INDHOLD:
Flere nye bøger fra AstrologiHusets
Boghandel
Raphaels efemeride 2017
Skabelsespyramiden – en astrologisk
kosmologi
Annette Wolter: Tarot – en vej til
indsigt og forståelse
Den guddommelige vision – bog om
politik og spiritualitet
37 sekunder – en fantastisk bog om nærdødsoplevelse
DE NYE bøger skal bestilles uden om
shoppen, der er under omlægning
Æteriske olier til halv pris
Ugen, der kommer
Planet 9 – er det Nibiru?
Terror i Nice
Kupforsøg i Tyrkiet
Pernille Skipper med ”ny” fødselsdato
Hørt i ugen – lidt humor
Ugehoroskoper for alle tegn
NYE BØGER fra AstrologiHusets
Boghandel
Raphaels efemeride 2017
Denne
populære årsefemeride er i hus i midten af næste uge. Vi lægger information på
bloggen, så snart den er modtaget fra USA.
Da
astroshoppen er under omlægning, skal den afhentes eller betales ved overførsel
eller mobile pay – information følger.
Fantastisk bog fås igen på astroshop.dk
Første
oplag på den ovenud fantastiske bog ”Den medicinske seer” af Anthony William
blev revet væk. Et nyt oplag er nu trykt og kan købes på www.astroshop.dk
Skabelsespyramiden – en astrologisk kosmologi – ER nu udkommet!
Vi skrev i
søndags, at denne bog ville udkomme den 1. august, men trykkeriet har tryllet,
og den er allerede i handelen, så vi udvider tilbuddet fra sidste uge med en
uge mere til at bestille den portofrit tilsendt. Vi sender den straks efter
betaling på en af disse to måder: Reg.nr. 3679, konto 1057 8590 eller mobile
pay 28110545. Bogen koster 195,00 kr.
PS. Som
tidligere beskrevet er vores hjemmeside og shop under ombygning, og der kan
ikke lægges nye varer på – men alle andre er der som vanligt. Nye bøger skal
derfor reserveres på astrologi@astrologihuset.dk
og betales gennem overførsel eller mobile pay.
Beskrivelse af Skabelsespymamiden
SKABELSES-PYRAMIDEN
er en original og usædvanlig bog om astrologi. Dens ærinde er filosofisk, idet
den opstiller en model for en astrologisk kosmologi. Et område med meget lidt
litteratur herhjemme gennem de seneste hundrede år. Modellen danner et stort og
komplekst overblik over de astrologiske tydningsfaktorer og deres indre
sammenhæng, sammen med deres interaktion på flere planer af virkelighed. Bogen
falder i tre dele, hvor den første omhandler den ydre Skabelsespyramide, og den
anden omhandler den indre Skabelsespyramide. Tredje del er helliget den
åndelige Skabelsespyramide. – Claus Houlberg
Annette Wolter
Tarot – vejen til indsigt og forståelse
222 sider, kr. 300.-
Tarot er et fantastisk
værktøj til at få hjælp til at tackle de udfordringer, man møder i livet, og
denne tarotbog er et fint redskab til at arbejde med tarotkortene. Dens
udgangspunkt er Aleister Crowleys kortsæt, som rummer en mængde information og
symboler fra flere spirituelle traditioner, hvor bl. a. astrologien spiller en
stor rolle.
Bogen rummer en kortfattet
tydning af alle 78 kort, men måske vigtigere: den beskriver 51 tarotoplæg med
en skitse af, hvordan kortene lægges og et eksempel, hvor det pågældende oplæg
tydes. Annette Wolter fortæller i indledningen, hvordan hun har fundet frem til
oplæggene. Nogle få har været de nyttigste fra hendes første tarotbog, andre er
opstået undervejs, men 35 af oplæggene har hun simpelthen fået kanaliseret om
natten.
Bogens forslag til
tarotoplæg spænder vidt, fra mere dagligdags emner som fest, flytning, rejser,
via selvudviklingsoplæg til meget spirituelle oplæg, hvor karma, skæbne eller
ærkeenglenes hjælp inddrages.
For en begynder vil det
nok kræve et stykke arbejde at få glæde af bogen, men her er der hjælp at
hente, idet oplæggene bl. a. er inddelt efter sværhedsgrader. Men der er også
stor inspiration til dem, der er vant til at bruge kortene. Undertegnede har
afprøvet nogle af oplæggene med stort udbytte, så bogen er hermed anbefalet til
alle, der arbejder med Crowleys tarot.
Aase Kærgaard FAS
Den guddommelige vision
Thomas Bentzon-Ehlers
184 sider, kr. 198.-
Mellemgaard
På bagsiden af bogen får
vi at vide, at den tænker i helheder og åbner for nye vinkler for vores
politiske forståelse. At den er en sammensmeltning af politik, filosofi,
psykologi, videnskabelig erkendelser og spiritualitet.
Det bliver da også klart,
når man ser bogens litteraturliste, at forfatteren har været vidt omkring for
at hente de visioner, han deler her.
At fokus er på politik
bliver klart, når man ser de fleste kapiteloverskrifter: Der indledes med
overskriften ’Den personlige politik’, der handler om, hvordan vi hver især kan
gøre små ting, som vil skabe et bedre samfund. Derefter hedder kapitlerne
’Retspolitik’, ’Sundhedspolitik’, ’Udenrigspolitik’, ’Udviklingspolitik’ osv.
Forfatteren ligger helt på
linje med den politiske filosofi, der præger partiet Alternativets værdier,
visioner og holdninger. Derudover tilføjer den nogle spirituelle perspektiver
inden for alle de politiske hovedfelter. Bogens ærinde er at give åndeligt
inspirerede visioner, og her kan nævnes Martinus lære, Alice A. Bailey og
Rudolf Steiner.
Der er også en tydelig
harmoni med bjergprædikenen, som indeholder Jesu politiske budskab.
En af bogens hensigter er
at virke transformerende på den politiske tænkning. Den mere jordnære side af
dette kan man fx læse i kapitlet om sundhedspolitik, hvor der opfordres til, at
”vores fødevarer bliver så rene og økologiske som muligt, og at de fremstilles
under bæredygtige forhold ...”.
Man får en fornemmelse af
bogens spændvidde i kapitlet om kirkepolitik, hvor det foreslås at ”indstifte
et tidssvarende og moderne klostervæsen, hvor vi som mennesker kan gøre
religiøse erfaringer og arbejde med vores spiritualitet”.
Bogen er bevidst skrevet i
fire lag: Som ren tekst, dernæst i et billeddannende lag, et intellektuelt
niveau og på et spirituelt plan, som indeholder næstekærlighed. Det er således
ikke ambitioner, forfatteren mangler, men han slipper godt fra det store
projekt.
Og så kan de endelig
nævnes, at bogen indeholder en lille ”hilsen” til Dantes ”Den guddommelige
komedie”, der indeholder en sammensmeltning af de samme elementer.
Thomas Bentzon-Ehlers er uddannet cand.jur. fra Aarhus Universitet. I en årrække
har han beskæftiget sig med politik, filosofi, pædagogik og meditation.
Hans bog er en
politisk vision, hvor kærlighedens helbredende kraft, tilgivelse og medfølelse
er de bærende principper.
Aase Kærgaard FAS
37 sekunder
Stephanie Arnold med Sari Padorr
299,95 kr., 206 sider, Det Blå Hus
Bogen bærer
undertitlen: ”En kvindes bemærkelsesværdige nærdødsoplevelse”. Stephanie Arnold
skriver om den dag, hun fødte sin søn, og hvor hun havde forudanelse om, at hun
selv ville dø i den forbindelse. Ingen troede på hende, men hun døde på den
måde, at hun oplevede, hvordan det kan være at dø. Hun kom altså tilbage igen
og kunne så skrive denne fine bog om den utrolige oplevelse, som kun varede 37
sekunder. Tiden bliver så at sige sat i stå under så ekstreme oplevelser.
Der er tale om en
hjertegribende beretning, som har sat sig dybe spor i forfatteren. Hendes
klarsyn og en empatisk og lyttende overlæge blev hendes redning. Den kvindelige
overlæge bestilte på forhånd en ekstra forsyning af Stephanies sjældne
blodtype, ekstra slanger, kontrolapparater og andet nødudstyr, som endte med at
redde liv.
Stephanie blev under fødslen ramt af den sjældne og ofte
dødelige fødselskomplikation, fostervandsemboli, der medfører massiv blødning,
og som følge af denne var hun reelt død i de 37 sekunder. Så fik kun
blodtransfusion, blev genoplivet og lå i koma i seks dage.
Nu fulgte en længere restitutionsperiode, hvor Stephanie
begyndte at kunne huske detaljerne i hændelsesforløbet. Hun havde en
ud-af-kroppen-oplevelse, hvor hun bl.a. mødte andre sjæle. Nu forstod hun, hvem
der havde sendt hende advarslerne. Det ændre totalt hende livsopfattelse, og i
dag er hun helt overbevist om eksistensen af en åndelig verden.
Bogen er en ægte og blændende godt skrevet ”page turner”,
som vidner om vigtigheden af at lytte til sin intuition. Og som jeg plejer at
sige: Der er mere mellem himmel og jord, end de fleste andre steder!
De
NYE bøger skal bestilles på mail eller telefon
Alle NYE bøger skal bestilles og betales uden om
astroshoppen, da denne er under omlægning. Alle andre bøger bestilles på www.astroshop.dk
Bestil på astrologi@astrologihuset.dk
og betal enten på regnr. 3679, konto 1057 8590 eller på mobile pay 28110545. Husk,
at et par af bøgerne – se teksterne – tilsendes gratis, og at alle bøgerne
tilsendes straks efter modtagelse af betaling.
Du kan også få information og bestille bøgerne på tlf.
36450545.
Æteriske olier til halv pris
Vi sælger
mange forskellige æteriske olier til halv pris i uge 29. Mail på astrologi@astrologihuset.dk hvis
du vil have en fortegnelse over de forskellige olier. Det handler om serien
Primavera aromaterapi.
Ugen, der kommer
Merkur og
Venus’ eksakte konjunktion i sidste uge vil fortsætte med at virke i denne uge,
især i ugens begyndelse, hvor den stadig er rimelig tæt. Begge planeter er i
harmoni med Saturn, som er eksakt midt på ugen – igen en henvisning til, at
hele kombinationen er aktiv hele ugen. Da harmonien finder sted i ildtegn
bliver der tale om en del aktivitet, men på grund af Saturns dæmpende effekt
bliver der generelt tale om en mere stille, rolig og stabil periode end sidste
uge.
Ildtegnene
bevirker, at mange ønsker at gå i store sko, ikke i de små – og især ikke i de
helt små, som Saturn ellers holder af. Ligeledes er de store ord også i høj
kurs, og mange vil være generøse og udvise storsind, selv om det skal forgå på et
fornuftigt plan med begge ben på Jorden
(Saturn).
Der er også
blæst til fornuft i forhold til pengesager, men ikke mere, end mange stadig vil
lade plastikkortene scanne i terminalerne. Man føler at de har gjort en god
handel og at penge er givet godt ud. Måske har man endda opnået en god rabat.
Det er fx nu, man skal købe havemøbler, hvis de er ved at være udtjente.
MANDAG
En stille
dag på kontoret – og uden for. Eneste eksakte aspekt er Månens harmoni med
Neptun kl. 18.36 – læs evt. indledningen. Afslutningen på dagen og hele aftenen
bliver derfor rolig og harmonisk, hvis det er det, man ønsker. Mediter og gå en
lang tur. Gå evt. tidligt i seng og husk at lægge en notesblok på natbordet, så
du husker at få skrevet dine drømme ned.
TIRSDAG
Nu kommer
der gang i sagerne med både harmonier og det modsatte. Det bliver derfor en
blandet dag, hvor dagtimerne er harmoniske, men aftenen og sidst på
eftermiddagen kan blive ret urolige og stressende. Et aspekt, der virker hele
dagen, Er Merkurs eksakte harmoni med Saturn – læs evt. indledningen. Aspektet stabiliserer
og giver ro og afklaring, og det virker hele dagen – og i dagene heromkring –
men det er helt eksakt kl. 7.28. Mange får derfor en stille og rolig morgen og
dag. Men for dem, der får deres horoskoper aktiveret af de urolige
aftenaspekter – som kan begynde af mærkes fra midt på eftermiddagen, de kan få
udfordringer. Så det er godt, at mange har ferie, det kan tage lidt af
disharmonien.
Formiddagen
er præget af Månens harmoni med Jupiter, som giver glæde og optimisme. Livet er
virkelig værd at leve. Men ud på eftermiddagen begynder Månens spænding til
Uranus at virke. Det kan give uro og stress for dem, hvor dette rammer ind i
deres personlige horoskop. Og så er det samtidig fuldmåne – eksakt kl. 23.57;
dette kan virke uroligt med mange følelsesmæssige udsving til følge. Selv om man
kan mindske det svingende eller dårlige humør/nattesøvn ved af lukke skodderne
for vinduet, eller rulle persiennerne eller gardinerne ned, kan man alligevel
ikke helt modvirke fuldmånens forstyrrende effekt. Godt, at Månen er i harmoni
med Mars om aften. Selv om det kan få temperamenterne til at koge, så får man
følelserne og tankerne ud og er dermed mere afklaret.
ONSDAG
En rimelig
harmonisk dag, som begynder med Månens entre i Vandbæreren kl. 4.10. Det giver
et par dage, hvor mange har behov for frihed og uafhængighed, bortset fra
venner og grupper, som normalt optager Vandbæreren en del. I dag er Venus i
eksakt harmoni med Saturn, hvilket er beskrevet i indledningen. Mange er
fornuftige og har styr på tingene. Sidst på aftenen står Månen i harmoni med
Saturn, og så er selv følelserne ret fornuftige! Mange kan være påholdende med
deres følelser, men ikke på den dårlige måde. Man doserer dem måske bare lige
lidt.
PS: Husk, at
Måne-aspekter, der er eksakt i perioden 23-05 ikke er medtaget her. Dette
medfører i dag, at vi springer over Månens spænding til Venus, der er eksakt
kl. 23.26.
TORSDAG
Ingen
eksakte aspekter i perioden 23-05, så læs evt. indledningen.
FREDAG
Kl. 9.35 går
Månen ind i Fiskene og giver et par dage med behov for indre aktivitet som
meditation, drømme og intuition. Det er dagen for kunst- eller naturoplevelser
– eller begge dele. Det er også dagen for kreativitet, da Solen kl. 10.30 går
ind i Løvens tegn og giver behov for selvudfoldelse i en måneds tid.
LØRDAG
Tidligt om
morgenen står Månen på Neptun, og det gør drømmene og fantasien meget stærk.
Derfor vil mange gerne sove længe og vågne meget langsomt op. Først på
eftermiddagen står Månen godt til Pluto, hvilket øger passionen og dybderne. Om
aftenen står Månen i spænding til Jupiter, og det øger uroen og gør mange en
del flyvske og utålmodige. Der skal ske en masse, men vær lidt forsigtig og
overdriv ikke.
SØNDAG
En harmonisk
dag, hvor mange har behov for at begynde dagen i fuld vigør på grund af Månens
harmoni med Mars, der står for mod, vilje, energi og handlekraft. Dette
forsætter midt på dagen og om eftermiddagen, da Månen kl. 13.33 går ind i
Vædderens tegn – og kl. 17.17 går den i harmoni med ildplaneten Solen og
medfører storsing og høj cigarføring.
Planet 9 er fundet, er det Nibiru?
Pressen er
på den anden ende lige nu. Astronomerne har måske fundet den såkaldte planet,
Nibiru – eller en anden (dværg)planet, sikkert en dværgplanet. Flere forhold er
endnu ret usikre, så vi må vente, til der kommer en efemeride med den
endegyldige position og bane. Vi må derfor forholde os afventende, selv om det
ar svært. Men den del af arbejdet er endegyldigt astronomernes.
Planetens
placering skulle være i det lidt mystiske – og meget kolde – Kuiper-bælte, der
ligger imellem planeterne Neptun og Pluto. Planeten har foreløbig fået den
astronomiske betegnelse 2015-RR-245. Astronomerne mener, at den har en
størrelse på ca. det halve af Plutos, som også er en dværgplanet. Men her skal
vi huske, at lige som en dværgkanin stadig er en kanin, så er en dværgplanet
også stadig en planet. Afstanden til Solen er foreløbig beregnet til at være
ca. 120 AE, svarende til afstanden mellem Jorden og Solen. Omløbstiden om Solen
er beregnet til at være omkring 700 år. Dens bane er altså meget elliptisk,
hvilket er ret normalt i Kuiper-bæltet. Men her er der tale om en bane, der er
ekstremt elliptisk.
Foreløbig er
det hele altså ganske neptunsk! Astrologerne holdet vejret og er klar til den
tydningsmæssige det af arbejdet, når astronomerne har gjort deres arbejde
færdigt. Kan I så se at komme videre, kære astronomer! Vi er ved at sprænges af
nysgerrighed.
Jeg stillede
spørgsmålet til øjebliksastrologien: Er det Nibiru, der er fundet? MC står flot
til Solen i 11. hus (nye opdagelser). Så er det bare lige med, hvad Solen skal
tolkes som i forbindelse med et spørgsmål om en ny planet. Men da Solen er
centrum for det hele, så regner jeg med, at Nibiru nu endelige er fundet.
Terror i Nice
Den 14. kuli
2016 kl. 22.32 kørte en sværvægter af en lastvogn ind i en stor menneskemængde
på strandpromenaden i Nice. Folk var samler i anledning af Bastilledagen,
Frankrigs nationaldag. Mange familier deltog og så fyrværkeriet. 84 mennesker
omkom og over 50 er i kritisk tilstand.
Astrologisk
set er død og voldsomhed Mars, Pluto og Skorpionen, og Mars er i konjunktion
med Månen (kvinder, børn) i netop Skorpionens tegn. Og ikke nok med dette: De
er begge i spænding til AC! I Vandbæreren, symbolet på den franske revolution,
der netop blev fejret: Frihed, lighed og broderskab. Herskeren Uranus danne et
T-kvadrat med Pluto og Solen, så der ER en risikabel tid, hvor der dog kommer
en pause i vederstyggelighederne i næste uge MC står lige på Saturn (skæbne) i
Skytten (udland, turister), og den står i spænding til Neptun (det sociale, det
skjulte) i Fiskene (hemmeligheder).
Terroristen
hedder Mohamed Bouhlel og er født den 3. januar 1985, tid ukendt. Det er progressionerne, der springer mest i
øjnene. Progressive Mars og Venus står i den første grad af Vædderen (kraft,
voldsomhed) i tiltagende spænding til Neptun. Merkur (trafik) står i spænding
til Pluto (død, angst). For et par år siden var han – som alle fra den 3.
januar) inde i en periode med Pluto hen over Solen. Her begynder de fleste et
nyt kapitel i livet og siger farvel til det, der skal forandres. Mange bliver
skilte, skifter job eller bopæl for at begynde et nyt liv, og nogle taber
penge. Han er enten blevet skilt på det tidspunkt – eller lagt fundamentet til
at blive det på et lidt senere tidspunkt. Og det er her, han med stor
sandsynlighed begyndte at konkretisere sine planer om at udrette terror på et
senere tidspunkt.
Hvis min
teori om et fødselstidspunkt kl. 2.05 holder, så står den progressive AC på
Saturn i Skorpionen lige nu.
Med en AC i
Vandbæreren i terrorhandlingens horoskop er der ikke tale om en enkelt mands
handling, der er tale om mindst én håndlanger. Eller mere sandsynligt: en
mindre gruppe, som efterfølgende dog vil hævde, at de ikke vidste, hvad der i
bund og grund var gang i. Og sådan noget er ofte svært at bevise.
Militært kupforsøg i Tyrkiet
Næsten præcis
et døgn efter terroren i Nice kom der meddelelse om et militært kupforsøg i
Tyrkiet mod præsident Erdogan.
Kl. 21.30: Militæret
blokerer broerne over Bosporus Strædet ved Istanbul, Tyrkiets største by. Kampvogne
ruller ud i gaderne og Atatürk-lufthavnen bliver lukket ned af militæret, der
blokerer ind- og udgange.
Kl. 22.00:
Det tyrkiske statsmedie TRT beretter om, at soldater har overtaget det tyrkiske
parlament i Ankara. Næsten samtidig blokerer kampvogne lufthavnen i Ankara.
Kl. 23.00:
Der indføres militær undtagelsestilstand med udgangsforbud i hele landet.
Tv-stationen TRT lukkes ned, men genoptager dog ret hurtigt sendingen via et
signal fra London. Kampe mellem præsidentens støtter og militæret på
Taksim-pladsen i Istanbul.
Kl. 23.30:
Præsident Erdogan opfordrer folk til at gå på gaden og vise deres utilfredshed
med militæret.
Kl. 24.00: Militærets
kampvogne angribes af Erdogans jagerfly i Ankara. En militærhelikopter skydes
ned, og der sprænges en bombe ved regeringsbygningerne.
Kl. 00.45
den 16. juli: En bombe sprænges ved det tyrkiske parlament
Kl. 02.30:
Erdogan ankommer til Atatürk-lufthavnen fra ferie i Marmaris. Han sværger hævn
over ”landsforræderne” i et tv-interview
Kl. 06.30:
Militæret overgiver sig.
Månen er kl.
21.30 begyndt at nærme sig Saturn (skæbne, autoriteter) og udløser dermed
Saturns spænding til Neptun (kaos). MC står tæt på Månen i Skytten, og AC står
i det oprørske Vandbærerens tegn, hvor Uranus hersker, og DEN er i spænding til
Solen. Derfor står der oprør og forandringer på dagsordenen, og der vil uden
tvivl blive tale om udløbere af disse begivenheder.
Ser man på
Tyrkiets horoskop er Uranus meget central i denne tid. Progressivt står den på
Uranus, som igen står tæt på MC og udløser Uranus’ spænding til progressive
Jupiter i Skytten. Transit Uranus er i opposition til Merkur/Saturn-konjunktionen
i landets grundlæggelseshoroskop fra den 29. oktober 1923 kl. 20.30 i Ankara.
Et horoskop der i bund og grund er behersket af vandelementet (følelser).
Pernille Skipper med ny fødselsdato
Vi har
enkelte gange skrevet om den nye formand for Enhedslisten her på bloggen. Jeg
fandt dengang en fødselsdato på nettet, der sagde, at hun er Vædder. Nu er jeg
blevet gjort opmærksom på, at hun er født den 10. juli 1984, hvilket betyder,
at hun er Krebs, og det er jo straks noget ganske andet. Det vil sige, at hun i
perioden 2017-18 har Pluto i spænding til Solen – i lighed med alle, der er
født den 10. juli. De fleste begynder derfor på et nyt kapitel i deres liv og
siger farvel til nogle gamle holdninger eller mønstre i deres liv.
For at kunne
tolke dette, må man studere, hvordan Solen står i den enkeltes horoskop, og her
er Skipper godt hjulpet. Solen er i konjunktion med Venus og begge er i harmoni
med Mars, som står sammen med Saturn, som derved kommer lidt ind i billedet
også. Det gør det lidt sværere at tolke, når hun lige ER begyndt på noget nyt i
livet, nemlig det at være partileder. Men denne funktion skal fra næste år
tilføjes en ny dimension på grund af Pluto.
Skipper vil blive stillet i en situation, hvor hun virkelig skal bevise,
hvad hun duer til. Dog ikke sådan at forstå, at hun skal holde op med at være
”skipper”.
Men jeg vil
stadig tro, at der udskrives valg til næste år – eller evt. en
regeringsomdannelse. Kommer det ventede valg, så er det, hun virkelig bliver
testet. Nu kender vi ikke fødselstiden som ved Johanne, men Pernille vil blive
målt på, hvordan hun klarer det på ”Johanne-skalaen”. Det er ikke nemt at skulle leve op til så
stor en succes. Men én ting er sikkert: Pernille vil kæmpe til sidste
bloddråbe. Så må vi håbe for hende, at dette er tilstrækkeligt til, at hun ikke
falder igennem. Det tror jeg heller ikke sker, men hun må nok – ikke mindst på
grund af Pluto – nøjes med en lille nedgang i antallet af mandater i forhold
til sidste valg, hvor Johanne
Schmidt-Nielsen trak mange stemmer på grund af sin dygtighed og sin karisma.
Hørt i ugen
De nej-sigere, altså
Nu er
Nej-gel Farage
OGSÅ kørt i
garage
Ny disciplin i Touren
Cykling uden
cykel på Mont Runtoux, hav kan det blive til på Tourmalet?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar