søndag den 16. august 2015

Uge 34 astrologisk set



Indhold:
Information
Næste nummer af HOROSKOPET
Vi omdeler delvis bladet selv i København
Ugen, der kommer
Det kinesiske valutachok
Katastrofeeksplosionen kom næsten samtidig
Katastrofehoroskopet
Se og Hørs Kim Henningsen
Corydon(g) og Sass Larsen
Donald Trump igen
Ugehoroskoper for alle tegn kommer på i morgen, der er en udfordring i denne uge, som bliver løst.

Information
Mange har bedt om, at ugebrevet bliver kemisk renset for forudsigelser og analyser af sportsområdet. Disse lægges derfor direkte på bloggen her: http://www.astrologihuset.blogspot.com
I næste uge lægges prognoserne for superligaholdene på, og i forrige uge så vi indledende på Premier League.


Nu produceres næste nummer af HOROSKOPET
Det skal tilføjes, at denne uges brev hører til de kortere på grund af produktion af næste nummer af HOROSKOPET, som kommer til at indeholde spændende artikler, og temaet denne gang handler om horoskoper på seje, unge mennesker. Ellers fortsætter vi serien om asteroiderne og alle de andre faste indslag. Og så kører vi på med artikler om sundhed og alternativ behandling. Glæd dig især til en artikel af Bettina Kamper om traditionel og alternativ diagnosticering. Bladet skal gerne være abonnenterne i hænde om en god måneds tid.

Vi omdeler nu delvis bladet selv
Vi har haft ret blandede oplevelser i den tid, vi har brugt Postdanmark til omdeling af bladet. Dette har ført til, at vi nu har udvalgt nogle postdistrikter i Storkøbenhavn, hvor vi selv omdelere bladene. Dette har givet gode erfaringer. Dels sparer vi mange portopenge, og dels skulle bladene gerne nå hurtigere ud – og i bedre stand, end når de har været igennem postens maskineri. Vi hører gerne fra abonnenter i København, hvordan de har oplevet den personlige levering af bladet. Der har været et par udfordringer i indkøringsfasen, men der skulle gerne komme en forbedring fra gang til gang.
Den største udfordring ligger i at få bladet afleveret, når folk ikke er hjemme. Her har vi tilstræbt at levere det sidst på eftermiddagen. I nogle tilfælde har vi lagt den neutrale kuvert uden for døren i tørvejr, og der har ikke været reklamationer i den anledning. Skulle der være en enkelt, der ikke har fået bladet, sender vi naturligvis straks et nyt. Men sig gerne til os, hvordan du helst vil have det leveret. Ønsker du det kun med Postdanmark, så vil dette blive respekteret øjeblikkeligt. ER der en overbo, vi gerne må ringe på hos, så sig det gerne til os på: astrologi@astrologihuset.dk men det er glædeligt, at der indtil videre ikke har været en eneste reklamation i omdelingsområdet.     

Ugen, der kommer
Der er ikke større temaer i denne uge, men Venus går stadig baglæns med den betydning, at man skal være ekstra opmærksom på værdierne i livet og fx ikke foretage større investeringer uden ekstra forudgående analyse. En noget stille uge, hvor de fleste er vendt tilbage til dagligdagen efter ferien.

MANDAG
En stille dag, hvor Månen sidst på eftermiddagen og om aften står i harmoni med Saturn. Dette virker stabiliserende, og for nogle måske også lidt kedeligt. Kl. 22.22 går Månen ind i Vægten og giver et par dage med fokus på relationer. Hav derfor ekstra fokus på din partner eller samarbejdspartner.

TIRSDAG
Endnu en stille dag, men om formiddagen er der alligevel lidt gang i tingene, fordi Månen er i harmoni med Mars, og det giver et aktivt og åbent følelsesliv, hvor man ikke bør stikke noget under stolen.

ONSDAG
Nu er der ved at komme gang i energierne, især sidst på eftermiddagen, hvor der er tale om modsatrettede energier. Månen er i spænding til Uranus, og dette medfører ofte stress og utålmodighed med uoverlagte udsagn og handlinger til følge. Men der er god modgift til denne tendens, for Månen står godt til Venus samtidig, og så vil harmonien og hyggen vide at skaffe plads og opmærksomhed. I nogle horoskoper vil den ene tendens mest gøre sig gældende, men i andre er det den anden. I horoskoper, hvor begge dele er aktiveret, vil man opleve de modstridende energier, hvor man fx har stort behov for hygge og harmoni, men behovet bliver let forstyrret pludseligt (Uranus).
Det er dog en overvejende harmonisk dag, da Venus er i eksakt harmoni med Uranus, som står for den mere eksperimenterende nytænkning. Da Venus går baglæns er der dog ikke tale om en decideret revolution. Men tanken og behovet kan strejfe en del mennesker. Så kan omlægningen ske senere, når aspektet er eksakt, mens Venus går direkte igen om nogle uger, når aspektet igen er eksakt, når Venus er begyndt at gå direkte igen om nogle uger.

TORSDAG

En overvejende stille dag aspektmæssigt. Månen går ind i Skorpionen kl. 11.24 og giver et par dage med behov for dybde, intensitet og passion. Om eftermiddagen står Månen flot til Jupiter, som giver glæde og optimisme, så gør gerne noget, der vil glæde både dig selv og dine medmennesker. Aspektet er eksakt kl. 15.22, men som altid har det effekt nogle timer på hver side af det eksakte tidspunkt.

FREDAG
Kl. 13.58 står Månen eksakt i harmoni med Pluto, og det giver som vanligt behov for dybde og lidenskab. Det er ikke tid for smalltalk og andre overfladiske aktiviteter.

LØRDAG  
Her er ugens aspektmæssige højdespringer. Hele fem faktorer er i spil. Dagen starter trægt med, at Månen spænder Saturn op. Pligterne kalder, men mange vil have et behov for at gå langsomt i gang. Nogle kommer slet ikke i gang fra morgenstunden på grund af Saturns forsinkende effekt. Kl. 8.57 står Månen dog godt til Merkur, og så begynder der at komme gang i sagerne, ikke mindst på det kommunikationsmæssige område. Aftenen har flest aspekter, og de er meget blandede. Kl. 20.02 står Månen lige på Saturn, skæbne og karmaplaneten, så her skal man passe på ikke at skyde sig selv i foden, og helst heller ikke andre. Ens handlinger kan få hårde konsekvenser denne aften, derfor gælder det om at gøre det gode, for så sker der det, at det bliver de harmoniske konsekvenser, der får overtaget. Det er konjunktionen mellem Månen og Saturn, der giver det alvorlige præg, som jo kan være en god ting, hvis man tager beslutninger for resten af livet. Denne konjunktion er i spænding til en anden konjunktion, nemlig den mellem Solen og Jupiter, der dog ikke er eksakt. Man bør derfor undgå at bevæge sig ind i store diskussioner, hvor synspunkterne står hårdt over for hinanden. Konflikten kører mellem Skorpionen og Løven, så stædighed og stolthed går hånd i hånd, og det er ikke altid den bedste cocktail. Der kan være meget stærke følelser på spil, så gå ikke ind store diskussioner, så du får noget godt ud af aspekterne.

SØNDAG
Kl. 12.37 går Solen ind i Jomfruen og skænker os en måned med fokus på nuancer og detaljer samt det at høste, hvad man tidligere har sået. Eftermiddagen er ret blandet. Dels er Månen i spænding til Neptun, hvad der kan medføre diffuse og konfliktfyldte følelser og fantasier. Men så galt er det nu heller ikke, for der er en fin harmoni, der falder næsten samtidigt. Månen står godt til Mars og løsner/åbner følelserne op, så det bliver meget lettere at sætte ord på dem.
Hav en god uge!

Det kinesiske valutachok
Den kinesiske valuta hedder Yuan, og den blev i den forløbne uge devalueret rekordstort, fordi Kina har løsnet tøjlerne for valutakursen. Det satte sig globale spor, så russiske rubler, brasilianske Real og aktierne på verdensfirmaer som Volkswagen, Carlsberg og alle investorer i Kina blev ramt og fik mindsket deres indtjening, samtidig med, at det nu bliver dyrere for verdens eksportører at få deres varer afsat i Kina.
Dette viser, at Kinas økonomi ikke længere er i topform som førhen. Som vi tidligere har skrevet om Kinas horoskop, begyndte Pluto for et par år siden at spænde Solen op, fordi Kina er grundlagt den 1. oktober (1949) kl. 15.00 i Beijing. Det skal dog nok blive rettet op igen, for Kina ønsker at være en vigtig brik i verdensøkonomien, men de skal passe på med at få reguleringen lavet på den helt rigtige måde, hvad man godt kan betvivle. Det kinesiske økonomisystem er ikke i overensstemmelse med naturens bæredygtige principper, og så SKAL der ske ændringer i selve systemet for at rette op på disharmonierne, som i denne tid udstilles gennem Plutos spændinger til Merkur/Neptun-konjunktionen, som vi også tidligere har skrevet om nogle gange, og som også skal overstås, før de kan få styr på turbulensen med valutabalancen, som også har indflydelse på handelsbalancen og dermed hele samfundsøkonomien. Og når Neptun er inde i billedet, så er der tale om illusioner og ting, man ikke har kontrol over. Derfor vil jeg tro, at de vil få lavet for kortsigtede ændringer, hvor de forsøger at dæmme op for turbulensen, men som vil være fejlslagne på grund af manglede viden om, hvordan en organisk økonomi skal se ud. Det handler hele tiden om at tjene penge, og det siger sig selv, at dette også er kortsigtet og derfor utilstrækkeligt. Systemet skal i stedet ændres i organisk retning, så det kommer i harmoni med naturens love.
Der er desværre en anden lov, som er gældende. Nemlig den, at alt, hvad der er godt for den kinesiske økonomi, har en tendens til at være dårligt for resten af verden, simpelthen på grund af den enorme størrelse, den kinesiske økonomi har – og så naturligvis, fordi den er helt forkert.

Katastrofen kom samtidig med den økonomiske ditto
Dagen efter at Kina havde devalueret for anden gang skete der en dobbelteksplosion ved havnen i Kinas havneby Tianjin som dræbte mindst 55 og sårede over 700 mennesker og jævnede store dele af byens boliger omkring havneområdet med jorden og gjorde flere tusinde af byens indbyggere hjemløse. Denne katastrofe kommer selvsagt til at koste Kina flere milliarder til genopbygning, genhusning etc. Og blandt de udenlandske bilproducenter mistede VW og Renault henholdsvis 2750 og 1500 biler af de i alt ca. 7500 ødelagte biler, som stod parkeret på havneområdet parat til udskibning til andre dele af især det nordlige Kina. Disse bilproducenter mistede sammen med Toyota, Kia og Hyundai biler for flere milliarder. Så rent økonomisk må denne katastrofe være en af verdens største menneskeskabte katastrofer. Der er nu sendt 200 sprængstofeksperter katastrofeområdet, som skal klargøre årsagen til eksplosionerne - så klart som Kinas Merkur/Neptun konjunktion nu engang kan tillade.

Katastrofehoroskopet
I byen Tianjin skete der den 12. august kl. ca. 23.30 en eksplosion, som indtil videre har krævet over 100 dødsofre og et ukendt antal sårede. Man har endnu ikke fundet ud af, hvad eksplosionen skyldes, men vand har været nævnt som mulig årsag, hvad der astrologisk set er sandsynligt, i det mindste som medvirkende årsag til skadernes omfang. Vi har tidligere skrevet om kinesernes lemfældige omgang med naturen, fx ved at regulere floder. Dette er altid imod naturen orden og vil derfor give bagslag på et tidspunkt. Også overbefolkningen vil bære en del af skylden.
I horoskopet for katastrofen står Merkur i eksakt spænding til vandplaneten Neptun. Skæbne- og jordtegnsplaneten Saturn står i vandtegnet Skorpionen i spænding til Venus (i jordtegn) og Jupiter. Det er altså en problematisk blanding af jord og vand i horoskopet, hvor AC står i jordtegnet Tyren, hvor Venus hersker – derfor bliver denne horoskophersker, og dermed horoskopets vigtigste planet – som altså står i spænding til skæbneplaneten. Det skal også med, at Månen (vand) står på IC (vandhus) i Krebsen (vand) i konjunktion med Mars (voldsomhed). Og så er der MC, der er i spænding til Uranus (pludselige begivenheder, teknik) i 12. hus (vand, hemmeligheder og forhold, man ikke kan kontrollere).
Der er altså et væld af faktorer, der antyder, at vand er involveret på en alle anden mystisk måde, som man åbenbart har svært ved at finde ud af, hvad er. Men lur mig, om det ikke i en eller anden grad har med et menneskeligt indgreb over for naturen at gøre. Noget, der også vil være svært at indrømme for de kinesiske myndigheder.

Se og Hørs Kim Henningsen
Vi har tidliget bragt indslag om den tidligere chefredaktør på Se og Hør, Kim Henningsen. Det skete som eksempel på persober, der har den aktuelle Neptun i spænding til Solen, hvad alle, der er født den 1. juni som han, har i denne tid og nogle måneder frem.
Neptun er en meget spirituel planet, som står for bl.a. psykiske evner. Men anvendt forkert står den også for symboliserer illusioner, løgn, fordrejelser, sygdom, hemmeligheder, manipulation og alle fordækte forhold.
Det er nu kommet frem, at Henningsen har haft psykiske problemer på grund af skandalesagen på det kulørte ugeblad. Han har bl.a. fået 24 elektrochok ifølge Jan Körner på Ekstra Bladets hjemmeside, men det skal måske tages med et gran salt, når Neptun er involveret. Men fakta skulle være, at han løb ind i en stor depression i kølvandet på den celebre afluringssag af kendte menneskers gøren og laden. Alt sammen er det i overensstemmelse med de astrologiske kogebøger, når man slår op under Neptun, som både står for hemmeligheder og deres afsløring.

Corydon(g) og Sass Larsen
Der er naturligvis forskel fra person til person, hvordan en Neptun-spænding ytrer sig. Vi har også tidligere skrevet om den tidligere finansminister Bjarne Corydon, hvor vi lancerede øgenavnene Don(g) Cory og Corydon(g) til ham på grund af Dong-skandalen. Han er født den 1. marts og har derfor den samme spænding som Henningsen. Neptun symboliserer ikke blot vand, men alle fluida, dvs. alle flydende stoffer, herunder olie. Så man kan roligt sige, at Corydon gled i olien, og med den nye regering ved roret ryger hemmelighederne sig en tur. Det er en svær tid for Corydon. Og det gælder alle, der har besøg af Neptun i spænding til Solen – eller for den sags skyld også de andre personlige planeter.
Et sidste eksempel, der skal nævnes, er Henrik Sass larsen, som er født den 29. maj og derfor er ved at være færdig med spændingen. Men han nåede fx både at tabe valget med sit parti og at optræde kompromitterende på tv i forbindelse med valgnederlaget – iført en ordentlig blæser – også en virkning af Neptun.

Donald Trump igen
Multimilliardæren Trup fortsætter trods flere kiksere med at have et solidt forspring i meningsmålingerne til at blive den republikanske præsidentkandidat, der skal op mod Hillary Clinton i kampen om at blive USA´s næste præsident.
Vi skrev tidligere, at han på trods af sine mange milliarder og sin komfortable føring ikke ville nå så langt som til at blive præsidentkandidat. Og sådan vil jeg stadig vurdere det. Man skal huske, at der er lang tid til valget, og SKULLE det komme så vidt, at han mod forventning skulle komme frem til at få sit ønskede præsidentkandidatur, så vil han blive en sikker taber, da både Uranus og Pluto vil være i spænding til Saturn til den tid. Det vil også gælde Jupiter, så han vil under ingen omstændigheder blive præsident, hvad der er ret heldigt med de aspekter, han har til den tid. Det ville i så fald blive den rene katastrofe på grund af cocktailen mellem politisk uerfarenhed og heftige horoskopspændinger.
I denne sommer står transit Saturn i spænding til AC, og så bør man ikke buldre frem. Gør man det alligevel, er der konsekvenser som fx det at blive sat uden for døren i det gode selskab, som det skete for nylig, hvor han var uønsket i forbindelse et vigtigt arrangement i sit eget parti!
Trup er født den 14. juni 1946 kl. 1.54 i Queens, NY, USA. Tidspunkt ser ud til at skulle korrigeres til kl. 10.50. Så står AC i harmoni med Solen og MC på Venus nu, hvor han forsøger at blive præsidentkandidat. Men jeg vurderer, at han må nøjes med flotte meningsmålinger, hvad der i sig selv er godt gået af en mand, der pludselig bevæger sig ind i politik.

 astrologisk set

mandag den 10. august 2015

Dramaet i Oslo - præcisering

Præcisering fra beskrivelsen i søndagsbrevet

Der er en uklarhed i beskrivelsen af fake-begivenheden i Oslo, hvor forløbet ikke fremgik klart.
Der var tale om et stort område, der blev afspærret, mens politiet undersøgte fundene af flere mistænkelige genstande. En pose med bombeattrapper blev fundet på universitetsområdet Blindern, hvor en sikkerhedsvagt blev skudt i brystet af to ukendte gerningsmænd.

Sagen tog imidlertid en uventet drejning, da sikkerhedsvagten ændrede forklaring og tilstod, at han havde skudt sig selv i brystet og anbragt de falske bomber. Han blev derefter sigtet for falsk forklaring, og man har fundet det våben, han anvendte. Han havde i øvrigt skudsikker vest og kom derfor ikke alvorligt til skade.

Der blev hurtigt iværksat en stor eftersøgning af de to fiktive gerningsmænd, og den lokale togstation blev lukket og afspærret efter fundet af en jakke, som kunne have tilhørt en af dem.


Det viste sig, at vagten hele to gange tidligere er blevet overfaldet på sit arbejde, og man er nu i gang med undersøgelser af, om der kan være tale om flere opdigtede overfald.

søndag den 9. august 2015

Uge 33 astrologisk set

Uge 33 astrologisk set

Information og tilbud
Nyt fra AstrologiHusets Boghandel
GAIA-kortene nu med dansk manual
Bog-nyheder med rabat
Den Levende Astrologi Linje – hurtig service
Ugen, der kommer
To dramaer med to dages mellemrum
Dansk Folkeparti og Pluto
Jensen mister førstepladsen
Balladen om Carl Holst
Ugens humor
Ugehoroskoper for alle tegn

Information og tilbud:

Nyt fra AstrologiHusets Boghandel
GAIA-kortene – nu med dansk manual
De efterspurgte GAIA-kort kan nu fås med dansk manual – samt en på engelsk, som følger gratis med efter ønske, så længe oplag haves. Se her: http://astroshop.dk/catalogsearch/result/?q=gaia

Bog-nyheder
Frygtens skjulte gave af læge Lissa Rankin 329,95 kr.
Sammen på tværs af døden af Elisa Medhus: 329,95 kr.
En filosofisk og spirituel rejse – En vej til befrielse af Kristina Solberg Webb: 299,95 kr.
NB. Bøgerne er helt nye og ikke på shoppen endnu. Men du kan få mere information og evt. reservere dem på astrologi@astrologihuset.dk
Så sender vi dem, så snart de er forudbetalt. I så fald får du dem tilsendt portofrit!

Den levende Astrologilinje – hurtig service
Ved at bruge Den Levende Astrologi Linje ved astrolog Karl Aage Jensen kan du få hurtigt svar på dine spørgsmål. Du skal blot overføre et beløb til regnr. 3679, konto 1057 8590 eller mobile pay 28110545, så bliver du hurtigt ringet op, og vi kan enten tage samtalen øjeblikkeligt, eller du får et tidspunkt for, hvornår du bliver ringet op, oftest er det den samme dag. Startgebyret er 100 kr., og derefter 10 kr. pr. løbende minut. Har du blot et enkelt spørgsmål, kan det ofte klares på et kvarter, og hvis dette er tilfældet, koster det i alt 250 kr. Jeg glæder mig til at høre fra dig, også hvis du har spørgsmål om selve linjen.

Ugen, der kommer
Venus går stadig baglæns, vær derfor forsigtig med større investeringer og køb og i kærlighedsanliggender. Den er i konjunktion med Solen sidst på ugen, så der er især der, at man skal passe på ikke at løbe ind i udfordringer. Det er meget fristende at gøre noget, men det er ikke ligegyldigt, hvordan man griber det an. Ellers er der ikke større temaer i spil i denne uge.

MANDAG
Dagen begynder hyggeligt med Månens harmoni med Venus. Det er også meget flot om eftermiddagen, hvor den harmonerer flot med Jupiter – og så er humor og glæde på tapetet. Kl. 14.08 går Månen ind i Krebsen og byder på et par dage med nærhed og omsorg, der er ”dømt familie”.

TIRSDAG
Dagen starter drømmende og fantasifuldt med Månen i harmoni med Neptun. Jupiter går kl. 13.11 ind i Jomfru, og så kommer der meget mere fokus på arbejde, service, nuancer og detaljer. Midt på eftermiddagen står Månen i spænding til Pluto og udløser dennes spænding til Uranus. Det vil sige, at fra midt på dagen og resten af døgnet er der uro, og man bør ikke sætte store projekter i søen. Det kan komme til at koste en del bryderier. Det er dagen, hvor man går i dybden med tingene og foretager selvransagelse.

ONSDAG
Om aftenen står Månen godt til Saturn, og så tager man det hele med tryghed og ophøjet ro. Kl. 22.52 går den ind i Løven, og så står den på store armbevægelser i et par dage, hvor der også er mange, der ønsker, at der skal være format over tingene, og man skal ikke gå i for små sko.

TORSDAG
Merkur er i eksakt spænding til Neptun, og det gør denne uge lidt lumpen. Man kan ikke regne med, at tingene er, som de tager sig ud. Men så kan det nok være, at dette skal sammenholdes med, at Solen står harmonisk til Uranus, som står for intellektet, og det modvirker naturligvis det lumpne Neptun-aspekt. Uranus ser tingene skarpt og kan vurdere, hvordan specifikke beslutninger m.m. vil udvikle sig i fremtiden. Der er også et udpræget frihedsbehov. 

FREDAG
I går stod Solen godt til Uranus, og i dag er det Månen, der giver nogenlunde de sammen Uranus-tendenser som i går, især om eftermiddagen. Kl. 16.53 er der eksakt nymåne i Løvens tegn, og så er der mange, der tænker store tanker og føler store følelser. Nogle vil starte et nyt projekt, mens det hos andre udfolder sig på det følelsesmæssige plan. Om aftenen står Månen på Venus og giver et stort behov for nærhed og hygge – altså familieanliggender er i fokus.

LØRDAG
Her har vi dagen med de fleste astrologiske indflydelser, som kommer vidt omkring, men som hovedsagelig er en fantastisk dag til lidt af hvert. Dagen begynder med en Måne-Saturn-spænding, og så er der mange, der gerne vil sove længe – og enkelte, som vil stå tidligt op og gå i gang med pligterne og ansvaret. Generelt en noget slap start på dagen for de fleste. Kl. 9.45 går Månen ind i Jomfruen og giver et par dage med fokus på nuancer og detaljer. Midt på dagen står Månen på Jupiter, og så er der mange, som er glade og har en god del humor. Nogle vil vide at arrangere en lille fest eller komsammen.  Og så er det i dag, at Solens konjunktion med Venus er eksakt, læs i indledningen. En god dag at fejre noget på. Ydermere står Merkur godt til Pluto, så der kan også komme dybe samtaler og intenst samvær ud af det. Én rigtig god dag at feste og være sammen.

SØNDAG
Midt på dagen står Månen på Merkur og udløser denne harmoni med Pluto, og så står den på passion, ikke mindst i samtaler og anden kommunikation. Også her har vi en skøn dag, men den er meget mere stille og rolig end lørdagen astrologisk set.

To dramaer i Oslo og København – minder lidt om hinanden
I Oslo og i København var der hhv. den 5. og den 7. august to hændelser, der mindede om hinanden, da de begge ser ud til at være faked – altså falske, i hvert fald på en måde.
Den 7. august kl. 4.00 blev en DSB-medarbejder i klargøringshallen overfaldet af to mænd og bundet med tape. Hovedbanegården blev afspærret, og der kom normal togdrift omkring kl. 12.00.
Det var et drama med politi overalt, og hvor der også var blevet meldt om en mistænkelig genstand på banelegemet omkring Dybbølsbro. Det viste sig dog at være falsk alarm, og politiet sigtede også den ”forulempede” for falsk ”anmeldelse”. Han blev kort efter ”overfaldet” fundet af to kollegaer, som anmeldte ”overfaldet”.
AC stod på Mars, da ”overfaldet” skulle være sket, og det endda helt eksakt – og det kan altid skabe drama. Omkring 3. husspids (trafik) stod konjunktionen mellem Venus, Merkur (trafik) og Jupiter (rejser), og de var alle tre i spænding til Saturn (bremser, forhindringer, forsinkelser, begrænsninger). At der kan være tale om fake skyldes, at Merkur hersker over 12. hus, og astrologisk set kan fake ikke udelukkes, selv om det ikke står tydeligt indprentet i horoskopet.
Hændelsen i Oslo (ved universitetet) den 5. august kl. 2.43 fik en vagt øje på to mænd og anråbte dem. Men så begyndte de at løbe, mens de skød 4-5 gange. Vagten blev lettere såret, da et skud ramte ham i brystet. Efter skyderiet fandt politiet en bombelignende genstand på området.
Begge hændelser skete om natten med AC i Krebsen og Mars (drama, overfald, skud) i 1. hus. Månen står i spænding i begge horoskoper, men mest i det fra Oslo, hvor Månen står i Mars´ tegn, Vædderen, og det øger farligheden. Månen er i spænding til Solen i København, men til Pluto i Oslo. Her står den sammen med Uranus i spænding til AC. Altså væsentligt større drama i Oslo. Men heldigvis var der ikke tale om tab af menneskeliv.

Dansk Folkeparti og Pluto
DF er stiftet den 6. oktober 1995 og har derfor i lighed med alle forløb, der er startet den 6. oktober, uanset årstal, Pluto i spænding til Solen, Vi har flere gange tidligere skrevet, at der ville komme ekstra meget turbulens og dermed mange udfordringer for partiet i 2015-16, og at det ville blive sidste gang, partiet ville gå frem (ved valget i 2015). Nu valgte de ikke at gå med i regering, og det var det klogeste i første omgang. Men en Pluto-spænding kan man ikke løbe fra, uanset, om man sidder i regering eller ej, men man kan få et lettere forløb, hvis man er uden for regering. Til gengæld kan der så komme internt ballade som det, der har kørt i nogen tid, og som nu er endt i retten i Hjørring, hvor det første retsmøde er berammet til at starte i næste måned.
To DF-politikere sagsøgte hinanden, og det anså topledelsen for pinligt og frygtede, at partiet ville blive til grin, hvis det blev til noget – og de ekskluderede Vivi Jensen, tidligere lokalforeningsformand og folketingskandidat. Der har været flere hemmelige møder de to parter imellem, som har skullet overtale Vivi Jensen til at undlade at rejse sagen, men det nægtede hun, så nu kører sagen og viser, at det ikke er slut med de såkaldte landsbytosser i partiet. Der har gennem tiden, der går tilbage til Fremskridtspartiet, været en del, hvor Kresten Poulsgaard nok var den mest prominente af slagsen.
Vivi Jensen mener, at hendes kollega i Hjørring Byråd, Vibeke Købsted, igennem flere år har spredt mange rygter om hende. Vivi jensen ønsker at blive renset og fortsætter derfor retssagen. I dag er Vivi Jensen løsgænger i byrådet og sammenligner sit parti med Jehovas Vidner, der også udstøder uvorne medlemmer af deres organisation.
I disse dage står Jupiter (jura, ret) i spænding til Pluto (had, jalousi), og Saturn (skæbne) står på Pluto. Når Pluto så samtidig er i spænding til Solen, så kan det rive endnu mere med sig i det ellers så succesombruste parti. Nu vil Pluto med stor sandsynlighed sætte partiets aktuelle udfordringer godt og grundigt på plads.
Det er i det hele taget regnskabets time for partiet, som ikke havde modet til at gå med i regering - måske var det ren kalkule. Nu kan de lægge sig i behagelig afstand til de upopulære beslutninger, der vil komme mange af. Denne taktik har gjort partiet til det næststørste herhjemme, men som sagt er disse tider snart forbi. Med hele 37 mandater fanger bordet for Thulesen Dahl og Co.
Realiteterne står for døren, og her er der en bestemt sag, der virkelig kan skade partiet, som benhårdt har kørt valgkamp på ældrepolitikken. Men nu er valget overstået, og rundt om i kommunerne er DF nu med til at sjofle ældrepolitikken, som nu pludselig skal holde for med besparelser. Dette er sket i 57 ud af de 66 kommuner, som Politiken har stillet spørgsmål til. Der er kø ved håndvasken i partiet, der nu skal forklare, at der ikke er penge til det, som de lovede i valgkampen – det er løftebrud i den tunge ende.
Naturligvis kan Thulesen Dahl ikke tage ansvaret for alt, hvad der sker i DF rundt om i landets kommunalbestyrelser, det hele tyder alligevel på – i bedste overensstemmelse med partiets aktuelle horoskop – at der alligevel er tale om en vis virkelighedsfjernhed, når de gang på gang udsteder dækningsløse løfter i milliardklassen. Det har været med til at skabe illusioner. For eksempel krøb de uden om fx stramningen af dagpengereglerne, og det endda til trods for, at de stemte for. Partitoppen undskylder sig med, at de kun ”udsteder en retning”. Vi får nu se, i hvilket retning partiet bevæger sig, og Pluto vil nok sørge for, at det i hvert fald ikke er mod toppen som hidtil, men i den stik modsatte retning – dog uden helt at skrabe bunden, de har jo en del at stå imod med, og formelt er der længe til næste valg, som dog sagtens kan blive udskrevet ca. halvvejs i valgperioden.
Når Pluto er aktiveret på denne måde, bliver man konfronteret med sin fortid. Politisk set er det de løfter, man har givet og i det hele taget den måde, man igennem tiden har ageret på. Er der ting, som fx er fortrængt eller fortiet, så vil det komme frem i dagens lys nu. Vi har flere gange beskrevet dette princip her på bloggen, i Tænketanken Mikro og i Astrologimagasinet HOROSKOPET – fx med overskrifter som 2. Verdenskrig og Landbruget. Læs evt. mere der.

Jensen - ikke længere det almindeligste efternavn
Det var beskæmmende for flere af os Jensen´er i den forgangne uge at måtte konstatere, at Jensen ikke længere er efternavn nr. 1 her til lands, som det ellers har været reglen i over hundrede år. Vi så det selv på tv den 5. august, vistnok i Aftenshowet. Og det er, så vidt jeg husker, ca. 258.000 personer, der nu ejer det velklingende efternavn, skarpt forfulgt af Nielsen, der du fører med ca. 200 personer, som dog ikke udgør så stor en forskel, at forspringet er umuligt at hente. Faktisk kræver det kun ca. 100 Jensen-par, der beslutter sig for at gøre noget ved sagen. Så Jensen-folk: forener Eder – og vel at mærke på den helt rigtige, horisontale facon!
Og det skulle ikke være helt umuligt. I samme udsendelse var der nemlig et indslag om at kramme – vel at mærke de meget lange og inderlige af slagsen, som skulle gavne på mange ledder, ikke mindst den sundhedsmæssige – og hvorfor ikke også den horisontale led? - Ja, faktisk den formerende led.
Så det gælder det bare om at komme i gang, så vi kan få transFORMERET Jensen op på førstepladsen igen. Lad os i den anledning skabe et veritabelt krammermarked, så vi om kun ni måneder kan se resultatet af anstrengelserne i denne for vort land så vigtige sag! Måske kan det hjælpe, hvis man husker, at det er med sex som med sport – det er meget sjovere at være med i, end at se på.

Balladen om Carl Holst
Forsvarsministeren har været i pressens og politikeres søgelys i denne sommer, hvor han i ca. to uger ikke ønskede at udtale sig og henholdt sig til, at han havde ferie, selv om der var politisk storm om forholdene i forsvaret - hans eget resortområde. Men højest gik bølgerne om hans ”rådighedsbeløb”, som måske nærmere er et grådighedsbeløb, der nu har bragt ham så meget i defensiven, at han nu også kan kalde sig for selvforsvarsminister. Han ser det nok som sin pligt at forsvare de velerhvervede rettigheder, som nu angribes af fjendeland. Selv ser han ud til at mene, at det vil være en hån mos skatteyderne, hvis pengene pludselig skal gå til noget andet, end det hidtil er tiltænkt.
Holst ville ikke give slip på den ekstra løn, han ellers har krav på fra sin tid som regionsformand. Det handler om et beløb på 833.040 kr., men på grund af presset har han indvilliget i kun at få lidt over halvdelen, nemlig de penge, han allerede HAR fået udbetalt. Nu er der politisk pres, især fra Enhedslisten, om, at han skal betale de udbetalte penge tilbage.
Astrologisk set er det ikke underligt, at han er løbet ind i problemer. Han er født den 29. april 1970 og har Neptun i spænding til sin Mars i Tvillingerne. Ellers har han tre planeter i Tyren i fødselshoroskopet og har derfor forstand på penge – og kan godt lide dem – og at bruge dem på grund af en Mars/Venus konjunktion i Tvillingerne. Lige nu udløser karmaplaneten Saturn hans spænding mellem Mars, Venus og Neptun. Ydermere står Jupiter i begyndelsen af august i spænding til Neptun og Venus (kærlighed, penge, værdier), så disse områder er under pres i denne tid.
Hvad angår fødselshoroskopet, ville det ikke undre, hvis Holst har Ascendanten i stolthedstegnet Løven. Så får han nemlig hele 5 planeter i 10. hus, herunder en meget ambitiøs og ærekær Sol/Saturn-konjunktion. Saturn står for kritik, som han nu er løbet ind i, og som han meget dårlig tåler. Derfor har han ikke mange kommentarer i denne sag, og derfor gik der alt for længe, inden han reagerede. Det gjorde han først, da det næsten var for sent, og da han ikke kunne undgå det længere. Ganske i overensstemmelse med de astrologiske fakta.
Det var Kristian Thulesen Dahl, som fik skovlen under Holst og det berømte eftervederlag.  

Ugens humor    

Blottede bryster og isser i fokus
I denne sommer her der været meget fokus på de blottede bryster, som ikke længere er så blottede. Fænomenet er simpelthen gået af mode, og det er nu ifølge Politiken et særsyn blandt danske kvinder at være topløs på stranden.
Brystmoden har bredt sig til de blottede isser, som nu også er ved at være et særsyn – dog mest hos mændene! Mange vælger i dag at skjule issen under en hat eller en hue. Går man ”blot” nogle få år tilbage, kunne man se isser overalt, hvor man færdedes. Det er nu afløst af en slags isseforskrækkelse. Som modreaktion skulle der nu være oprettet en hjemmeside: Aeggehoved.dk – hvor det vrimler med bare isser!

Bedækningsløse checks
-         Har du hørt, at Bagmandspolitiet er i gang med at kulegrave en stor svindelsag?
-         Nej da - fortæl, beret, fyr løs, lad høre, kom så!
-         Et folketingsmedlem har udstedt dækningsløse checks på ældreområdet!
-         Uha da, hvem kan det dog være?
-         Det kan jeg ikke sige, for der er nedlagt navneforbud i sagen, så jeg må nøjes med at sige, at han lyder initialerne KTD!
-         Nå, Kristian, ham kender jeg da godt!
-         Ja, men det må du ikke fortælle til nogen!
-         Så lader jeg da bare være med at fortælle, hvem den 46-årige folketingsmand er – no problemos.


VM i bryst
-         Vidste du, at der er VM i svømning lige nu?
-         Nej, men hvad vil du sige med det?
-         Jo, det er altså især fantastisk, det der med disciplinen 200 meter bryst!
-         Hvad er det, der er så fantastisk ved det?
-         Jo, det er jo en rekord i sig selv!

UGEHOROSKOP uge 33 - 2015 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop og ugehoroskop på www.kvindetid.dk


VÆDDER
PS: Er du single, kan du forelske dig.
TYR
PS: Det er ikke alle, du arbejder godt sammen med.
TVILLING
PS: Økonomien kan være lidt stram.
KREBS
PS: Find på noget, som gør dig glad.
LØVE
PS: Hold fokus på dine mål.
JOMFRU
PS: Tænk over, hvad der har værdi for dig.
VÆGT
PS: Et godt overblik hjælper dig langt.
SKORPION
PS: Træf selv dine beslutninger.
SKYTTE
PS: Uenighed kan ikke undgås.
STENBUK
PS: Udskyd det, der ikke haster, til senere.
I
VANDBÆRER
PS: Du er let at overtale - måske FOR let?
FISK
PS: Udskyd det, du kan, til i næste uge.