lørdag den 14. august 2010

Uge 33 kommentarer

Tvillinger i kongehuset – er de enæggede?

I denne tid læser man om tvillinger alle vegne, fx var det et tema i over en uge i Go´ morgen Danmark, og netop i denne temauge kom det frem, at Mary fødes tvillinger ultimo januar. Astrologisk set bliver det nok tidligere. Det ser ud til, at det bliver en dreng og en pige, og altså derfor tveæggede tvillinger. Enæggede tvillinger er altid samme køn. Der er her den usikkerhed, at vi ikke er i besiddelse af Marys fødselstid, så ovenstående vil være vores bedste bud.
Det er ikke første gang, der fødes tvillinger i kongehuset. For flere hundrede år siden skete det også, men de døde begge. Desuden er der tvillinger i arveprins Knuds familie, komtesserne af Rosenborg.

Lene Espersen er ikke forbryderen, men det er Pluto…
Vi har tidligere skrevet en del om den danske udenrigsminister, som måske nærmere nu må tildeles titlen Ferie- og fritidsminister. Men man må sige, at udenrigsminister også er godt i den forstand, at hun rejser til udlandet hele tiden, selv om det mest er på ferie, i hvert fald ifølge pressen. Når dette år er omme, har Pluto dog været inde at rydde op i hendes horoskop, og hun vil have lært meget af årets hetz, for sådan må det betegnes efterhånden. Alle udenrigsministre har aflyst vigtige møder, også i EU.
Man kan altså konstatere, at hendes forbrydelse ikke, som fremhævet i pressen, ikke så meget består i aflysning af møder, men det er hendes horoskop, der er forbryderen. Nærmere bestem Pluto, som er i spænding til hendes Sol i lighed med alle, der er født den 26. september, uanset årstal. Til næste år kan hun begynde på en frisk, så vil noget af postyret være gået i glemmebogen. Men helt glemt bliver sagen aldrig, og den kan få en vis indvirkning på hendes professionelle fremtid. Står hun dette år igennem, ser det dog ganske fornuftigt ud.

For de fodboldinteresserede og måske lottospillerne
Vi slap – synes vi da selv - ret godt om ved forudsigelserne om placeringerne i Superligaen i fodbold. Vi brugte trænernes horoskoper ud fra devisen om, at ”som kejseren, så riget”, som de gamle kinesere mente.
Ståle Solbakken havde i sidste sæson et flot horoskop, og AGF´s Erik Rasmussen havde et ret spændingsbetonet horoskop, som kører resten af i år, men den klub, der får ham næste gang, vil blive godt hjulpet, for så er Pluto væk. Den har både sat sig på hans private og hans professionelle liv, og det er en hård cocktail. Kent Nielsen trænede i sidste sæson Brøndby og var også præget af Pluto. Han blev da også fyret og erstattet af Henrik Jensen, som ikke havde Plutospændinger. Vi skrev også, at Sønderjyske og Randers nok ville redde deres liv i Superligaen, og det gjorde de lige akkurat.
Alt i alt giver det os mod på at forsøge os med en sådan prognose igen, og det vil vi gøre hen ad vejen.

Landsholdet
Hvad angår landsholdet står Morten Olsen (født i dag den 14.8.49 i Vordingborg) sikkert ret godt. Der er dog mulighed for, at hans AC står i begyndelsen af Krebsen på en måde, at Pluto så vil stå på hans AC lige nu. Det vil passe rigtig godt med, at vi havde fiasko ved VM og at der er store udskiftninger på landsholdet. De tre gamle garvede kæmper Martin Jørgensen, Jon Dahl Thomassen og Jesper Grønkjær har sagt stop, og hvad angår sidstnævnte skrev vi for ca. 3 år siden, at nu kom der en Pluto-periode for ham. Kort efter blev han skadet og kom aldrig til at spille en hel kamp igen, vel at mærke efter at have haft en længere pause helt ude af sit hold, FCK. Lignende mønster vil kunne findes hos de to andre, men de valgte at sige stop i tide.
Morten Olsen kan glæde sig over Christian Poulsens klubskifte fra Juventus til Liverpool, da den engelske spillestil passer godt til ham bedre end den italienske. Jan Mølby og Daniel Agger er de to mest fremtrædende danske spillere, der har spillet for det engelske hold. Torben Piechnik spillede i klubben 1992-94, men fik aldrig tilspillet sig en stamplads, hvilket også skyldtes hans store spændinger i denne periode. Hans storkvadrat blev i den grad udløst, så det var ikke svært at forudsige hans fiasko dengang, hvor vi også skrev, at det ville være fornuftigt af hans klub at skille sig af med ham, for han ville også have haft det svært på klubholdet, FCK. Målmanden Michael Steensgaard var i Liverpool 1994-97, men døjede hele tiden med skader og slog derfor ikke igennem heller. Desuden har vi haft tre andre spillere på Liverpools reservehold, Nicolaj Køhlert, Nikola Saric samt målmændene Martin Hansen og Jørgen Nielsen.
Da der i hele august måned hersker mange spændinger på himlen kan det godt vise sig, at Poulsens succes ikke bliver så stor som ventet. Kontrakten kan ikke undgå at have stærke spændinger i udgangshoroskopet. Kender nogle tidspunktet for underskriften, hører vi meget gerne derom. Vi har kun datoen, den 12. august 2010 i Liverpool. Dog må man sige, at Poulsen har et flot personligt horoskop lige nu, så et skifte vil under alle omstændigheder være det rigtigste for ham.
I onsdagens kamp mod Tyskland, som endte 2-2, var vores bedste spiller Christian Eriksen, som spiller i Ajax, Amsterdam. Han er født den 14.2.92, vistnok i Odense. Ingen tvivl om, at han er fremtidens mand. Landstræneren skal dog passe godt på ham i perioden oktober til februar, hvor Neptun hersker, og det kan give skader. Der må fx ikke drives rovdrift på den meget store talent, som kan vise sig at være på størrelse med Laudrup-brødrenes. Hans klub bør bestemt også skrives sig dette bag øret.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar