Du læste sikkert om de mange spændinger i ugebrevet fra i
søndags. Her får du lidt flere oplysninger om det sjældne fænomen, kaldet ”Selenelion”.
Se dette link:
Formørkelsen er eksakt kort før kl. 13.00 dansk tid, men det
kan ikke ses herhjemme. Man skal tage til New Newfoundland eller Nova Scotia i
Canada for at få det fulde udbytte af kiggeriet.
Astrologisk set bliver det spændende at følge mødet i den
amerikanske centralbank, hvor der ventes vigtige informationer fra sidst på
dagen. Med dagens horoskop bliver der tale om noget epokegørende, men hvor man
skal regne med, at tingene hurtigt kan blive vendt på hovedet. Der er ikke alt,
der er, som det ser ud til at være – og det kan forventes, at der kommer noget
frem, som er til ugunst for den økonomiske verden, selv om jobtallene i USA er
positive lige nu. Jeg vil vurdere, at det er de aktiebobler, vi tidligere har
skrevet om ville komme snart, der er på tapetet. Vi skrev i ugebrevet for
indeværende uge om uro og udsving på aktiemarkederne i dag, men det skal
forstås sådan, at det er ugen som helhed, der er urolig på det økonomiske
område i det hele taget, men mest på aktiemarkederne. USA er især vigtig i
denne tid, fordi ladet udgør det eneste vækstlokomotiv i den vestlige verden,
hvor både Tyskland og Frankrig er gået i stå.
Denne uge, og specielt i dag, er vigtig at holde øje med på
det økonomiske område. Men også mange andre områder er inde i spændingerne.
Alle steder, hvor der tages beslutninger eller føres noget ud i livet i dag vil
vi holde godt øje med, og du må meget gerne hjælpe. Send eventuelle data til astrologi@astrologihuset.dk – så vil
jeg skrive om det. Det kan fx være indvielser, oprettelser, beslutninger. Mødet
i den amerikanske centralbank er et eksempel på vigtige begivenheder. Ved du,
hvornår det starter og i hvilken by, så mail gerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar