fredag den 8. maj 2015

Det engelske valg - nu med fødselstider


Cameron vandt mod forventning valget i England og kan blive siddende som premierminister, men på grund af Pluto bliver det helt sikkert op ad bakke. Dels af få dannet regering og dels at få valgperioden til at forløbe bare nogenlunde harmonisk.

Jeg har gennem astrologi Adrian Duncan fået fat på fødselstidspunkterne på Nick Clegg og Ed Miliband. Hvad angår Clegg ligner det en afgang som partileder. Dels har han i de næste to år store Pluto-udfordringer, og dels står Neptun i spænding til hans AC! Pluto har desuden i de seneste 2-3 år udløst spændingen mellem MC og Merkur, så han har på en måde undergravet sin egen position i den senere tid.

Ydermere står Saturn på hans Måne lige nu, og det betyder, at han er i defensiven, ganske alvorligt endda. Skulle han mod forventning vælge at blive siddende, så sker der ting og sager. Men det vil med en til vished grænsende sandsynlighed ikke ske.

Miliband har faktisk også i de seneste 2-3 år han Pluto inde i billedet. Den har udløst hans spænding mellem Månen og Uranus, og lige nu står Pluto på MC, hvilket indikerer et enten-eller for ham – og han ”dumpede” altså med et bragt ved valget.

Vi har altså her et eksempel på vigtighede af at kende fødselstiderne. Månen, MC og AC er de faktorer, man ikke kan regne med, når fødselstiden ikke kendes, og de tre faktorer må siges altid at være meget væsentlige, derfor stiger usikkerheden i så tilfælde. Jeg vil se, om jeg kan opdrive et tidspunkt på Cameron, og i så fald vender jeg tilbage.   


Ingen kommentarer:

Send en kommentar