INDHOLD:
Den traditionelle sommer workshop i AstrologiHuset
Efterlysning af nylige købere på www.astroshop.dk
Den medicinske seer – en åbenbaring af en bog
Tibetanske syngeskåle i super kvalitet
Ugen, der kommer
Melania Trump
Hillary Clinton
Donald Trump
Frankrig og terror – stopper det aldrig?
TDC’ s horoskop
Erdogan – nu med fødselstid
Risikable tidspunkter i trafikken
Altan brast - en i livsfare
Ugens humor
Ugehoroskoper for alle tegn
Den traditionelle sommerworkshop i AstrologiHuset 10. august kl. 17-20 - pris kun 400 kr.
Transformational Breath® Workshop
Trænger du til mere vitalitet og lethed? Mere ro og glæde? Kom til introduktionsworkshop i den verdensanerkendte metode for healing og transformation Transformational Breath®
Gennem åndedrættet samt forløsende og omsorgsfuldt kropsarbejde er du i et trygt rum til udrensning på alle planer: fysisk, emotionelt, mentalt og spirituelt. Bliv båret på vingerne af dit kraftfulde åndedræt og oplev den kraft, der ligger lige der. Åndedrættet har evnen til ikke bare at afslappe og detoxe kroppen, men også til at heale og udrense på det mentale og emotionelle plan.
Fordi du i Transformational Breath® arbejder på celleniveau, er tranformationen dyb og permanent. Metoden er terapeutisk og ligeledes et redskab til eget brug i hverdagen.
“Breathe well, live well”
Undervisere:
Helle Mortensen Thomson
Transformational Breath® Senior Trainer
Yogalærer, Lysarbejder
hellemorthomson@gmail.com
Line Bork
International Lifecoach
Underviser, Breath facilitator
line_bork@hotmail
EFTERLYSNING af nylige købere på www.astroshop.dk
– har du bestilt varer på det seneste, så læs her!
Vi har som skrevet været i gang med at lave ny hjemmeside og webshop. Dette har givet et par tekniske udfordringer. Vi har i ca. 10 dage ikke kunnet se, hvem der har bestilt hvad i den gamle webshop (www.astroshop.dk). Har du bestilt varer, mail da gerne til os på denne mail: kontakt@astrologi.dk
Skaden blev udbedret i går lørdag, ca. midt på dagen, så nu fungerer alt igen.
Beklager ulejligheden, men på forhånd tak for hjælpen.
En åbenbaring af en bog
I Bibelen kan man læse Åbenbaringernes Bog, men man får nærmest også en åbenbaring af at læse Anthony Williams bog ”Den medicinske seer”, som jeg er i gang med at nærlæse. Denne ovenud fantastiske bog er svær at lægge fra sig igen, når man først er gået i gang. Man bliver faktisk på meget pædagogisk vis undervist i både anatomi og fysiologi, og hvordan hvert organ m.v. fungerer som en helhed, og hvad vi gør forkert, så vi bliver syge – og hvad lægerne ikke ved eller tager fejl af.
Specielt kapitlet om type-2 diabetes gør et stort indtryk. Her bliver læseren taget ved hånden og får forklaret det hele fra bunden. William kommer ind på, at lægerne ikke kender årsagerne til diabetes og derfor behandler den helt forkert, bl.a. gennem fejlagtige kostråd, både læger og diætister foreskriver: ”…hvis de vidste, hvad der er galt i disse menneskers kroppe, ville de give helt andre kostråd. Selv om lægerne gør noget rigtigt i behandlingen, er de ikke i stand til at give nogen indsigt i, hvorfor sygdommen opstår. Dette kapitel vil fortælle dig præcis, hvad der forårsager type-2 diabetes…”.
Og så går William ellers i gang med en lang, men meget interessant fremstilling af sygdommen og dens behandling. Det sker på en måde, som alle kan forstå – præcis som en mekaniker med pædagogisk indsigt ville beskrive, hvordan en bil fungerer ved at gennemgå bilens enkeltdele og deres sammenhænge med de andre dele, så helheden kommer med. Vi får også symptomerne på sygdommene med. Hans konklusion på type-2 diabetes er en nær sammenhæng med binyrerne og stress. Derudover er det vigtigt at være i balance, når man spiser. Er man fx emotionel under spisningen, er dette en medvirkende årsag til sygdommens opståen. Varer denne emotionelle tilstand ved gennem længere tid, vil de fleste på et tidspunkt udvikle type-2 diabetes.
Vi bør altså stoppe følelsesladede diskussioner under spisningen, hvad enten det gælder morgenmaden, frokosten eller aftensmaden. Følger man bogens råd, vil det nærmest være umuligt at få type-2 diabetes. Nå, jeg må se at finde tid til at blive helt færdig med nærlæsningen – godnat.
Bogen kan købes på www.astroshop.dk eller på www.astrologi.dk og klik videre på Astroshoppen.
Tibetanske syngeskåle i super kvalitet
Vi fører ca. 35 forskellige tibetanske kvalitets syngeskåle i mange forskellige størrelser. Kom og se dem i AstrologiHuset eller bestil dem på www.astroshop.dk
Ugen, der kommer
Sikke en Neptun - OL åbner på meget store spændinger, der garanterer drama og skandale.
Der er et par vigtige temaer i denne uge, og de hænger sammen. Mars bevæger sig fremad mod Saturn, og Saturn bevæger sig tilbage mod Mars. Når ugen slutter, er de to 8 grader fra hinanden, og det vil kunne mærkes mere og mere i ugens løb, ikke mindst fordi der også er andre planeter involveret. Saturn er i spænding til Neptun som vanligt, men Merkur begynder at bevæge sin hen mod en spænding til Saturn, som er eksakt i ugens slutning. Desuden bevæger Venus sig hen mod den eksakte spænding til Mars, og denne er også eksakt i ugens slutning.
Man kan sige, at den første halvdel af ugen, er nogenlunde fredelig, men fra torsdag blæser det op til stormvejr, som især er fremtrædende i weekenden.
Der er med andre ord lagt op til noget af et brag af spændinger, der udløses i slutningen af ugen, men som reelt er der hele ugen, og som begyndte så småt i sidste uge. Der er tale om særdeles stærke spændinger, som mest rammer dem, der er født i den første halvdel af de bevægelige tegn, eller som har planeter stående i disse områder af Tvillingerne, Jomfruen, Skytten og Fiskene.
Det er områder som kommunikation, trafik, formidling, forbindelser, søskende, naboer, arbejde, energi, ild, våben, aggression, ledelse, ansvar, snyd, doping og forurening – bare for at nævne nogle af de mange udfordringer. Der er meget, man ikke bør stole på i de næste 14 dage – meget er ikke, som man tror, og det er ikke alene OL, men også udfordringer i fx USA og EU, herunder Frankrig og England, hvis horoskoper også rammes af spændingerne. Bevares, alle vil få spændinger i deres liv med jævne mellemrum, så vi skal nok overvinde det, men det kommer sandsynligvis ikke til at gå stille af.
Når Saturn er i spænding, som den var ved EM i fodbold og Tour de France, så lægges der ud i adstadigt tempo. Men desværre kan flere ting også slutte i det tempo, som det skete med både EM og Touren, som begge var nogle af de kedeligste i mands minde, men som dog bød på nogle dramatiske optrin som bølleoptøjer i Frankrig og cykling uden cykel i Touren (med kærlig hilsen fra Froome). Det var dog en meget fint, hvad Touren angår. Den havde det største antal gennemførende ryttere nogensinde, også selv om et par stykker stod af cyklen i den sidste uge af etapeløbet, heraf to på den allersidste etape. En god del af dem, der stod af undervejs i løbet, gjorde det for at spare sig til det efterfølgende verdensmesterskab, og sådan noget er kritisabelt i sig selv – slet ikke befordrende for verdens største etapeløb. Antallet af styrt var heller ikke voldsomt, men begge dele skyldtes, at der blev kørt henholdende - også på tidspunkter, hvor det lå lige til lårbasserne at angribe. Man havde også for stor respekt for Froome og hele Sky-holdet, der sad solidt på begivenhedernes gang og holdt hele feltet i et jerngreb. Alt i alt et kedeligt cykelløb, der ikke tjener interessen for cykelsporten, tværtimod.
Ligesådan vil det være for mange mennesker, der vil få udfordringer i de kommende par uger, hvor mange stadig er på ferie, og det kan tage lidt af dramaet. Men helt eliminere dramaerne, det vil være for meget forlangt af de svulstige aspekter. Mange vil derfor være i en slags krisetilstand. Derfor er rådet: Tag det roligt og vid, at i morgen er der atter en dag – og der er atter et liv efter dette. Hav derfor is i maven, når de eventuelle problemer viser sig. Sov på det hele og mærk godt efter. Bed en bøn og send lys ned over dig selv, dine medmennesker, din by, dit land – og til hele kloden. Så kommer vi igennem det på den gode måde, selv om der bliver en del at se til for mange.
MANDAG
En nogenlunde harmonisk dag, som dog sidst på eftermiddagen kan blive stressende, da Månen tager en spænding til Uranus, hvilket kan give en del følelsesmæssig stress og gøre nogle mennesker pirrelige og irritable. Det er noget andet midt på dagen, hvor humør- og glædesplaneten Jupiter harmoniserer Månen og bevirker, at modstand og modgang bliver meget lettere at håndtere – nemlig med et smil på læben.
Det er også dagen, hvor Venus står flot til Uranus og giver mange held i penge- og kærlighedsanliggender plus en god portion opfindsomhed og fremsyn. Og så står Solen uforligneligt til Saturn, hvilket gør dagen stabil, og hvor mange kan nå deres mål og ambitioner. Men som sagt er der lige det med sidst på dagen, hvor man kan blive træt af det høje aktivitetsniveau.
TIRSDAG
Gårsdagens aspekter virker stadig, men på denne nymånedag (eksakt kl. 21.45), hvor mange vil sætte gang i nye initiativer, går Månen kl. 2.12 ind i Løven og giver de næste par dage et præg af storsind og godt lederskab. Nye initiativer kan give succes, og nogle af dem kan ske i forbindelse med udland, uddannelse eller rejser. Nu går Mars nemlig ind i Skytten i et par måneder, og det medfører netop, at de nævnte områder bliver meget aktive.
Nymånen betyder, at Månen i de næste par uger er i tiltagende. Det vil sige, at den bevæger sig mod fuldmåne. Løvens tegn står fysiologisk set for bl.a. hjertet, som kan blive ekstra belastet i en sådan periode. Og her anbefaler man ikke uden videre, fx hjerteoperationer. Generelt skal operationer interessant nok helt ske under aftagende måne – og slet ikke, mens Månen er i Løven, hvor Solen endda også befinder sig. Det vil sige, at tirsdag og onsdag ikke er velegnet til hjerteoperationer, hvor man derfor må være mere forsigtig end ellers og fx sende healing og lys til dem, det omhandler – for man kan jo ikke stoppe operationer i et par dage. Det hjælper naturligvis med de fine harmoniske aspekter, der samtidig findes.
ONSDAG
Det eneste eksakte planetaspekt er Månens harmoni med Uranus om aftenen, som er eksakt kl. 22.23. Det vil nok få mange til at gå lidt senere i seng end vanligt, fordi det vælter ned med mange nye ideer og gør mange nysgerrige.
TORSDAG
Der sker en del denne morgen og formiddag. Kl. 5.13 står Månen på Venus og styrker værdier som kærlighed, kvalitet og hygge. Gør derfor noget ekstra for at få harmonien til at blomstre. Du/I kan fx sove længe og lade langsomhed og wellness være i højsædet – og husk at sætte kærligheden over alt, gerne på en ny og overraskende måde. Måske kunne du synge denne sang i lettere oversat form, som et indledende kærlighedsritual: ”Liiiiebe, Liiiiiebe über Alles” – eller på fransk: ”Je t’ aime”, (men undlad gerne den følgende linje, som hedder ”Moi non plus”). Eller det allerbedste, nemlig at holde sig til det danske: ”Kærligheden overvinder alt.”
Kl. 8.34 går Månen ind i Jomfruen og skænker os et par dage med fokus på nuancer og detaljer. Men straks efter går den i eksakt spænding til Mars, og det præger i realiteten hele morgenen. Følelserne kan blive så stærke, at de nærmest går i udbrud, så nogle får følelsesmæssige anfald, der kan virke anstrengende – ja, ligefrem aggressivt. Derfor er det vigtigste at lade hyggen og kvaliteten råde denne morgen.
Sidst på aftenen går Månen hen over Merkur, som nu virkelig er begyndt at spænde et par andre planeter op – læs evt. indledningen. Derfor kan denne aften bliver en urolig indledning til weekenden. Det er dog vigtigt at vide, at kommunikation og forståelse er meget væsentlig under sådanne aspekter, selv om det ikke er det nemmeste i verden. Men man må forsøge at gøre det så godt som muligt.
FREDAG
Gårsdagens Måne-aspekter er stadig gældende, idet Månen tidligt denne morgen er i spænding til den sidste af de mange planeter, der er i gensidig spænding, nemlig Neptun. Dette kan medføre en forvirrende morgen, hvor det gælder om at være forsigtig og så velovervejet som muligt, hvis man skal noget bestemt på det fysiske plan. Kør fx forsigtigt, hvis du skal på job. Start ikke store diskussioner op fra morgenstunden og tag ikke større beslutninger - og heller ikke sætte større skibe i søen tidligt i dag. Aspektet virker til et godt stykke ud på formiddagen.
Om eftermiddagen står Månen flot til Pluto og fokuserer på passion, intensitet og dybde – hvor selv smalltalk helst skal være indledninger til dybere og mere lidenskabelige samtaler eller aktiviteter.
Og så er det dagen, hvor Venus forlader det storladne Løvetegn og bevæger sig ind i Jomfruen, som fordrer fokus på småtingene og detaljerne. Selv ved små nuancer kan det udgøre en stor forskel, hvad kvalitet og nydelse angår.
LØRDAG
Merkurs spænding til Saturn er nu eksakt, så man må være tålmodig i sin omgang med andre mennesker, specielt hvad angår det talte sprog. Er man ikke omhyggelig i sit ordvalg, kan man komme ganske galt afsted. Gensidig forståelse er ikke et fremherskende tema i dag, men skal man alligevel nå frem til resultater, må man tage sig den tid, som sådan noget nu engang tager med sådanne aspekter. Intet kommer af sig selv i dag, og skulle det alligevel ske, bør man være forsigtig og dobbelttjekke, om det ikke kun er noget, der ser UD som om, det er o.k. Kl. 17.56 går Månen ind i Vægten, og det øger forståelsen noget – og gavner også kommunikation og det sociale område i det hele taget, men helt nemt ser det ikke ud. Midt på aftenen står Månen godt til Mars, og det hjælper også lidt til bedre kommunikation og åbenhed. Man vover nu bedre at sætte de præcise ord på tingene.
SØNDAG
I dag er der hele to eksakte spændinger. Først mellem Venus og Mars, der udmønter sig i, at en del har ondt i samværet. Nogle føler sig decideret svigtet eller mangler opmærksomhed – den ægteskabelige gnist er enten helt slukket eller er alt for stærk, så den ganske enkelt kan kortslutte.
Og så er Merkur i eksakt spænding til Neptun, læs evt. i indledningen. Kommunikation og forståelse kan nogle gange være en by i Rusland, for ikke at sige Sibirien. Det er bedst at holde sin mund i disse dage og kun sige noget, når man har tænkt det godt igennem. Eftermiddagen er den bedste periode, for her stabiliserer Månens harmoni med Saturn forholdene.
Melania Trumps horoskop
Vi har ikke tidspunktet for Melania Trumps fødsel, kun datoen den 26. april 1970 i Novo Mesto i det gamle Jugoslavien. Men mon ikke det ligger sådan, at hun er født midt på dagen omkring kl. 12.20? Det vil i hvert fald passe godt med de astrologiske fakta. Så vil AC falde i Løven som hendes husbonds. Og ikke mindst vil hun tjene mange penge med både Pluto og Uranus velaspekteret i 2. hus, og hvor herskeren over 2. hus, Merkur, står i Tyren i 10. hus sammen med tre andre planeter og MC. Ganske vist står Månen i spænding til Uranus fra 5. hus, så hun er også i stand til at BRUGE penge, men hvad gør det, når der er nok at tage/bruge af?
Saturn (mål, ambitioner) står lige på MC, og hun har valgt en ældre mand (Saturn) til at stå ved sin side, og han kan nok hjælpe hende med at bringe målene til fuldbyrdelse.
Lige nu står den progressive AC på Pluto, og MC er i spænding til den. Hun får lige nu vendt op og ned på sit liv, hvad enten Trump vinder valget eller ej. Den progressive Merkur står på Venus i 10. hus, hvor hun nu kan blive førstedame i USA. Den udløser Venus’ spænding til Neptun i 4. hus, og det giver flytning eller forandringer, som dog også er af den meget positive art. Venus står flot til både Merkur og Pluto. Den store udfordring er progressive Mars, som udløser hendes spænding mellem Månen og Uranus – og det kan stresse hende stærkt, og det kan gå ud over parforholdet, da Uranus hersker over 7. hus (parforhold).
Hvad angår transitterne i november står Neptun (drømmene) godt til Saturn (realiteterne, ambitionerne), og Uranus står flot til AC. Der er altså lagt op til hendes livs oplevelse, hvad enten hendes mand vinder valget eller ej. Her vil jeg stadig holde på Clinton, hvis horoskop vi også lige ser på om lidt. Den faktor, vi skal huske at regne ind i bedømmelsen af mulighederne, er det faktum, at virkelig mange amerikanere er dødtrætte af tingenes tilstand på den politiske arena. Dette vil naturligvis give Trump en ekstra fordel, men den bliver ikke afgørende.
En streg i regningen for dem begge er, at Melania sandsynligvis har løjet om sin uddannelse på sit cv. Måske har hun slet ikke en sådan, som hun ellers påstår. Da det kom frem, slettede hun straks sin hjemmeside – dog med efterfølgende henvisning til, at den var utidssvarende. Det skal der nok blive boret meget mere i, også astrologisk - vi følger sagen.
Hillary Clinton i november
Jeg har hidtil regnet med, at Hillary Clinton var født omkring kl. 20.00 den 26. oktober 1947 i Chicago. Det viser sig, at der er tale om såkaldte ”Dirty Data”, hvor der ikke findes oplysninger fra fødselsattesten eller personen selv. Flere og flere astrologer regner nu med, at hun er født omkring kl. 8.00 om morgenen i stedet, og det gør hende til dobbelt Skorpion, hvilket passer rigtig godt med, at hun er vældig svær at greje for sine medmennesker, selv om hun har Venus og Merkur tæt på AC.
Der er bare det ved det, at de begge er i spænding til Mars, Pluto og Saturn, og sådanne kombinationer giver næsten altid noget af en isdronning. Men inden i hende banker et blødt hjerte, da Månen står i Fiskene. Hun er altså en sammensat person, som har sine fejl, mangler og begrænsning som de fleste andre. Derfor tager mange let ”fejl” af hende – hun er svær at greje. Dette giver selvsagt udfordringer i forhold til offentligheden generelt, og man vælger hende ikke, netop af den grund. At det ikke er helt let for hende i øjeblikket viser Solens progressive spænding til Neptun (løgn, hemmeligheder, utroskab).
Nu er hun måske ikke utro på samme måde, som hendes mand var det i 1990’ erne, men alligevel har hun altså troværdighedsproblemer – og mail-sagen viser, at hun har gjort ting, der ikke er lovlige, og der skulle være mere af samme skuffe på vej fra WikiLeaks. Det nævnte aspekt HAR kulmineret, men virker også i de nærmeste måneder, selv om det er for nedsat kraft.. Ved en fødselstid kl 7.35 er hendes progressive Sol på vej hen over AC, og det er ikke dårligt. Og da alle betydende transitter står meget flot, er hun favorit til sejren den 8. november. Men det bliver en lige omgang.
Man kan sige, at hun har været utro over for sit eget land, som fx i mailsagen, hvor hun (sikkert i god tro) har brugt sin private mailadresse i embeds medfør til at sende og modtage mails. Derved har hackere haft adgang til hendes korrespondance til stor skade for det land, hun nu måske skal stå i spidsen for.
Desuden undgik hun med nød og næppe en rigsretssag, efter at hun i 2012 løj i den såkaldte Benghazi-sag fra Libyen og kaldte det islamistiske angreb på den amerikanske ambassade i Benghazi for ”en eskalering af en demonstration mod en YouTube-video”. Terrorangrebet kostede ambassadøren og tre sikkerhedsfolk livet, da hun ikke havde lyttet til efterretningstjenesten, som havde informeret hende før terrorangrebet.
Det skal også med her, at formanden for det demokratiske parti trak sig lige op til konventet, der begyndte den 25. juli, angiveligt på grund af de mails, der er på vej til offentliggørelse fra WikiLeaks.
Blandt de lækkede mails skulle være, der sår tvivl om, hvorvidt partiets topfolk og medarbejdere var upartiske i den nu afsluttede kamp mellem Clinton og Sanders. Her kan man humoristisk sige, at hvis netop partifolk ikke skulle være partiske, hvem skulle så?
Donald Trump
Trump har Uranus i spænding til både Saturn og Venus den 8. november, hvilket er årsagen til, at jeg ikke fra en astrologisk synsvinkel ser ham som vinder af valget, heller ikke selv om han skulle løbe af med sejren (hvad jeg dog ikke tror). Det, der er astrologiens virkelige styrke, er konsekvensberegninger mere end helt specifikke forudsigelser. Og her er konsekvensen af en eventuel valgsejr til Trump, at amerikanerne vågner op til ret uoverskuelige konsekvenser af valget. De spændinger, Trump har i november, varer nemlig i nogle måneder. Neptun er en af medspillerne her, eller skulle man hellere kalde den for modspiller? Han bør i hvert fald gerne konsultere en naturlæge for at få eventuelle ubalancer elemineret, og så får han svært ved at holde kadencen og vil køre træt i tingenes tilstand. Hele 5 planeter står i det progressive 12. hus (sygdom), herunder Neptun, der er den naturlige hersker over 12. hus. Den progressive AC står i spænding til Saturn, så valgkampen kommer virkelig til at tære på hans kræfter.
Summa summarum kan vi konkludere, at amerikanerne den 8. november må vælge mellem pest og kolera. Man kunne med mailsagen in mente kalde det for post og kolera. Dette stemmer flot overens med det, vi tidligere har skrevet om USA’ s horoskop, hvor vi også har forudsagt, at raceuro snart ville dukke op igen. Landet har i nogle år været inde i en transformationsproces, hvor Pluto har været i spænding til landets Sol og derved udløst flere spændinger over en periode på nogle år. Pluto symboliserer farven sort, så det hænger flot sammen med farven på landets præsident – vel at mærke en præsident, som har været sat ud af spillet om magten (Pluto). Han er gang på gang blevet nedstemt i kongressen og har således måttet finde sig i at være en slags nikkedukke i mange større beslutninger.
De nuværende begivenheder, herunder den usædvanlige præsidentkandidat Trump og landets første kvindelige kandidat Hillary Clinton. Og den siddende præsident, som er landets første sorte leder. Alt sammen hænger det sammen med overgangsperioden til et helt nyt USA, der får mindre fokus på det materielle, magten og i det hele taget landets position på verdensplan. Dette vil ikke ske af egen fri vilje, så nu er universets kræfter gået i gang med at påvirke nationen med et åndeligt bombardement, hvor tidligere tiders storhed står for fald, men hvor mange stadig vil kæmpe for dette. Trump siger det med fuld styrke, men det kommer bare ikke til at ske på den måde, han tror, når han proklamerer, at han fx vil gøre Amerika stort og sikkert igen. Det kommer de til at give afkald på, men får til gengæld styrke og storhed på det indre plan, så man med større ret kan kalde landet for Guds eget. Men o.k., man må forinden gå så grueligt meget igennem.
Frankrig og terror
Især Frankrig og Tyskland har været præget af terror i denne tid. Frankrig har nu flere angreb årligt, og det skyldes ikke mindst landets militære tilstedeværelse i Nordafrika. Hvad angår den astrologiske forklaring, har vi tidligere været inde på denne her på bloggen.
Den Femte Republik kom til verden den 6. oktober 1958 kl. 18.30 i Paris. Dette horoskop er gældende for det nye/moderne Frankrig. Begge hovedakser står ikke overraskende i kardinale tegn. Pluto og Uranus vandrer gennem to af disse tegn i denne tid, nemlig Vædderen og Stenbukken. Pluto har i de seneste ca. 4 år dels været i konjunktion med MC, og dels i spænding til Sol/Merkur-konjunktionen i 6. hus. I slutningen af sidste år – altså også ved det store terrorangreb i Paris den 13. november 2015, hvor der var flere samtidige angreb. Her stod Pluto på AC og udløste dennes spænding til Månen, hvad den slutter med i år. Men så kommer Pluto i løbet af et par år op og laver det samme som Uranus, så det handler i realiteten om perioden fra ca. 2013 og frem til 2020. Denne periode kunne med rette kaldes for ”de 7 forbandede år”.
Det vil blive svært for Frankrig at gøre ret meget, da landet befinder sig i en slags Catch-22 situation, hvor man er mere eller mindre handlingslammet og er malet op i et hjørne, hvor man kun vanskeligt kan slippe ud fra.
Desuden er den progressive MC/IC-akse i gang med at passere Pluto og udløser derved dennes spænding til krigsplaneten Mars. Landet er på en måde i krig mod en frygtløs og uigennemskuelig fjende, der slår til på vilkårlige tidspunkter i en stadigt stigende frekvens. Der ligger altid signaler til os i alle kriser, og Frankrig har i den proces brug for, at vi alle sender lys til nationen – og bliver ved med dette til krisen er løst.
TDC
En læser har bedt os se på TDC’ s horoskop og har sendt det tidspunkt, hvor de fusionerede med YouSee. Den pågældende blev modtaget den 27. januar 2016 kl. 11.20 - fusionen sker sandsynligvis kl. 12.00 - med teksten: ”I dag samler vi TDC og YouSee. Det gør vi for at kunne indfri tre løfter til dig: Vi vil levere den bedste kundeservice og de bedste produkter på det bedste netværk”….
Læseren spørger, om jeg kan se noget om kundeservice i horoskopet. Hun har ikke kunnet mærke nogen som helst forbedring af TDC’ s service.
Jeg har sat fusionen til kl. 12.00 den 27.1.16 i København. Men det skal indskydes, at jeg i går så en reklame for TDC, som kunne tyde på, at fusionen er sket for ganske nyligt, men det er måske, fordi reklamen er af lidt ældre dato? Ved nogen dette, hører jeg gerne derom.
Horoskopet viser i det mindste et ønske om bedre kundeservice, som ifølge læseren også er hårdt tiltrængt. Men er det også muligt at forbedre den skrantende service med meget bureaukrati og lange ventetider, ikke mindst over telefonen?
Kunderne er 7. hus og Venus, og Månen har også med emnet at gøre. Saturn står på 7. husspids og antyder, at der kan gå et godt stykke tid, før TDC har opfyldt sine mål. Mange forsinkelser og forhindringer står i vejen. Ikke mindst en stiv og gammeldags forretningskultur, hvor mange ting er fulgt med over fra tidligere tider, men som tiden på anakronistisk maner er løbet fra for længst. Ydermere er Saturn i spænding til både Månen, Jupiter og Neptun – så det er mest i reklamerne, man kan se forbedringerne, og det er som bekendt ikke nok for kunderne, som føler sig forført af smukke ord og billeder. Jupiter hersker over 7. hus, og det gør ikke sagen bedre – og det kommer sandsynligvis til en del retssager for det gamle selskab, som snart kan vente en opringning fra universet om at forbedre sig markant. Ikke kun i ord, men i konkrete handlinger. Dette er muligt at gøre med dette horoskop, men man skal i gang med yderligere trimning af organisation og serviceafdeling. Og det er ikke nemt, når ejeren, så vidt det erindres, er en såkaldt hedgefond, der aldrig vil kunderne det godt, men først ser på egen pengepung. Men når det er sagt, er der en potentiel mulighed for forbedringer, hvis man ellers udnytter horoskopets harmoniske potentiale. Det må vi spændt vente på.
Selv om der er mange spændinger i horoskopet, er der også en del harmonier, og alle planeter er afspændte – selv om det mest er ”spændte”. Det vigtigste er her, at Saturn står i harmoni med teknologiplaneten Uranus. Det betyder, at man over tid bør kunne opfylde sine mål, i hvert fald delvist. Og at det kan ske gennem den teknologi, som man også tilbyder kunderne – men som man måske endnu ikke internt i virksomheden har implementeret og er gode nok til at udnytte fuldt ud.
Oktober og november bliver to afgørende måneder for TDC. Her skal virksomheden stå sin prøve, og resultaterne kommer ikke bare af sig selv. Man skal kende sin besøgelsestid og gøre en ihærdig indsats forinden for at udnytte potentialet. Og man skal ikke gøre alting, som man plejer.
Vi ønsker TDC held og lykke på den moderne rejse – i opdateret form!
Erdogan – nu med fødselstid
Det er lykkedes at grave den tyrkiske præsidents fødselstid frem. Han er født den 26. februar 1954 kl. 4.25 i Istanbul. Det ser ud til, at tidspunktet skal korrigeres til kl. 4.32. Dette rører ikke ved, at han lige nu er Saturn-ramt. Denne planet står for krise og modgang, som rammer den pågældende person. Nu har han foreløbig fyret en masse folk, ikke mindst i hæren, som forsøgte at kuppe ham. Mange er også blevet arresteret for mistanke om meddelagtighed og sympatier for kupmagerne, hvoraf mange ifølge hans hidtidige udmeldinger kan se frem til dødsstraf, som vil afskære ham fra alle forhåbninger om et medlemskab af EU. Men når Neptun er inde i billedet, kan man ikke regne med, hvad der siges eller gøres.
Alt dette slipper han ikke godt fra i længden, og som tidligere skrevet er oktober en umanerlig hård og dårlig måned for ham. Her er Saturn, som er hans horoskophersker, i spænding til både Merkur og Venus, og så står menuen på krise og skæbne. Her kan hans fremtidige skæbne blive beseglet på det politiske område. Neptun er også i spænding, både til Solen, Månen og Mars. Man må sige, at han får hænderne fulde, også selv om der også er involveret en del harmoniske aspekter.
Til slut lidt mere Erdogal-humor. Alt tyder på, at han kender recepten på galskab. Måske har skæbnes gudinde været på spil, da hans forældre fik ham døbt Recep Erdogal, eller noget i den retning.
Desuden har præsidenten nu meddelt, at de mange afsatte dommere vil få en retfærdig rettergang, men at det jo ellers i øvrigt er omsonst at stille dem for retten, da de jo selv er dommere, og det vil jo bare være dobbeltkonfekt. Desuden beroliger Erdogal de mange, der frygter indførelse af dødsstraf. Det gør han ved at sige, at dette udelukkende vil ske, hvis han finder det nødvendigt - men sådan noget kan jo være svært at sige sådan på stående fod.
Risikable tidspunkter i trafikken – faldskærmsudspringer død ved Frederikssund
Omkring kl. 20.30 den 26. juli skete en dødsulykke ved et faldskærmsudspring nær Frederikssund. En mand faldt ned fra 30 meters højde, og når Neptun står i 1. hus i spænding til Saturn i 10. hus, er der sandsynligvis tale om den menneskelige faktor, som årsagen til ulykken – en fejl, der har bragt situationen ud af kontrol. Der er derfor god grund til at udstede et astrologisk råd til alle, der er på farten på sådanne kombinationer til lands, til vands og i luften. Vær ekstra agtpågivende, når AC står lige på Pluto (død, transformation). Når så Mars (voldsomhed, utålmodighed) står lige på den anden hovedakse, MC – endda i spænding til trafikplaneten Merkur i 7. hus. Dermed er den også i en svag spænding til Venus, der står i konjunktion med Merkur. Solen står også i 7. hus og i spænding til Månen, så hjørnehusene er vældig involverede. Derfor er der ekstra grund til risikovarslet fra Rådet for større astrologisk trafiksikkerhed.
Altan brast - en i livsfare
Den 31. juli 2016 kl. 00.49 gik 6 unge mennesker under en fest ud på en altan i Nykøbing F, og det skulle de ikke have gjort. Altanen brast kort efter, og en af de unge svæver nu mellem liv og død.
Astrologisk set er dette tidspunkit et af døgnets farligste, så man skal passe på, hvad man gør, når DC står på Saturn (svage punkter i konstruktioner) og samtidig i spænding til Neptun (stimulanser, manglende fokus).
Et sådant horoskop maner til forsigtighed, så man bør ikke gå så mange ud på en altan samtidig, og man bør i hvert fald ikke begynde at hoppe eller lignende. Det aner jeg ikke, om de har gjort, jeg gør blot i al stilfærdighed opmærksom på vigtigheden af forsigtighed i sådanne perioder.
Det re-publikanske konvent
Har du hørt, at der var hele tre pub’ er på konventet?
Nej, men de har vel bare været tørstige ligesom alle andre?
Måske, men så er det heller ikke så mærkeligt, at partiet hedder re-publikanerne!
Hvad mener du?
Jo, for de går jo på pub igen og igen.
Ja, og så burde de nok tage navneforandring!
Hvad mener du?
Jo, når de drikker så meget, må de jo i behandling, og så vil folk begynde at kalde dem for rehab-likanerne. Ikke mindst på grund af alt det fordrukne sludder, de har sagt.
Even Trump was drunk!
Hørt på konventet
I think the lady is a Tramp
And the Press´ himself is a Trump…
Oh yeah, but this is much better than a Barack…
UGEHOROSKOP uge 31 - 2016 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop og ugehoroskop på www.kvindetid.dk
VÆDDER Der sker en masse i denne uge, og du får travlt. For at holde styr på det hele, kan du have glæde af at liste tingene op. Du vil få succes med de projekter, du kaster dig ud i, så sæt dig gerne nogle høje mål. Også fremadrettet vil du have stort held med at lægge planer for, hvad er vigtigt for dig.
PS: Der er dejlig flirt i luften, lad dig føre med.
TYR Du vil have held med diverse gør-det-selv projekter hjemme i din bolig, eller hvor du nu befinder dig på ferie. I det hele taget får du succes med det, du kaster dig ud i, når du blot bruger tid på det. Du føler dig ikke meget social, så brug din tid sammen med familien.
PS: Tag dig en timeout og gør status på jobsituationen.
TVILLING Du bliver hurtigere end ellers træt, så sørg for, at andre også tager deres tørn, så du også kan slappe mere af. Faktisk bør du læne dig lidt tilbage og lade andre tage helt over for en tid. Du har brug for forkælelse, så se om du ikke har lidt ekstra på budgettet til at gøre noget godt for dig selv.
PS: Husk også at lytte til andre.
KREBS Dit overblik er godt, og du har masser af energi, så du kommer hurtigt til at kede dig, hvis der ikke sker noget spændende. Du trives bedst med mennesker, du allerede kender, da du kan komme på kant med dem, du møder, især først på ugen. Du må forberede dig på forsinkelser.
PS: Pas på dine ejendele, tingene forsvinder let for dig.
LØVE Du har fuld fart på, og du nyder det. Der er ikke noget, der kan stoppe dig, du har nemlig alle de personlige ressourcer, du har brug for. Du holder af at være aktiv og foretage dig noget spændende, meget gerne sammen med andre. Prioriter din tid og pas lidt på pengene.
PS: Du kan ikke være flere steder på en gang.
JOMFRU Mange nye ideer vil komme til dig, og du kan med held bruge lidt tid alene til at få styr på disse. Få truffet nogle beslutninger, som er gode for dig. Det er ikke meget, du får udrettet ellers, så det bedste er, hvis du holder ferie, læner dig tilbage og nyder det.
PS: Du nyder gode venners selskab.
VÆGT Du kan bekymre dig alt for meget. Inden du ser dig om, vil du have opfundet alle mulige scenarier, som aldrig kommer til at ske. Du nyder at være sammen med andre, hvorimod du hurtigt kommer til at kede dig i dit eget selskab. Vær positiv, der er meget, at være glad for.
PS: Se tingene lidt udefra.
SKORPION Læg nye planer for arbejde og karriere. Du står foran nogle gode ændringer, som du også selv kan påvirke. Der er ikke sikkert, at alt går i orden lige nu, men det kommer så vær tålmodig. Selvom du holder ferie, må du tænke fremadrettet, drøm gerne store drømme.
PS: Tal med din partner eller en god ven om planerne.
SKYTTE En meget aktiv uge venter dig. Det er ikke alle, der kan følge med i dit tempo, men du kan uden problemer også foretage dig noget selv. Du vil opleve noget, men kan helt glemme familien, husk at involverer dem i dine planer, det bliver virkelig hyggeligt, og du når alligevel det hele.
PS: Læs en god bog.
STENBUK Det bliver nogle sociale og aktive dage, og der er god fokus på kærlighed og parforhold. Det gælder, hvad enten du er single, eller du har en partner. Du kan hurtigt lærer noget nyt og du træffer gode beslutninger, så tag gerne et par chancer og kast dig ud i tingene.
PS: Læg ikke for mange begrænsninger for dig selv.
I
VANDBÆRER Det ser ikke ud til, at det er dig, der har de gode ideer lige nu. Lad dig inspirere af andre, så bliver det bestemt ikke kedeligt. Det uventede ved, at du ikke kender hele planen er faktisk ganske spændende. Du kan dog ikke nå alt, så du må også sige fra.
PS: Undlad at stresse, læn dig tilbage og nyd det.
FISK Du er god til at få tingene til at glide i det daglige, og du nyder at bruge tid med partner og familie. Der kan opstå misforståelser eller gniderier med gode venner, så vær ekstra opmærksom her. Lad dig ikke fange ind af deres problemer, men forbliv dit eget positive jeg.
PS: Der er god fokus på kærlighed og romantik.
Her kan du læse horoskoper og aktuelle kommentarer til landets og verdens begivenheder, skrevet af astrologen Karl Aage Jensen og hans stab
søndag den 31. juli 2016
lørdag den 30. juli 2016
Den traditionelle sommerworkshop i AstrologiHuset
Transformational Breath® Workshop
Trænger du til mere vitalitet og
lethed? Mere ro og glæde?
Kom til introduktionsworkshop i
den verdensanerkendte metode for healing og transformation Transformational
Breath®
Gennem åndedrættet samt forløsende
og omsorgsfuldt kropsarbejde er du i et trygt rum til udrensning på alle plan;
- fysisk, emotionelt, mentalt og spirituelt. Bliv båret på vingerne af dit kraftfulde
åndedræt og oplev den kraft der ligger lige der. Åndedrættet har even til ikke
bare afslappe og detoxe kroppen, men også til at heale og udrense på det
mentale og emotionelle plan.
Fordi du i Transformational
Breath® arbejder på celleniveau er tranformationen dyb og permanent.
Metoden er terapeutisk og ligeledes et redskab til eget brug i hverdagen.
“Breathe well, live well”
Undervisere:
Helle Mortensen Thomson
Transformational Breath® Senior Trainer
Yogalærer, Lysarbejder
hellemorthomson@gmail.com
Line Bork
International Lifecoach
Underviser, Breath facilitator
line_bork@hotmail
onsdag den 27. juli 2016
Pas på Pluto i trafikken mv.
Risikable tidspunkter i trafikken – dødsfald ved
Frederikssund
Omkring
kl. 20.30 den 26. juli sket en dødsulykke ved et faldskærmsudspring nær
Frederikssund. En mand faldt ned fra 30 meters højde, og når Neptun står i 1. hus
i spænding til Saturn i 10. jus, er der sandsynligvis tale om den menneskelige faktor
som årsagen til ulykken – en fejl, der har bragt situationen ud af kontrol. Der
er derfor god grund til at udstede et astrologisk råd til alle, der er på
farten på sådanne kombinationer til land. Til vand og i luften. Vær ekstra
agtpågivende, når AC står lige på Pluto (død, transformation). Når så Mers
(voldsomhed, utålmodighed) står lige på den anden hovedakse, MC – endda i
spænding til trafikplaneten Merkur i 7. hus. Dermed er den også i en svag
spænding til Venus, der står i konjunktion med Merkur. Solen står også i 7. hus
og i spænding til Månen, så hjørnehusene er vældig involverede. Derfor er der
ekstra grund til risikovarslet fra Rådet for større astrologisk trafiksikkerhed
tirsdag den 26. juli 2016
VIGTIGT om astroshoppen
NYT om www.astroshop.dk under nedlæggelse, senere.
Den gamle
webshop, www.astroshop.dk er under
nedlæggelse, og det kan medføre nogle problemer. Brug derfor denne fremgangsmåde:
Du kan
sagtens bestille varer på astroshoppen som du plejer. Send os venligst en
separat mail, hvor du videresender bestillingsblanketten til os. Den får vi
nemlig ikke selv automatisk længere.
PS. ELLER brug
evt. den nye hjemmeside https://astrologi.dk/shop-1.ehtml
Som dog stadig er under udvikling. Især
nyhederne ligger her.
Mange
hilsner
AstrologiHuset
Uge 30 astrolofisk set
INDHOLD:
Angående ny shop og hjemmeside
De populære Raphaels årsefemerider 2017
For homøopater m.v. – væsentlige bøger til lave priser
”Statistisk” efterlysning
Ugen, der kommer
Tyrkiet igen – nu med humor
USA og Trump – også med humor
Nordea – hovsa
Skyderi i München
Ugehoroskoper for alle tegn
Ugehoroskoper for alle tegn
Angående ny shop og hjemmeside
Vi arbejde stadig på vores nye hjemmeside www.astrologi.dk – som bliver slået sammen med shoppen.
Du kan allerede nu gå ind på shoppen og bestille visse bøger, herunder de nyeste, som IKKE ligger på vores normale shop. Du skal altså i så fald klikke dig ind på shoppen via www.astrologi.dk
Det, du ikke finder her, finder du i den GAMLE shop: www.astroshop.dk
Hvis du helst kun vil handle i den nye shop, kan vi hurtigt lægge de pågældende varer på shoppen, der er under stadig udvikling. Mail i så fald til: astrologi@astrologihuset.dk
Raphaels årsefemerider 2017 kan bestilles på 4 måder
Disse populære tabeller (efemerider) kan nu bestilles ved at overføre 190 kr. til reg.nr. 3679, konto 1057 8590 eller på mobile pay 28110545. Hvis den skal sende, så husk at tillægge 40 kr. til porto og ekspedition.
Du kan også bestille den på vores nye shop (læs ovenstående indslag) www.astrologi.dk – og klik på Astroshoppen.
Alternativt kan du også bestille en efemeride årgang 2016 på den gamle shop, som ikke længere bliver opdateret: www.astroshop.dk
Vi har ikke flere 2016-efemerider på lager, og vi sender derfor automatisk årgang 2017, hvis du bestiller på den måde.
Væsentlige bøger for alternative behandlere
AstrologiHusets Antikvariat tilbyder omfattende bøger, der er som nye og er indbundne:
J.A. Mirilli: Thematic Repertory and Materia Medica of the Mind Symptoms (1.138 sider): 299 kr.
Jacques Jouanny m.fl.: Homeopathic Therapeutics – Possibilities in Chronic Pathology: 149 kr.
Jacques Jouanny m.fl.: Homeopathic Therapeutics – Possibilities in Acute Pathology: 149 kr.
Hans Heinrich Reckeweg: Materia Medica, vil 1 - A Selective Pharmacology (540 sider): 299 kr.
Frederik Schroyens: Synthesis, Edition 9.1 (2.088 sider + kæmpe appendiks): 399 kr.
Jeremy Sherr: Dynamic Provings, vol 1-2, 840 sider: samlet 379 kr.
Stan Cooch: The Paranormal: 99 kr.
Fred Gettings: Dictionary of Occult, Hermetic and Alchemical Sigils: 299 kr.
Alla Selawry: Zinn und Zinn-Terapie: 99 kr.
Alla Selawry: Silber und Silber-Terapie: 99 kr.
”Statistisk” efterlysning
Vi efterlyser hermed en læser, der ved lidt om statistik, ikke mindst om Michel Gauquelins astrologiske forskningsmetode. Jeg er i gang med at skrive et indslag om dette emne.
Ugen, der kommer
Denne uge er harmonisk, og mange vil derfor nyde ferien ekstra meget- måske lige undtagen fredagen, hvor Månen danner et T-kvadrat med Saturn og Neptun i nogle timer. Men ellers er det sådan, at selv hvis man er på arbejde, vil mange nyde det og kan opleve fremgang, og det er jo slet ikke så dårligt.
MANDAG
Dagen starter roligt og stabilt, hvor det er vigtigt at give sig tid til at tænke over, hvordan man ønsker at tilrettelægge dagen. Det kan der godt blive ekstra brug for, idet Månen om eftermiddagen er i spænding til Pluto – og så går det ikke altid, som præsten prædiker, især hvad angår værdier og følelser- Her kan man komme ud for konfrontationer. Nu skal det hele nok komme til at flaske sig, da Månen samtidig står godt til værdi- og kærlighedsplaneten Venus. Så vil man næsten altid få succes, hvis man er sympatisk og udviser forståelse for andre.
TIRSDAG
Dagen begynder uroligt, og det kan stresse mange. De fleste har behov for frihed og mulighed for at være originale - og ikke at være nogen form for kopi. Kl. 16.37 går Månen ind i Tyren og skænker os et par dage med behov for nydelse og kvalitet.
ONSDAG
En harmonisk dag, hvor hovedtemaet er Merkur harmoni med Uranus. Mange er derfor opfindsomme og nytænkende i disse dage, specielt i dag. Mange tænker fremsynet og originalt, så det er den perfekte dag for fornyelse. Alt, hvad angår teknik og it er begunstiget.
Midt på dagen står Månen godt til Neptun og øger fantasien og drømmene. Mange har en solid intuition og en livlig og kreativ fantasi. Sidst på eftermiddagen står Månen flot til Pluto og øger passionen og dybderne. Alt i alt er rigtig god dag.
TORSDAG
Her har vi en af ugens uharmoniske dage, men det gælder kun eftermiddagen og en del af slutningen på formiddagen, hvor Månen står i spænding til Merkur. Dette kan gøre kommunikation til en vanskelig ting, og det kan være svært at finde forståelse for sine holdninger og synspunkter. Det er specielt omkring kl. 13.00 og 16.00, det kan være svært, men i realiteten hele perioden fra sidst på formiddagen til først på aftenen. Kl. 16.14 er Månen i spænding til Mars, så her kan man let fremkalde aggressioner. Kl. 19.17 gør Månen ind i Tvillingerne og giver et par dage med nysgerrighed og aktiv kommunikation.
FREDAG
I dag er Uranus stationær og begynder at tænke på at gå baglæns. Dette hæmmer fremsyn og nytænkning, og mange føler ikke, at de har al den frihed, de ønsker.
Ellers begynder dagen med fin harmoni, ikke mindst på det følelsesmæssige plan. Månen står godt til Solen, hvilket fremmer helhed og harmoni. Men så er det også sagt med harmonierne her på denne ugens mest uharmoniske dag. Midt på dagen er Månen i spænding til Saturn, og så gælder det om at være tålmodig, ansvarlig og disciplineret. Midt på eftermiddagen er den i spænding til kaosplaneten Neptun, hvor der derfor kan opstå forvirring og misforståelser. Dette understreges af, at det er i dag, at spændingen mellem Merkur og Mars er eksakt. Derfor kan der komme konflikter og aggressioner ind i billedet. Tak derfor så pænt som muligt til alle. Det er nok den mest markante spænding i denne uge.
LØRDAG
Her har vi dagen med de flest mulige antal astrologiske faktorer indblandet, hvoraf fem ud af seks har Månen involveret. Og Merkurs spænding fra i går er stadig aktiv, så forståelsen og klarhed i kommunikationen sættes på en prøve. Ca. kl. 8.00 står Månen i spænding til Jupiter, og så er mange noget flyvske og rodløse – ikke forankret dyb i sig selv. Det hjælper dog, at Månen samtidig står godt til Venus, som er diplomatisk, sympatisk og altid forstående. Start evt. dagen med at overraske nogle af dine medmennesker positivt. Månen er nemlig også i harmoni med Uranus. Noget af det samme sker om aftenen, hvor Månen står godt til Merkur. I dag går Merkur ind i sit eget tegn, Jomfruen. Nu bliver der behov for at systematisere og at tænke logisk og fornuftigt med den højre hjernehalvdel.
Kl 22.09 går Månen ind i Krebsen og giver et par dage med behov for nærhed og omsorg, ikke mindst over for familien.
SØNDAG
En meget stille dag, hvor det eneste aspekt er Månens harmoni med Neptun, der øger intuitionen og fantasien.
Tyrkiet igen – nu også med humor
Jeg nåede ikke at få Erdogans horoskop med i den seneste udgave af søndagsbrevet, beklager. Han har meget problematiske aspekter i sit horoskop, især fra oktober til december i år og fra marts næste år og resten af året med. Dette vil i realiteten sige hele det næste år. Han kan derfor næppe blive ved magten, medmindre folket tillader det. Det kan de måske blive nødt til, da alternativet er militæret. De kan altså kun vælge mellem pest og kolera. Hans progressive Sol er i spænding til kriseplaneten Saturn.
Skulle han blive ved magten, vil det være en katastrofe for landet med det horoskop, og han vil så gennemføre den ene stramning og kontrolforanstaltning efter den anden. Han er født den 26. februar 1954, tidspunkt ukendt.
Nogen stabil fase er det i hvert fald ikke, og især ikke hvad angår demokratiet. Landet er i gang med at destabiliseres, og jeg ser det som en overgang til mere demokrati efterfølgende. Derfor er Erdogans rædselsregime snart en saga blot, og han vil blive fjernet fra magten inden for de næste måneder - og det kommer ikke til at gå stille af. En folkeopstand er under opsejling. Erdogan vil ikke kunne samarbejde med nogen nabonation, og han er i gang med at brænde broerne til EU, som dog går på listesko på grund af flygtningeaftalen. Man er med god grund nervøs over, at Erdogan har modsvaret det militære kup med et politisk modkup. Tyrkiet må holdes fast på demokrati og retssikkerhed som forudsætning for forhandlinger med EU, også selv om flygtningeaftalen er i spil, og Erdogan har - som landets demagogisk valgte præsident - endnu mere brug for EU end omvendt. Jo, i Tyrkiet kan man naturligvis ytre sig, som man vil – blot man er parat til at tage konsekvenserne af det. Selv de afsatte dommere vil få en retfærdig rettergang, bedyrer Erdogal. Han tilføjer dog, at det vil være det rene galmandsværk at stille dem for en dommer, når de selv er dommere. Desuden oplyser han – ikke mindst for at berolige både dommere og mennesker - at dødsstraf udelukkende vil blive indført, hvis han finder det nødvendigt.
En mand som Erdogan er med sit aktuelle og fremtidige horoskop utilregnelig, og den faktor må naturligvis inddrages i spillet.
USA – hvordan står vicepræsidentkandidaterne astrologisk?
Vi har flere gange de seneste par år skrevet om raceuro i Guds eget land, som ville eskalere. Det er ved at ske nu, og jeg vil mene, at det bliver en langvarig affære. I landets horoskop fra den 4. juli 1776 kl. 17.10 i Philadelphia ligger der en del spænding, som har kørt i nogle år, og som ikke af afsluttet. Derfor får Obama svært ved at løse udfordringerne i sin tid som præsident indtil den 20. januar 2017.
Men hvordan ser vicepræsidentkandidaternes horoskoper ud? Demokraternes Tim Kaine er født i Saint Paul, Minnesota den 26. februar 1958 kl. 7.59. Han er derfor en blød og følsom Fisk med Solen i konjunktion med kommunikationsplaneten Merkur. Han kan derfor nå langt med charmen og sødheden. Både Solen og Merkur er i harmoni med konjunktionen mellem Jupiter (udland, rejser, uddannelse) og Neptun, Fiskenes egen planet. En ting er charme, men hvad siger stjernerne om hans muligheder som vicepræsident?
Jo, progressive Mars står i spænding til radix Pluto i denne tid – også i de kommende få år – hvor Solen også er i spænding til Uranus, og den har heller ikke helt sluppet spændingen til Neptun. I november står transit Pluto på hans Mars i 10. hus, så han er virkelig i risikozonen for at blive valgt – men han vil altså få sin bekomst, og han får brug for al sin sødhed og charme for at kæmpe sig igennem valgperioden på en god måde for ham selv og partiet. Progressive Mars står tæt på MC og spænder Pluto op. Men samtidig står den i harmoni med midtpunktet i Jupiter/Neptun-konjunktionen.
Men at han VIL være både sød og charmerende hele vejen igennem ser vi i progressive Venus, som står konfliktfrit i 10. hus i Fiskene, hans eget tegn. Det vil dog vise sig ikke at være tilstrækkeligt - det kan være svært at charmere og please sig vej gennem den politiske jungle. Men lads os nu se, hvordan han står i forhold til den republikanske kandidat, Mike Pence, som er født den 7. juni 1959 i Columbus, Indiana – tid ukendt. Her er Tvillingerne og Løven de to vigtigste tegn med 3 planeter i hvert. Han er derfor veltalende, intelligent og en god kommunikator (Tvillingerne) med lederegenskaber (Løven). Han har også god gennemslagskraft, selv om dømmekraften iblandt kan være sat ud af spillet, på grund af Mars/Venus-konjunktionens spænding til Neptun. Her har han haft en periode fra ca. 1984-88 med svigtende dømmekraft og indre kaos i livet. Men det var i ungdomsperioden, og han har sikkert lært en masse af dette, der kan komme ham til gavn senere i livet. I denne tid er progressive Venus i spænding til Solen, ellers er der udelukkende tale om harmonier. Ser vi på transitterne i november (valget), står Saturn fra ca. 9. november i spænding til Solen og stiller store krav til ham, både som eventuel vinder og taber. Gælder det vicepræsidentkandidaterne, står Pence altså bedre, men jeg vil stadig fastholde, at Clinton står lidt bedre end Trump i november, og det er trods alt den væsentligste faktor. Jeg skulle mene, at det er sjældent, at en vicepræsidentkandidat gør udslaget ved et præsidentvalg.
Til slut lige et hurtigt kig på horoskoperne for den officielle udnævnelse af vicepræsidentkandidaterne, og også her står republikanerne bedst. Den 22. juli kl. 11.00 i New York kom informationen om, at Mike Pence var kandidaten med AC i harmoni med Solen og Månen i harmoni med MC – og så er Månen endnu ikke nået tæt på Neptun, som det var tilfælde mange timer senere, da Hillary Clinton afslørede SIN kandidat natten til lørdag. Hvis dette er sket omkring kl 22.00, står AC i Fiskene oven på Kaines Sol, og det er ikke værst – men Månen tæt på Neptun i spænding til Saturn er ikke så heldigt. Men igen: det er sandsynligvis ikke det afgørende, men dog en heldig hånd fra republikansk side.
Trump med humor
Nu er Donald Trump officiel kandidat til præsidentvalget i USA i november, og vi skal nok komme meget mere ind på, hvad der vil ske i den forbindelse. Det er ganske godt gået af en mand, der ikke af mange, heller ikke undertegnede, blev spået noget, der bare ligner en politisk karriere, hvad der dog heller ikke er sikkert endnu. Men noget der er helt sikkert er, at han vil blande sig i politik, no matter what – og at han er en gudbenådet brandingekspert og PR-mand, hvad vi også har set i forbindelse med konens tale på det republikanske konvent i Cleveland i den forgangne uge.
Netop hans evner inden for branding har fået min egen indre brandingekspert til at gå i aktion for at finde det rette ”kælenavn” til den usædvanlige mand, og fornavnet kan ikke være andet end Brandon. Hvad angår efternavnet faldt ”valget” på Trumpet på grund af store evner for at slå på tromme eller trompet for en sag. Jeg kunne derfor lige så godt i stedet have valgt navnet Drumpet, men Trumpet ligger ligesom meget bedre i munden, som jo er et meget vigtigt organ for en brandingekspert og en præsidentkandidat.
Kom lige til at tænke på, om Trump i en tidligere inkarnation kunne have været en af de trompetister, der i det gamle testamente var med til at vælte Jerichos mure…
Nu tilbage til konventet, hvor Melania Trump måske helt uforvarende kom til at slå på tromme for Michelle Obama, hvis tale (for ca. 8 år siden, red.) hun lagde sig temmelig tæt op ad. Og det var måske lige netop taleskriverens og andres intention, hvem ved? Dels kunne han slippe nemmere om ved at skrive talen, og dels kunne han være sikker på stor omtale efterfølgende, hvad der jo ikke skader, når man er brandingekspert. Det er jo hensigten med alting, og dårlig omtale er som bekendt bedre end ingen omtale.
Ud fra denne tankegang var det en fuldstændig perfekt tale, Melania Trump holdt. Hun har sikkert ikke været bevidst om ligheden med Michelle Obama-talen, men hendes mand og flere andre kan sagtens tænkes at have været det. Trump fik lanceret en præsentation af sin familie på en fuldstændig forbløffende og fantastisk måde, der gav genlyd i den samlede verdenspresse. En af sønnerne viste sig endda at være den fødte taler, og tilsyneladende også med gode lederegenskaber – måske er det HAM, der en dag bliver amerikansk præsident?
Nu vi er ved det med PR, må vi ikke glemme den mur, Trump vil have bygget langs grænsen mod Mexico. Måske tænker han i, at hans eget entreprenørfirma kan byde ind på opgaven til den tid. Måske kan det endda ikke alene lykkes ham at få Mexico til både at bygge muren og betale den – og endda også få det bygget et godt stykke inde på deres eget landområde. Den totale succes ville være, hvis han også kunne få tiltusket den allervigtigste opgave, nemlig at få muret både Hillary Clinton og Ted Cruz inde – gerne i selvsamme mur, så man også bruger færrest mulige ressourcer på sådan et par uvorne og løgnagtige gøgeunger. Faktisk er der kun én ting, republikanerne er enige om, ud over at penge betyder alt – nemlig at Hillary Clinton er en bedrager. Vi må se, om det er nok til at vinde valget. Der ER i hvert fald mange, der har den mening. De har et slogan, der lyder: Hillary for prison. Man kunne tilføje, endda med bogstavrim: …NOT for president!
Nå, men ellers er det hele jo god spin af den slags, som mange amerikanere elsker, især når det kommer fra en mand som Trump, der har tegnebogen i orden, og som derfor sagtens kunne opføre den selv – og sågar for egne midler. Det er virkelig respektaftvingende – hvis man altså er republikaner fra Guds eget land.
Den demokratiske vicepræsidentkandidat Tim Kaine er i øvrigt gift med en mexikansk kvinde, som så passende kunne deporteres til Mexico, når muren står færdig om nogle år…
Hvad gør han, hvis han vinder?
Lad os lige tænke kontrafaktisk – eller: ”Hvad-nu-hvis? Hvad ville en mand gøre, hvis han bliver præsident, hvad der jo ikke helt kan udelukkes? Der er her tale om en mand, der er vant til at få sin vilje, hvis han løber ind i politisk modstand, hvad han hurtigt vil gøre, da han har modstandere, også inden for sit eget parti, bl.a. Ted Cruz? En sådan modstand skal naturligvis både trampes (hørte jeg nogen kalde ham Don Tramp?) og tromles (sådan en kaldes ”Drum” på engelsk) ned, hvad der i første omgang også vil være respektaftvingende. Manden kan jo gennemføre sine tanker og planer i modsætning til de mere demokratisk indstillede politikere, som snakker sig gennem tingene, hvor Trump ”nøjes” med at udstede et diktat. Dette går naturligvis ikke i længden – kun så længe, vinden blæser hans vej.
Jeg er ret sikker på, at hvis han bliver præsident, så vil han uddelegere virkelig mange opgaver og selv agere brandingekspert så at sige fra baghold. Han vil støbe kuglerne og stå frem og fyre dem af – og så i øvrigt lade andre om det praktiske, som han ikke har så meget lyst til, især når det handler om noget så kedeligt som politik. Her køber han sig til mange ting i dagligdagen i sin omfattende virksomhed – lader med andre ord pengene tale. Og helt det samme kan han ikke slippe af sted med på det politiske område, hvor han skal slås for at få flertal for sine planer. Han egner sig bedre til at udstede dekreter og diktater, hvor andre så må lave det praktiske arbejde. Pengene har deres store betydning her.
Nordea - astrologisk minianalyse
Så kom Nordeas egen rapport om Panama-sagen, og den er, som man kunne forvente. DE erkender at have lavet en fejl, men erkender ikke ansvaret for den. Derfor er det naturligvis en ommer – og en fallit i sig selv. Og det skal naturligvis ikke være Nordea selv, der skal lave den endegyldige rapport om evindelige mængder af anonyme selskaber i Panama-skattely via advokatformaet Mossack Fonseca.
Nordea har via sin Luxembourg- og Cayman Island-filialer rådgivet om skattely i Panama. Da sagen var blevet kendt, forsøgte Nordea sig med en ynkelig forklaring, som bar tydeligt brug af amoralsk opførsel. Derefter gik topchefen Casper von Koskull i spidsen for en intern advokatundersøgelse, der skulle bringe alt ”frem i lyset”.
Den 20. juli kom så rapporten fra det svenske advokatfirma Mannheimer Swartling (gevaldigt navn). Man erkender at have svigtet, da Nordea har hjulpet kunder med at oprette offshore-konstruktioner og at have medvirket med at tilbagedatere fuldmagter samt at Nordea ikke har levet op til at kontrollere, om kunderne overholdt reglerne for indberetning og beskatning.
Nordea har nu strammet op, og de nye regler træder i kraft omgående. Men Nordea har naturligvis ikke fundet noget bevis for, at medarbejdere har taget initiativ til oprettelse af offshore-konstruktioner eller har bidraget til kunders skatteunddragelse.- Derved falder ansvaret tilbage på kunderne, og det kan kaldes historieforfalskning.
Det eneste, vi foreløbig kan bruge denne sag til, er, at få presset på for at få kulegravet hele bankverdenens arrangementer i skattely-lande som fx Panama. Det er den eneste måde, hvorpå der er mulighed for at genoprette tilliden til Nordea – og dernæst måske hele banksektoren.
Det ser ud som om pressemødet om rapporten har fundet sted i forbindelse med fremlæggelsen af bankens halvårsregnskab, og i så fald er der tale om den 20. juli kl. 09.00 i Stockholm. Dette er et meget dårligt valgt tidspunkt, da DC stod helt eksakt på Neptun (kaos, svindel, løgn, fortielser,” over vand”). Samme Neptun er i spænding til skæbneplaneten Saturn I Skytten (jura, udland). Der er ganske vist også flere harmonier i horoskopet, herunder fra Jupiter, så det er et godt forsøg, banken har gjort, men det vil vise sig ikke at holde vand.
Skyderi i München
Så skete det igen, om end i meget mindre omfang. Denne gang i Tyskland, i München, hvor 10 blev dræbt, inklusiv gerningsmanden, der begik selvmord, og mange blev såret.
München blev hurtigt erklæret i undtagelsestilstand efter skyderiet, der fandt sted den 22. juli 2016 kl. 17.52 på et indkøbscenter i byen. AC har lige passeret spændingen mellem Saturn og Neptun, men ellers er begge hovedakser harmonisk aspekteret. Dette henviser igen til det faktum, at en begivenhed astrologisk set kan finde sted, når fx en gerningsmand begynder at bygge den op. Det kan ske, når han tager hjemmefra eller fra det sted, hvor han bevæger sig mod målet - den sidste mellemstation. AC har stået på Saturn ca. en halv time før skyderiet begyndte kl. 17.52, og senere har den været i spænding til Neptun – ca. 10 minutter før starten.
UGEHOROSKOP uge 30 - 2016 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop og ugehoroskop på www.kvindetid.dk
Abonner på:
Opslag (Atom)