mandag den 19. december 2011

Kommentarer 51

Kommentarer 51

Dette blev sendt ud søndag til alle abonnenter, men på grund af stor travlhed nåede jeg ikke at få det lagt på bloggen. Husk, at du kan undgå denne situation ved at tilmelde dig som abonnent, så får du det prompte: Send en e-mail til astrologi@astrologihuset.dk eller tilmeld dog på forsiden: www.astrologihuset.dk

Nu er det nye nummer af HOROSKOPET sendt ud til alle abonnenter, men har konstateret, at det er forsinket, så det skal være hos jer senest tirsdag, ellers mail. Jeg hører også gerne, hvis du mod forventning skulle mangle det gratis årshoroskoper, du får som gave for at abonnere.

Nummeret indeholder mange spændende artikler, her er eksempler:

-          Rigets tilstand med en prognose for Danmark for 2012

-          Stor artikel af Holger Stavnsbjerg om 2012 esoterisk set

-          Om serien Borgen med en forudsigelse af næste afsnit, hvor optagelserne begynder i januar

-          Stor artikel om Steve Jobs liv og horoskop – vreden som drivkraft

-          Dyb artikel om Pluto

-          Aktuelt miniportræt: Bordtenniskometen Mie Skov

-          Claus Houlberg om situationen i Middelhavslandene

-          At overleve med en alkoholiker – Ilse Wilmot og Jacob Haugaard

-          AstrologiHusets 20-års jubilæum

-          Dataskoper

-          Årshoroskoper for alle tegn

-          Vinter- og kærlighedshoroskoper for alle tegn

-          Om konkurrence til bogklubberne

-          Et specielt kursushoroskop

-          Konkurrence: Vind bl.a. et nummer (5 førstepræmier i alt) af Magasinet PSYKOLOGI med astrologisk, clairvoyant og tarotforudsigelser om 2012.



Udsalg med konkurrence til bogklubberne

Vi sælger til og med den 31. januar 2012 alle alternative/spirituelle bøger fra bogklubberne 12 Bøger og Psyke & Sjæl med 25% rabat på normalprisen for forlagsudgaverne af bogklubbøgerne. Se www.astrologihuset.dk

Prinsesse Märtha Louises bog Mød din skytsengel kan bestille portofrit i hele december på www.astroshop.dk – bestilles normalt, vi undlader blot at trække porto. Det sparer for bøvl.



Ugehoroskoper er forsinket og lægges direkte på bloggen i morgen tidlig: http://astrologihuset.blogspot.com/

-           

Gratis håndlæsning til prøvekaniner

Eva er under uddannelse til håndlæser hos Sigridur og har brug for prøvekaniner. Ring til hende på 2217 3368 eller mail på evaedelsteen@gmail.com



Ugen, der kommer (se også dag til dag-horoskoperne i Astrologimagasinet HOROSKOPET

Ugens tema er igen Venusspændingen til Saturn og Jupiter, selv om den aftager i ugens løb. Den vil kunne mærkes, især i ugens første dage, og så er den næsten væk i slutningen af ugen. Ved 6-tiden om morgen den 22. december går Solen ind i Stenbukken, så julefreden kan begynde at sænke sig.

Mandag skal man stadig udvise økonomisk ansvarlighed.

Tirsdag morgen og formiddage blander Månen sig i den nævnte spænding, og det betoner, at man skal være forsigtig både økonomisk og i almindelighed. Det går ret trægt først på dagen, måske også for DSB…

Onsdag kan være urolig og præget af utålmodighed, og hastværk vil være lastværk. Meget skal nås, men skynd dig langsomt, især hvis det rammet noget i dit eget horoskop.

Torsdag: Samme tendenser som onsdag: Sikken voldsom trængsel og alarm

Fredag: Det samme igen, måske endda stærkere, fordi Månen er i spænding til Mars og giver temperamentsudbrud.

Lørdag har vi nymånen, som virker det meste af dagen, selv om den er stærkest, når den er eksakt omkring kl. 20.00. De andre spændinger er til gengæld blevet svagere.

Søndag vender Jupiter og går direkte, og det er godt for optimismen og livsglæden. Omkring kl. 02.00 står Månen lige på Pluto, så her skal man agte sig for, hvad man siger og gør i en periode på plus/minus ca. 3. timer.



”Ny” republikansk kandidat

Vi er af en læser blevet spurgt, hvordan kandidaten Ron Pauls horoskop ser ud, og det må jeg sige: Her bør republikanerne satse hele butikken, så flot ser hans horoskop ud i det næste år, blot er Saturn lige inde i en spænding, men det er naturligt, hvis han skulle gå hen og blive nomineret på trods af, at han er blevet grundigt ignoreret i alle toneangivende medier. En valgkampagne ER hård kost. Han burde dog med sin flotte horoskop kunne nå det, selv om han er kommet lidt sent op af starthullet. Vi mangler ganske vist fødselstiden, men det gør vi også med de andre, så alt andet lige, jeg tror vi har manden her.

Spørgsmålet melder sig så: Hvordan ser horoskopet ud i en eventuel præsidentperiode? Her kastes der lige en skygge ind over ham i perioden april 2014 til januar 2016. Alt afhængig af fødselstid kan det være enten sygdom eller en syg sag, der kan vælte ham eller gøre livet meget surt for ham. Noget er sygt eller ude af kontrol her. Han kan blive dolket eller kørt ud på et sidespor. Måske kan han bliver nødt til at lade sin næstkommanderende komme op på broen.

Hvorom alting er, har han endnu bedre muligheder end Romney for at slå Obama. Han er født den 20. august 1935 i Pittsburgh, Pennsynvania, og har derfor Løve-format. Det, der universelt set kan tale ham imod, er at han er ”The intellectual godfather” af Tea Party-bevægelsen, som jo er ret rabiate og dermed nok ikke universets spidskanditater til de store poster. Måske kan det være det, der fælder ham midt i en eventuel præsidentperiode. Men han er nok den mest anstændige af Tea Party-folkene.

Ron Paul kommer i uføre om et par år, hvad enten han bliver præsident eller ej. Måske ligger der en mulighed i Obamas ekstra svaghed i forår og forsommer 2012, hvor denne også løber ind i Neptun-udfordringer med en spænding til Månen, der belaster følelseslivet og nationen. Tidsmæssigt falder dette aspekt belejligt for republikanerne, men aspektet ikke i sit optimum i resten af 2012. Det vil sige, at der ER der, men er teknisk set sat på ”hold”, så jeg tror lige akkurat, at Obama vil køre sejren hjem, men aspektet kører så på igen allerede fra begyndelse af 2013, så han får det sandelig heller ikke let. Romney er den sandsynlige modkandidat.

Vi har i HOROSKOPET og på bloggen skrevet meget om USA´s horoskop, og det ser ikke lyst ud, bl.a. fordi nationen holder så fast på gamle normer, at man nogle gange spiller sig nye muligheder af hænde. USA har i flere år haft nogle af de samme aspekter, som EU og Euroen har nu og i de kommende år, og hvor det ser ud til, at det hele kommer til at bliver styret med meget fastere hænder, hvad der på en måde også trænger til. Det må bare ikke kamme over og blive mere diktatur end demokrati, hvad der er en mangelvare i forvejen. Det må ikke begynde at give mindelser om et vist diktatur fra 1930´erne og lidt til, selv om mange vil skrige på en stærk mand til at ordne det hele hurtigst muligt.

Mastodonternes fald

Magtkoncentrationer og mastodonter står med andre ord for fald i den kommende tid, så vi bliver nødt til at være tilpasningsduelige i den kommende tid. Det er måske ikke så underligt, at fitness er blevet så populært – i hvert fald skriger verden snart på ”cosmic fitness” – at man tilpasser sig de love, der nu engang gælder i universet, og som vi mennesker fortsætter ufortrødent med at forbryde os imod – ihukommende det forstemmende resultat af klimatopmødet i Durban. Ikke underligt astrologisk set, men særdeles bizart i forhold til de udfordringer, vi står overfor. Kommende generationer vil med rette kunne klandre os for at sove i timen – se også vittigheden til slut.

Vi står altså, som vi spåede allerede i 1995, fra 2008 ikke alene over for diktatorernes fald, men alle mastodonter vil vise sig sårbare – en sårbarhed, der efterhånden vil vokse sig så stor, at man vil blive nødt til at ændre på de faste strukturer som f.eks. de vestlige økonomier, der bliver nødt til at ændre sig meget hurtigt, hvis de vil have en chance mod overmagten, de universelle love. Vi MÅ bringe os i harmoni med disse, hvis vi skal overleve på en anstændig og bæredygtig måde. Det giver ikke mening at have en økonomi, der er forudbestemt til at komme i krise, og som vil blive ved med det, indtil vi giver os og begynder på en frisk.



Jungleloven

Vi kommer virkelig til at opleve jungleloven i de næste år frem til 2016, hvor Pluto er i spænding til Uranus og går i lag med netop de fastgroede strukturer, da Pluto står i Stenbukken, hvad den gør helt frem til 2023.

Der vil blive renset ud i alt fra politisk spin til store opgør om magt og indflydelse på verdensplan. Lobbyister vil også blive et trængt folkefærd efter en oprydning. Kun det, der er nyttigt, meningsfuldt og brugbart, vil komme til at stå tilbage. Det giver f.eks. ikke mening, at nogle mennesker tjener så mange penge, at de umuligt kan nå at bruge dem på sig selv – og samtidig vil undgå at dele dem med andre ud fra den ”ædle” devise om, at de jo skal bruge dem til at skabe arbejdspladser, hvad der naturligvis ER et ædelt motiv, men ægtheden vil nu blive afprøvet, og så er det ikke sikkert, at motivet holder. Det vil blive sørget for, at den slags grådighed vil bliver formindsket og til slut helt uddø.

På langt sigt vil det vise sig, at en smuldringsproces giver den store fordel, at man så kan bygge nye strukturer op. Hvad angår junglelovens ”Survival of the Fittest” betyder netop ikke, at den stærkeste overlever, som det er alment oversat, men at den mest tilpasningsduelige overlever. Men det er naturligvis også den stærkeste på én måde.

Det går ikke ret meget længere med det enorme svælg mellem det, de fleste ved, der er brug for, og så det, politikerne formår at gennemføre i deres jagt på at kapre stemmer til den næste valgperiode. Her skal de jo endelig ikke lægge sig ud med vælgerne, og så har vi balladen med bl.a. handlingslammelse blandt levebrødspolitikerne.

Men vi kan være rolige for, at Pluto vil ændre på dette, men det kan tage noget tid. En ting er dig sikkert, nemlig at fundamentet til en ny verdensorden støbes i det næste årti. Specielt det næste årfem.



Lars Kolind

Den ellers så succesfulde erhvervsguru Lars Kolind er blevet fyret som formand for Grundfos´ bestyrelse, angiveligt på grund af kritik af lederen, Niels Due Jensen. Der er ikke de store spændinger planeterne imellem, men han tager det også ganske roligt og mener ikke han har videregivet fortrolige oplysninger som Due Jensen påstår. Kolind har sikkert ret her, når horoskopet ser så fornuftigt ud. Kolind er født den 5. maj 1947 i Jylland og har måske AC i slutningen af Løven. I så fald står Neptun på DC, og det kan få beskyldningerne til at flyve. Neptun siger ikke noget, om det er en selv der udbreder rygter eller usandheder, eller man bliver udsat for samme. Nu kan han så bruge tid på at analysere situationen, men han er helt sikkert meget hurtigt videre med sit liv – videre til næste punkt på dagsordenen.

Niels Due Jensen er født den 8. marts 1943 i Jylland, og han har i 2011 været inde i en tredobbelt Saturn-spænding, og den planet har med mål og lederskab at gøre, så her han har følt sig truet, sikkert helt uden grund. En storm i et gals vand, der løste Kolind fra en post, der sikkert alligevel var holdt op med at give ham de udfordringer, som en mand af hans kaliber har brug for.

Håndbold

Så havnede Danmark i VM i den bronzekamp, vi havde spået. Vi skrev, at det ville ende med en fjerdeplads, hvad jeg stadig tror, men vi må prøve at sende holde et ordentlig spand lys og håbe, at det kan hjælpe. Det vil være en stor overraskelse, hvis det lykkes at få medalje med hjem. Men Pytlick har lige en Plutospænding – har dog ikke haft tid til at se efter, hvordan den spanske træner står astrologisk.

Ole Sohn

Vi skrev lige efter valget, at Ole Sohn har det mest uharmoniske horoskop lige nu af ministrene, skarpt forfulgt af Manu Sareen, som nok skal få sine udfordringer i 2012.

”Oleg Sohnowitsch” er nu blevet udpeget som værende den, der i sidste ende modtog penge fra KGB. Det er den daværende leder af netop disse udbetalinger, der har udtalt sig, så det er ikke hvem som helst. Vi får se, om Sohn vil sohne sine handlinger – eller måske sendes til af-sohning…det var bare en vits – en sohnovits.

Christian Wulff

Tysklands præsident er født den 19. juni 1959 i Osnabrück og har derfor i de seneste par år haft Pluto hen over sin Saturn. Samtidig har Uranus været spænding til Saturn i 2011 (sluttet af i januar 2012). Der er tale om spændinger både fra og til Saturn, for i 2012 laver Saturn en spænding til Mars, så også næste år giver ham udfordringer i ledelsen af landet, noget i stil med Due Jensens. Her er der dog tale om selve ledelsesstilen. Præsidenten har nogle særdeles dyre bekendtskaber. I sidste uge måtte han stå skoleret for Angela Merkel og indrømme, at omgangskredsen kunne være en belastning, fordi det kan give et forkert indtryk. Noget, som den ellers så pæne og respektable mand ikke vil have hængende over hovedet – så han krøb til korset. Og mon ikke den ene spænding til næste år ikke vil betyde hans afgang, som ellers var overhængende.

Wulffs store udfordring ligger tilbage i den tid, hvor Pluto var i spænding til hans Sol, og hvor han blev skilt: perioden 2006-08. Han blev skilt i 2007 og fandt relativt hurtigt en yngre model, som han er gift med i dag. Parret skulle have et sted at bo, og i Niedersachsen, hvor han kommer fra, er vennetjenester hverdag. Nogle venner fiksede et meget billigt boliglån (Pluto) til Wulff. Beløbet blev overført via en tredjeperson til Wullfs konto – en halv million euro, helt uden kvittering.

Lånet blev i 2010 byttet ud med et regulært banklån i en landsbank, og det var en brøler af dimensioner, så rullede sagen, som bl.a. meget andet indeholder det faktum, at præsidenten løj om sagen overfor parlamentet.  I 2012 er spændingerne ikke mange, så hvis han skulle blive tvunget til at gå af, skyldes det hans Pluto-periode for nogle år siden.

En episode dukkede op fra erindringen: En af mine klienten udbrød, efter at have fået sine aktuelle Pluto-spændinger udlagt: ”De sku´ fanme aldrig ha´ opdaget den planet”.

Søren sover godt

I et vågent øjeblik udtaler Søren Gade, at han sover godt om natten, men det gjorde han måske desværre også om dagen. I hvert fald sov han måske i timen, dengang med lækket i jægerbogssagen.

Problemer var bare at han blev interviewet under bordet, og måske var det der, han også sov…

Jo, der er nok at tage sig af i denne tid for den tidligere (selv)forsvarsminister

-          Og så er det endda kun et spørgsmål om en (s)oversættelse…hvis Gade har lækket, er det ikke lækkert, men her op til jul foretrækker vi at tro, at det er Winther!

-          Intet nyt fra DSB

-          Det hedder Nyt fra DSB, men bør rettelig hedde INTET nyt fra DSB. De strejker i realiteten hele tiden, så hav himles der op over? Der er stadig mange aflysninger, selv om de er gået i gang med arbejdet på værkstederne igen. Der er intet nyt - IC 4-togene holder stille, som de plejer.


tirsdag den 13. december 2011

Håndbold

i forgårs så vi en gyser af dimensioner fra Brasilien: Danmark mod Japan, som vi vandt 23-22. Sjælden spænding, hvor DK ikke gjorde det godt før det var allermest nædvendigt - de sidste minutter.
Det er den retrograde Merkur der er i spænding til kaosplaneten Neptun, hvad den også er i dag,. hvor kl. kl. 17.30 dassk tid skal møde Angola, som vi tabte til ved sidste VM. Der er altså lagt op til revanche, men det kan komme til at holde hårdt, for i dag er Månen med i et T-kvadrat, der kan gøre, at det mest udhvilede hold vinder, og det er desværre Angola. Det kan godt gå hen og blive lige så stort et drama som i går, som var en kamp, der virklelig gav hår på brysterne...
Men er vi virkelig sat op, slår vi dem snævert. Send lys til spillerne, så kører det.

Karl Aage Jensen.

søndag den 11. december 2011

Kommentarer 50

I dag blev det nye nummer af HOROSKOPET ”født”, og det var som ved alle hendes andre søskende en hård, men dog ikke traumatisk fødsel. Glæd dig til de mange spændende artikler om 2012 esoterisk set, forudsigelsen af det næste afsnit af Borgen, artikel om Steve Jobs, årshoroskoper for alle tegn osvosv.

Derfor er jeg forsinket, og der er ikke så meget med denne gang, men der kommer lidt i ugens løb direkte på bloggen.




Konkurrence til bogklubberne

Astrologisk Boghandel har besluttet at tage kampen op med bogklubbernes billige priser og sælger nu bøgerne med 25% rabat. Forsøget kører i første omgang til 31. januar, hvorefter vi vurderer, om vi skal fortsætte. Vores nye slogan er: Varer, der virker, varmer og varer.

De lave priser gælder for de samme bøger, som forhandles gennem Bogklubben Psyke & Sjæl samt Bogklubben 12 Bøger. En begrænsning, vi har indført, er, at dette tilbud udelukkende gælder de alternative titler som f.eks. selvhjælpsbøger, men samlet bliver dette til ret mange titler – mange flere end vi anmelder i HOROSKOPET, og mange flere, end vi kan nå at få med i www.astroshop.dk.  

Vi starter jule- og vinterudsalget den 18.12, og vi har mange nye nedsættelser af bøger, og vi satser nu på at tage kampen op med bogklubbernes billige priser ved at give 25% på bøger i forlagsudgaven. Se annoncen i bladet og på hjemmesiden på fredag senest.




Ugen, der kommer

Temaerne er, at Merkur går direkte den 14. kl. ca. 2.12, og så går Venus i en stærkere og stærkere T-kvadrat til Jupiter og Saturn. Der er dig også et par stortrigoner.

Mandag er den skikkeligste dag i ugen, men nok lidt træthed efter sidste uges aktiviteter.

Tirsdag er Månen i T-kvadrat til Saturn og Venus, det giver en træg dag med stor, men besværlig følsomhed.

Onsdag begynder Venus sine spændinger, så pas på pengene resten af ugen, især ved større køb. Månen er i stortrigon i ildtegn, det giver heftige, men harmoniske følelser. Merkur går direkte, men skal lige igennem en stationær periode, hvor aftaler og forhandlinger går trægt.

Torsdag står Månen godt til Solen, det giver harmoniske følelser, hvad det bløder lidt op på det hårde Venusaspekt.

Fredag er det hele to T-kvadrater, og det går ud over kommunikation, økonomi, følelser – ja, næsten alle livsområder er indblandet, dog afhængig af ens eget horoskop. Heldigvis er Månen med i en stortrigon, det bløder op på det.

Lørdag rettes der lidt op på den hårde dag i går

Søndag er der virkelig trængsel og alarm. Her er igen to T-kvadrater go den ligner fredagen en del. Lav ikke større investeringer de to dage.




Bakspejlets nyheder – pressens udfordringer

Her på redaktionen har vi ikke de samme udfAordringer som i resten af presseverdenen. Vi bringer nemlig nyheder, før de sker – og ikke efter, som det ellers er kutyme i bladverdenen. Men det er ved at blive håbløst gammeldags, for det er færre og færre, der vil have daggamle aviser: Who want yesterday´s papers? Især i disse tv- og internettider, hvor nyhederne er fremme kort efter, at tingene er sket. Det får alting til at accelerere, og vi oplever sågar nogle at gange ´, at eksempelvis politikere træffer beslutninger for åben skærm.

Herhjemme er ingen undtagelse og det falder flot i råd med landets horoskop, hvor den progressive Venus står på 3. husspids i opposition til Uranus og Pluto – der er brydningstider. Vi kan vente mere bladdød i fremtiden, eller i hvert fald en bladtransformation, hvor aviserne bliver nødt til at fokuserer meget mere på det substantielle stof, så man kan undgå truslen i fra de hurtige holdninger og breaking news. Aviserne må gå efter at blive et væsentligt supplement til nettets hurtigtflydende strøm af ufordøjede korte nyheder.

Aviserne kan således komme til at fremstå som en forbedret og fordybet udgave og komme til at fremstå som den hurtige presses metabolske og peristaltiske mekanisme – kroppens omsætnings- og fordøjelsessystem.

Som det er nu, trækker pressen rundt på en klods om benet, der består af en stor mængde ufordøjet stof, så kom i gang med at tilbyde det, det allerede er en del af jeres kernekompetence.

Dette alternativ kan hjælpe læserne til at kunne supplere nyhedsstrømmen og nettets flygtige hukommelse med baggrundsstof af stor lødighed. Alt, hvad der siges og gøres kan googles på nettet i en grad, så enhver udtalelse, facebookopdatering og tv-grimasse kan hives frem til enhver tid og blive holdt op mod personens senere gøren og laden. Helt uden glemslens nådige filter. Verden bliver pludselig tilbageskuende, selv om det var det modsatte, der var meningen. Nytænkning kan derved gå fløjten, og det er ikke heldigt.

Den hurtige presse og overfladiske kan så få lov til at besvare de relativt uvæsentlige spørgsmål om hvad, hvem og hvornår, og fordybelsespressen kan forklare det vigtige hvorfor. 





UGEHOROSKOP uge 50 
af astrolog Lykke Larsen
www.kvindetid.dk




onsdag den 7. december 2011

Kommentarer 49A

Håndbold VM

Nu er håndboldpigerne godt i gang med VM i Brasilien. De har vundet alle tre kampe indtil nu, og de skal nok komme videre til mellemrunden. Flere af dem er sikre på at få medaljer, selv om flere nøglespillere ikke kom med til slutrunden på grund af skader. Det fik mig til at se i træneren Pytlicks horoskop, og det viser tydeligt, at der er problemer, for han har Pluto i spænding til Merkur, som igen står i spænding til Saturn. Han har lige forlænget til trænergerning med Dansk Håndbold Forbund til og med 2015. Lige præcis i den periode har han altså besøg af den stærke spænding – i hvert fald til og med 2014. Det blive en sejtrækker og vil kræve, at han næsten sætter alt andet til side og tager trænerjobbet som en slags mission.

Og aspektet er totalt eksakt her i december, hvad angår Merkur. Majbritt Kviesgaard blev skadet i den anden kamp og måtte sendes hjem til DK til behandling for en alvorlig korsbåndsskade. Saturn står for knæene, og den er i spænding i trænerens horoskop, hvor hele holdet så at sige kan aflæses. Erstatningsspilleren Bille kunne ikke nå at komme frem til kampen i går, som vi dog vandt på fornemste vis alligevel. Så fortrøstning ER der, allermest grundet det arbejde, der ER gjort. Vi har heldigvis et talentfuldt kvindelandshold. Mange spillere er nye, men det var meget heldigt, at Mette Melgaard tog med, selv om hun havde meldt fra. Hun er forsvarskrumtappen. Men truppen er blevet smal af de mange skadede spillere, og når så trænerens horoskop er spændt op, så er det ret umuligt at vinde mesterskabet. Vi kan håbe på en bronzemedalje, men det er nok mest realistisk at satse på en plads lige uden for medaljerækken.

Iran – får de uran?

Iran har to vigtige horoskoper, som begge er virksom, der er blot lidt forskydning, hvad Pluto (atombomber) angår. I horoskopet for den 1. april 1979 kl. 15.00 i Tehran står Pluto i spænding til Solen i 2013-14, og i det fra 1906 er det 2014-15. I 2013-15 kan vi vente, at de arbejder som gale for at få den første bombe klar, men det er ”heldigvis” spændinger fra Pluto, som KAN blokere for projektet. Jeg vil vurdere det sådan, at de enten får en bombe klar, eller kommer meget tæt på. Så tæt, at USA bliver nødt til at reagere, sikkert sammen med NATO. Så vi kan vente en situation, hvor vi må sende en ordentlig portion lys til Iran og dets indbyggere. Plutospændinger kan gøre visse mennesker klar til indlæggelse, og det burde måske sker for Ahmedinejad, lederen…



Thornings pressemøde

Den 6.12. 2011 kl. 11.30 afholdtes det ugentlige pressemøde på en retrograd Merkur og store spændinger fra AC til Saturn, Månen og Jupiter. Hun var heldig med, at skattesagen har eskaleret, for ellers ville det have været hende selv, der kom under heftig beskydning. Nu holdt hun belejligt mund og stillede sig til rådighed for afhøring i sagen. Det er meget ”klog politik” under en retrograd Merkur, som går direkte igen i næste uge.



Republikanernes kandidat

Der er opstået spænding om, hvem det bliver, og der er to realistiske kandidater tilbage, Romney og Gingrich, hvor Romney astrologisk set vil være det bedste valg, fordi hans modkandidat løber ind i en kraftig Neptun-spænding. Det er ganske vist først efter valget, så han KAN muligvis godt vinde, men både han og landet vil løbe ind i problemer, hvis han skulle vinde præsidentvalget, men det tror jeg ikke sker. Romney vil altså have de største chancer for at slå Obama, men det tror jeg heller ikke sker. Men man kan sige det på denne måde, hvis man skulle rådgive republikaner astrologisk:

Vælg Romney og hav en chance

Vælg Gingrich og vær sikker på, at han taber præsidentvalget. 



Merkur går direkte igen den 14. december kl. ca. 02.12

mandag den 5. december 2011

Kommentarer 49

Abonner på Ugekommentarer 
og undgå forsinket udlægning her på bloggen ... !!
Nedenstående kommentarer blev ikke lagt på bloggen i går grundet forsinkelse og ekstraordinær travlhed. Nåede kun at sende ud til abonnenterne, da jeg skulle have en masse klar til layouteren på Astrologimagasinet HOROSKOPET, der er ved at blive færdigproduceret nu. Beklager, men du kan undgå denne situation ved at abonnere. Abonneter prioriteres højt, selv i nødsituationer som i går.
Ved at abonnere undgå du OGSÅ at skulle gå ind og tjekke, om der er lagt noget på om søndagen. Det sker nemlig på vidt forskellige tidspunkter, nogle gange endda om lørdagen. Når du abonnere, får du det allerførst og kan derved også nå at besvare de konkurrencer, hvis antal vil stige støt i fremtiden. Husk i øvrigt, at man kan abonnere med stor rabat på PSYKOLOGI lige nu.

HUSK, at nedenstående konkurrence ER overstået nu, beklager. Det gik hurtigt i går.

Konkurrence

Magasinet PSYKOLOGI har sat 8 blade af det nyeste nummer i spil til de første, der sender en mail til astrologi@astrologihuset.dk

Nummeret indeholder en længere artikel, bl.a. med forudsigelser om 2012 af Maya Fridan, Ulrik Golodnoff og Karl Aage Jensen. Men altså kun til de første 8, ellers kan bladet købes i kiosken. Der er stor rabat Læs mere på dette link:





Nyheder

Vi er i Astroshoppen begyndt at sælge karameller af fineste kvalitet fra Karamelleriet. Dog endnu ikke på nettet, kun i butikken på Østerbro.

Der kommer ting direkte på bloggen i ugens løb om de mange spændende ting, der sker lige nu. Herunder VM i håndbold.

Ugehoroskoperne for alle tegn ses sidst i dette blog-indlæg.




Ugen der kommer

Ugen er præget af Mars-spændinger, der kan sætte temperamenterne i kog, og er der hektisk aktivitet i det meste af ugen. Måske kommer Mars bl.a. til at præge klimatopmødet.

Mandag er Mars med i spændinger, så der knokles bravt på jobbet og derhjemme, sæt farten ned iblandt.

Tirsdag har samme tendens, men her står Månen sammen med Jupiter og giver humør og optimisme. Doig vokser træerne ikke ind i himlen, da den samtidig er i spænding til Saturn.

Onsdag er Månen med i en jord-stortrigon og det blødgør sindene og giver ro på.

Torsdag sænker der sig lidt mere ro sig over tingene.

Fredag går Månen ind i Tvillingerne og giver utålmodighed. Kommunikation og trafik kan lide lidt under dette, da den er i spænding til Merkur, Tvillingernes planet.

Lørdag er nok ugens mest hektiske, da Månen glider ind i et storkvadrat til Solen og Mars. Pads på temperamenterne.

Søndag er Månen i stortrigon i lufttegn frem til ca. kl. 13, og det er meget fint for kommunikationen. Måske ugens allerbedste dag, hvor tingene glider.




Skæbnernes tid

U-Troelssagen – Pluto igen på spil

Endelig kan Thorning ånde lettet op – eller som vi siger her i huset: Lette åndet op – for endelig er der noget, der bryder strømmen af løftebrud, ubehagelige personsager og dårlige meningsmålinger. Og det er endda hende selv, der er årsagen til det. Bedre kan det næsten ikke være. Nu er skuden vendt, og hun er på vej ud af SIN Pluto-periode. Poulsen er på vej ind i sin. Eller rettere: Han har været i den i et stykke tid - helt præcist, fra da han modtog et Rolex-ur i gave, vistnok fra en arabisk minister. Det blev pænt leveret tilbage, før det blev til en større sag i pressen, som ved samme lejlighed gav ham tilnavnet Trolex.

Poulsens forvandling var begyndt, og det er i al sin gribende enkelhed det, som er Plutos fornemste ærinde. Det er ikke altid let at håndtere det, men især folk i fremskudte positioner er udsatte. Spørg bare Brixtofte, Schlüter, Fogh, Søvndal, Engell, Ninn Hansen. Listen er meget lang, men sikkert er det, at alle sagerne er begyndt med Pluto-effekten. Nogle gange er det Neptun, men Pluto er så kraftig og synlig og påvirker alle, der får den ind over i livet. Lige nu er det eksempelvis alle, der er født i slutningen af månederne marts, juni, september og december. Pluto er i spænding til Solen i alle disse horoskoper, men der findes jo andre planeter, den kan spænde op. Derfor er det ikke udelukkende de folk, der er født i de fire nævnte perioder, der er i transformationszonen og får et tilbud fra Pluto, som det er svært at sige nej til, selv om mange meget gerne vil. Ja, faktisk er det ret umuligt at sige nej, for så kan konsekvenserne blive endnu større end ved et tidligt ja. Man må krybe hurtigst muligt til korset og fortælle hele sandheden – intet andet. Fri for subjektivitet og udenomssnak. For eksempel: Jeg gjorde det! Eller det modsatte, naturligvis. Det skal blot være ærligt helt ind til benet. Ellers får man med Pluto at bestille. Tell the Truth, and nothing but the Truth. Som Bjarne Riis gjorde det i sin tid, ganske vist meget forsinket. Men bedre sent end aldrig. Han kunne have sparet sig selv for mange problemer, hvis han havde sagt det med det samme. Men han var jo også en mand i en fremskudt position, og så KAN det være sværere.

At fortælle den skinbarlige sandhed og komme videre er Plutos tilbud. Og tager man pænt imod tilbuddet og tager tyren ved hornene, så er det ikke blot Pluto, der jubler. Det er respektaftvingende ud over alle grænser, og folk vil normalt sige: Han er et mandfolk! Det er det enkleste og letteste på langt sigt, og det vil blive belønnet resten af livet. Og vigtigst af alt: Man kan se sig selv i øjnene og glæde sig over sit ny- eller tilbagevundne liv. Et liv på helt nye præmisser, hvor uærlighed er en by på en fremmed planet.

Troels Lund Poulsen er født den 30. marts 1976 i Vejle, og han udmærker sig ved at have en firdobbelt Pluto-effekt. Det er MEGET sjældent at se SÅ mange Pluto spændinger i et horoskop på én gang. Derfor skrev vi også tidligere, at der vil ske store ting i hans liv. Privat eller professionel – eller begge dele. Ikke nødvendigvis med skyld i den pågældende sag, men hvis det ikke er dette, så er det blot noget andet, der kommer til at ske. Et nyt liv skal der til, når Fugl Fønix spiller med.  Kun på den måde får han mulighed for at komme ud af sagen som – i det mindste - en vingeskudt politiker, der taber muligheden for at blive kronprins i sit parti – og som skal trækkes fri af dyndet af en ualmindelig stærk traktor med mange hestekræfter. Et politisk selvmord er så under opsejling. Muligvis HAR han forpasset denne mulighed, men igen: Bedre sent end aldrig.

·         Han har måske bedrevet groft magtmisbrug, men under alle omstændigheder er det katastrofal håndtering af en sag, som ikke burde være nået så vidt. Nu må vi se Poulsens forklaring, måske er der andre, der kan have haft en afgørende finger med i spillet, så det er korrekt, hvad han siger: At han ikke har noget at skjule. Måske vil han med sin gådefulde optræden forsøge at holde hånden over en anden misdæder længst muligt. Jeg tror ikke det kan være Peter Loft, som har et fint horoskop lige nu, men han HAR jo haft en finger med, som kan betyde et farvel, men så får han sig hurtigt et nyt job. Vi mangler dog fødselstiden. Men det må være sikkert og vist, at Poulsen har en central person i tankerne. Ellers ville det være det rene galimatias.

·         Jeg vil ikke vurdere, at der kommer en rigsretssag, som flere er fremme med - og selv om sagen ikke er god for Løkke, har han også et udmærket horoskop for tiden, der kan sørge for, at han ikke blive fedtet alt for meget ind i den væmmelige sag.

Men Troels, hvis det er som du siger, at du ikke har noget at skjule, hvorfor kommer du så ikke bare ud af busken og viser dig som et mandfolk? Skulle bare hilse og spørge fra en af mine planetariske venner.



EU og euroen – Pluto på spil

Den kommende uge bliver en skæbneuge for både EU og euroen. Der skal træffes beslutninger, som kan forandre EU for altid, og det er hårdt tiltrængt. Især euroen har ladet sig føde med en diagnose, der faktisk var behandlingskrævende lige fra fødslen. Men det var doktorerne ikke klar over (måske ikke engang spin-doktorerne), for de havde ikke set en sådan skabning før. Måske var de også euro-foriserede oven på den epokegørende nyskabelse fra 1999, som ikke engang var født i Europa, men i Australien – downunder. Det sved til møntenheden, som nu selv er ved at dykke til downunder. Det skal nærmest ske et UNDER, hvis euroen skal reddes op af hængedyndet.

Nå, men nu er euro-sygdommen diagnosticeret, det tog sin tid. Men sygdommen har vist sig at være smitsom i en grad, så det bliver et spørgsmål, om man kan nå at finde en virksom vaccine. Det er dels de syge økonomier i Sydeuropa, der har ramt euroen og er ved at lægge den helt ned. Men selve diagnosen er af ny karakter i patologisk henseende: Den hedder tillids-syge eller tillids-lidelse – i fremtiden forkortet til tillidelse.

EU er i sin alvorligste krise nogensinde og bør udvise samme mandsmod som beskrevet i Troels-sagen.  Men vi skal nok ikke vente megen nytænkning fra EU´s side. EU er født i Stenbukkens tegn den 1.1.1958 i Bruxelles ved midnat. Stenbukken elsker ikke ligefrem nytænkning, den er mere til lappeløsninger, som bevarer den gamle struktur, men hvor der bygges oven på med hjælpepakker og støtteordninger. Helt uden blik for, at alle syge strukturer skal til serviceeftersyn med efterfølgende reparation. I dette tilfælde en omfattende hovedreparation, for der skal ske ændringer oven i hovedet på de politikere, der styrer EU, hvis automobil snart ikke kan køre længere. Faktisk er den udskiftningstjenlig, så man kan søge braklægningsstøtte til den gamle bil når den byttes til en ny. Man får alligevel ikke meget for den og må endda betale for at komme af med den. Men så får man til gengæld en ny, fuldt funktionsdygtig bil med god manøvredygtighed med et godt vejgreb – og ikke et/en møggreb, som det er tilfældet nu.

EU har også en indbygget skavank, nemlig at konstruktionen ikke er folkets, men politikernes projekt. Derfor vil afstanden altid være stor og uoverstigelig og medføre troværdigheds- og forklaringsproblemer, lige indtil man laver om på konstruktionen, hvor man bør begynde med at udskifte chassiset  - grundkonstruktionen. EU må have sig en ny grundlov, som mindsker afstanden til folket og giver mere nærhed. Jeg ved godt, at EU´s begreb om subsidiaritetsprincippet raskvæk bliver oversat til nærhedsprincippet. Men det er en ubehjælpsom oversættelse, som siger noget om den begrebsforvirring, der let opstår, når kolossen skal spille sammen med fodfolket. Det giver kommunikationsvanskeligheder af dimensioner.

Der er tale om en fejldiagnose fra EU´s side, og så vil den ordinerede behandling naturligvis ikke virke. Kort sagt er der ikke andre behandlinger end et helt nyt og mere demokratisk fundament. De eventuelle traktatændringerne må dog ikke sætte demokratiet i EU næsten helt ud af kraft, hvad der faktisk er en reel mulighed, hvis Merkel og Sarkozy stikker hovederne sammen og dikterer ændringer. Her må vi ikke glemme, at sydeuropæernes gældskrise bl.a. er påført af tysk økonomi, hvad EU´s egen diagnose ser ud til at have glemt. Tyskland fylder så meget i eurozonen, at det er tysk økonomi, der kommer til at dominere totalt i den europæiske centralbank, da man skulle finde en ”one-size-fits-all-rentepolitik”. Den vedtagne lave rente var alt anden, end ”udkants-EU” havde brug for.  Det var faktisk særlig slemt for Irland, der på den måde fik påtvunget en lav rente midt i den højkonjunktur, de var inde i for nogle ganske få år siden. Nuvel, Tyskland har også været lokomotiv i hjælpepakken, så de soner deres gerninger lidt på den måde. Men vel at mærke på et sent tidspunkt i processen – måske FOR sent. Men Tyskland har helt sikkert opført sig bølleagtigt overfor Sydeuopa, og for Tyskland er kursen på euro reelt alt for lav, fordi prisen på euroen over for andre lande har været trukket ned, da svage lande som Italien og Spanien deltog. Hvis der ikke fandtes en euro, ville D-marken sandsynligvis have en kurs, der lå meget tæt på schweizer-francen, med den samme negative konsekvenser, dette har fået for schweizisk industri. Faktisk har Tyskand profiteret helt enormt på den lave kurs, som har medført et eksportboom, der endog er større end Kinas!

Der SKAL altså gøres noget meget effektivt, og bliver resultatet af næste uges forhandlinger ikke en ny grundlov, så braser det hele sammen på et tidspunkt ikke så langt ude i fremtiden. Tyren skal altså tages ved hornene med en hestekur af dimensioner, og det skal ydermere ske på visionær vis – kort sagt: en ny begyndelse. Det vil blive støttet af den planetariske bestyrelse. Selv om en sådan ligger langt væk, i hvert fald lige nu, så må vi huske på, at den faktisk er inden i hver eneste af os. Så det glæder om at gå i gang med en omkalfatring af det fundament, som hele vores økonomiske system er bygget på. Det monetariske må til at lytte til det planetariske. Kom så med den nye grundlov – ellers lurer depressionen. Vi kræver optimismen skrevet ind i loven – gerne mellem linjerne. I kan starte med at operere den syge euro ud af organismen, selv om I så risikerer, at patienten må en tur i respirator. Nu har I fået lektier for til de lange møder. Og send bare en mail, hvis I vil høre om de planetariske krav til vores fælles konstruktion.

Her kan vi sætte vores fingeraftryk fra dansk side med det forestående formandskab i EU.

-          Hvis man gør noget halvt, bliver det sjældent helt. Eller rettere, det bliver ALDRIG helt.

-           

-          Bakspejlets nyheder – pressens udfordringer

-          Her på redaktionen har vi ikke de samme udfordringer som i resten af presseverdenen. Vi bringer nemlig nyheder, før de sker – og ikke efter, som det ellers er kutyme i bladverdenen. Men det er ved at blive håbløst gammeldags, for der er færre og færre, der vil have daggamle aviser: Who want yesterday´s papers? Især i disse tv- og internettider, hvor nyhederne er fremme kort efter, at tingene er sket. Det får alting til at accelerere, og vi oplever sågar nogle gange, at eksempelvis politikere træffer beslutninger for åben skærm.

-          Herhjemme er ingen undtagelse og det falder flot i tråd med landets horoskop, hvor den progressive Venus står på 3. husspids i opposition til Uranus og Pluto – der er brydningstider. Vi kan vente mere bladdød i fremtiden, eller i hvert fald en bladtransformation, hvor aviserne bliver nødt til at fokuserer meget mere på det substantielle stof, så man kan undgå truslen fra de hurtige holdninger og breaking news. Aviserne må gå efter at blive et væsentligt supplement til nettets hurtigtflydende strøm af ufordøjede korte nyheder.

-          Aviserne kan således komme til at fremstå som en forbedret og fordybet udgave og komme til at fremstå som den hurtige presses metabolske og peristaltiske mekanisme – kroppens omsætnings- og fordøjelsessystem.

-          Som det er nu, trækker pressen rundt på en klods om benet, der består af en stor mængde ufordøjet stof, så kom i gang med at tilbyde det, det allerede er en del af jeres kernekompetence.

-          Dette alternativ kan hjælpe læserne til at kunne supplere nyhedsstrømmen og nettets flygtige hukommelse med baggrundsstof af stor lødighed. Alt, hvad der siges og gøres kan googles på nettet i en grad, så enhver udtalelse, facebookopdatering og tv-grimasse kan hives frem til enhver tid og blive holdt op mod personens senere gøren og laden. Helt uden glemslens nådige filter. Verden bliver pludselig tilbageskuende, selv om det var det modsatte, der var meningen. Nytænkning kan derved gå fløjten, og det er ikke heldigt.

-          Den hurtige presse og overfladiske kan så få lov til at besvare de relativt uvæsentlige spørgsmål om hvad, hvem og hvornår, og fordybelsespressen kan forklare det vigtige hvorfor. 



Institutionen Jes Dorph-Pedersen takker af

Han er efter mere end 20 år på TV” om nogen ”Mr. News”. Nu takker han af og skal efterfølge Peter Schmeichel på Viasat Sport. Han skal tage sig af Champions League. Men hvad er det, der er gang i astrologisk set. Jo, Pluto står præcis på hans Saturn lige nu, og måske står Saturn i 6. hus, som er arbejdet. Saturn modtager hele fire harmonier og to spændinger, så noget har helt sikkert været på vej arbejdsmæssigt. Herunder sikkert en gnavende utilfredshed eller at der trods det afvekslende job alligevel har sneget sig noget vanebetonet ind. Nu fik han luftforandring ved at gå ind i noget helt andet, nemlig sportens verden.



Özlem Cekic

Hun kom helt galt af sted i fattigdomsdebatten (Saturn). Det er Saturn der er i spænding hos hende. Lige nu til Mars og Saturn, og lidt senere til Venus i Tyren (penge) og Uranus (hurtige handlinger). Hvis hun er født lige omkring kl. 12.00 står Neptun på hendes DC, og det kan medføre forvirring og kaos, hvad man sandelige må sige, det er blevet. Sagen kommer oven i en masse andre person- og politiske sager for regeringen med de dårlige meningsmålinger.

Cekic er født den 7. maj 1976 i Ankara.




UGEHOROSKOP uge 49 
af astrolog Lykke Larsen
www.kvindetid.dk








onsdag den 30. november 2011

Kollapser EU? Klimatopmøde mm.

Fodbold, klimatopmøde, kollaps i EU mm.



Brøndby-Horsens i Superligaen – det 41. minut

En kamp med overraskelser, skrev vi i søndags. Se tidligere indlæg her på bloggen. Et meget specielt horoskop, hvad kampen også skulle vise sig at blive, endda på det mest specielle tidspunkt i forløbet astrologisk set – det 41. minut.

Kampen blev spillet mandag aften kl. 19.00 på Brøndby Stadion. Men kl. 19.41 skiftede begge akser tegn inden for ca. et halvt minut! AC gik ind i Løven og danne 4 planetaspekter. MC gik ind i Vædderen og stod lige på overraskelsernes planet Uranus. Der kom derved til, at danne hele 4 aspekter HVER!

Faktisk har det vist sig at være langt lettere at forudsige de perioder i kampene, hvor der virkelig sker noget, end det er at have med de specifikke resultater at gøre – ikke mindst for vi mangler data på klubber, trænere og spillere, og det er faktisk mange ting at mangle. Derfor er det dømt til at gå galt nogle gange, selv om det ikke gør det så ofte, som man skulle forvente på grund af, at vi trods alt altid har planetstillingerne på en given dag. De flytter sig ikke nævneværdigt, men det gør akserne, og det giver lidt slinger i valsen.

Tilbage til kl. 19.41: AC og MC skiftede tegn her, og de nye herskere er Solen og Uranus, som er i harmonisk aspekt til hinanden, og både MC og Uranus er i trigon til Solen, som igen står i trigon til AC, selv om der er stor orbis. Til gengæld er det et tiltagende aspekt, og det fremmer virkningen.

Mange ting er i spil i dette horoskop, og det var der sandelig også på banen, for udeholdet scorede sejrsmålet her på en dommerfejl. Oplæggeren til det afgørende mål var offside, da han afleverede bolden til målscoreren. Der var også meget PÅ spil for begge klubber. Brøndby havde mulighed for at lægge luft til nedrykningspladserne, og Horsens kunne indkassere ca. en million kroner, for pladsen mellem de 5 bedste klubber inden vinterpausen. Klubberne tildeles penge af DBU efter deres placeringer i toppen, så Horsens fik ekstra penge i klubkassen gennem sejren, så der stod ekstra meget på spil i kampen.

Så tak for den store erfaring, som kampen gav astrologisk set. Nu ved vi bl.a. også, hvilke kampe, der har størst chance for at medføre afgørende dommerfejl. Horsens burde have vundet med flere mål, men de var ikke skarpe nok, hvilket også ses i spændingerne til Saturn, som står for både begrænsningerne og dommere! Derfor måtte det blive en smal sejr, det er en af erfaringerne fra kamphoroskopet.

Hjemmeholdets tilskuere, og de er josom der altid er flest af på en hjemmebane, er på en måde også symboliseret gennem 7. hus, men sandsynligvis også gennem 4. hus (hjemmebanen) og Månen. Månen står på 7. husspids, så følelserne er kommet i kog hos tilskuerne, som er blevet meget skuffede, fordi Månen stod i spænding til Saturn, som igen stod i spænding til AC. Mange har helt sikkert forladt banen i nedtrykt sindsstemning – eller skal vi sige nedstemt opstand…



Weekendens andre kampe

Det bliver spændende at se, om kampe spillet under en retrograd Merkur, generelt er anderledes i deres karakter end kampe pillet under en direkte Merkur. Denne planet er retrograd 4-5 gange hvert år. Det holder jeg øje med og vender tilbage, hvis der er åbenlyse forskellige, f.eks. i antallet af dommerfejl, røde kort eller skader.

Jeg vil næste år forsøge at tage en kamp stort set minut for minut og på den måde beskrive kampen astrologisk på forhånd. Nu er der ved at være så meget kød på det, at der er basis for noget sådant. Især landskampe vil jeg forsøge at finde tid til at forudsige detaljeret.

Hvad angår de andre kampe i den forgange weekend, så ramte FCK-Køge helt plet. Hjemmeholdet vandt 2-1 efter at have været bagud næsten hele kampen. Men da hovedakserne ramte noget centralt, scorede FCK to gange på to minutter.

Jeg får ikke tid til at gennemgå alle kampene, men det gælder igen for alle målene undtaget et enkelt, at der hver gang er aspekter til mindst en af hovedakserne.



Den retrograde Merkur

Fra den 24. november og ca. 3 uger frem går Merkur baglæns. Det går ud over møder, kontrakter og aftaler samt trafikken, der i dag er generet af strejke i England, så ingen fly kan lande der. I hvert fald ikke i London. Også klimatopmødet lider under det. Men det er fint at skrive kontrakter, bare man ikke skriver dem under…også en ting som testamenter er o.k. i en sådan periode. Og det at skrive, især om fortiden, da planeten går baglæns set fra Jorden. Samfundet kan jo heller ikke gå helt i stå, bare fordi en planet går baglæns. Men mon ikke Breiviks diagnose, som erklærer ham uegnet til straf, skal skrives om? Baglæns bevægelse er rigtig godt til omskrivninger.



Klimatopmødet og ”tipping point”

Mødet startedes den 28. november 2011 kl. 10.00 i Durban. Ikke det værste tidspunkt på dagen, bestemt. Men forudsætninger er desværre, at flere lande blokerer for resultater på disse møder, hvad vi så specielt i København i 2009, hvor der dog var et MEGET dårligere horoskop end her. Nu er AC-herskeren ganske vist i spænding til både Pluto og Venus, foruden en retrograd Merkur, der altid giver vanskelige forhandlinger og aftaler.

Så vi må nok forvente, at klapsalver og fotos ved afslutninger er, hvad der kommer ud af det. Men der skal nok blive sat nogle tidsfrister på, som dog er ganske harmløse. Ikke mindst, fordi de ikke vil blive overholdt på grund af Merkur, som dog står fint til AC, hvad der er opløftende. Så et eller andet kan vi nok forvente os af mødet, selv om det bliver ganske marginalt.

Det er ved at være sidste udkald, hvis ikke udviklingen skal komme ud af vores kontrol. Når vi når det såkaldte ”tipping point” kan vi ikke længere selv kontrollere udvikling – og ingen ved præcist, hvornår man når dette punkt, men vi er ikke så langt væk fra det. Alligevel vælger vi at undlade at gøre noget effektivt ved situationen, det er ganske og aldeles utroligt. Faktisk kan vi endda risikere, at vi allerede HAR nået punktet. Ingen har jo erfaringer med, hvad der sker før og under en sådan proces. Men det anfægter ikke de fleste det mindste. Læs evt. den mere dybdeborende artikel i det seneste nummer af HOROSKOPET: ”Hvad i himlens navn er meningen?”



EU´s kollaps

Vi har flere gange skrevet, at et kollaps er på vej for EU og Euroen. Også i den nye tænketank Mikro med det symbolske navn, læs senere. Enten det eller en total omlægning, hvad der dog ikke er så sandsynlig i en så stor organisation. Krisen varer i det mindste frem til 2015/16, men kan i værste fald løbe helt frem til 2023. Det er Pluto, der er på spil, og den giver sig ikke så let, selv om astronomerne har degraderet den til dværgplanet. Hvis den europæiske centralbank som den sidste redningsplanke ikke kan få skovlen ind under situationen, så kollapser systemet. Derfor vil der blive gjort et forsøg, men viljen mangler til at gøre det, der OGSÅ skal gøres, så uanset hvad der findes på, så er det ikke tilstrækkeligt i denne omgang, da der er fejl i vores finansielle systems struktur, der faktisk SKAL udløse en krise som den indeværende. Vi må til at tænke helt nyt, hvad der også er hårdt tiltrængt. Og gør vi det ikke, får vi med Pluto at bestille.

Vi har sat februar 2012 som den mest sandsynlige måned for et krisehøjdepunkt, men det kan godt blive tidligere.

Tænketanken hedder Mikro, fordi der i fremtiden skal fokuseres meget mere på de nære forhold på alle måder. Og på miljøet. Og på det enkelte menneske. Vi bliver om ikke længe nødt til at skåne miljøet ved f.eks. at handle langt mindre med fjerntliggende lande end det omfang, det haft hidtil. Vi må trække noget produktion hjem fra Kina i stedet for bare at lade dem producere og sender varerne ud på den lange rejse. Dette vil være en fordel på mange måder. Selv tager vi nu også kampen op mod bogklubberne, der ikke er boghandlernes allerbedste venner. Vi gør det ved at tjene meget mindre, men til gengæld kan vi sælge bøgerne til de samme priser som bogklubberne. Kunderne bliver derved vinderne, og sådan skal det også være. Der er også en udvikling, hvor man kan få mode til lavpris, og sådan vil det blive ved med at udvikle sig. Mikrotanken vil brede sig og få udviklingen væk fra de store koncentrationer, storbyer, storcentre osv. De er alt for sårbare, og det vil vi snart se meget mere til.   


Gratis 'Psykologi' 8/2011

Det seneste nummer af magasinet 'Psykologi' rummer bl.a. interviews med astrologen Karl Aage Jensen, tarotlæggeren Ulrik Golodnoff og clairvyante Maya Fridan om, hvad 2012 vil bringe.

Vi har modtaget et tilbud om, at 8 første som skriver til os på astrologi@astrologihuset.dk vil få tilsendt et gratis eksemplar af dette nummer direkte fra magasinets redaktion.



.

tirsdag den 29. november 2011

Sportshoroskoper

Brøndby-Horsens i Superligaen – det 41. minut

En kamp med overraskelser, skrev vi i søndags. Se tidligere indlæg her på bloggen. Et meget specielt horoskop, hvad kampen også skulle vise sig at blive, endda på det mest specielle tidspunkt i forløbet astrologisk set – det 41. minut.

Kampen blev spillet mandag aften kl. 19.00 på Brøndby Stadion. Men kl. 19.41 skiftede begge akser tegn inden for ca. et halvt minut! AC gik ind i Løven og danne 4 planetaspekter. MC gik ind i Vædderen og stod lige på overraskelsernes planet Uranus. Der kom derved til, at danne hele 4 aspekter HVER!

Faktisk har det vist sig at være langt lettere at forudsige de perioder i kampene, hvor der virkelig sker noget, end det er at have med de specifikke resultater at gøre – ikke mindst for vi mangler data på klubber, trænere og spillere, og det er faktisk mange ting at mangle. Derfor er det dømt til at gå galt nogle gange, selv om det ikke gør det så ofte, som man skulle forvente på grund af, at vi trods alt altid har planetstillingerne på en given dag. De flytter sig ikke nævneværdigt, men det gør akserne, og det giver lidt slinger i valsen.

Tilbage til kl. 19.41: AC og MC skiftede tegn her, og de nye herskere er Solen og Uranus, som er i harmonisk aspekt til hinanden, og både MC og Uranus er i trigon til Solen, som igen står i trigon til AC, selv om der er stor orbis. Til gengæld er det et tiltagende aspekt, og det fremmer virkningen.

Mange ting er i spil i dette horoskop, og det var der sandelig også på banen, for udeholdet scorede sejrsmålet her på en dommerfejl. Der var også meget PÅ spil for begge klubber. Brøndby havde mulighed for at lægge luft til nedrykningspladserne, og Horsens kunne indkassere flere millioner kroner, for pladsen mellem de 5 bedste klubber inden vinterpausen. Klubberne tildeles penge af DBU efter deres placeringer i toppen, så Horsens fik et par millioner ekstra i klubkassen gennem sejren, så der stod ekstra meget på spil i kampen.

Så tak for den store erfaring, som kampen gav astrologisk set. Nu ved vi bl.a. også, hvilke kampe, der har størst chance for at medføre afgørende dommerfejl. Horsens burde have vundet med flere mål, men de var ikke skarpe nok, hvilket også ses i spændingerne til Saturn, som står for både begrænsningerne og dommere! Derfor måtte det blive en smal sejr, det er læren fra kampen.

Hjemmeholdets tilskuere, som der altid er flest af på en hjemmebane, er på en måde også symboliseret gennem 7. hus, men sandsynligvis også gennem 4. hus (hjemmebanen) og Månen. Månen står på 7. husspids, så følelserne er kommet i kog hos tilskuerne, som er blevet meget skuffede, fordi Månen stod i spænding til Saturn, som igen stod i spænding til AC. Mange har helt sikkert forladt banen i nedtrykt sindsstemning – eller skal vi sige nedstemt opstand…


søndag den 27. november 2011

Ny udvidet version af uge 48

Dobbelt-cd til Märtha Louises bog

Først god læselyst til de mange, der har købt engleprinsessens bog. Vi har købt nogle af dobbelt-cd´er, der hører til bogen på norsk. Men da det kun er bogen, som er oversat til dansk, har det sikkert begrænset interesse, selv om en del ytrede ønske om at købe denne guidede meditation, da engleprinsesserne gæstede AstrologiHuset. Nu kan den fine cd købes på www.astroshop.dk

Prisen for de to cd´er er 159 kr.




Nederste del af dette indlæg var lagt på bloggen i går inden fodboldkampen, der er forudsagt nederst. Nu ligger både den gamle og den nye version der.




Ugen, der kommer

Mandag er en rimelig dynamisk dag med fart over feltet, men uden at overblikke mistes. Dog vil en del skulle knokle for at få klaret sagerne.

Tirsdag byder stadig på knokleri, men det er udbytterigt, hvis man udviser tålmodighed

Onsdag er en spændende dag, hvor en del har heldet med sig, måske også i spil

Torsdag er en heldig dag, hvor heldet, fantasien og intuitionen er i højsædet

Fredag kan temperamenterne komme i kog, men ellers er gårsdagens energi stadig til stede

Lørdag kan have en uklar kommunikation, især hvad angår følelser. Også en temperamentsfuld dag

Søndag fortsætter det med uro og heftigt temperament, men SÅ slemt er det nu heller ikke på grund af de harmonier, der OGSÅ er. Dog en lidt urolig weekend




Mere succes med at forudsige sportsresultater

Er du interesseret i forudsigelserne om fodbold, gå direkte til bloggen via www.astrologihuset.dk og tryk på den orange firkant på forsiden. Der er virkelig noget at lære for mig i denne weekend, hvor Uranus står MEGET centralt og kan give store overraskelser.

Lørdagskampen blev lagt direkte på bloggen lørdag eftermiddag, og den gik lige efter den astrologiske kogebog med en udesejr til FCM over et fantasiløst OB-mandskab.

Jeg vil forsøge at finde data fra tidligere kampe frem for at lære af dem. I dag begynder vi med landskampen mod Sverige i 2007, hvor den famøse fodboldtosse optrådte, så Danmark blev taberdømt. Og så står det klokkeklart i horoskopet. Ikke, at det VILLE gå galt, men at det KUNNE. Hvis jeg havde været astrologisk coach for landsholdet, ville det have været en smal sag at forudsige den surrealistiske situation, som kunne have været vendt til en fordel for Danmark. For så kunne jeg sikkert have snakket Christian Poulsen og andre fra i en kort periode at passe på sine handlinger og i stedet have gjort noget helt andet, som jeg vil beholde for mig selv. Min drøm er nemlig en dag at finde et superligamandskab, der ligesom f.eks. Roma i begyndelsen af 80´erne gjorde udbredt brug af astrologi. Under træner Nils Liedholm vandt de næsten rub og stub i den periode, både nationalt og internationalt.

Ligger du inde med data på specielle kampe, hører jeg meget gerne fra dig. Som tak vil jeg afsløre nogle flere hemmeligheder!




Mars-raket opsendt på stærke Mars-aspekter!

Lørdag den 26. november 2011 kl. 10.02 lokal tid blev en raket sendt af sted mod planeten Mars fra Cape Canaveral i Florida. Raketten hedder selvfølgelig Curiousity.

Bortset fra, at Merkur går retrograd, står det meste fint i horoskopet, især Mars, som kun får en spænding fra Solen. Ellers er den med i en stortrigon til Jupiter (lange rejser) i 12. hus og Pluto/Venus-konjunktionen i Stenbukken. Flot.

Universet symboliseres gennem 12. hus, og her står hele 3 planeter samt Merkur i k0njunktion med selve husspidsen, godt nok inde fra 11. hus. Teknikplaneten Uranus står i trigon til Solen. Den er dog i spænding til Måne/Venus/Pluto-konjunktionen, så den undgår ikke tekniske problemer under vejs. Uendelighed er også 12. hus.

Jupiter (lange rejser) står på 4. husspids (opsendelsesstedet/hjemstedet). Den modtager tre flotte harmonier samt en opposition til Saturn (tålmodighed) i 9. hus (de lange rejser igen). Saturn er AC-hersker og derfor meget væsentlig.

Det tager otte måneder at nå frem til Mars, og det samme er tilfældet på hjemturen. Man påregner at lande den 5. august 2012, der må vi lige se på senere, hvad der ligger af udfordringer her.




Fodbold

Den astrologiske vurdering af kampen i går blev lagt på bloggen i går. Jeg tog udgangspunkt i en udesejr, selv om FCM ikke har spilet særlig godt i de seneste mange kampe. OB har også været nede, men vandt i sidste rundt ude over Horsens, så mange troede, at skuden var vendt. Men kampen fulgte altså astrologien flot med en udesejr på 2-3. En vigtig detalje er, at AC-herskeren Merkur går retrograd i denne tid. AC symboliserer hjemmeholdet, som gjorde alt andet, end træneren havde trænet med holdet.

DC (udeholdet) rammer ved første mål kl. 17.35 midtpunktet i Venus/Pluto-konjunktionen. Ved næste mål er det MC´s tur til at aktivere den nævnte konjunktion, og samtidig ger den gået i godt aspekt til Jupiter. Ved næste mål er MC i spænding til Solen, og ved næste igen i sekstil til Pluto. Ved det sidste mål, var der kun MEGET svage aspekter til MC og AC.

De andre kampe i Superligaen:

Silkeborg-FCN

Dette er det mest uforudsigelige horoskop, man næsten kan forestille sig. Uranus (uforudsigelighed) står på AC (ganske vist i 12. hus), og den modtager hele tre spændinger og kun en harmoni. Ikke godt for hjemmeholdet, men så står Jupiter i 1. hus og trækker flot den anden vej, da den står forrygende. Bl.a. i trigon til AC-herskeren Mars. Saturn står i 7. hus (udeholdet), og den er fint aspekter, bortset fra en spænding til Solen. Herskeren Venus står på MC i trigon til Jupiter, men både Venus, MC, Månen og Pluto står i spænding til Venus. Bare for at næve det vigtigste i dette ganske uforudsigelige horoskop, der kan gå til begge sider, og det kan blive meget underholdende, men nok en til tider hårdt spillet kamp, hvor den, der er bedst i stand til, at omstille sig og overraske og være opfindsom, vil vinde. Det kan blive til hvad som helst, men hjemmeholdet ER måske en meget svag favorit her, når det hele lægges sammen.



FCK-Køge

Her har udeholdet (bundproppen) mulighed for at overraske og gøre en bedre figur end ventet mod topholdet. Herskeren over DC står nemlig flot, selv om den står i 12. hus. Når det nok alligevel bliver hjemmeholdet, der løber af med sejren, skyldes det ikke alene den store favoritværdighed, men det astrologiske faktum, at den sydlige Måneknude står i 1. hus. Det giver traditionelt store vindermuligheder sammen med, at herskeren over AC står i 7. hus (udeholdet). Men når udeholdet kan gøre en god figur er det fordi Merkur er retrograd, og det svækker hjemmeholdet, da Merkur hersker over AC. Kampen bliver altså mere lige end forventet. Men dog med en hårdt tilkæmpet hjemmesejr som det forventede resultat. Det er ikke nogen walkover for FCK.

SønderjyskE-Lyngby

Her gør næsten det samme sig gældende som i FCK-Køge, da kampene spilles samtidig (kl. 16.00), men alligevel med lidt forskellige horoskoper på grund af de geografiske forskelligheder, som giver en forskel i Ascendanternes positioner på næsten 5 grader. Her har udeholdet dog større chancer for at sejre på grund af Solens tættere kontakt med DC, men det skal holdes op mod en hjemmebanefordel, så mon den ikke ender uafgjort. Men det skal helgarderes. Vil hjemmeholdet vinde, skal der virkelig kæmpen og der skal udvises tålmodighed. Man sal spille sit eget spil uden hensyn til, vad modstanderen kan finde på. Så kan de vinde.

AaB-AGF

Her er Månen AC-hersker, og den står på 7. husspids, hvad der er rigtigt for hjemmeholdet. DC-herskeren står også meget flot, så det giver en lige kamp, men hjemmeholdet har en lille fordel.

Brøndby-Horsens

Her står AC-hersker også på 7. husspids, hvad der plejer at give hjemmesejr, men det bliver MEGET spændende at se resultatet af denne kamp, da der er det meget sjældne fænomen, at AC-hersker og DC-hersker er i spænding til hinanden, og at begge planeten aspekter AC/DC-aksen. Ret eksakt endda, så måske er det igen en uafgjort kamp, hvor hjemmebanefordelen dog godt kan blive afgørende.

Alt i alt er der mange lærerige kampe astrologisk set i denne weekend.



Specielle fodboldkampe astrologisk set

For at lære mest muligt i denne nye disciplin: Astrologisk tipning har jeg besluttet at finde en masse horoskoper frem på tidligere spillede kampe, hvor der er foregået noget mystisk eller fantastisk. Således har jeg gravet en speciel landskamp frem fra den 2. juni 2007 kl. 20.00 i Parken, hvor vi spillede mod Sverige, og hvor den berygtede fodboldtosse optrådte kl. 21.43.

For det første var det meget overraskende, at Sverige let kom foran 3-0. Herefter indhentede danskerne på magisk og dramatisk vis forspringet, og der stod 3-3, men da fodboldtossen havde været i ringen, blev resultatet dømt til at være 3-0 til svenskerne. AC-hersker (hjemmebanen) er Pluto, og her ar vi udfordringen, for den står i konjunktion med Månen i opposition til Merkur i 8. hus. Vi har altså både Pluto, Skorpionen og 8. hus inde, og det står for psykiske problemer, så han har sikkert handlet i affekt. Udeholdet er behersket af Venus, der har en meget smuk trigon til AC, så udeholdet står langt bedst, så fodboldtossen har været NØDT til at komme ind i billedet, så horoskopet kunne komme til at passe.

Tossens handling var forårsaget af, at Christian Poulsen kort forínden havde givet en modstander en såkaldt mavepumper og var blevet vist ud. Dramatisk var det helt sikkert den aften i Parken.

I øvrigt er det et overraskelsernes horoskop, idet Solen står i et t-kvadrat til både Jupiter og Uranus, og det er Uranus der kan overraske. Og hvad sker der så. Præcis kl. 21.43 løber han ind på, banen, alt imens AC går ind og udløser det nævnte t-kvadrat! Foldboldkampe burde aldrig få lov til at starte på sådanne tidspunkter, hvad mange svenskere dog sikkert ikke er enige i. Hvis kampen f.eks. var begyndt en time tidligere, ville akserne slet ikke kunne nå hen til spændingen, og vi havde været fri for den traumatiske affære.

Gerningsmanden Ronni, kaldet landsforræderen, skal nu have sin dom og stå ret i retten efter en hård og turbulent til med varetægtsfængsling mm.




Danmark og Italien i februar

Det har tidligere været at læse her på bloggen, at februar 2012 ville være en udfordrende måned for vores lille land. Det vil sandsynligvis være udefra kommende udfordringer, hvis sådanne ellers findes i virkeligheden. Alting kommer altid i sidste ende fra os selv, det gælder ikke kun personer, men også lande. Så lad os sige, at det TILSYNELADENDE kommer udefra. Eksempelvis fra Middelhavslandene, som alle fire har stærke spændinger i deres horoskoper. Grækenland, Italien og Portugal har besøg af Pluto, og Spanien har det af Neptun (kun et enkelt aspekt), så Spanien har størst mulighed for at slippe ud af gældsfælden, men det er ikke nemt.

I Danmarks horoskop er der spændinger fra alle de fire yderste planeter: Saturn, Uranus, Neptun og Pluto i hele 2012 og lidt ind i 2013, så den alvorlige situation i Sydeuropa kan ikke undgå at ramme os herhjemme, og det kan endda komme til at ramme hårdt. Det går heller ikke godt i USA, selv om det ikke er nær så slemt som i Middelhavslandene. Det er her, begyndelsen af 2012 især kommer ind i billeder. Der er en afgørende periode for, hvordan vi skal klare det.

Som nævnte i tidligere artikler kan meget opnås ved en omlægning af skatten. Man kunne trappe alle fradrag ned i løbet af fx 30 år, så ville ikke mange mærke det nævneværdigt. Især ikke, hvis man regulerede det i skatteprocenten. Dernæst kunne man lægge skattebetaling over på de samfundsskabte værdier som f.eks. jord- og ejendomspriser, der på trods af faldet i de senere år stadig er steget vildt og voldsom set over bare få årtier. På den måde kunne man sætte skatten på arbejde kraftigt ned. Da vi er en lille nation skulle det helst forgå i samarbejde landene imellem, fx EU. Er dette ikke muligt på sigt, må vi foregå med et godt eksempel. Så går det ikke så hurtigt, men det vil alligevel have en vis effekt. Skat på spekulationsgevinster generelt er også oplagt at se på i den forbindelse.

Læs i øvrigt artiklen ”Hvad i himlens navn er meningen” i det seneste nummer af HOROSKOPET.




Et eksempel

Her kommer et eksempel på, hvordan man helst ikke skal bære sig ad, hvis man skal komme godt ud af krisen, hvad der stadig er muligt, men kun gennem bevidst handling.

Skrot de langsigtede målsætninger

Denne overskrift stammer fra en af landets mest magtfulde bestyrelsesformænd, Vagn Sørensen, og magen til visionsløs sludder skal man lede længe efter. Det eneste gode ved det er, at man måske så bliver bedre til at leve i nuet, men Sørensen glemmer totalt, at der er noget, universet vil vise os deri, at verden nu er blevet så kompleks, at det er umuligt at forudsige noget på længere sigt. Derfor opfordringen til at tænke kortsigtet. Han har naturligvis set ud af øjenkrogen, at næsten alle økonomiske prognosemagere gang på gang tager fejl i deres vurderinger. Men at dette skulle medføre en fejlslutning – ja, faktisk kortslutning - som ovenstående er næsten utilstedeligt. I hvert fald svær at bære, når man betænker, at netop folk som han burde gå forrest i kampen for at opbygge en bedre verden. Der er altid en vej ud af et hvilket som helst morads.

Det er tydeligvis udelukkende den materielle verden, Sørensen sigter til. Og så er tankegangen automatisk fragmentarisk. Sørensen overser helt, at når der er kaos, så opstår muligheden for netop at tænke både dybt og langt ved at stille de fundamentale spørgsmål: Hvad vil vi dybest set med vores liv? Er det ikke lykken, alle stræber efter? Og mon denne lykke ligger på det fysiske plan? Næppe, og det er i al sin gribende enkelhed de signaler, vi nu får tilsendt fra Universets Leveringsservice. Lad os sammen træffe nogle afgørende valg, som rækker langt ud over den materielle verden. Kun på den måde kan vi trække os selv op ad moradset, som vi her til lands ikke befinder os i endnu. Men det vil uundgåeligt blive konsekvensen, hvis vi ikke træffer nogle store og afgørende valg, og stille og roligt går efter at gennemfører dem. Faktisk kan det gøres let og blidt, men venter vi for længe, så klapper fælden – herunder gældsfælden, som mange lande allerede er fanget i, og det kan ikke undgå at påvirke lande med relativ sund økonomi – efter de nuværende forhold, vel at mærke. For der er mange tegn på usundhed i vores nuværende økonomi i Vesten, og det er den sygdom, vi nu har mulighed for at operere ud af patienten.

Sørensen har dog nogle gode råd om, hvordan erhvervslivet skal agere på kort sigt. Det handler om god kommunikation, skarp strategi, at aflæse trends, så man kan lægge den rigtige strategi, at være en omsorgsfuld og multiscenarisk leder. Her sneg der sig lige et helt nyt ord ind i erhvervsordbogen, som betyder, at man kan arbejde med flere scenarier ad gangen. Fremtidens ledere vil gå et skridt videre og blive omniscenariske: At tage ALLE scenarier i betragtning. Det vil dog ganske mere overskueligt til den tid, da et væld af nutidige scenarier vil falde bort grundet utilstrækkelighed og visionsløshed. Eller blot det at være i harmoni med de universelle love.




Lagt på bloggen i år inden kampen sammen med ca. halvdelen af overstående:

OB-FCM

Eneste lørdagskamp er denne, der starter kl. 17.00. OB burde have den bedste dagsform, men horoskopet viser i det mindste, at hvis ikke FCM kan få gang i spillet med et sådant horoskop, så går der længe, før det kommer.

Der er to planeter i 7. hus og to mere i nærheden af husspidsen. Jupiter er hersker overhuset, og den står flot, dog i 12. hus, så den må stå på udesejr, men jeg garderer med et kryds.









UGEHOROSKOP uge 48 


af astrolog Lykke Larsen
www.kvindetid.dk