Andreas Mogensen
Den 2. september 2015 kl. 10.37 lokal tid i Baikonur i
Kasakhstan sker der noget historisk i dansk rumhistorie. Andreas Mogensen
bliver som den første skudt op med et rumfartøj, og vi bringer senere på
måneden et astrologisk portræt af Mogensen, som vi har sikret os
fødselstidspunktet på.
Hvad angår affyringstidspunktet kan man se, at man i hvert
fald ikke har konsulteret stjernerne, da man valgte tidspunktet. Ikke fordi det
er et af de værste tidspunkter, men det er bestemt heller ikke optimalt. O.k.,
nu er der så mange sikkerhedsforanstaltninger, så det skal nok gå, men det mest
betænkelige er, at MC er i eksakt spænding til midtpunktet mellem Månen og Uranus
(teknik).
Månen og Uranus er i konjunktion. Teknikplaneten Uranus står
heldigvis godt til Mars/Venus-konjunktionen, som også står fint til AC. Der er
derfor god grund til at tro, at det hele vil gå godt, men astrologisk set leger
man lidt med ilden. Ikke mindst, fordi kommunikationsplaneten Merkur står i 12.
hus og står meget svagt- før endda en svag spænding til Pluto, som bliver mere
eksakt i løbet af turen. Men vi krydser fingre for, at det hele kommer til at
forløbe godt alligevel. Men en enkelt ting vil nok ikke fungere. Hvis den
kommer af sted til tiden kan det være noget teknisk, men bliver den forsinket
kan der blive tale om en menneskelig faktor. I hvert fald skal man passe på
sløseri, når Neptun er i spænding til både Solen og Jupiter. Neptun står for brændstof
og flow, så man skulle måske tjekke brændstoftilførslen en ekstra gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar