Fortalelser og forskrivelser
”Forbud mod købesex er ikke løsningen” SKULLE der have stået,
men ved en freudiansk fortalelse – eller reelt forskrivelse - var man i
overskriften på nettet kommet til at sætte et ”ud” foran løsningen, og det er
jo noget helt andet. Et andet sted var man ”kommet” til at skrive forhud i
stedet for forbud. Og et helt tredje sted ”stod” der sexløbere i stedet for
sexkøbere. I samme forbindelse stod der sexlæber i stedet for sexløber.
Nu har regeringen ”trukket sig ud”, hvad lovforslaget angår.
Men måske har den aldrig været ”inde”. De prostituerede var stærkt ”utilfredse”
med regeringens manglende stillingtagen, især hvad angår
liggestillingsministeren. Med”lemmerne” af Dansk - og fransk – Lagenarbejderforbund
vidste jo ikke, om de var købt eller solgt. Men én ting står fast: At
regeringen ønsker de prostituerede et godt (under)liv. Sikke dog noget
(s)ludder…
Jo, den retrograde Merkur har sine ”effekter”… og i USA fyrer
de topchefer blot på grund af utroskab. Det er vist det eneste vestlige land,
hvor utroskab er forbudt ved lov – ganske vist ”kun” i 23 delstater.
Da Pluto (sex) nu ”går” gennem – eller penetrerer -
Sten”bukken” frem til 2023, skal vi regne
med , at der sker meget på det seksuelle område, selv i USA. Ved valget den 6.
november. I tre delstater afholdtes afstemning om ægteskaber mellem homoseksuelle,
og det blev stemt igennem for første gang nogensinde i det sexforskrækkede USA,
som dog er ved nat blive lidt mindre sexforskrækket.
Lige før valget blev chefen for CIA, lad os kalde ham
Betrayus, fyret. Og en anden topchef - fra Afghanistan- krigen – midtænkt for
utroskab. Bliver han kendt skyldig, ryger han også med sin rygende sexløber.
Nu må ministeren for interne affærer altså snart tage – ja,
affære!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar