Fodbold
Det gik lidt for hurtigt i går med at smække
forhåndsanalyserne på. Det kræver derfor en forklaring. Astrologisk set er det
utålmodighed og tidspres på grund af spændingen mellem Pluto og
Merkur/Uranus-konjunktionen i Vædderen. Det er en meget presset og pressende
konjunktion, og det er ikke godt for ”pressen”.
Kampen mellem SønderjyskE og FCK gættede vi at FCK ville
vinde 0-1, hvad der å en måde også gjorde, for et mål var hjemmeholdet bagud i
forhold til at nå videre deltagelse i turneringen. Men hold da ellers op: Sikke
et kamphoroskop – i dobbelt forstand - som jeg ikke har set mage til
nogensinde. Det var et kamphoroskop, der ville noget, skal jeg love for, det
var faktisk et massakrehoroskop af de store. Et horoskop for ”ultimate
fighting”. Pluto på IC i spænding til AG og Merkur/Uranus-konjunktionen på DC.
MC var i spænding til Merkur/Uranus-konjunktionen, selv om den var aftagende.
Faktisk kunne alt ske, og det blev da også en medrivende affære, som var
spændende til sidste fløjt. FCK gik
sejrrigt ud af kampen, selv om de blev slået ud med hele 5-0 af netop
SønderjyskE i sidste års turnering!
Der er igen aspekter til hovedakser ved samtlige mål. Det
mest iøjnefaldende er det sidste og afgørende mål, der sendte FCK videre. AC
(hjemmebanen) stod på Saturn (skæbne), og nu skulle SønderjyskE score for at
komme vide, og det skete ikke. Igen viste det, at Saturn i 1. hus næsten altid
gør, at et hjemmehold ikke kan vinde. Saturn står også for dommeren, og han
dømte ikke alene straffe til slut, men udviste misdæderen Anders Østli (ham ku´
de ikke li´ Øst-på), så alle hjemmehold bør tage forholdsregler, når Saturn i
1, hus aktiveres pog sender holdet i defensiven (også Saturn). Vi havde skrevet
om røde kort i går, og dette holdt stik. Pluto kan give drama og kort i alle
farver. Også et udemål i det første kvarter stemte. Og at det hold, der scorer
det første mål, vil vinde kampen. Men de mange mål, det skrev jeg ikke, og det
var nok det ”uhyggeligste” ved kampen. Men til gengæld er det sådan noget, der
glæder tilskuerne. I dette tilfælde dog ikke hjemmeholdets tilhængere, hvad der
ikke er underligt, også fordi Pluto stod på IC (hjemmebanen), da kampen
startede. I sportsastrologi er AC hjemmeHOLDET, IC hjemmeBANEN og Månen er
tilskuerne, især hjemmebanePUBLIKUMMET, men i realiteten samtlige tilskuere, og
faktisk også tv-seerne, hvis der altså er tv på. Alle der ser kampen
symboliserer folket – eller alle ”seere”.
Madrid mod Bayern
Hvad angår Real Madrids kamp mod Bayern skød jeg på Real
Madrid som vinder, selv om det var et meget lige horoskop. Jeg nævnte også
muligheden for omkamp, som blev tilfældet, da den ordinære kamp endte 2-1 som
den første kamp i München. Her er tyske klubber ofte meget stærke, og det gik i
går ud over de kommende spanske mestre. Nu er begge spanske hold ude af CL - måske
er det en æra, der er slut nu. Og nu ved jeg, hvor vigtig Solen i 7. hus
(udeholdet) kan være, især når den står harmonisk som her til både Mars og
Neptun. Og i farten havde jeg overset Plutos (AC-hersker – hjemmeholdet)
spænding til Merkur/Uranus-konjunktionen. Det er slut med de hurtige bud på
kampresultater, medmindre der er horoskoper, der ”skriger til himlen”. Forskningsprojektet
er jo faktisk ungt endnu, selv om det er opnået flere vigtige konklusioner. Men
der er mange faktorer, der er ”i spil”, og alle skal afprøves, og det kan kun
ske ved en ihærdig og langsigtet indsats. Håber andre er med på ideen og vil
give et bidrag i dataindsamlingsprocessen.
Igen er der aspekter til hovedakserne ved alle målene. Men
der kan ikke scores på samtlige aspekter i alle kampe. Næste skridt i
forskningen bliver at fastslå, om det bliver at finde ud af, hvad der skaber
målrige hhv. målfattige kampe. Dog ville det nemmeste være blot at fastslå
vindere og tabere, men det ville til gengæld blive alt for kedsommeligt.
Jeg skrev i går, at udeholdet kunne udligne omkring kl.
21.20, men det skete allerede kl. 21.12, hvad der lige er inden for den
astrologisk set tilladte orbis (spændvidde). Og det VAR en udligning
resultatmæssigt, netop fordi der nu stod lige i forhold til den første kamp. Da
omkampen starter kører MC hen over krigsplaneten Mars og udløser alle denne
aspekter, herunder stortrigonen og Mars/Neptun-oppositionen. Der var
stillingskrig. Under straffesparkskonkurrencen udløser AC (hjemmeholdet) den
same spænding mellem Mars og Neptun, og DETTE ville ave været nemt at
forudsige, hvis jeg var gået så langt frem i tid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar