søndag den 11. december 2011

Kommentarer 50

I dag blev det nye nummer af HOROSKOPET ”født”, og det var som ved alle hendes andre søskende en hård, men dog ikke traumatisk fødsel. Glæd dig til de mange spændende artikler om 2012 esoterisk set, forudsigelsen af det næste afsnit af Borgen, artikel om Steve Jobs, årshoroskoper for alle tegn osvosv.

Derfor er jeg forsinket, og der er ikke så meget med denne gang, men der kommer lidt i ugens løb direkte på bloggen.




Konkurrence til bogklubberne

Astrologisk Boghandel har besluttet at tage kampen op med bogklubbernes billige priser og sælger nu bøgerne med 25% rabat. Forsøget kører i første omgang til 31. januar, hvorefter vi vurderer, om vi skal fortsætte. Vores nye slogan er: Varer, der virker, varmer og varer.

De lave priser gælder for de samme bøger, som forhandles gennem Bogklubben Psyke & Sjæl samt Bogklubben 12 Bøger. En begrænsning, vi har indført, er, at dette tilbud udelukkende gælder de alternative titler som f.eks. selvhjælpsbøger, men samlet bliver dette til ret mange titler – mange flere end vi anmelder i HOROSKOPET, og mange flere, end vi kan nå at få med i www.astroshop.dk.  

Vi starter jule- og vinterudsalget den 18.12, og vi har mange nye nedsættelser af bøger, og vi satser nu på at tage kampen op med bogklubbernes billige priser ved at give 25% på bøger i forlagsudgaven. Se annoncen i bladet og på hjemmesiden på fredag senest.




Ugen, der kommer

Temaerne er, at Merkur går direkte den 14. kl. ca. 2.12, og så går Venus i en stærkere og stærkere T-kvadrat til Jupiter og Saturn. Der er dig også et par stortrigoner.

Mandag er den skikkeligste dag i ugen, men nok lidt træthed efter sidste uges aktiviteter.

Tirsdag er Månen i T-kvadrat til Saturn og Venus, det giver en træg dag med stor, men besværlig følsomhed.

Onsdag begynder Venus sine spændinger, så pas på pengene resten af ugen, især ved større køb. Månen er i stortrigon i ildtegn, det giver heftige, men harmoniske følelser. Merkur går direkte, men skal lige igennem en stationær periode, hvor aftaler og forhandlinger går trægt.

Torsdag står Månen godt til Solen, det giver harmoniske følelser, hvad det bløder lidt op på det hårde Venusaspekt.

Fredag er det hele to T-kvadrater, og det går ud over kommunikation, økonomi, følelser – ja, næsten alle livsområder er indblandet, dog afhængig af ens eget horoskop. Heldigvis er Månen med i en stortrigon, det bløder op på det.

Lørdag rettes der lidt op på den hårde dag i går

Søndag er der virkelig trængsel og alarm. Her er igen to T-kvadrater go den ligner fredagen en del. Lav ikke større investeringer de to dage.




Bakspejlets nyheder – pressens udfordringer

Her på redaktionen har vi ikke de samme udfAordringer som i resten af presseverdenen. Vi bringer nemlig nyheder, før de sker – og ikke efter, som det ellers er kutyme i bladverdenen. Men det er ved at blive håbløst gammeldags, for det er færre og færre, der vil have daggamle aviser: Who want yesterday´s papers? Især i disse tv- og internettider, hvor nyhederne er fremme kort efter, at tingene er sket. Det får alting til at accelerere, og vi oplever sågar nogle at gange ´, at eksempelvis politikere træffer beslutninger for åben skærm.

Herhjemme er ingen undtagelse og det falder flot i råd med landets horoskop, hvor den progressive Venus står på 3. husspids i opposition til Uranus og Pluto – der er brydningstider. Vi kan vente mere bladdød i fremtiden, eller i hvert fald en bladtransformation, hvor aviserne bliver nødt til at fokuserer meget mere på det substantielle stof, så man kan undgå truslen i fra de hurtige holdninger og breaking news. Aviserne må gå efter at blive et væsentligt supplement til nettets hurtigtflydende strøm af ufordøjede korte nyheder.

Aviserne kan således komme til at fremstå som en forbedret og fordybet udgave og komme til at fremstå som den hurtige presses metabolske og peristaltiske mekanisme – kroppens omsætnings- og fordøjelsessystem.

Som det er nu, trækker pressen rundt på en klods om benet, der består af en stor mængde ufordøjet stof, så kom i gang med at tilbyde det, det allerede er en del af jeres kernekompetence.

Dette alternativ kan hjælpe læserne til at kunne supplere nyhedsstrømmen og nettets flygtige hukommelse med baggrundsstof af stor lødighed. Alt, hvad der siges og gøres kan googles på nettet i en grad, så enhver udtalelse, facebookopdatering og tv-grimasse kan hives frem til enhver tid og blive holdt op mod personens senere gøren og laden. Helt uden glemslens nådige filter. Verden bliver pludselig tilbageskuende, selv om det var det modsatte, der var meningen. Nytænkning kan derved gå fløjten, og det er ikke heldigt.

Den hurtige presse og overfladiske kan så få lov til at besvare de relativt uvæsentlige spørgsmål om hvad, hvem og hvornår, og fordybelsespressen kan forklare det vigtige hvorfor. 





UGEHOROSKOP uge 50 
af astrolog Lykke Larsen
www.kvindetid.dk




Ingen kommentarer:

Send en kommentar