hvad som helst, der bliver kastet din vej. Når det kommer til økonomi, så kan du dog blive lidt udfordret. Pas på med, hvad du skriver under på.
PS: Nye kreative projekter lykkes for dig.
LØVE
Du kan med held begynde på spændende, nye projekter i din bolig. Du er kreativ, og du har energien til at få gjort noget ved det. Tag dog familien med på råd. Mennesker, du omgiver dig med, kan føle sig provokeret af noget, du siger, eller måden du siger tingene på – vær lidt opmærksom!
PS: Temperamentet kan løbe af med dig.
JOMFRU
Få afsluttet gamle projekter, før du kaster dig over nye opgaver. Du får masser af tid til det nye, hvis du kan lægge noget gammelt bag dig. Privat vil du og din partner være på bølgelængde. Samtidig er du særlig social og nyder at bruge tid sammen med gode venner.                                                                                                                                          
PS: Nyd de hyggelige øjeblikke.
VÆGT
Jo mere selektiv, du er, jo længere når du med de ting, der virkelig betyder noget for dig. Hvis du ikke får prioriteret, så vil du ikke få udnyttet dine ressourcer på den bedst mulige måde. Det er en god ide, at du sætter tempoet lidt ned, så du får et godt overblik.
PS: Gennemgå dit budget.
SKORPION
Se på dine mål og læg nye strategier. Inden længe vil du være i stand til at tage nogle store skridt i den retning, du ønsker. Ikke alt går lige så hurtigt, som du gerne vil, men finder du din tålmodige side frem, så vil du finde, at alt alligevel løser sig på den bedst mulige måde.
PS: Der er gode muligheder for et nyt job – hvis du vil.
SKYTTE
Ryd op i gamle sager, så du skaber plads til noget nyt. Der er en god ide, at holde lidt igen med nye tiltag, til du har mere tid. Ikke alle er lige gode til at leve op til deres ansvar, og der ser ud til, at det er dig, der må træde til og få styr på tingene, men det er du heldigvis god til.
PS: Du har et godt overblik.
STENBUK
Tag fat i nogle af dine venner, som du ikke har talt med i længere tid. Du vil nyde at få en god snak, og du kan få vendt eventuelle udfordringer, så du kan se tingene fra en anden side. Undgå skænderier med din partner, det er sikkert over biting, der ikke betyder ret meget.
PS: Er du single, er der romantik i luften.
I
VANDBÆRER
Hvis du selv gør en indsats og lægger energi i arbejdet, så kan du få tingene til at ske. Ikke meget kommer af sig selv, så du kan ikke bare læne dig tilbage og vente. Du kommer til at være diplomatisk, for ikke alle, du møder, vil være lige lette at omgås.
PS: Du vil træffe gode beslutninger.
FISK
Der er mange ting, du finder spændende. Du har en naturlig nysgerrighed og nyder, når der sker noget nyt. Du bør derfor vente med, eller udskyde, de rutineprægede opgaver, når du kan. Få familie og partner til at tage del i de daglige opgaver, så du får tid til det, du brænder for.  
PS: Kom ud og oplev noget nyt og anderledes.





søndag den 3. august 2014

Uge 32 astrologisk set

Uge 32 astrologisk set

Indhold
Information og tilbud
Nye personlige børnebøger
Bøger til indkøbspris
Raphaels efemeride 2015 – nu er den her!
Gratis bog om progressioner
Ugens syner af Kirsten Brun
Ugen, der kommer
Folkeskolen 200 år
Kæmpebølger ved Århus
Sierra Leones ebola
Argentina konkurs
Forsøg med nyt forretningskoncept i Silkeborg
Ugehoroskoper for alle tegn lægges på bloggen mandag

Information og tilbud

De nye personlige dåbs- og navngivningsbøger hitter
Vi er kommet strygende fra start med de flotte og gode eventyrbøger for børn, hvor barnet bliver skrevet ind som hovedperson i et eventyr. Barnet trylles om til en havprins eller –prinsesse for at kunne modtage Havfolkets visdom. Der er ekstra sider bagest, hvor man kan sætte et billede af barnet, barnets håndaftryk, gæstebog eller andet med tilknytning til barnet. Glæd dig. Her er linket

Bøger til indkøbspris
Søren Hauge og Sørensen: Dine 7 holotyper. Før249 kr. NU 180 kr.
Kenneth Sørensen: Storhedens kald. Før 299 kr., NU 199 kr.
Rhonda Byrne: The Secret Før 249 kr. NU 199 kr.
Deurzem-Smith: Eksistentiel samtaleterapi. Før 249 kr. NU 180 kr.
Arvis Larsen: Livets hormoner. Før 248 kr. NU 180 kr.

Raphaels efemeride 2015 er her
Den meget handy og informationstunge årsefemeride kan vi glæde jer med nu er på lager. Den kan afhentes i butikken eller bestilles på www.astroshop.dk

Gratis bog om progressioner

Ugens syner af Kirsten Brun
Ugen er meget gunstig. Der er så mange energier, der bare kommer på plads, og hele sommerens fine energier kommer rigtig godt til udtryk denne uge.
Der er mange nye energier på vej med nye veje og nye indsigter, som på længere sigt kan skabe et nyt samfundsbillede, Det er i denne uge at kampen mellem det gamle og det nye for alvor sætter ind. Dette vil medføre et meget nytænkende efterår og vinter, hvor vi for alvor kan tænke os om og se livet fra andre vinkler.
De mange nye energier handler om selvindsigt og selvudvikling på alle planer, også i vores politiske system, selv om det er her, det bliver tungest at få tingene vendt. Det kan også mærkes i, at vi får den ene lovændring efter den anden, som ikke er ordentligt gennemmen tænkt, og som vil blive ændret, inden den egentlig kommer til at virke. Det kommer til at præge de næste mange år.
I den store verden er det Mellemøst-konflikten, som naturligt præger billedet. Der ser ud til, at den vil vare ved de næste tre uger. Det bliver svært at få den løst denne gang, da der mangler en massiv energi, der er stærk nok. Det vil først ske langt inde i efteråret. Ellers er der ro og ingen frygt i de store energier for tiden.

Ugen, der kommer
Den 4.-6. august er der en Guds Finger på himlen. Det er Merkur, Pluto og Neptun, der er involveret, og delvis Solen. Det vil sige, at kommunikation og aftaler begunstiges af dette aspektmønster. Også psykologiske, spirituelle og healingsmæssige emner og forhold er der ekstra fokus på i gunstig forstand. Solen har været inde i billedet i dagene op til den 4. august, så det er noget, der vil berøre mange personer og samfundsmæssige forhold. Mange får mulighed for at føle, at de bliver berørt af Guds Finger.
Ellers er de gennemgående planeter i denne uge Saturn (Stenbukken) og Uranus (Vandbæreren). Det vil sige at det gamle er oppe mod det nye, som nok vil gå af med sejren.
MANDAG
Kl. 12.29 står Månen på Saturn og giver stor ansvars- og pligtfølelse. Mange vil mærke, at følelseslivet skal disciplineres og er oppe til eksamen. Hvor meget elsker du mig egentlig i virkeligheden? Eller FØLER for mig? Dette kunne være et af de spørgsmål, der stilles af mange  – eller man stiller spørgsmålet til sig selv.
Kl 19.43 står Månen flot til Venus, så hele aftenen kan gøres virkelig hyggeligt og nydende. Det kan der komme gode, dybe samtaler ud af, så giv den ikke for lidt denne aften.

TIRSDAG
Kl. 12.19 går Månen ind i Skytten og giver et par dage med behov for glæde, humor og optimisme. Kl. 20.17 står Månen rigtig godt til Jupiter. Dette gør, at også tirsdag aften kan blive helt fantastisk. Den er festlig, sjov og legende, så nyd også denne aften i fulde drag.

ONSDAG
Her har vi nok ugens højdespringer med hele tre harmonier fra Månen. Dagen starter fint. Kl. 7.33 står Månen flot til kommunikationsplaneten Merkur, så snakken går livligt, og der er en meget fin forståelse blandt mennesker. God til forhandlinger og aftaler, så gå tidligt i gang i dag.  Kl. 12.35 står Månen flot til Solen, hvad der er godt for helhed og harmoni i det hele taget. Kl. 16.52 står Månen godt til Uranus, hvilket øger frihedstrangen og opfindsomheden. Find på noget nyt eller originalt, og succesen er hjemme.

TORSDAG
Ugens rolige dag, hvor Mars står ekstra fint til Neptun kl. 14.13. Det øger fantasien og drømmen samt intuitionen, og for nogles vedkommende clairvoyancen. kl. 15.38 går Månen ind i Stenbukken og giver et par dage med ro på samt stabilitet, ansvarlighed og disciplin.
FREDAG
Nu kommer der to dage med gang i aspekterne, endda ret forskellige af slagsen.  Der er megen turbulens, og det starter tidligt og præger i første omgang hele formiddagen. Månen står eksakt på Pluto kl. 10.22, og det giver en stærk vilje samt passion. Kl. 18.15 er et af de mest urolige og uregerlige tidspunkter. Her står Månen i spænding til Uranus, og så går man imod alt, hvad der lugter af autoritet. Mange er i opposition, og det kan give stor uro. Ikke mindst på det følelsesmæssige område. Mange er på barrikaderne. Kl. 18.21 står Solen eksakt på Merkur, og der øger tale- og kommunikationslysten. Det hele stabiliseres af det aspekt, der er eksakt kl. 19.08, nemlig Månens harmoni med Saturn, det gør at det falder lidt mere ro over (storm)tropperne. Kl. 22.14 står Merkur i eksakt harmoni med Uranus, og det henviser også til oprørstrangen, men på den gode måde. Det er altså en meget blandet dag, der stritter i flere retninger, men fokus er på nye tanker, oprør og uro.

LØRDAG
Også i dag er der gang i mange forskellige energier. Kl. 2.36 står Solen i harmoni med Uranus, så nytænknings- og oprørstrangen fra i går fortsætter, men på en mere harmonisk måde.  Kl. 4.50 lægges en dæmper på tingene gennem dette træghedsaspekt: Merkur i spænding til Saturn. Så der står både nytænkning og dogmatisme på dagsordenen, og det kan godt få det til at slå lidt gnister. Kl. 10.09 står Månen i spænding til Venus, og så er det svært at nyde noget, selv om behovet derfor er stort. Kl. 15.52 går Månen ind i Vandbæreren, og det henviser igen til nytænkning og frihed. Dette modsiges igen af et Saturnaspekt, som lægger noget af en dæmper på originaliteten og alt det nye. Alt skal være, som det altid har været. Endnu en meget blandet dag her før ferien slutter for mange.

SØNDAG
Kl. 17.31 Står Månen i harmoni med Uranus, som igen-igen henviser til Vandbærerens frihedsenergi. Kl. 18.31 modsvaret dette IGEN af Saturn som får besøg af Månens spænding, og så er alt ved det gamle igen. Kl. 20.09 er der eksakt fuldmåne i Vandbæreren – igen henvisning til oprør og nytænkning, så der er vildt gang i tingene. Ikke mange finder sig i ret meget i denne uge.

Folkeskolen 200 år – elsket og hadet
Den 29. juli 1814 blev Folkeskolen grundlagt. Jeg har opstillet horoskopet for hovedstaden kl. 8.00, hvor man vist også mødte for et par århundreder siden?
Solen står i Løven (pædagogik) i harmoni med Uranus (andres børn), som også er 11. hus, hvor Solen står! Månen står for folket, og den lider lidt nød i Stenbukken (eksil) og i spænding til Venus (kærlighed). Man har gennem tiden haft et had-kærlighedsforhold til den folkelige institution.  Uddannelsesplaneten Jupiter står ret tæt på AC, og Uranus står i 3. hus (underskolen) Herskeren over 3. hus er Pluto, som står i 7. hus (andre mennesker). Mange ting er således lige efter den astrologiske kogebog, men hvad siger horoskopet lige nu, hvor der sker en stor omdannelse af folkeskolen?
DC står på Jupiter, og ellers er der disse spændinger:
Pr. Sol til Merkur
Pr. Mars til Venus
Pr. Venus til MC
Pr. Saturn til Solen
Transit Saturn til Mars i 11. hus i Løven
Transit Neptun til MC
Alt sammen er det aspekter, der tyder på krise og kaos. Det er ikke så underligt, at antallet af unge, der søger ind på læreruddannelserne, er faldende – og at den gamle skole er i dyb krise, som vi også har skrevet tidligere i forbindelse med tydning af Danmarks horoskop.

Kæmpebølge ved Århus
En kæmpebølge – efter danske forhold kan man måske kalde det en tsunami – ramte stranden nord for Århus (Risskov) den 30. juli kl. 14.30. Ascendanten er på det tidspunkt i eksakt spænding til Solen, som derfor godt kan have noget med sagen at gøre, fx hurtig opvarmning af vandet, solpletaktivitet eller andet.
AC er også i aspekt til Neptun (vand, hav) – et harmonisk aspekt. Der komme da heller ikke nogen mennesker til skade, selv om bølgen nåede hele 30 meter op på stranden, hvor mange opholdt sig i det fine vejr. Der er da heller ikke de store faremomenter i dette horoskop, men hvornår kan ÅRSAGEN til kæmpebølgen have fundet sted. Jeg vil tro, at vi skal lede efter det tidspunkt 25 -30 minutter tidligere, hvor AC står på Mars. Måske har Odden-færgen hjulpet til med at danne bølgen, men var færgen i nærheden omkring det tidspunkt, hvor bølgen rullede? Var der blæst i området?
Min egen teori går i retning af de såkaldte interferensmønstre, som vi kender fx fra et badekar fyldt med vand. Stikker man en finger ned ét sted i badekarret, så ruller de små bølger ud mod kanten af badekarret. Stikker man så lige efter fingeren ned et andet sted i karret, så dannes der nye mønstre, som også ”skyller mod land”. Mønstrene blander sig (interfererer) med hinanden på samme måde som aspekterne i et horoskop. Videnskaben ved ikke, hvorfor nogle af bølgerne har en gensidig opbyggende virkning (harmoniske aspekter), mens andre har en gensidig nedbrydende indvirkning på hinanden – de uharmoniske aspekter.
Der har naturligvis været nogle faktorer, der har ramt hinanden og forstærket virkningen. Det mest sandsynlige er vind- og strømforhold blandet med store skibes indflydelse. Jeg hører meget gerne om andre gode forklaringer.

Sierra Leone
Landet er grundlagt den 27. april 1961 kl. 0.00 i Freetown. Det vil sige, at der er store udfordringer i landet på grund af sygdom, en ebola-epidemi. 6. Hus er sygdom, og Merkur står sammen med Solen i spænding til både Jupiter og Saturn, alt sammen i fødselshoroskopet.
Ser man på transitterne er både Uranus og Pluto i spænding til AC. De sammen to planeter spænder samtidig Venus (penge) op, så  det er en dyr omgang for landets økonomi. Men man er disponeret for hjælp udefra, da herskere over 2. hus Uranus står i 8. hus (andres penge).
Generelt er landet kastet ud i en krise, der berør så at sige alle samfundsforhold. Saturn hersker over AC, så der er tale om en gennemgribende krise, som vil have udløbere ca. 3-4 år frem i tiden, før Pluto bevæger sig væk fra spændingen til AC.  

Argentina
På fransk hedder penge ”Argent”, og det lyder jo næsten som det store land på den sydlige halvkugle, der nu igen er på spanden økonomisk og måske allerede er gået konkurs. Men de nægter fakta derovre og vil ikke erkende bankerotten. Typisk Pluto. Landet er stiftet den 9. juli 1816 i Tucuman. Det vil sige, at Pluto skal til at gå i spænding til Solen som ved alle andre fødsler, der er sket den 9. juli, uanset årstal og sted.
Allerede for 3-4 år siden tog Pluto spændingen til Merkur. Den er ikke helt færdig med spændingen til Venus (penge), som hersker 8. hus (konkurs). Nu skal den så i gang med MC – og derefter Solen. Noget af en omgang, må man sige, så astrologisk set vil de i realiteten være gået konkurs. I hver fald er fundamentet lagt for flere år siden. Store fonde siges at være den afgørende årsag til miseren, og disse fonde er også symboliseret af Pluto, så den er god nok, i hvert fald som delforklaring. Der vil gå 4-5 år, før krisen er helt ovre, da Pluto ydermere skal forbi en spænding til Månen (folket). Landet vil sikkert komme til at få en udvandring på grund af krisen, da Månen står i 4. hus, og det gør folk meget utilfredse. Der er tale om virkelig stærke kollektive spændinger, som ikke kan undgå at få særdeles mærkbare konsekvenser. Uranus er også med i spændinger, så der skal intet mindre end en revolution til for at redde situationen. Imens vil mange indbyggere gøre oprør mod det system, som har været med til at skabe fundamentet for den negative udvikling.

Forretningsforsøg i Silkeborg
Et nyt butikskoncept så dagens lys den 6. april 2013 kl. 9.30 i Silkeborg. Wuptis stifter Torben Mouritsen stiftede butikken Normal, som fører stort set alle de produnter, en almindelig familie har brug for i hverdagen. Der er udelukkende tale om mærkevarer som Gillette, Colgate og Neophos. Dog er butikken unormal på ét punkt – trods butikkens navn. De sælger alle varer 30-40% under normalprisen.

Alle vil så gerne være unikke, men langt de fleste opfører sig ganske normalt, i det mindste hvad angår dagligvarer. At konceptet har gode muligheder for at slå igennem viser AC´s harmoni til Månen (folket) i 10. hus (mål, ambitioner) i Vandbæreren (nytænkning). Driftigheden vises af et stellium (4 planeter i en klump) i Vædderen i  11. hus (grupper). Heriblandt 11. hus´ egen planeter Uranus, der står sammen med Solen, Venus og Mars.

lørdag den 2. august 2014

Magnussen og Pluto

Kevin Magnussen og Pluto

Den danske Formel 1-kører Kevin Magnussen er født den 5. oktober 1992. Vi har flere gange skrevet om ham og spået én ujævn begyndelse hos Mc Laren Teamet. Han her i lighed med alle fra 5. oktober, uanset årstal og fødselstid. Besøg af Pluto, der altid giver turbulens. Han startede karrieren med brask og bram, siden er det gået noget ujævnt, og han må regne med, at han ikke sidder alt for fast i McLaren-sædet. I forrige weekend gik det skidt. Han mistede på den våde bane herredømmet over sin racer, der blev kraftigt beskadiget. Han endte derfor godt nede i rækkerne.

Det er både Uranus og Pluto, der spænder intet mindre end et dobbelt T-kvadart i hans fødselshoroskop op! Det er ret usædvanligt, men det sker altid på et eller andet tidspunkt i livet, hvis man er den lykkelige indehaver af et T-kvadrat – og vi er nogle stykker, skulle jeg hilse og sige.


De to turbulente planeter spænder både Solen, Mars, Uranus og Neptun op, og derfor råder astrologer altid folk til at tage den med ro, når der er sådanne aspekter. Man at bede en racerkører om at tage den med ro svarer nogenlunde til at bede at æble om at smage som en appelsin. Det er ikke nemt, men han må tage det så roligt og besindigt, som det nu er muligt ud fra de givne omstædigheder, og så lade være med at tage store chancer. Magnussen har påbegyndt en ny karriere på et tidspunkt, hvos vi normalt råder folk til et karriereskift, som godt kan være at slutte karrieren, eller i det mindste sætte termin på dette. Spændingerne varer mindst et års tid endnu, så det bliver meget spændende at følge, hvordan det nye kæmpetalent, for det er han, tackler denne udfordring. Men sikkerhed er noget, han skal satse på, for er der kun én ting man kan være sikker på i en sådan periode, og det er, at man ikke kan være sikker på noget som helst – heller ikke et sæde i F1, selv om man ejer et enormt talent.