Ugen astrologisk set
Information og tilbud
Du kan nu bestille en personlig børnebog hvor barnet selv er en del af historien. De mest populære bøger er barnedåbsbøgerne. Der findes 19 forskellige,
hvor barnet bliver hovedperson i et eventyr. Den perfekte gaveide.
Ugens syner
Ugens syner er desværre ikke med i denne uge grundet sygdom.
Tilbud fra
AstrologiHusets boghandel
Dvd om Jesus og Buddha nedsat fra 179 kr. til 59 kr.
Reservation og betale af tilbud fra denne side
Vi kan sjældent nå at sætte alle tilbud fra boghandel og
antikvariat på shoppen. De kan reserveres på astrologi@astrologihuset.dk – som
så sender betalingsspecifikationer og bekræftelse på reservation.
Tilbud fra
Astrologisk Antikvariat
Wayne Dyer: Bestem din skæbne 89 kr.
Joan Borysenko: Indre ro i en travl hverdag 79 kr.
Gary Zukav: Hvor sjælen har sæde 99 kr.
Kriatian Kristiansen: Det ukendte Danmark 59 kr.
Lars Steen Larsen m.fl: Astrologiens ide 99 kr.
Neale Donald Walsch: Guddommelige samtaler 1. bog 99 kr.
Lise Johnsen: De går på ild 39 kr. James Redfield: Den 10.
indsigt 79 kr.
TAROTKORT: Da Vinci Tarot (som ny) 79 kr.
Uge 9 astrologisk set
Det
vigtigste tema i uge 9 er, at Solen afspænder den stærke spænding mellem
Uranus, Jupiter og Pluto (T-kvadrat). Det betyder en højere grad af frihed og
originalitet, samtidig med mere vækst og dybde. Det vil forbedre den økonomiske
situation for dem, som har et horoskop, hvor disse afspændinger rammer ind i
deres personlige horoskop. Der kan sikkert også være den virkning, at
aktieindekset arter sig ganske pænt og bliver præmieret for god opførsel, dog
med undtagelse af tirsdag, som er ret spændingsbetonet og kan give et volatilt
(svingende) aktiemarked i en del lande.
MANDAG
Kl. 10.25
står Månen fint til Mars, og det giver stærke følelser, åbenhed og et vist
temperament. Kl. 14.50 går Månen ind i Stenbukken og giver et par stille dage
med fokus på mål, struktur og ansvar.
TIRSDAG
Kl. 5.50
står Venus i eksakt harmoni med Saturn. Dette giver en stabil og harmonisk dag
i sig selv, hvad der også kan bliver hårdt brug for, da Månen kl. 8.15 er i
spænding til Uranus (oprør, uro). Det bliver en hård dag i Kiev, Ukraine. Kl.
8.23 står Månen i spænding til Jupiter, hvilket forstærker frihedstrangen en
del, så det er en dag med kul på, og mange er på tværs. Endelig står Månen på
Pluto kl. 12.21, og så gives der ikke ved dørene, og mange tager
konfrontationer. Man bør dog være klar over, at konsekvenserne kan vise sig at
blive store.
ONSDAG
En dag med
et væld af aspekter. Kl. 5.08 står Månen fint til Saturn, hvilket bedrager til
afspænding af de lidt senere aspekter. Kl. 6.17 står Månen på Venus og giver et
solidt bidrag til en meget harmonisk morgen. Der er bare lige det ved det, at
Jupiter kl. 8.29 står i eksakt spænding til Uranus. Der er dog tale om et
aspekt, der varer det meste af et år, så vi kender det i forvejen. Den mest
heftige periode ligger omkring kl. 11.51, hvor Månen gør Mars gal i knolden.
Her kan temperamenterne komme i kog og bryde ud. Så mon ikke ugens første dage
får indflydelse på situationen i Ukraine, det vil jeg tro. Landet har i
forvejen et spændingsfyldt horoskop lige nu, og i grundlæggelseshoroskopet står
uafhængighedens planet Uranus tæt på MC. Derfor skrev vi også sidste år, at
oprøret ville eskalere. Kl. 15.55 går Månen ind i Uranus´ tegn, Vandbæreren. Og
det gør ikke oprørstrangen mindre. Den er i tegnet i ca. 2,5 døgn.
TORSDAG
Kl. 8.54
står Månen flot til friheds- og nytænkningens planet Uranus. Kl. 21.01 står
Månen på Merkur og styrker hukommelsen og kommunikationen.
FREDAG
Kl. 5.11
står Månen i spænding til Saturn. Det giver en træg, alvorlig og
modstandspræget start på dagen, hvor ekstra mange gerne vil sove længere, når
vækkeuret ringer. Omkring 11.55, hvor Månen stå fint til Mars, så hjælper det
på tingene. Kl. 15.01 står Merkur stationær og skal til at gå direkte igen
efter ca. 3 ugers vandring baglæns – en slags moonwalking. Nu begynder
kommunikationen at ”gå” lettere. Nu skal Merkur dog lige bruge nogle dage på at
komme rigtigt i gang. Kl. 15.52 går Månen ind i det fredelige fisketegn og
giver måske et lille håb i Ukraine, hvis ikke tingere har fundet noget, der
ligner en afklaring i mellemtiden.
LØRDAG
Kl. 5.05
står Solen flot til Jupiter (retfærdighed, glæde) og afspænder horoskopet her i
slutningen af denne uge. Se indledningen. Kl. 8.44 står Månen også godt til
Jupiter, så her har vi ugens højdespringer i afspænding. Kl. 9.00 står Månen på
Solen og forstærker tendensen – det er nymåne og tid til at gøre nye ting og
tage nye beslutninger. Kl. 12.55 står Månen godt til Pluto, og det forstærker
viljen til at stå fast, og det forstærker lidenskaberne. Kl. 17.23 står Mars
stille og begynder nu at gå baglæns i nogle måneder. Så gælder det om at
økonomisere med sin energi, da den flyder i mindre mængder end normalt.
SØNDAG
Kl. 5.37
står Månen fint til den stabiliserende Saturn, det giver en stille, men
harmonisk start på dagen. Kl. 12.04 står Månen godt til Venus, og det giver
stor nydelse og harmoni her midt på dagen. Kl. 16.40 går Månen ind i Vædderen
og giver en mere direkte og pågående energi, dog mest harmonisk og positiv. Kl.
17.11 står Saturn stationær og begynder nu at gå baglæns i ca. 4 måneder. Det
giver besvær med stabilitet, struktur, ansvarlighed og disciplin. Kl. 21.03
står Venus i eksakt spænding til Mars. Det kan give knas i ægteskabet og
energierne og gå lidt ud over den hjemlige hygge.
Dong
Corydong
Bjarne
Corydon har så småt taget hul på det aspekt, som vi skrev en del om sidste år.
Aspektet kommer til at martre ham i den kommende tid, men især omkring valget
til næste år bliver det slemt.
Det er
Neptun, der trækker op til at være i spænding til sig selv, og dermed også til
Solen, som Corydon har i spænding til Neptun i fødselshoroskopet. Der er derfor
tale om et repetitionsaspekt, og et sådan er næsten altid mere betonet/stærkere
end andre aspekter.
Han kom i
klemme i Dong-sagen og har nu bevæget sig ind i endnu et minefelt med
udbydelsen af velfærdsopgaver – en tabersag for regeringen.
Corydon er
Fisk, og når han samtidig har Solen, Venus og Saturn i spænding til Neptun –
ja, så er han en blød mand. Og hvad laver en blød mand i rollen som tyran? Det
er dømt til at gå galt, og regeringen taber næste valg, også af andre årsager.
Men det har vi skrevet rigeligt om gennem tiden.
Nu sidder
Don Cory slemt i (Goldman) Sachs´en...
SF
Som med
Corydon kan vi spørge: Hvad laver et oppositionsparti – partiets
spidskompetence - i en regering? Eller rettere: lavede, for de er som længe
forudsagt ude af regeringen nu. Og nu beklager man så flere af de ting, man
selv var med til at vedtage.
Vi har
skrevet rigeligt om SF gennem tiden. Herunder, at partiets horoskop oser af
opposition. Så hvis man på et tidspunkt vil i regering igen, og ikke mindst
satse på succes, så skal man som første betingelse skaffe sig et nyt horoskop.
Dette kan kun gøres ved at omstrukturere og lave en turnaround. Måske endda
omdøbe partinavnet. Men dette bliver ikke med Dyhr ved roret – som den store
rorgænger...
Man har med
andre ord betalt Dyhrt nok for den regeringsdeltagelse. At få samlet partiet
igen svarer nogenlunde til at samle The Beatles. For slet ikke at tale om at nå
de store højder i meningsmålingerne fra en ikke så fjern fortid. Nu vil
partiet i længere tid komme til at ligge
nogenlunde som nu i opinionen. Der kan dog godt forekomme en mindre fremgang
efter oprydningen, men selv dette bliver kun ganske lidt. Dyhr kommer til at
mangle legitimitet på grund af kåringen til formand, helt uden modkandidater.
Der var nemlig næsten ingen tilbage efter fan(g)eflugten.
Studenternes
brag – i Prag
Den årligt
tilbagevendende vinterferie-druktur til Prag blev helt anderledes i år – til
mange deltages fortrydelse. De unge blev mere eller mindre mandsopdækket af
både dansk og tjekkisk politi - -hvad der var godt, da det ellers ville være
gået lige så galt som sidste år på grund af de mange spændinger og på trods af
advarslerne. Man kunne læse udtalelser som: Vi skal ned at drikke lektier væk –
og hjernen med, havde man godt kunne tilføje. Nu gik det heldigvis meget bedre
end sidst på grund af den massive indsats.
Enten skal
der ske noget tilsvarende næste år, eller også sker der det, at man finder nye
destinationer for drukturene – og holder dem hemmelige, så uvedkommende
personer, såsom politi og forældre, ikke opdager det tidsnok til at sende et
vagtkorps af sted. Det kan ende så galt, at forældrene må rejse med i separate
busser - og undercover.
Faktisk
kunne man kalde den intensive vinterferie-bustrafik mellem Danmark og Prag for
promillekørsel.
Ukraine –
tillykke til Janukovitj
Nå ja,
tillykke og tillykke – det skulle da lige være med fyringen! Men han fyldte jo
også 60 år lige præcis i dag den 23. januar 2014. Modstanderne har sagt: Lets
fire him! Men tilhængerne har sagt: Lad os fejre ham – i hvert fald dem, der
taler dansk. Fire på engelsk og fejre på dansk udtales nemlig helt på samme
måde...
Tak til jer,
der har sendt lykønskninger til mig, selv om jeg ikke har fødselsdag endnu som
Janukovitj, der altså er født den 23. januar 1954 i en lille by i det østlige
Ukraine. Transit Saturn står derfor lige nu på hans Mars, som igen er i
spænding til Pluto. En epoke er dermed slut, selv om han ikke rigtigt ville
erkende det. Han endte dog med et flugtforsøg ud af landet, men grænsevagterne
ville ikke acceptere hans forsøg på bestikkelse, så han måtte slukøret opgive
forehavendet.
Vi skrev
sidste år, at med Uranus på MC ville frihedskampen fortsætte til den bitre
ende, samt at ukrainerne er Ruslands franskmænd og derfor ret uregerlige – og
selvstændige. Det fik tyrannen at mærke, og nu må han holde rund fødselsdag i
det skjulte.
UGEHOROSKOP uge 9 - 2014 af astrolog
Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop og ugehoroskop på www.kvindetid.dk
VÆDDER
|
Du vil opleve en større harmoni i
dit parforhold. Der er nemlig ikke længere helt så meget tumult, som der
ellers har været. Det skyldes to ting, dels er du blevet bedre til at løse
problemerne, dels har I lettere ved at kommunikere. Du må gerne være lidt
romantisk.
PS: Du
nyder at være sammen med gode venner.
|
TYR
|
Selvom du vil opleve noget
modstand på dit daglige arbejde, så vil du karrieremæssigt alligevel opleve,
at det nu går fremad. Det er en fordel, at gøre en lille status: hvor er du
nu og, hvor vil du gerne hen. Det er ikke alle, du møder, der vil være til
hjælp.
PS: Stol
på din mavefornemmelse.
|
TVILLING
|
Der er mange positive ting, som
lykkes for dig, heldet er på din side. Det skyldes, at du er god til at se
tingene fra mange vinkler, og du er hurtig til at opfatte nye ting. Til tider
kan du være for hurtig til at træffe beslutninger, og du kan begå fejl. Det
er dog ikke noget, du ikke kan rette op på.
PS: Lyt
lidt mere til dem, du omgiver dig med.
|
KREBS
|
Hvis du føler dig usikker, eller
det kniber med humøret, så vil din partner være en stor støtte. Er du single,
så brug en god ven, når du har brug for at tale med en. De udfordringer du
støder på, vil se meget større ud, end de reelt er, og derfor er det godt at
få udefrakommende input.
PS: Der
er mulighed for romantik og kærlighed.
|
LØVE
|
Du arbejder bedst alene, da du
føler, at andre mennesker ikke helt forstår dig eller modarbejder og hæmmer
dig. Det bliver bedre jo længere hen på ugen, du kommer. Det kan knibe med
kommunikationen, og det er vigtigt, at du yder en ekstra indsats for at blive
forstået.
PS: Der
er ting i hjemmet, du må tage dig af.
|
JOMFRU
|
Tag fat i dit netværk, når du har
brug for inspiration eller nogle at udveksle ideer med. Du har mere brug for
at tale med andre end ellers. Det går fremad på dit daglige arbejde og i det
daglige generelt. Til gengæld kan det tage længere tid at indgå aftaler, især
hvis penge er involveret.
PS: Du
kan ikke planlægge dig fra alt.
|
VÆGT
|
Tager du et skridt tilbage, vil du
være i stand til at se meget klart. Du kan komme længere med dine projekter,
end du længe har været i stand til. Du må dog lige gøre status: da din energi
ikke er helt på samme niveau, bliver det nødvendigt at prioritere.
PS: Lad
dig ikke stresse af andre.
|
SKORPION
|
Det er en god uge til at samle op
på dine projekter og opgaver. Er der noget, du ikke har færdiggjort, så har
du muligheden nu. Samtidig kan du rette op på eventuelle fejltagelser.
Kommunikationen går meget lettere på hjemmefronten, og weekenden bliver
god.
PS: Du
må være grundig og struktureret.
|
SKYTTE
|
Du er hurtig til at gennemskue
ethvert problem, som du bliver sat overfor. Derfor er du også god til at
hjælpe andre med gode råd og ideer. Når det kommer til penge, så bør du dog
holde lidt lav profil, det er nemlig svært for dig selv, at få styr på budget
og regninger lige nu.
PS: Det
er en god ide, hvis du sparer lidt.
|
STENBUK
|
Ikke alt er sort/hvidt, men det må
det faktisk godt være lidt i denne uge. Projekter, der ikke længere giver
mening skal skrottes, så der er plads til noget nyt. Nye døre vil åbne sig
for dig, og du vil også være i stand til at få en økonomisk gevinst ud af
dette.
PS: Det
er vigtigt, at du siger, hvad du mener.
|
I
VANDBÆRER
|
Du har det bestemt ikke godt med,
at andre prøver at fortælle dig, hvad du skal gøre. Du er noget af en rebel i
denne tid, og du befinder dig ikke godt med autoriteter. Du bliver bedre og
bedre til at tale din sag, så du kan overbevise andre om, at din måde er den
rigtige.
PS: Brug
tid på at hygge dig sammen med din partner.
|
FISK
|
En meget social uge venter, og du
befinder dig godt blandt andre mennesker. Selv om du er social og meget
talende, får du dog også hurtigt og effektivt lavet dine opgaver. Der er også
plads og mulighed for romantiske stunder, så alt i alt en virkelig god og
dejlig uge.
PS:
Nogle ting tager lidt længere tid at lære.
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar