Paven abdiceret
Den store overraskelse i går var pavens abdikation, der blev
offentliggjort kl. 12.03.44 i Vatikanets radio. Kommunikationstegnet Tvillingerne
er på Ascendanten her. Horoskopherskeren er derfor Merkur, der står helt
centralt i horoskopet for offentliggørelsen. Den står sammen med Månen og Mars
i Fiskene i trigon til Saturn, så der er tale om moden overvejelse.
Overraskelse ligger astrologisk set i de tre planeters spænding til Jupiter
(kirken) i 12. hus (det, man ikke har kontrol over). 12. hus har også med
sygdom og svaghed at gøre, så det er én forklaring, men 12. hus antyder, at der
også er en anden forklaring. Denne kan godt have med politik at gøre, for
pavens rolle er langt mere politiks, end man tror. Og der er ikke Benediks
stærke side. Han er teologen.
Astrologisk set skal vi tilbage til 2006-09 for at finde
forklaringen. Her udløser Pluto den stærkeste spænding i pavens horoskop,
kvadratet mellem Merkur, Uranus og Mars. Mars og Pluto har med drifterne og
seksualiteten at gøre. Ikke nødvendigvis pavens egen, men ”omgivelsernes”. Her
kører diverse sager om medarbejderes pædofili. Pluto er også mafiaen og magt.
Der kom også sager frem om Vatikanets forbindelse til Cosa Nostra. Den periode
må ligge til grund for den nuværende beslutning.
Joseph Ratzinger, pavens fødenavn, blev født i Marktl i
Tyskland den 16. april 1927 kl. 4.15. Hvis vi korrigerer dette til kl. 4.05, står
AC lige på Pluto nu og udløser dennes spænding til Månen (folket) i Vægtens
tegn. På den måde er det ikke astrologisk set en overraskelse, men man kan bare
ikke se, om det er sex, død eller (af)magt, der udløser beslutningen. Pavens
sidste arbejdsdag er den 28. februar, og så skal der vælges en ny pave, og det
vender vi tilbage til.
Dagens syner er forsinket
Vi vender tilbage, når vi ved, hvad der sker med Kirstens klumme.
Dagens syner er forsinket
Vi vender tilbage, når vi ved, hvad der sker med Kirstens klumme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar