torsdag den 19. marts 2015

Solformørkelsen - håber på respons fra læserne

Født på en formørkelse – se lidt astrologi på DR TV i morgen 8.00-12.00

Der er en god portion mennesker, der er født under en sol- eller en måneformørkelse, og de efterlyses hermed. Især dem, der er født under en total solformørkelse er spændende, også selv om fødsel ikke er sket et af de steder, hvor formørkelsen er total.

Formørkelser kan du finde på Planetariets hjemmeside, www.tycho.dk  - og er du født på en af disse datoer og kende dit fødselstidspunkt, hører jeg meget gerne fra dig på astrologi@astrologihuset.dk
Den 20. marts 2015 er der total solformørkelse, som kan ses på Færøerne og på Svalbard. Føder du et barn i dag, hører jeg også gerne fra sig. Også hvis du har specielle oplevelser. Har du gennemført noget vigtigt den 20. marts - og hvordan gik det?

Det vil være godt at få mere statistisk materiale frem om mennesker, der er født under en formørkelse. Det ville give større sikkerhed, hvad angår tolkningen af, hvordan formørkelser virker. En ting er, at man kan mærker større sensitivitet under formørkelser. Noget andet er, hvordan det indvirker specifikt på den enkelte.  

Jeg har googlet på nettet og fundet en berømt person, som er født på en måneformørkelse, nemlig Gloria Vanderbilt, som er født den 20. februar 1924 kl. 9.55 i New York. Hun blev i 1930´erne kendt som den ”stakkels lille rige pige”. Hun havde arvet mange penge, da faderen døde. Arv er 8. hus, og her står Mars og Jupiter i konjunktion i spænding til Uranus. Begge planeter i konjunktionen står harmonisk til Neptun (eventyr), og så kan man blive meget rig, men har på grund af spændingerne ikke så stor chance for at blive lykkelig. De to pengeplanere, Venus og Pluto, står i næsten eksakt spænding til hinanden, så det er ikke pengene, der kunne gøre hende lykkelig, snarere tværtimod.  Finder du eksempler på nettet, skriv gerne på astrologi@astrologihuset.dk

Dem 11. august 1999 kl. 13.10 havde vi stor sammenkomst i AstrologiHuset med spisning og det hele. Og så så vi eller solformørkelse i et teleskop, der var indkøbt til lejligheden. Der var heldigvis solskin den formiddag, kun lidt overskyet på formørkelsestidspunktet. Ale børn der er født de første par uger i august 1999 har mange spændinger i deres horoskoper, men de når deres højdepunkt den 11. august. Når disse børn bliver 7 år, vil Saturn være involveret i de mange spændinger, og det kan give vanskeligheder ved skolestart. Dette sker ske igen i 14-15 års alderen, hvor kriseplaneten Saturn har løbet en halv runde og udløser spændingerne igen.

Der var også solformørkelser den 7. marts 1970 kl. 18.44 og den 29. maj 1919 kl. 14.14. Bare for at nævne et par enkelte.


PS. Jeg sidder i morgen på DR TV fra kl. 8.00-12.00 og kommenterer formørkelsen astrologisk.

søndag den 15. marts 2015

Uge 12 astrologisk set

Uge 12 astrologisk set

Indhold:
Information – et kort ugebrev
Ugen, der kommer
Hospitalsmordene
Harrison Ford i helikopterulykke
Med Pluto på oprydningsarbejde
Pluto – snart en planet igen
Lidt humor
Ugehoroskoper for alle tegn

Information
Det er kun en kort udgave af ugebrevet denne gang, da færdiggørelsen af næste nummer af HOROSKOPET er på sit højeste.  Bladet bliver forsinket denne gang på grund af det i sidste uge nævnte dødsfald med forbindelse til redaktionen. Vi forsøger at begrænse forsinkelsen mest muligt.

Ugen, der kommer
Den altoverskyggende astrologiske (og astronomiske) begivenhed i denne uge er solformørkelsen den 20. marts. Nymånen er eksakt kl. 10.36, og alle håber på solskinsvejr, så den partielle formørkelse kan opleves fra Jorden. Se tydningen under den 20. marts.  To dage tidligere står Merkur eksakt på Neptun, og de danner begge en svag spænding til Saturn. Det handler om at sætte grænser og lave så klare aftale, som det nu er muligt. Helt nemt er det ikke med sådanne aspekter, man skal passe på illusioner og selvbedrag. Læs eventuelle aftaler igennem to gange, før du skriver under. Aspektet er aktivt 2-3 dage før og efter det eksakte aspekt.

MANDAG
Det er dagen, hvor tingene går langsomt, selv om det hjælper lidt, som dagen skrider frem. Det træge aspekt er Merkur i spænding til Saturn i Skytten. Mange er utålmodige, men det hjælper ikke, man må skynde sig langsomt, og grundighed vil svare sig. Autoriteter vil stikke en kæp i hjulet, hvis der opstår en mulighed. Kl. 11.14 går Månen ind i Vandbæreren og giver i et par dage behov for frihed og originalitet. Om aftenen står Månen godt til Saturn, og det giver stabilitet og ansvarlighed – en rolig aften venter.

TIRSDAG
Uranus er nu igen i eksakt spænding til Pluto, så nu lakker det langvarige aspekt mod enden og giver lidt mere stabile tilstande kollektivt set. Økonomien vil også blive mere stabil og give mere vækst. Dette underbygges af, at Venus går ind i sit eget tegn, Tyren. Dagen starter lidt flyvsk med Månens spænding til Jupiter, og så går det slag i slag resten af dagen, dog med harmoniske aspekter fra Månen. Først til Uranus, der ønsker frihed, og om aftenen til Mars, der giver energi. Alt i alt en rimelig harmonisk dag, selv om der er ved at komme endnu mere gang i Merkur/Neptun-konjunktionen, læs under onsdag.

ONSDAG
Så er Merkur/Neptun-konjunktionen eksakt, og mange vil gerne på eventyr. Det er ikke en dag, hvor de fleste er realistiske eller fornuftige, det er mere en lidt surrealistisk dag, hvor Månen kl. 11.58 går ind i Fiskenes tegn og tilfører endnu mere drømmeri. I løber af dagen kommer der mere jordforbindelse ind. Om eftermiddagen står Månen godt til nydelsesplanetren Venus og om aftenen er der måske endda lidt for meget jordforbindelse på grund af Månens spænding til Saturn. Det kan godt blive en lang aften, så mange vil have mest ud af at gå tidligt i seng efter evt. at have fået lavet et par lavpraktiske ting derhjemme.

TORSDAG
En stille dag aspektmæssig lige midt i det hele. Midt på dagen står Månen i harmoni med Pluto, som giver en stærk vilje og passion, men det er eneste eksakte aspekt i dag, før det går løs med formørkelsen i morgen.

FREDAG – det astrologiske nytår!
Så oprandt dagen for solformørkelsen, som dog ikke er total, men kun partiel. Men det bliver alligevel til noget, når ca. 80 % af solskiven dækkes af Månen. Derfor bliver der brug for formørkelsesbrillerne, hvis der ikke bliver overskyet. Nymånen er eksakt i Fiskenes tegn, men både Solen og Månen er på vej ind i Vædderen. Månen kl. 11.28 og Solen kl. 23.45. det er en opbrudsdag af de store. Om aftenen står Månen dog fint til Saturn og giver stabilitet og ansvarlighed. Tænk godt over, hvad du sætter gang i i dag, det er kun de vigtigste og de nødvendigste ting, der skal sættes i gang, så vent, hvis du kan.

LØRDAG
En meget blandet dag, som starter forrygende og humørfyldt med Månens harmoni med Jupiter. Men midt på dagen starter løjerne, som kan give turbulens. Månen udløser spændingen mellem Uranus og Pluto, og det kan sætte gang i dybe, måske fortrængte følelser, så man bør være forsigtig med, hvad man siger og gør.

SØNDAG
Så oprandt ugens rolige dag! Kl. 11.40 går Månen ind i hyggetegnet Tyren. Og om aftenen står Månen på Venus og giver endnu mere hygge og kvalitetsoplevelser. Her er Merkurs harmoni med Pluto eksakt, og det indbyder til dybe samtaler. Så dagen er perfekt til både det dybe og det mere overfladiske smalltalk på hyggeplanet.  

Hospitalsmordene
En 29 årig kvindelig sygeplejerske er i Østre Landsret (bag dobbeltlukkede døre) blevet sigtet for manddrab på 3 patienter (2 mænd og 1 kvinde) og forsøg på manddrab på en anden kvindelig patient med en ukendt væske indsprøjtet intravenøst på Nykøbing Falster Hospital den 28. februar - 1. marts 2015.
Aflivningstidspunkterne/ perioden var, mens hun havde weekendvagt den 28. februar kl. 19.00 til søndag den 1. marts kl. 07.00. Vi ved endnu ikke, om kvinden er skyldig, men der er gang i spændingerne, må man sige. Og de 3 patienter ER i hvert fald døde med et ukendt stof i blodet, uanset hvem der har bibragt dem det.   
Vagten er både påbegyndt og afsluttet på hårde spændinger, og det kan være skæbnesvangert. Månen er i spænding til både Uranus og Pluto, da den påbegyndes, og AC er i spænding til Saturn, som igen spænder både Solen og Saturn op.  Så både skæbne-, sygdoms-, hospitalsplaneren er hårdt spændt for. Det samme gælder i afslutningshoroskoper: kvindeplaneten, dødsplaneten samt planeten for pludselige indskydelser.
Det er igen et eksempel på, at hvis der er stærke spændinger i både et begyndelses- og et afslutningshoroskop, så kan det være hård kost. Men heldigvis behøver det ikke at være SÅ hårdt, som tilfældet er her, hver gang.

Harrison Ford
Ford er født den 13. juli 1942 kl. 11.41 i Chicago, og i begyndelsen af marts i år styrtede han ned med sin helikopter, som han selv fløj. Han kunne heldigvis nøjes med nogle få dage på hospitalet, men han skal nok generelt lære, at man skal passe bedre på end man plejer, når Neptun er i spænding til Saturn, som dog er det eneste vigtige spændingsaspekt transitmæssigt. Neptun hersker over hans 6. hus (det fysiske helbred), og det er et sådant aspekt, at man virkelig kan mærke, at man bliver ældre. Ellers har han også meget flotte aspekter, og de har nok reddet ham, fx progressive Jupiter på Solen samt Mars til Uranus og Pluto.

Med Pluto på oprydningsarbejde
Pluto er en såkaldt kollektiv planet, som har stor indflydelse på samfundet som helhed. Den skaber turbulens, transformation og oprydning omkring sig. Plutos vandring ser også ud til at have massiv indflydelse på modens skiften. Pluto står for kontraster, og den almindeligste kontrast er Sort/hvid. Når Pluto er aktiveret, skabes kontraster, ikke alene farve- og modemæssigt, men også i det hele taget. Enten sørger Pluto for, at tingene blokeres eller fortrænges, eller også det stik modsatte, hvor alt skal frem og hver en sten vendes. Den står for ”enten-eller” og ikke på nogen måde ”både-og”. I hvert fald ikke i længden. Det sidste eksempel på Plutos oprydningsarbejde er, at der er kommet et regelsæt i en presset modebranche. Reglerne kommer de supertynde, nærmest anorektiske modelpiger, til gode. I sidste måned bragte det danske modetidsskrift Covere et billede af en supertynd pige, og det gav genlyd i hele presselandskabet. Det har nu resulteret i det nævnte regelsæt. Det bliver spændende at se, om det får en betydning, men det burde ikke kunne undgås. Dog måske ikke lige så meget, som der lægges op til. Så må Pluto på overarbejde og sørge for, at det sker. Pluto helmer ikke, før arbejdet er gjort helt færdigt. Tunge aktører i modebranchen er imidlertid kommet på banen, og det ser ud, som om det får en effekt. De skyldige er fotografer, moderedaktører, designere og stylister, og alle skal nu til at lægge sig i selen for at få ryddet op i de brådne kar – et rigtigt Plutoarbejde. Og et sådant udføres med både nidkærhed og konsekvens.

Pluto – snart en planet igen
Der skulle altså et pres til udefra for at få vanetænkningen i modebranchen til at skifte. Astrologisk set ville man kalde det for et pres ”langt ude fra” – nemlig helt ude fra Pluto, som ligger i en af de alleryderste baner omkring Solen. Dette til trods har den en enorm indflydelse på både kollektive forhold og enkeltpersoner. Det var vi skrevet meget om i de seneste år. Pluto står også for atomare kræfter, og her findes en forklaring på Plutos virkning på trods af afstanden fra Solen samt den meget beskedne størrelse, planeten har. I atomvidenskaben er det et faktum, at jo flere gange, man kan spalte et atom, jo stærkere kræfter frigøres der- ganske så paradoksalt som Plutos indvirkning i et horoskop. Og så har vi endda ikke nævnt det faktum, at Pluto i øjeblikket end ikke har planetstatus, det har astronomerne sørget for. Den er nu kun en dværgplanet. Men ligesom som en dværgkanin stadig er en kanin, så er en dværgplanet også stadig en planet. En status, som den naturligvis bør have igen på et tidspunkt, og det vil den få. Astronomerne vil efterhånden nå til den erkendelse, at det ikke er størrelsen, det kommer an på…ganske som os mennesker størrelse i forhold til universets ”uendeligheder”.

Dagens humor – grønlandsk mode
Udviklingens gang  i moden – fra afklædt anorektiker til påklædt anoraktiker

UGEHOROSKOP uge 12 - 2015 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop og ugehoroskop på www.kvindetid.dk


VÆDDER
PS: Din intuition er virkelig god, brug den! 
TYR
PS: Vær social og udadvendt.
TVILLING
PS: Planlæg din sommerferie, hvis den ikke er på plads.
KREBS
PS: Du nyder at bruge tid med gode venner.
LØVE
PS: Du holder af at være sammen med andre.
JOMFRU
PS: Der skal ske noget, så du ikke keder dig.
VÆGT
PS: Læg mærke til de uventede.
SKORPION
PS: Du kan, hvad du vil.
SKYTTE
PS: Arranger et middagsselskab.
STENBUK
PS: Bed andre om hjælp.
I
VANDBÆRER
PS: Tænk dig om, før du siger ja til noget.
FISK
PS: Du har brug for en pause eller to i det daglige.








mandag den 9. marts 2015

Landsholdet i konflikt, hvad sker der?


Vi forsøger at grave en spadestik dybere i den for dansk fodbold så ulykkelige konflikt. Vi har funder fødselsdata – dog uden tidspunkter - på de to kombattanter, så må vi se, hvem der får sat det afgørende slag ind, og hvem der må tage til takke med en kæberasler, måske kombineret med en mavepuster.
Bretton-Meyer er født den 24. december 1965 oh har stort set ingen aspekter i denne tid. Der er dog en aftagende progressiv Sol, der spænder Neptun op, så der er ikke meget at stå imod med, hvad han dog som Stenbuk vil gøre alligevel. Men står jo, hvor man nu engang står, ik?

Han står over for Tvillingen Mads Øland, formand for Spillerforeningen, som vil køre mange argumenter i stilling, sikkert opsamlet i 2013-14, hvor han havde nogle hele fantastiske aspekter. 

Nogle af dem er der stadig i år, men lige præcis i midten af marts 2015 – og det kan mærkes lidt tidligere, så det er i realiteten i begyndelsen af i år – går Uranus i gang med at lave spændinger, og det går aldrig stille af. Uranus efterfølges af Pluto, der også vil deltage i løjerne, så han står på noget af en uriaspost, som det bliver svært at komme væk fra uden at give sig. Men Uranus vil lave om på tingene, så han vil kæmpe med næb og kløer for sine spillere.   Men som tidligere skrevet i forbindelse med de to organisationers horoskoper, må begge parter give sig, og det kommer de også til, måske allerede i denne her uge, hvor der i begyndelsen af ugen er rimelige aspekter, i det mindste for en opblødning af konflikten. Men marts ER en drilsk måned, og det er den første del af april definitivt også.

Derfor er det en svær situation, som i værste fald kan trække ud til næste måned, men der skal jo spilles landskampe i foråret, så jeg vil tro, at der skabet et fundament for en løsning i indeværende uge, som kan føre til en løsning. Men da der ER mange spændinger, så er det spørgsmål, om det er den rigtige løsning på længere sigt. Så der er bestemt grøde i dansk fodbold, og man kan roligt, at kampen ikke alene er fløjtet i gang, men nu har nået en timeout, hvor de rette kugler kan støbes, så de endelig (kugle)stød kan sættes ind. Afgørelsens time er kommet. Sidste halvleg er så den endelige, medmindre der skal spilles omkamp.


Men konklusionen er, at Bretton-Meyers manglende aspekter og Ølands spændinger gør, at de må mødes på midten og lave et fornuftigt kompromis, selv om det bestemt ikke bliver let. 

søndag den 8. marts 2015

Uge 11 astrologisk set

Uge 11 astrologisk set

Indhold:
Information og tilbud
Nyt fra AstrologiHusets Boghandel
Ugen, der kommer
Løkke går af efter valget
Malaysia Airways MH 370 – et år siden, men nu sker der snart noget
Fuldmånen og Jesus
Humor
Ugehoroskoper for alle tegn

Information og tilbud
Nyt fra AstrologiHusets Boghandel
Det vrimler med gode bogudgivelser i den tid, og vi har naturligvis alle titlerne i boghandelen. De kan alle købes på www.astroshop.dk – husk at abonnenter på HOROSKOPET får 10% rabat ved brug af rabatkode: Vi kan nævne følgende:
Rikke Goerlich: Kend din urt (indb.)
Louise L. Hay: Alt er godt
Charlotte Rørth: Jeg mødte Jesus
Elaine N. Aron: Særligt sensitive og kærligheden
Michelle Kristensen: Mission Sund, 12 uger, 12 nye vaner
Signe Lykke: Mad for alle blodtyper
Lene Stæhr og Alec Due: Katolske mirakler (fantastisk smuk med mange illustrationer)
Gina Asbjerg: Gaven i maven
Shefali Tsabari: Forældre i nuet med forord af Eckhart Tolle
Tosha Silver: Helt åben
Claus Houlberg: Astrologisk filosofi
Peter Matthiessen: Sneleoparden
Hans Lyngsgaard: Marias lære (genoptryk af længe savnet bog)
Per J. Andersson: Fra New Delhi til Borås (en bog om, hvad de indiske palmebladsbiblioteker kan have på samvittigheden her en kærlighedens cykeltur fra Indien til Sverige)

Ugen, der kommer
Den samme spænding, som var her i sidste uge, er der igen i denne uge. Nu er det blot Mars´ tur til at stå eksakt på Uranus, hvilket sker onsdag, men den virker i realiteten hele ugen. Derfor kan du med fordel læse under sidste uge også. Der er mest astrologisk turbulens midt på ugen. Ud over Mars/Uranus-konjunktionen er Månen om torsdagen i konflikt med Saturn og Neptun. Søndag er også turbulent, herom senere.

MANDAG
Ugens rolige dag. Det eneste, der sker, er, at Månen kl. 14.10 går ind i Skorpionen og giver os et par dage med behov for dybde, intensitet og passion.

TIRSDAG
I Dag er de eksakte aspekter i flertal. Dagen starten med, at Månen står flot til drømmenes og intuitionens planet, Neptun, så mange vil sikkert gerne sove lidt længere end normalt. Men det er også i dag, at Mars står i harmoni med Jupiter, og så skal der ske noget. Derfor vil befolkningen være delt. Nogle vil nemlig flyve ud af fjerene hurtigst muligt på grund af den energifyldte kombination, hvor der skal ske noget, helst meget hurtigt. Humor og glæde er inde i billedet og sørger for, at det kan blive nær ved og næsten, at noget går galt. Spændingerne bliver smukt afspændt. Måske undtagen sidst på eftermiddagen, hvor Månen spænder Jupiter op med utålmodighed og uro til følge. Om aftenen står Månen flot til Pluto og giver følelseslivet en dybere og mere passioneret dimension.

ONSDAG
Så er freden forbi med hele tre spændinger. Dagen begynder med, at Månen står flot til Solen og giver helhed og harmoni. Men så er det også sagt. Mars står eksakt på Uranus og kæmper hårdt for friheden. Mars er også i eksakt spænding til Pluto, så det er en dag, hvor nogle vil føre krig eller på anden vis opføre sig aggressivt. Man bør tage sig i agt for, hvad man siger og gør, det kan få store konsekvenser. Intet er ligegyldigt på en sådan dag, og tingene kan meget hurtigt eksplodere. Pas på i kærlighed og økonomi. Aftenen er ikke god til at lave aftaler eller kontrakter. Mange vil misforstå hinanden, nogle gange måske endda med vilje!

TORSDAG
Kl.00.30 går Månen ind i Skytten, og det giver i sig selv et par dage med behov for glæde og optimisme. Men der er ikke meget, der tyder på en større udbredelse af disse kvaliteter. Dels er aspekterne fra i går der stadig, og dels står Månen kl. 9.48 eksakt i spænding til Saturn, og kl. 15.12 også til Neptun. Det vil give mange en dag, hvor tålmodigheden sættes på en hård prøve. Man kan blive narret på grund af godtroenhed. Så er du i tvivl om noget, så lad hellere være, fremfor at gøre i nælderne – eller måske endda i bukserne! Tag dig i agt for, hvad du siger og gør i dag, eller i realiteten i hele ugen.

FREDAG
Nu falder der lidt mere ro over tingene. Merkur går ind i det fredelige tegn, Fiskene, og øger drømmene, fantasien og intuitionen. Månen står godt til Mars i den årle morgenstund, så mange vil have god energi lige fra dagens begyndelse. Sidst på eftermiddagen og tidligt på aftenen er Månen i spænding til Solen, og det kan få gang i nogle mere negative følelser – eller de kan være meget svingende og dermed ustabile.

LØRDAG
En rolig dag, hvor Månen kl. 7.40 går ind i det stabile Stenbukkens tegn. Kl. 11.00 står den flot til Merkur og befordrer samtaler og kommunikation i det hele taget. Saturn står i dag helt stille – eksakt kl. 16.03 – og begynder at tænke på at gå baglæns. Det vil sige, at der kommer nogle måneder, som stiller krav til tålmodighed, udholdenhed, stabilitet, ansvar og pligter. Om aftenen står Månen flot til drømmenes og fantasiens planet, Neptun. Det vil være godt at se en god film eller anden kunstnerisk aktivitet.

SØNDAG
Så har vi igen en hård dag. Om formiddagen står Månen i spænding til Uranus og Pluto, og så skal der ryddes op og måske konfronteres. Man vil have sin frihed, og ret til at opføre sig lige så tosset man vil, især hvis spændinger rammer ind i ens eget horoskop. Om eftermiddagen står Månen i spænding til den aggressive Mars, så det er en noget krigerisk dag, så det er godt, den falder på en søndag, som generelt er en rolig dag.

Løkke går af efter valget
Vi nærmer os nu hastigt et valg, som vi har spået til at blive udskrevet og/eller afholdt i maj måned, selv om Løkke på en måde ville stå sig langt bedre, hvis vi når august og september. Her har han ingen spændinger af større betydning, hvad planeterne angår. Og faktisk pænt stor harmoni i modsætning til marts og april, hvor Saturn driller. Ekstra Bladet har da også været fremme med nye ting, der tyder på Løkkes glæde ved de våde varer, som vi tidligere har skrevet kunne komme frem i dette forår. Det bliver dog nok ikke til så meget alligevel, men han har også rigeligt med ridser i lakken.
Hvis Thorning astrologisk set ville gøre det lidt sværere for Løkke, ville hun udskrive valg i marts, men her er der lige det ved det, at hendes egne planeter heller ikke er for gode, så det vil ikke rykke ved den kendsgerning, at Venstre vil få statsministerposten – men bare ikke nødvendigvis med Løkke i spidsen for regeringen. Selv om han står fint i efteråret, kan dette også betyde, at han helt går ud af politik, uanset om han vinder eller taber valget. Han laver med andre ord nok en ”Krag” og giver roret videre til Kristian Jensen, som nok ikke vil kunne vinde valget over Thorning. De to kan sagtens have indgået en studehandel – og Løkke er jo Tyr - om denne fremgangsmåde, ud fra den vurdering, at Løkke vil have størst mulighed for at hive valgsejren hjem. Så er den ged barberet, og arbejdsroen er sikret op til valgt, men derefter skal der nok blive rav i den.
Der er med andre ord stor mulighed for, at både Thorning og Løkke forlader dansk politik på valgnatten eller kort derefter. Thorning står fint astrologisk til efteråret, men det kan sagtens være, at hun har det fint nok med at gå af, ligesom det vil være en lettelse for Løkke at komme ind i det private erhvervsliv, hvor han bedre kan slå sine (presse)folder i sit nye tøj…om så Thorning kommer til at slå SINE folder i England – ja, det vil være meget sandsynligt.

MH 370 forsvandt for 1 år siden - løses mysteriet?
Det er nok flyhistoriens mest mystiske sag, måske efter at flere fly for efterhånden mange år siden forsvandt sporløst i Bermudatrekanten.
Flyet afgik den 8. marts 2014 kl. 00.41 fra Kuala Lumpur til Beijing, da det forsvandt sporløst. Vi skrev fra starten, at det var det menneskelige element, der var afgørende, og det kan sagtens være, at den nyeste teori holder vand. Nemlig, at flyet ER drejet af fra den tilsigtede kurs og er fløjet mod Sydpolen – og måske ligger på havets bund ud for det sydlige Australien. Det vil sige, at man hovedsagelig har prioriteret forkert i eftersøgningen. Der er ret sikkert et besætningsmedlem, som har vidst, hvordan man skulle slå noget teknik fra for at kunne foretage en sådan manøvre. Han har enten haft så store personlige problemer, at han har ønsket at begå selvmord, og her er det kaptajnen, der er mest i fokus astrologisk set. Hersker over MC er Merkur, og den er i spænding til Saturn i 12. hus i Skorpionen. Altså kaptajnens selvmordsaktion. Det kan absolut ikke udelukkes, at der har været terror indblandet. Måske er der en sammenblanding af disse to forhold.
Den mest surrealistiske forklaring – og en sådan er ikke umuligt med et så vildt horoskop – er en konspirationsteori om, at der har været tale om en aktion, som handlede om en sammenhæng med de revolutionerende batterier, som skulle have været med om bord sammen med konstruktørerne af batteriet – og en prototype af samme.
Det kan tænkes, at nogle på jorden med forbindelse til piloten har vidst, hvor nedstyrtningen skulle finde sted, og derfor har haft god tid til at fjerne vragdele fra flyet.
Det er naturligvis en vidtløftig teori, som måske er tankespind. Men med det vilde horoskop for flyafgangen kan man tænke sig nærmest alt – og dette er også sket, kan man roligt sige. Neptun står i spænding til Månen, hvor Månen står eksakt på DC og Neptun eksakt på IC. Det vil sige, at begge hovedakser er spændt maksimalt op af vandtegnsplaneter. Den tredje vandplanet, Pluto, er med i et T-kvadrat – en meget stærk spænding – til Jupiter (rejser) og Uranus (originalitet, nytænkning, opfindelser). Desuden står skæbneplaneten i 12. hus (vandtegnshus) i Skorpionen (vandtegn) i spænding til Merkur i 3. hus (rejser). Det vil ydermere sige, at alle herskere over de 4 hovedakser er alvorligt spændt op. Sikke et vandfokus - jeg har kort og godt aldrig set et horoskop som dette!
Men kan der være en opklaring på vej? Jeg vil i hvert fald mene, at man får lokaliseret nedstyrtningsstedet, og det kan ske, når Pluto står i eksakt harmoni med Solen i Fiskene, samtidig med, at Neptun kommer i eksakt harmoni med Jupiter, og Uranus står eksakt i harmoni med Merkur. Dette sker i perioden fra marts til juni, og derefter står Saturn godt til Uranus. Så mange eksakte harmonier samtidig vil i det mindste give nye oplysninger i sagen, som kan føre til en opklaring. Og jeg vil tro, at der sker noget i den forbindelse allerede inden udgangen af maj måned – senest juni.
Men det centrale i denne sag er flyets kaptajn, som var født den 31. juli 1961 og derfor havde både den progressive Mars og den progressive Merkur i spænding til kriseplaneten Saturn - og progressive Venus i konjunktion med Måneknuden og Uranus. Kærlighedssorger kan derfor have været overhængende.

Fuldmånen og Jesus
Lige nu har Månen bevæget sig næsten 30 grader væk fra at være helt fuld. Alligevel ses dette på himlen, som om Månen næsten er fuld. Kl. 5.45 i morges tog jeg på job, og lige da jeg trådte ud ad døren, blev jeg overrasket af et meget stærkt lys – ikke i styrke, men i energi. Månen lyste helt anderledes, end den plejer. Der var en korona omkring Månen i lyse, blågrønne nuancer med en lysorange ydercirkel omkring. Og så var hele måneskiven ét stort billede af Jesus, så nu ved jeg, hvordan han ser/så ud, og det stemmer fint med nogle af de andre billeder, jeg har set af ham. Jeg kunne se Månen på det første lange stræk mod Østerbro og fik mange associationer. Da jeg ankom til Teglværksgade, stod jeg endnu en stund og betragtede andægtigt fænomenet, som stadig var særdeles synligt. Jeg tænkte, at der ville ske noget i dag, der har med kvinder (Månen) at gøre, og kom straks til at tænke på kvindernes internationale kampdag, som på denne måde fik en hilsen med på vejen. Da jeg fik tændt min computer, poppede der en e-mail frem fra vores layouter, at hans søster var død på hospice kl. 4.45, præcis en time før jeg overraskedes af den helt fantastiske måneoplevelse, da jeg trådte over tærsklen derhjemme og på denne måde fik en ud-af-huset-oplevelse!
Det må betyde, at jeg og andre står på tærsklen til en ny tid eller måske endda dimension. Skriv gerne om din oplevelse af månekoronaen! På forhånd tak.
Astrologisk set stod Solen i eksakt konjunktion med Chiron. Månen fik hele 7 aspekter og var med i en drageformation, og der var i øvrigt et hav af aspektmønstre i horoskopet. Alene Månen er med i hele 4 forskellige aspektmønstre. Hele 8 planeter befinder sig i 1. og 7. hus og anslår et jeg/du-tema - relationer. 6 planeter inkl. Måneknuderne er med i et T-kvadrat, hvor Mars (krig, kamp, aggression) er med, og det kan indikere, at der er blevet sendt healing til krigene rundt om i verden, ikke mindst den i Ukraine, hvor der nu er en skrøbelig våbenhvile. Vi må håbe, at det holder.  
Hvad angår mit eget horoskop er AC/DC-aksen spejlvendt i forhold til måneoplevelsens horoskop. Og min DC er millimetereksakt på Solen. Jeg glæder mig meget til at se, om der ligger et varsel i den smukke oplevelse. Skriv gerne om din oplevelse.

Humor
-          Kvindekampen foregår på nettet nu om dage!
-          Ja, så nu hedder det ikke rødstrømper mere!
-          Hvad hedder det så?
-          Netstrømper, naturligvis

Kong Henrik
Prins Henrik vil have titel af konge, for det hedder manden til en dronning selvfølgelig, og det vil vi så vidt muligt skrive os bag øret her på redaktionen.
Kong Henrik har i mange år stillet spørgsmålet: Hvorfor er jeg under min kone? Men jeg synes, at det er lidt for letsindigt af ham sådan at åbne en diskussion om det, der rettelig må høre privatlivet til – i det tilfælde mere præcist i soveværelset! Men når han nu gør det alligevel, kan man vel godt tillade sig at minde ham om, at det da må kompensere, hvis han konsekvent ligger øverst i de hjemlige gemakker. Det kan man da kalde ligestilling – eller måske rettere: liggestilling.

UGEHOROSKOP uge 11 - 2015 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop og ugehoroskop på www.kvindetid.dk


VÆDDER
PS: Det er ikke alt, du skal sige højt. 
TYR
PS: Det er alt for lidt, du er hjemme.
TVILLING
PS: Lav ikke for mange aftaler.
KREBS
PS: Der skal også være tid til noget sjovt.
LØVE
PS: Der er spændende, romantiske muligheder.
JOMFRU
PS: Lad ikke andre bestemme over dig.
VÆGT
PS: Sæt nogle nye mål.
SKORPION
PS: Læg ikke alt for mange ambitiøse planer.
SKYTTE
PS: Det skal ikke alt sammen være så seriøst.
STENBUK
PS: Du har en virkelig god gennemslagskraft.
I
VANDBÆRER
PS: Du trænger til at komme lidt ud.
FISK
PS: Sæt din families ønsker over dine egne.