Uge 23 astrologisk set
INDHOLD:
Anmeldelser
af nye bøger
Nyt fra
antikvariatet
Ugen, der
kommer
Så er der
dømt valgkamp
Planetarisk
talsmand?
Attentat og
arrestationer
Min sygdom
aflyst med tilbagevirkende kraft
Humor
Ugehoroskoper
for alle tegn
Anmeldelser - bøgerne kan bestilles på www.astroshop.dk
Manifestations-astrologi
Claus Houlberg
84 sider, kr. 125.- (ved forudbest. kun 100 kr. på
astroshop.dk)
Forlaget Haristios
Allerede bogens titel er
egnet til at vække nysgerrigheden hos den astrologisk interesserede: Manifestationsastrologi
– hvad i alverden er det?
Og man bliver ikke
skuffet. Der er virkelig tale om, at døren åbnes til et helt nyt niveau i
tydningen af fødselshoroskopet, et niveau der bliver stadig vigtigere i den
tidsalder, vi befinder os i.
Undertitlen er: Principper
for en esoterisk horoskoptydning.
Mit gæt er, at betegnelsen
manifestationsastrologi er skabt af Claus Houlberg selv for at sætte et ord på
en dimension af astrologien, som han er den første til at gøre praktisk
anvendelig for astrologerne. Der er på sin vis tale om en slags ’oversættelse’
af de beskrivelser, vi for eksempel finder i Alice Baileys bog Esoterisk
Astrologi. Men samtidig også nye, meget pædagogiske fortolkninger af det
krævende stof. Og nok så væsentligt: Alt bliver gjort umiddelbart tilgængeligt
og brugbart i arbejdet med horoskoperne.
Claus Houlberg giver (s. 5-6)
følgende definition af begrebet:
”Manifestations-astrologiens
emne er … den åndelige udvikling, som er lysets nedtransformering fra åndeligt
plan til fysisk plan, samt principperne for hvordan denne proces kan aflæses
horoskopisk. ”
Fokus er på astrologens
mulighed for at hjælpe klienten videre på udviklingsvejen på dennes egne
præmisser.
Videre (s. 11) siges det:
”Manifestations-astrologi
handler dermed kort fortalt om, hvorledes føreren af vores ’vehikel’ påvirker
omgivelserne her på planeten. Det følgende materiale er en udredning af visse
nødvendige begreber og principper for, hvorledes denne påvirkning kan foregå,
astrologisk set. Projektet er at beskrive fundamentet for en tydningspraksis,
der på en anvendelig måde kan fortælle, hvordan nati kan vælge samspillet
mellem ånd, bevidsthed og hverdag, samt hvordan dette kan aflæses i et
horoskop”.
En række spændende
indfaldsvinkler bliver gennemgået: Stråletriangler og planettriangler,
opmærksomheden henledes på de tomme felters betydning, bare for at nævne nogle
få af de mange pædagogiske redskaber, der bliver stillet til rådighed.
Bogen har sin store styrke
i den klare og enkle beskrivelse af et stof, der bestemt ikke er enkelt. Og i
sit fokus på det praktisk anvendelige.
Man skal dog ikke regne
med, at der her er tale om let læsning. Claus Houlberg gør i forordet selv
opmærksom på, at han forudsætter, at læseren allerede er inde i den kendte
astrologi.
Der er tale om en lærebog,
som er tænkt til overbygningen på Astrologisk Akademi og andre astrologiske
skoler, hvor fokus er på den esoteriske astrologi.
Lad den blive læst af
mange – den kan virkelig give et vægtigt bidrag til menneskehedens udvikling.
Aase
Kærgaard
The Astrology
of Mankind
Holger
Stavnsbjerg
174 siden,
200,00 kr., Alcyone
Det er ikke
hver dag, at værker af vores store danske astrologer udkommer på engelsk. Men
nu er det sket. Holger Stavnsbjergs væsentlige forskningsprojekt, der på dansk
har titlen Menneskehedens Astrologi,
er udgivet i en engelsksproget udgave.
Holger
Stavnsbjerg er astrolog og historiker, og bogen rummer en spændende udforskning
af sammenhængen mellem horoskoperne for århundrederne og for verdens førende
nationer, de syv stråler og menneskehedens historie. Et væsentligt grundlag for
hans arbejde med astrologi og stråler er Alice Baileys skrifter.
I bogen er
hvert kapitel viet til hvert århundrede fra 1600 og fremefter, og her udforskes
sammenhængen mellem århundredets horoskop, strålernes manifestation og de
begivenheder der fandt sted.
Bogens
sidste kapitel er viet til det årtusinde, vi er et lille stykke inde i nu, og
det bringer på mange måder positive profetier om, hvordan Vandbærerens
tidsalder vil manifestere sig stadig mere. Det giver os et væsentligt bidrag
til vores egen forståelse og udvikling som en del af den tidsalder, vi er født
ind i.
Mit håb er,
at bogen vil finde udbredelse uden for landets grænser, og dermed give
inspiration til flere end de forholdsvis få, der kan læse bogen på dansk.
Aase
Kærgaard
Elsk dig selv – styrk dit selvværd på
8 uger
Kisser Paludan
148 sider,
249,95 kr., Turbine
Træning er
det magiske ord. Næsten intet kommer uden træning. Husker man at holde kroppen
og hjernen i form, så kan man bedre holde kadencen. Jeg plejer selv at anbefale
rollespil for at komme i træning og holde formen. Kisser Paludan anbefaler
nærmest, at man spiller rollespil med sig selv. Bogen er bygget op som en
systematisk træningsguide, hvor man øver sig i at vise sig selv kærlighed i
tanke, ord og handling. Og elsker man sig selv, så vil andre automatisk få en
mulighed for også at gøre det. Man tiltrækker jo det, man indeholder.
Læseren
bliver trin for trin guided i, hvordan man opbygger et stærkt selvværd. Det er
en bog, alle kan springe til; der er ingen undskyldninger for at lade være. Det
er en supergod indføring i opbygning af selvværd. Forfatteren er psykolog, og
det ses tydeligt i bogens stringens, systematik og umiddelbare praktiske
anvendelighed. Bogen er en værktøjskasse med gode og brugbare øvelser, fx
spejløvelser, affirmationer, at skabe kærlige rammer, og den kommer ind på
vores personlige mantraer.
Snak på livet løs
Stine Buje
168 sider,
249,95 kr., Turbine
Undertitlen
lyder: ”Inspiration til samtaler om livet før døden”. Her er bogen om, hvordan
man som pårørende kan få taget de vigtige snakke med de pårørende, før det er
for sent. Bogen retter sig mod mennesker i alle aldre, der snart skal miste et
nærtstående familiemedlem. Almindelige danskere fortæller om, hvordan de fik
sagt farvel på en optimal måde. En god og brugbar bog, der tager fat på et
alvorligt emne på den rigtig god og nærværende måde.
Sund krop, stærkt sind
Iben Bertelsen
144 sider,
249,95 kr. (indb.), Turbine
Undertitlen
lyder: ”Yoga for dig på 50+”. Yoga er ikke kun for slangelignende mennesker i
halsbrækkende stillinger, men for alle, ikke mindst os på 50+. Yoga sætter krop
og sind i kontakt med hinanden og er derfor for alle. Denne bogs målgruppe er
seniorer, der ønsker et godt og aktivt liv, som kan styrkes gennem yoga. De
vigtigste emner i bogen er den grundige introduktion til yogaens verden, over
50 øvelser og åndedrætsteknikker samt øvelser, der kan udføres derhjemme uden
særligt udstyr, andet end sin egen krop. Kan anbefales varmt.
Nyt fra antikvariatet
Thomas Beck:
Astrologisk Leksikon 150 kr.
Birthe Kirk:
Astrologi – horoskopets tydning 140 kr.
Shirley
McLaine: Træd indenfor 90 kr.
Shirley
McLaine Dans mens du kan 90 kr.
Bear Heart:
Vinden er min moder 150 kr.
Vitko Novi:
Mit møde med rummennesker i Peru 70 kr.
Gina Allen:
Min livsopgave 60 kr.
Louise Hay:
Livet – tanker undervejs 140 kr.
Charles
Berlitz: Forsvundet, Bermudatrekantens gåde II:
60 kr.
Sri
Aurobindo: Alt liv er glæde 60 kr.
Betty Shine:
Sindets energi 80 kr.
Tre bøger om urtemedicin
M.
Marcussen: Helbredende urter 50 kr.
Inge Lindt:
Lægeplanter i folkemedicinen 80 kr.
Non Shaw:
Urtemedicin – en illustreret guide 99 kr.
Send en mail på astrologi@astrologihuset.dk – så
går det efter først til mølle princippet.
Ugen, der kommer
Ikke mange
temaer findes i denne uge. Merkur går stadig baglæns og gør aftaler og
forhandlinger vanskelige. Det vil også stadig kunne spores i valgkampen, hvor
der kan blive sagt en del sludder, men stormen omkring Løkke allerede på
andendagen af valgkampen bliver nok svær at slå. Men ellers begynder de meget
stærke spændinger så småt at glide væk.
MANDAG
Midt på
dagen begunstiges mange af Månens harmoni med hyggeplaneten Venus, og det
holder sig til et godt stykke ud på eftermiddagen, hvor det vil være godt at
afsætte tid til nydelse og kvalitet. Kl.
20.39 går Månen ind i Skytten og giver et par dage med optimismen og gang i
den. Men om aftenen mandag skal man dog lige igennem en spænding mellem Månen
og Saturn, og der kan det godt gå noget trægt og være tålmodighedskrævende.
Mange er sikkert trætte, så det er tilrådeligt at gå tidligt i seng i dag for
at være blot nogenlunde klar til en krævende dag i morgen.
TIRSDAG
Her har vi
nok ugens mest spændingsfyldte dag. Månen udløser den stærke spænding mellem
Merkur, Neptun og Solen, så både dag- og aftentimerne er turbulente, og hvor
man ikke kan stole på andre – og nogle ikke engang på sig selv. Kl. 18.19 er
der fuldmåne, og så kan følelserne give kraftige udsving. Husk at trække
gardinerne for vinduerne om natten, så du ikke får de forstyrrende energier ind
i dit soveværelse.
ONSDAG
Her har vi
ugens nok mest afbalancerede dag. Månen starter dagen med en harmoni til
Uranus. Det giver mange nye ideer, og mange folk er opfindsomme og
fremtidsorienterede. Man hopper hurtigt ud af sengen og går direkte i
aktivitet.
TORSDAG
Kl. 2.50 går
Månen ind i Stenbukken og øger ansvarligheden og udholdenheden. Om aftenen står
Månen flot til Neptun, og det er godt for fantasien og drømmene. Man har fokus
indad en sådan aften, så det vil være godt at meditere.
FREDAG
Fra om
morgenen til ud på eftermiddagen vil der være turbulens, som rammer dybt i
følelserne og kan stresse en del. Kl. 17.33 går Venus ind i Løven og giver
harmoni og nydelse i nogle uger.
LØRDAG
Her er ugens
mest spændende dag, hvor der er mange harmonier, og kun én spænding – nemlig
den mellem Månen og Venus, der blander sig i det harmoniske kor; så den får
intet at skulle have sagt. For samtidig står Månen godt til Saturn og giver
stabilitet og systematik. Og det er dagen, hvor Venus er i eksakt harmoni med Saturn
- igen en henvisning til jordforbindelse og stabilitet. Mars er i dag eksakt i
harmoni med Jupiter, så der skal festes til den store guldmedalje. Mange vil
have held med deres forehavender. Allerede kl. 7.02 går Månen ind i Vandbæreren
og giver et par dage med behov for frihed og originalitet. Sidst på eftermiddagen
er god for kommunikation og forståelse, idet Månen harmoniserer med Merkur.
Ugens
absolut mest spændende dag!
SØNDAG
Gårsdagens
aspekter er stadig virksomme, og ydermere er der hele tre harmoniske
måneaspekter, som slår den ene spænding til Jupiter helt af pinden og giver en
strålende søndag – en fantastisk weekend, så nyd den. Månen står godt til
Solen, og det aspekt virker harmonisk på næsten alt. Den er også i harmoni med
energiplaneten Mars og frihedsplaneten Uranus, så alt i alt en ovenud fantastisk
weekend. Brug den!!!
Så er der valgkamp!
Statsministeren
og den radikale leder Morten Østergaard holder pressemøde den 27. maj kl. 11.00
i Statsministeriet. Dagen forinden lanceredes en større vitaminindsprøjtning
for at sætte gang i væksten, men det var ikke det bedste tidspunkt at gøre det
på, og de mange milliarder forslår som en skrædder i Helle-vede. Og skræddere henhører jo under Løkke med det
store tøjforbrug på folkets regning. Hængekøjen har han måske heller ikke selv
betalt…
Løkke og DF
Løkke kom
ikke godt fra start i valgkampen; vi må se, om han kan vende energien og komme
ud af turbulensen. Jeg vil dog stadig tro, at blå blok vil sejre, selv om det
bliver med små marginaler. Det bliver spændende at følge, hvad Thulesen Dahl gør
– og tør! Jeg vil tro, at han vælger at stå uden for regeringen, hvad der også
er mest fornuftigt, når Pluto hærger i horoskopet. DF er nu - som tidligere
beskrevet - begyndt på en Pluto-spænding - partiet er stiftet den 6. oktober
1995 - og så gælder det om at nyde resultatet af dette valg, for næste gang vil
det være helt anderledes. Går han i regering, vil det give partiet
vælgerskrammer næste gang, og det vil også ske, hvis han løber fra ansvaret og
holder sig ude – dog i lidt mindre omfang. Men det er og bliver et demokratisk
problem at vedblive med lurepasseriet, selv om han undskylder sig med, at han
søger den optimale indflydelse. Det har kunnet gå indtil nu, fordi Pluto ikke
har presset partiet synderligt, men dette sker nu, og han kan lige nå at få et
godt valg med i rygsækken, men så skal Pluto nok konfrontere ham.
Alternativet
Hvad angår
Alternativet vil jeg tro, at de kommer ind. Deres program rammer fint ind i
alle dem, der bl.a. er trætte af politisk fnidder - og så må man bare håbe for
dem, at de potentielle vælgere ikke pludselig får en stemmespildsfobi, når de står
i den klaustrofobisk lille stemmeboks. Det er aldrig spild at stemme efter sit
hjerte. Og jeg vil tro, at mange alternativt tænkende vælgere vil stemme på det
sympatiske parti, som har opført sig eksemplarisk ved at tale op i stedet for
at tale ned, som V og S har været så ferme til. Sådan noget vinder man ikke et
valg på. Men man kan godt vinde statsministerposten, for den post skal besættes
af V eller S.
Krisen overstået?
At krisen
skulle være aflivet, som statsministeren udtalte ved valgets udskrivelse, er en
sandhed med modikationer, og det bedres ikke af et valg, når man tager de store
briller på. Det vil snart gå op for alle, at materiel vækst har sine
begrænsninger, og at det er derfor, den har sine indbyggede kriser. Derfor skal
den form for vækst afblæses, selv om alle råber og skriger på den, selv helt ud
på Enhedslisten jagtmarker. Jo flere, der kommer i arbejde, jo mere forbruges
der og vækstes. Alternativet ser efter min, og sandsynligvis også Plutos, vurdering,
realistisk på væksten. Derfor prøver alle også at skyde deres synspunkter ned
som helt urealistiske, men om et par årtier ser tingene helt anderledes ud.
Elbæk
Uffe Elbæk har
et meget fint personligt horoskop i denne tid, ikke mindst i de første ca. 10
dage i juni. Her har han et Jupiteraspekt,
som jeg vil tro kommer ham endnu mere til gode. Efter en lidt svag start på
valgkampen vil han komme mere i gang og få rettet op på den svage start.
Tænker man
bæredygtigt, så har Alternativet førertrøjen på og er derfor på linje med Pluto.
De går ikke ind for de kortsigtede, økonomiske interesser, hvor natur og miljø
er sikre tabere. Vi skyder kort sagt os selv i foden og smider symbolsk set en
atombombe over kloden. Vi bruger den negative side af Pluto, og nu er nok
blevet til mere end nok, og så skrider Pluto ind med SIN valgkampagne, og DEN
er nok værd – og nødvendig - at lytte til. Men hvor mange tør?
Pluto elsker
Alternativet - og kun en tåbe frygter ikke Pluto!
PS:
Alternativet har som det eneste parti sat alternativ behandling på
partiprogrammet, og det er måske nok værd at notere sig for alternativt
tænkende mennesker. Han har bl.a. foreslået en ugentlig kødløs i danske hjem,
hvad der glæder det voksende antal vegetarer.
Parlamentarisk eller planetarisk talsmand?
Jeg blev før
valgets udskrivelse interviewet på Radio 24/7 fra kl. 16.22 den 26. maj (hør
det på YouTube). Lige på det tidspunkt stod AC i eksakt spænding til Pluto,
hvad jeg først har erfaret her til morgen. Alle de tidligere beskrevne
spændinger er med i horoskopet for den direkte udsendelse det er klart, at
hovedtemaet blev Pluto, hvad jeg ikke havde fået noget at vide om, da stationen
ringede ca. 1 time tidligere, hvor vi aftalte, at de ville ringe ca. kl. 16.20
og lave et interview om forudsigelse af valgets udskrivelse.
Jeg blev af
journalisten karakteriseret som værende politisk kommentator. Jeg vil nu
nærmere kalde det for planetarisk kommentator, idet jeg forsøger at dechifrere,
hvilket samfund og hvilken politik, der er mest i harmoni med naturens og dens
iboende lovmæssigheder. Når man har parlamentariske talsmænd, må man også kunne
have planetariske talsmænd.
Pluto og systemet
Pluto står
for den ultimative ægthed og ærlighed. Og helt ærligt, så tror jeg ikke, at
naturen - og dermed planeterne - går ind for privatisering, før det kollektive
bevidsthedsniveau er blevet højnet. Vi ser fx alt for ofte, at selvstændigt
erhvervsdrivende blæser på regler og lovgivning, når det handler om penge og
indtjening. Og for den sags skyld også, at enkelte lande påberåber sig ejendomsretten
til Nordpolen – helt eller delvis. Her burde FN naturligvis have ejendoms- og
råderetten. Ellers kommer det hurtigt til at blive en katastrofe af de helt
store. Gik det efter god opførsel, skulle Danmark have hele Arktis, men lad nu
FN overtage polerne. Det næste kunne være troperne for at sikre regnskovene,
når vi nu ikke kan finde ud af dette på anden vis.
De enkelte
lande bør overtage al jord, som rettelig tilhører os alle. Så kan staten udleje
jorden på ejerlignende vilkår og dermed bidrage til at løse landbrugets krise,
som kun vil forværres i fremtiden, fordi der er øvet så meget vold på naturen
gennem tiden, at naturen kun kan regulere det på den hårde måde, nemlig gennem
kriser og katastrofer – som vel at mærke er selvskabte gennem udpining af jorden
og andre naturlige ressourcer. Ikke just den tankegang, man har i blå blok,
hvor det handler om cool cash det hele – og noget, der er imod naturens måde at
fungere på. Derfor vil jeg vurdere, at de blå partier vil uddø efter en ny,
kort opblomstring på grund af, at stort set alle lige nu er helt enige om, at
væksten skal øges – hvilket er naturstridigt, når det handler om materiel
vækst. Det er noget helt andet med åndelig vækst, som er ubegrænset. Den
konklusion vil blive den fremherskende om ganske få årtier, så vi kan lige så
godt begynde at øve os. Ellers bliver det næste sikkert en privatisering af
planeterne.
Nå, det var
bare lige det, som jeg brændte inde med i radioen, hvor man helst skal nå hele
universet rundt på få minutter, hvad der naturligvis er ganske umuligt, når man
sender på hver sin kanal. Eller i hvert fald: hver sin frekvens. Havde jeg
vidst dette på forhånd, havde jeg takket nej til interviewet.
Interviewet
kom også til at handle om Alternativet, som jeg havde skrevet om på Facebook,
hvad jeg heller ikke vidste på forhånd. Journalisten konkluderede derefter, at
jeg måtte stemme på Alternativet. Det er heller ikke helt galt, men det er ikke
for at politisere – udelukkende for at gøre opmærksom på, at der nu er et
alternativ til det nuværende system, som jeg i al beskedenhed vil vurdere som
værende bedre i tråd med naturens måde at fungere på – og det må jo være det,
som alting bør handle om, og ikke, hvor meget man kan tjene eller få i fradrag
eller skattelettelser, som de materialistiske partier udelukkende fokuserer på.
Hvorfor ikke tage konsekvensen og danne et nyt parti: Materialisterne - eller
måske endda Materialistisk Folkeparti?
Det er blot
for én gang for alle at gøre opmærksom på, at tiden er ved at løbe fra det
nuværende politiske og samfundsmæssige system – ja, faktisk ER tiden allerede
løbet fra systemet, vi har bare ikke opdaget det endnu på grund af indgroet
vanetænkning.
Her er det,
at hvis vi ikke selv vælger at gøre noget, så vil universet eller naturen gøre
det for os - godt anført af transformationsplaneten Pluto gennem de
transformatorer, som er modtagelige for den.
Plutonisk
Folkeparti – som vel at mærke hverken går ind for plutokrati eller plutonium -
vil opstille et antal transformatorer til valget, som vil sørge for at generere
den nødvendige medvind til Pluto og dennes ultimative energier.
Nå, men det
var godt, at valget blev udskrevet inden ferien, så vi undgik en langgaber af
en valgkamp hen over sommeren. Det bliver en valggyser med hård retorik og
mangel på gensidig forståelse, men ”sådan er det jo”, som ”Dronning Margrethe”
sagde – Vestager, forstås.
Læs evt.
også de tidligere astrologiske prognoser.
FIFA – attentat og arrestationer
Det kan nok
være, at der har været gang i uroen i det internationale fodboldforbund. Det er
til dato den største skandale i fodbold nogensinde. Der har været
attentatforsøg, og flere topfolk er blevet arresteret i forbindelse med en sag
om omfattende korruption, dog ikke præsidenten Sepp Blatter, som lige er blevet
genvalgt!!! De små lande, specielt i Asien og Afrika, stemte på ham. De store
lande i Europa stemte på modkandidaten, en jordansk prins.
FIFA er
stiftet den 21. maj 1904 i Paris og har lige nu den progressive Merkur i
spænding til revolutionsplaneten Uranus, så et stort oprør er på vej. Venus
(værdier) står i spænding til opløsningsplaneten Neptun. Progressive Mars er i
spænding til Venus (værdier), så der skal et opgør om værdier til nu, men
Blatter giver sig ikke så let, selv om han er Fisk. Han har sandsynligvis et
ildtegn på AC, måske Løven. I så fald er Månen i spænding til Saturn nu, og
transit Pluto udløser spændingen mellem Månen og Mars. Alt sammen
kombinationer, der uundgåeligt giver uro, ikke mindst på grund af
magtfordrejning og diktatoriske tilbøjeligheder.
Derfor vil
oprøret mod Blatter tage til, og han vil blive tvunget til at gå, hvis han ikke
selv skulle finde på det. Men det er der ikke meget, der tyder på. Han vil i
første omgang finde et par lunse at give til sine modstandere, men det vil ikke
være tilstrækkeligt til at tilfredsstille dem. Vi må se, hvad der sker
yderligere i den højspændte sag.
Sygdom aflyst med tilbagevirkende
kraft
Det var godt
efterfølgende at reflektere over den lange rapport over min indlæggelse i
Kristi Himmelfartsferien, hvor jeg roste personalestaben i høje toner. Det var
der også grund til, men de har med stor sandsynlighed begået en enkelt fejl.
Jeg gjorde ved indlæggelsen selv opmærksom på en mulig diagnose, nemlig
spiserørskatar, eller evt. anden lidelse i spiserøret. Ikke mindst ud fra, at
jeg havde været hos naturlæge et par uge før indlæggelse, hvor samtlige organer
var blevet erklæret fuldt funktionsdygtige, hvad jeg naturligvis ikke nævnte på
hospitalet, som jeg lod mig indlægge på, da jeg ikke vil tage noget chancer med
smerter lige netop i brystet. Havde smerterne siddet et hvilket som helst andet
sted i kroppen, havde jeg helt sikkert ikke ladet mig indlægge.
Men det er åbenbart
ikke er særlig smart at komme med andre mulige diagnoser, når man ligger på en hjerteafdeling,
og de lyttede da heller ikke til det – kommenterede i hvert fald ikke på noget
tidspunkt på det. Og her kommer det springende punkt, som jeg havde glemt alt
om i farten. Dagen efter indlæggelsen
blev jeg kørt til røntgenfotografering af hjertet og vistnok også brystregionen
i det hele taget. Da jeg blev bedt og at trække vejret dybt ind og holde det,
kastede jeg en ordentlig omgang op. Jeg blev hurtigt bedt om at trække vejret
dybt ind igen – og holde det. Det samme gentog sig. De mente dog, at de havde
fået et billede alligevel, men jeg opfattede ikke, at det var andet end hjertet,
de fokuserede på, og jeg fik min medicin mod hjertehindebetændelse, som jeg
skulle tage 5 dage efter udskrivningen.
Tilbage på bundlinjen
står altså, at der har siddet noget fast i spiserøret, som kom op med
opkastningen. Herefter forsvandt smerterne helt. Jeg troede i første omgang, at
det udelukkende var morfinen, der havde taget smerterne; men efterfølgende er
jeg ret sikker på, at der har været tale om en kombination – og at jeg ikke har
fejlet andet end en eller anden form for forstoppelse i spiserøret. Jeg vil
straks kontakte min naturlæge med den nye mulige diagnose.
HUMOR
Løkkeskat
Hvordan vil
Løkke mon finansiere sine skattelettelser? Det går nok ikke at lægge skat på
hverken Løkke eller lykke i den ulykkelige situation, han kom i lige fra start
i valgkampen. Og nu har Hjort Frederiksen måske gjort ham kunststykket efter
med en ny løsagtig historie.
Man kunne
forslå Skat at lægge skat på u-løkker med en særlig høj procent på Løkkes egne uløkker.
Det ville være en indbringende forretning. På med vanten og af med fløjlshandskerne:
Indfør Løkkeskat, og indtægterne vil strømme ind som aldrig før - kvajeskat vil
være en guldrandet indtægt.