Først en rettelse. Jeg skrev at skuddene faldt kl. 15.55,
men dette skal retteligen være kl. 15.30, hvad der også passer bedre på en
terrorhandling. MC står på Uranus og udløse derfor dennes spænding til Pluto.
Debatmødet startede kl. 15.00, og det var ikke det værste tidspunkt, idet AC
var i harmoni med Saturn, og dette har i nogen grad begrænset skaderne/følgerne
af den uhyggelige handling.
Der er to optakt-tidspunkter, jeg vil nævne. Kl. 14.02 står
MC på Venus, som er hersker over 11. hus (venner, grupper). Her kan
gerningsmanden have forladt en ven/fælle for at tage til Østerbro. Politiet
mener ganske vist, at han har været helt alene om det, men jeg vil tro, at der
er en eller flere medvider(e).
Men det hele centrale tidspunkt er kl. ca. 14.16, hvor MC
står på Mars (terror, skydevåben) og udløser dennes spænding til Månen i
Skytten. Her kan han være ankommet til Østerbro, og det kan man sikkert finde
på overvågningsbilleder, hvis sådanne findes. Egentlig er det underligt, at PET
ikke har placeret en mand på den mest oplagte flugtvej på hver side af
bygningen. Så ville der i det mindste have været et vidne til kapringen af
Poloen samt mulighed for fx at skyde en kugle efter dækkene. Alle PET folk har
tilsyneladende været inde i bygningen for at beskytte Lars Vilks. Fair nok, men
en par PET-folk mere kunne måske have forhindret handlingen helt eller delvis. Sker
dette ikke ved fremtidige arrangementer af den karakter, vil der sandsynligvis
være selvbestaltede ”vidner”, der vil begynde at ”lege” politi eller detektiv. I
det hele taget vil begivenhederne i det seneste døgn sætte sig spor, og der vil
i nogen tid fremover være flere PET-folk til stede, og så løser det sig
forhåbentlig på en måde, så vi undgår gentagelser.
Ved drabet ved den jødiske synagoge kl. 1.00 er begge hovedakser
i spændinger til Jupiter (udland, religion) og Saturn (skæbne) i Skytten,
Jupiters tegn. IC står på Neptun, der også symboliserer det religiøse aspekt.
Kl. 5.25 åbnede en person ild mod politiet efter at være blevet
råbt an. Politiet formoder, at der er tale om gerningsmanden fra Østerbro og
den jødiske synagoge, og det kan sagtens have sin rigtighed astrologisk set. MC
står igen i spænding til Jupiter, og AC står på Månen i Stenbukken, som nu har
skiftet tegn og står fint til den fredelige Neptun, så kun kan freden
forhåbentlig sænke sig over hovedstaden igen. Månen har med det kvindelige at gøre, så måske findes der en
kvindelig medvider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar