onsdag den 25. juni 2014

VM i fodbold - NY UDGAVE med de vigtigste trænere

VM i fodbold – NY UDGAVE med et udvalg af VM-trænere

Jeg har ikke haft tid til at følge med i VM-kampene indtil nu, men nu hjælper det.
Brasilien er af de fleste udråbt som VM-favoritter, og nr. 2 er Argentina. Nu er der endelig blevet lidt tid til at se på den astrologiske side af sagen. Her har Scolari, Brasiliens træner (også kaldet Felipao), lidt udfordringer, men ikke så mange. Neptun er i spænding til hans Saturn, som står godt i fødselshoroskopet, og det trækker i den rigtige retning. Presset på ham er dog stort, for Saturn står på hans Sol i spænding til Pluto, og det kan blive slemt og koste ham VM. Grundet Saturn-spændinger er forsvaret det svageste led i Brasiliens trup. Hjemmebanen skal dog nok hjælpe Scolari og holdet et godt stykke, så de får en medalje, men det er langt fra sikkert, at den bliver af guld.
Nu går jeg i gang med at gennemgå alle trænernes horoskoper. Først vil jeg gennemgå Brasiliens trup. Det er vigtigt at påpege, at vi ikke har fødselstider på nogen af spillerne. Men en retningsgivende udtalelse kan vi godt diske op med.

Jefferson, målmand
Pluto på en uaspekteret Sol giver svingende præstationer og turbulens, men da Solen ikke er i spænding betyder det ikke helt så meget. Saturn i spænding til Mars er ikke helt eksakt, men kan drille ham, så han ikke når topniveau i en afgørende kamp. Mars er sikkert også uaspekteret. Jeg har ikke set et sådant horoskop for en spiller i en slutrunde tidligere. Det bliver spændende at se, om aktiveringer af 2 uaspekterede planeter betyder noget godt eller noget skidt. Hælder dog mest til det sidste på grund af spændingerne. Det behøver dog blot at betyde et enkelt drop i en afgørende kamp, vi får se.
Jeg fandt en anden spiller, der har en næsten uaspekteret Sol med Saturn på den lige nu. Nemlig Philipp Lahm fra Tyskland, som altid er sikkerheden og stabiliteten selv – men som ved dette VM er helt ved siden af sig selv. Oven i købet selv om aspektet ikke er helt eksakt. Det kan betyde, at han forbedrer sig lidt i de kommende kampe, men det er dog ikke sikkert. Det ser ud til, at et væsentligt studie ved dette VM bliver planeternes aspekter til uaspekterede planeter i fødselshoroskopet. Det bliver i hvert fald spændende at se og at lære af.

David Luiz 22.4.87
Pluto og Uranus har begge fat i hans fødselskonjunktion mellem Merkur og Jupiter, som er i spænding til Neptun med stor unøjagtighed. Til gengæld står de begge eksemplarisk til Mars. Mister nok noget af gejsten/energien i løbet af VM, og det giver ustabilitet. 7.—15.7. er dog meget begunstiget af Jupiters harmoni med Venus. Så kan man normalt næsten gå på vandet. Men der er lidt grus i maskineriet, og han skal passe på en skade, som kan have med overbelastning eller væskeubalance at gøre.

Hulk 25.7.86
Igen samme fænomen som Jefferson. Pluto står på en uaspekteret Mars. Begyndelsen af juli dog begunstiget af, at Jupiter står på Merkur og udløser denne planets meget gunstige aspekter til Jupiter og Saturn. Det opnår han kun i VM-forbindelse, hvis han når så langt, hvad jeg dog vil tro, at han gør.

Neymar 5.2.92
Han er så vidt jeg husker i hovedet født på Ronaldos 7 års fødselsdag, eller i hvert fald samme dag. Og lad det være sagt med det samme. Han har et fuldstændig vildt fødselshoroskop, helt uden spændinger, det er ret specielt. Lige nu trækker Pluto på til en spænding med Venus, men det bliver nok derved – et optræk. I de næste 4 år er det noget andet, der kommer en del turbulens, men med meget stor succes i længere perioder, som dog får et par afbræk på grund af Pluto.
Pluto står lige nu eksemplarisk til Jupiter, Uranus godt til Solen og Saturn flot til Neptun – og dermed i realiteten også til både Mars, Venus og Uranus, som står sammen med Neptun.
Det ligner et vildt landsholdsgennembrud.

Dante 18.10.83
Pluto står flot til Mars, Men Uranus er i spænding til Merkur, så han skal passe på pludselige bevægelser eller stress/pres. Merkur står dog meget flot, så det tegner godt for ham. Håber han vil blive brugt på holdet.

Ramires 24.3.87
Han har Neptun på Merkur, som står meget flot. Derfor bliver dette VM mere en drøm end et mareridt for ham. Det er dog aldrig helt nemt at have den Merkur indflydelse, men jeg tror, at det nok skal gå godt, måske endda rigtig godt.

Willian 9.8.88
Han har Saturn i spænding til Solen under hele VM, så det kan sætte ham lidt i defensiven. Han skal passe på en knogleskade. Det er dog eneste spænding, så mon ikke han lige klarer sig igennem.

Dani Alves 6.5.83
Jupiter står godt til Merkur i den næste uge, så her vil han have succes. Det er dog eneste nævneværdige aspekt. Dog er Neptun i spænding til Uranus/Jupiter-konjunktionen, som også kan gøre lidt svingende.

Fernandinho 4.5.85
Står godt generelt, men har den eneste spænding til Neptuns kvadrat til Mars/Chiron-konjunktionen i Tvillingerne, som trækker ned på et ellers helt fantastisk horoskop. Pas lidt på en skade.

Paulinho 25.7.88
Har samme fødselsdag som Hulk, men er et par år yngre. Læs om fødselsdagssyndromet senere. Jupiter står meget fint for ham denne sommer, så han vil få succes. Der er ingen spændinger overhovedet, så det eneste han skal passe på er ikke at tage for let på tingene.

Oscar 9.9.91
Saturn står på Pluto, som dog er meget velaspekteret. Det vigtigste for ham er stabilitet og kontinuitet samt det at tage ansvar. Når det er eneste udfordring vil jeg tro, at det vil gå godt for ham. Han skal passe lidt på knoglerne.

Maxwell 27.8.81
Han har både Neptun og Pluto-spændinger. Ingen af dem er dog eksakte, men kan godt give svingende præstationer.

Thiago Silva 22.9.84
Et meget flot horoskop uden spændinger, hvor Pluto står godt til Saturn, DET ligner en stor succes.

Marcelo 12.5.88
Transitter har ingen aspekter overhovedet i denne sommer. Dette kan give en noget stillestående eller anonym indsats, som er afhængig af medspillernes præstationer.

Fred 3.10.83
Her er udelukkende Neptun-aspekter, nemlig en spænding til Jupiter og Uranus i Skytten. Han vil ikke stå tilbage som en af de bedste, når VM er overstået. Også mulig skade kan komme ind. Nogle gange ser man dog, at reaktionen kommer efterfølgende. Hvis han kommer nogenlunde igennem VM, kan han betale prisen efterfølgende med manglende motivation eller følgeskader.

Cesar 3.9.79
Har ikke set, om han har været brugt. Saturn er i spænding til Uranus og Uranus til Mars. Begge fødselsplaneter står dog godt, og det hjælper på det. Især når Pluto står flot til Venus. Nogen ustabilitet undgås dog ikke, og det ser ud til, at Brasiliens udfordring mest er forsvaret (Saturn).

Henriques 14.10.86
Neptun er i spænding til Saturn, så han er i overhængende fare for at brænde ud i løbet af VM, måske få en skade.

TRÆNERE

Jürgen Klinsmann, USA, født 30.7.64
Han har et fint horoskop og gør derfor en god figur med sit hold.

Joachim Löw, Tyskland, født 3.2.60
Uranus og Pluto angriber hans Mars/Saturn-konjunktion i denne tid, og det giver svingende præstationer lige fra det superbe til det laveste. Nu taler vi om Tyskland, og de laver stort set aldrig pinlige præstationer. På den anden side er trænerens horoskop måske årsag til, at de lige præcis ikke vinder VM. Men det kan godt bliver lige ved og næsten. Altså en medalje til, tyskerne.

Capello, Rusland, født 18.6.46
Han har ikke nogen større chance ved dette VM på grund af, at Uranus og Pluto angriber hans Merkur og Jupiter, som står i spænding i hans fødselshoroskop.

Herrera, Mexico, født 18.3.68
Et meget blandet aktuelt horoskop, hvor Jupiter står strålende. Derfor har han meget at glæde sig over. At han ikke kan nå op til medaljerne skyldes, at Pluto er i spænding til Saturn. Så vil træerne ikke vokse det sidste stykke ind i himlen.

Sabella, Argentina, født 5.11.54
Her har vi et virkelig godt horoskop, der tilsiger, at hans hold har rigtig gode muligheder for at spille sig i form i løbet af VM og få en medalje.

Tabarez, Uruguay, 3.3.47
Her er et virkelig godt horoskop, hvor Pluto står fortrinligt til Solen og Jupiter danner harmonier. De vil nå langt, medmindre de løber ind i en af storfavoritterne, eller medmindre de mister Suarez til karantæne på grund af et abebid på en italiener. Men selv sådan et par ting vil ikke kunne give en decideret fiasko.
Suarez har en spænding fra Pluto, han ikke er helt færdig med, og det er den der driller. Han har også lige haft en skade.

Wilmot, Belgien, født 22.2.69
Interessant nok er han født samme dag og år som Brian Laudrup. Han har et meget flot horoskop og kan nærmest ikke undgå at overraske positivt.

Van Gaal, Holland, født 8.8.51
Også et rigtig flot horoskop, som vil overraske positivt. Pluto står bl.a. fantastisk til Merkur, så han har potentiale til mindst semifinalen.

Didier Deschamps, Frankrig, 15.10.68
Han har næsten ingen aspekter i juli, bortset fra Jupiter flot til Uranus. I Juni er der flere harmoniske Jupiteraspekter, så de skulle meget gerne kunne spille sig til ottendedelsfinalerne. Det kan se ud, som om de spiller sig i form under VM. Et godt udgangspunkt.

Krimen, Colombia, født 3.9.49
Han har et lidt blandet horoskop, landstræneren. Saturn og Uranus er gale i knolden, så han når ikke så langt, som jeg troede i første omgang – havde forvekslet ham med en anden træner. Men kvartfinalen skulle være inden for rækkevidde.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar