søndag den 22. juli 2012


De 5 største flop i Ned-Touren

Hvor floppede netop disse ryttere? Evans var nok det største flop, idet han kommer i mål ca. et kvarter efter vindere, og han vandt sidste år. Det har nok ham et forventningspres, som vil være til stede astrologisk set, hvis han fx er født i minutterne omkring kl. 12.00 middag. Så er Pluto i spænding til en af hovedakserne, og det er ikke befordrende. Men desværre kender vi ikke fødselstiden, så den astrologiske forklaring må stå hen i det uvisse.15 7 1982

Philippe Gilbert

Han er langt mere tydelig, idet Saturn køber hen over Pluto og sende ham i defensiven. Progressive Venus er også i spænding til Saturn og giver en krise.

Levi Leipheimer

Han er også i defensiven, idet Saturn står på hans Uranus og Uranus er i spænding til Saturn, noget lignende Gilbert.

Matthew Goss

Og i defensiven, idet progressive Sol står på Saturn.

Denis Menchov

Han havde et aspekt, jeg havde overset: progressive Venus spænding til Neptun, men det havde ikke behøvet at betyde en så markant nedtur, så han har helt sikkert nogle akseaspekter, vi ikke kender på grund af det manglende fødselstidspunkt.

lørdag den 21. juli 2012


Touren - Bradley Wiggins og hans vindundercykel

Jeg havde ikke troet det, selv om han var eksperternes forhåndsfavorit. Det ser ud til, at Wiggins vinder Touren i år. Ikke fordi han er bedst, men fordi han dels har en cykel, der er intet mindre end et teknologisk vidunder. Alle på hans hold har en sådan, og det gør, at de er stærkest. Selv de bedste cykelryttere ville være chanceløse, hvis de ikke kørte på en højteknologisk vidundercykel med en vægt på mindre end syv kilo.

Desuden har han verdens bedste hjælperytter i Chris Froome, hvis chance ligger i dag på enkeltstarten. Men han vinder kun, hvis Wiggins har en decideret dårlig dag, så det hele er faktisk afgjort, medmindre der løber en sort kat over vejen. Faktisk er hjælperyttere meget stærkere end kaptajnen, men hvad hjælper det, når han ikke MÅ vinde, medmindre den anden snubler eller styrter? Så Wiggins ER ikke den bedste, og det er det, horoskoper fortæller, men som man kan glemme at tage i betragtning på forhånd. Man kan sagtens vinde selv om man ikke er den bedste, når bare man er kaptajn. Ellers havde han ikke haft en kinamands chance med et sådant horoskop. Der kommer sikkert til at ske det efterfølgende, at han mister sin lederstatus på holde, og DET vil være et stort nederlag, og så kan man jo sige, at han har tabt alligevel. Det kan så være, at han ikke vil acceptere en degradering og gå over til at andet hold, der kan tilbyde ham lederrollen. Og her er hans mulighed, for der er hold, der kunne trænge til en som Wiggins. At det så ikke vil være det klogeste at købe ham lige nu astrologisk set, det er en anden sag.

Menchov og Evans

Menchov har en fint horoskop i år, og når han ikke kunne vinde med dette, vinder han aldrig. Evanjs stod også fint på forhånd, men havde svært ved at leve op til podiefavoritværdigheden. Næste år er horoskopet dalet lidt, og så vinder han ikke der heller.

Rigtig positivt

I dagens udgave af Politiken er der kedelige indslag om biografmorderen i USA, situationen i Syrien m.m.

Men her skal der fokuseres på det positive, som mest handler om to ting, som begge har med det ægte og det naturlige, som vi har bragt mange indslag om.

Det ene indslag handler om, at meditation kan hjælpe kræftsyge. 35-40% af de kræftsyge har alvorlige symptomer på stress, angst og depression. Systematisk træning i mindfulness dæmper symptomer mærkbart. Det handler om at leve i nuet, stoppe op flere gange om dagen og bl.a. spørge sig selv, hvad man føler, og hvor man er. Også motion er væsentligt sammen med, at det at trække vejret kan styre angsten – kom tilbage til det naturlige og ægte.

Dette skinner især igennem i artiklen med de to overskrifter: Vi jagter det ægte og Forbrugerne vil have den ægte vare. Når det, vi forbruger, er ægte, så er vi også selv ægte. Stenaldermad, naturfitness og hjemmestrik hitter. Det negative synspunkt kommer fra en ekspert, der siger, at jagten på det ægte er dømt til at mislykkes. Men vedkommende kender jo heller ikke til Pluto. Og for den sags skyld heller ikke de andre planeter, som i sidste ende sætter deres vilje igennem via de universelle lovmæssigheder.

For nogle år siden bragte vi i HOROSKOPET en artikel, hvori vi kom ind på, at vigtige kodeord i fremtiden ville blive oprindelighed og ægthed. Det er begyndelsen til denne tendens, vi ser nu, hvor tv også hitter med udsendelser, der spænder fra Bonderøven til Blomsterberg. Det enkle liv, vor der er tid til tingene, også til at nyde et godt måltid på en stille og andægtig måde. Nærheden og langsomheden kommer ind i billedet, og man behøver ikke at flygte til eksotiske feriemål, som nogle gør - ofte flere gange om året. Det belaster miljøet, og den dag er ikke fjern, hvor der må lægges restriktioner på folks rejselyst. Og hvis vi bliver for ”dygtige” til rejseriet, kan det efter min vurdering risikere helt at blive forbudt med ”al unødvendig udrejse”, hvad en stor del af rejserne strengt taget nok er. Især, når vi mindsker importen og får gang i egenproduktionen på det helt rigtige grundlag.

Vi er lidt på vej tilbage i tiden før industrien afløste håndværkeren, anonymiserede produkterne og gav dem mindre smag og andre særkender – og fremmedgjorde forbrugerne. Reklamer bidrager til forherligelsen af industriprodukterne, selv om man også her er begyndt at bruge ufine tricks som når Arla lader en landmand læse op for sin ko. Den slags burde forbydes for industrivarer, selv om nogle er mere bæredygtige end andre. Fødevarernes smag er på vej til at blive endnu dårligere, hvis vi bliver ved med at købe supermarkedernes standardvarer.

Eksempelvis er det fuldstændig korrekt, at jordbær smager af mindre og mindre end tidligere, fordi man gør brug af ”forædlede” sorter, der bedre tåler det moderne samfunds logistik og opbevaring – og dermed holdbarhed. Sorter som Dybdal og Senga Sengana er røget helt ud af sortimentet, hvilket er synd og skam. Men det er fantastisk, at man stadig kan få de gode, gamle bær i nogle gårdbutikker. En af de grøntsager, der har mistet mest smag, er efter min mening radisen. Det er ganske enkelt nedslående, hvad man kan købe friske varer i et supermarked i dag. Men det ser nu endelig ud til, at der kommer gang i sagerne. Læs også tidligere indslag om den tid, hvor storbyerne vil begynde at miste en del af sin nuværende, enorme tiltrækningskraft.

Naturen er også det bedste fitnesscenter, og så er det gratis og har ikke neonlys eller andre kunstigheder. Her findes alle mulighed for at dyrke samtlige motionsformer – og så er det naturligt. Også smide ud-kulturen skal have et skud for boven. Her er bevægelse ”Stop madspild” på banen og gør det rigtig godt.

Biografmordene i USA – symbolsk 911

 Kun to dage før etårs-dagen for Breivik-massakren skete noget tilsvarende i Aurora, Colorado. Den 20. juli kl. 00.39 begyndte en mand at myrde løs på biografgængere som skulle se premieren på den nyeste og sidste Batman-film. De besøgende troede først det var en del af premieren, en happening, men de opdagede ret hurtigt, at det var blodig alvor. Mindst 12 blev dræbt og mange såret. Astrologisk set var det et udslag af den i midten af kuli eksakte T-kvadrat mellem Mars (krig, voldsomhed, våben), Uranus (det pludselige, lynet slog ned) og Pluto (død). Manden boede i nærheden og havde armeret sin lejlighed. Det kan tage flere dage for politiet at komme ind i den for at disarmere den.
I horoskopet på selve dagen udløser MC spændingen mellem Solen og skæbneplaneten Saturn, så det er kraftige sager, der er gang i.

Jeg lagde mærke til, at hans bil havde nummerpladen med tallene 119, og det kan ligge symbolik i dette, hvis jeg ellers så rigtigt i farten.
Som vi skrev i ”Ugen, der kommer” de seneste par gange, ville der være kraftige spændinger i det meste af juli, især i dagen med Saturnspændingen. I morgen kan vi så ”fejre” årsdagen for den norske massakre. Også Touren har været dramatisk, og der har været mange ulykker, især de tre piger, der døde i Vestjylland og den lille dreng på Sjælland, der druknede. Det er ikke meget positivt, og dog, læs det kommende indlæg om, at forbrugerne nu går efter de ægte varer. DET er virkelig en solstrålehistorie.

Og så må vi prise os lykkelige for de harmoniske aspekter mellem Jupiter, Venus, Månen og Merkur. Hvis de ikke havde været det i går nat, kunne det være gået meget værre. 

fredag den 20. juli 2012


Fodbold uge 29

Silkeborg-Horsens 20.7. kl. 18.30

Det er stadig i perioden for lidt ekstreme resultater, men nok ikke i denne kamp, der ser ret lige ud. Faktisk er det Horsens, der står bedst astrologisk, men Silkeborg er på hjemmebane, så mon ikke det bliver uafgjort, måske 1-1. Nok den sværeste kamp at bedømme, for Horsens har også en chance her. Hvis de også taber denne kamp, ser det astrologisk ikke godt ud for resten af sæsonen.

Afgørende tider: 18.50-19.15 (meget vigtig), 19.25-19.35 (vigtig), 20.00 (ikke SÅ vigtig). Jeg siger X

FCM-FCN 21.7. kl. 17.00

Begge hold var impliceret i tjubang-kampe i sidste weekend, men sådan bliver det nok ikke her, selv om der i kampen falder en af de mere surrealistiske perioder. På grund af planeterne i 7. hus må udeholdet være klar favorit, hvis vi ser rent astrologisk på det. Men da FCM er svære på hjemmebane bliver det nok kun til en etmålssejr. Vil være godt med halvgardering, men jeg satser 2.

Vigtige tider: 17.20, 17.35-17.50 (der bliver sikkert lagt tid til, for en surrealistisk periode er der tale om her, og den varer til ca. 18.35, der bliver virkelig noget at tale om i halvlegen).

OB-Randers 22.7. kl. 14.00

Her er den klareste favorit: hjemmeholdet. Der er dog ikke så meget power på som der burde, men en sejr på et par mål skulle det nok kunne blive til. Jeg siger 1.

Vigtige tider: Kl. 14.07 (måske det første mål), 14.30, 15.00, 15.15.

SønderjyskE-FCK 22.7. kl. 17.00

Udeholdet burde tage en lille sejr, men skal passe på hjemmeholdet, der er i god form. Ikke noget med at slappe af, fuld koncentration hele kampen. Bør nok halvgarderes, men jeg siger 2.

Vigtige tider: Kl. 17.15, 17.30, 17.46, 18.10, 18.30.



AaB-Brøndby 22.7. kl. 19.00

Denne kamp er virkelig tricky og bør halvgarderes. Men faktisk kan man sige, at det er en af de kampe, Brøndby skal vinde for at komme ud af moradset. Taber de den slags kampe, hvor horoskopet ser nogenlunde ud, ser det ikke godt ud resten af sæsonen. Meget afhænger af, om Krohn-Dehli er med, men det er han nok ikke. Heller ikke selv om han ikke er solgt endnu på spilletidspunktet. I hvert fald vil han blive solgt her i sommer. Jeg siger 1.

Vigtige tider: 19.30, 19.40-19.45. 20.00, 20.35, 20.45. Kampens sidste 15-20 minutter kan blive surrealistiske.

AGF-Esbjerg 23.7. kl. 19.00

En lige kamp, hvor århusianerne nok har en ganske lille fordel, jeg siger 1.

Vigtige tider: kl. 19.15-19.45 (Måske afgørende), 20.25.



Sæsonform spillere SønderjyskE

Fin form: Opdal, Lodberg, Storbæk, Henrik Hansen, Hedinsson, O´Brien, Antipas, Fabricius, Bechmann

God form: Troest, Jonasson, Tjørnelund, Fabricius

Ikke så god form: Daniel Christensen, Hart, Salami, Vibe, Paulsen

Fra 2013 er der mange spillere, der har store spændinger, det tyder på mange skader eller dårligt spil – eller at de ikke kommer meget på holdet:

Hedinsson, Tjørnelund, O´Brien, Bechmann, Paulsen

Spillere der står godt i 2013: Opdal, Lodberg, Storbæk, Henrik Hansen, Antipas, Fabricius

Henrik Bødker spiller dårligt i september, skal passe på skade her.



SønderjyskE-spilleres horoskoper ift. kamphoroskopet i weekendens kamp

Jonas Troest: AC står flot, hvad der er vigtigt, men det slår nogen skår i glæden, at resten er blandet. En rimelig kamp, da han er i god form.

Opdal: AC uaspekteret, men han står en rigtig god kamp

Jonasson: AC flot til Månen, så han er ”in the mood”, så det tegner til en flot kamp.

Lodberg: AC står godt til Jupiter, godt humør, det er rigtig godt. Desværre trækker tre spændinger ned, men det er en godkendt indsats. Han skal ikke lægge sig ud med dommeren.

Daniel Christensen: AC flot til Solen, ellers blandet, så det er maksimalt en middelpræstation.

Tjørnelund: AC på Venus, og det hjælper på de mange spændinger. Nogenlunde indsats, men kan blive udskiftet – hvis han da kommer på banen.

Florian Hart: AC flot til Saturn, stabil indsats, men under middel på grund af flere spændinger. Pas på dommer og knæ.

Storbæk: AC godt til både Sol og Måne! På trods af flere spændinger en godkendt indsats.

Henrik Hansen: AC flot til Månen – er ”in the mood”. Sikkert den bedste spiller på holdet i dag.

Salami: AC uaspekteret, blandet indsats, men godkendt som helhed.

Henrik Bødger: Kun tre planetaspekter, hvad der er meget lidt for den spiller, der er født samme dag og år som Krohn-Dehli. Til gengæld er det tre meget flotte aspekter, så jeg vil håbe han kommer på banen, så vi kan se, hvordan den slags virker.

Hedinsson: AC på Saturn i spænding til Venus, ikke så godt. Bør ikke spille, bliver ellers pillet ud.

O´Brien: AC uaspekteret, men en af de bedste på holdet.

Tommy Bechmann: AC uaspekteret, men hovedsagelige fine aspekter. God indsats.

Antipas: AC på Mars, kæmper som en gal. Mange fine aspekter, men Solen står elendig, så han skal passe på dommeren og ryggen. Ellers fin indsats.

Fabricius: AC flot til Månen, humørspiller, som vil få nogle perioder med black out. Han skal passe på, det ikke får negative konsekvenser. Pas på dommeren og knoglerne.

Lasse Vibe: AC flot til Mars, går i krig, men han skal virkelig passe på skade i denne kamp, hvor en overanstrengelse kan lure, måske ved et hjørnespark.



FCK spillere generel i det næste år – efter skråstregen står kampen mod SønderjyskE

Wiland: Ikke så stærk som tidligere og skal passe på skade. Men ellers er der godt erstatning i Kim Christensen/OK i kampen mod SØN

Kim Christensen: Står til at få mere spilletid. Bedre horoskop end Wiland/Han kan sendes på banen med fordel mod SØN

Lars Jacobsen: Flot, undtagen september/Mindre godt mod SØN, lidt under normalt niveau

Kris Stadsgaard: Flot, bør være i fast startopstilling/Mod SØN en af kampens spillere!

Ottesen: Fint undtagen oktober /Dog bør han ikke bruges i kampen mod SØN, måske går det som indhopper.

Peter Larsson: Fint, men nok ikke med mod SØN

Oviedo: Flot/Mindre godt i SØN-kampen, HVIS han kommer med.

Gamboa: Ikke godt, nok ikke med mod SØN

Claudemir: Under middel indtil sommer 2013, derfor også karantæne nu.

Grindheim: Ikke godt, dog bedre mod SØN – faktisk slet ikke så tosset at bruge ham

Thomas Kristensen: Godt undtagen september/Dog med undtagelse af kampen mod SØN, som er under middel

Vingaard: Havde Neptun i lang tid, hvor han var skadet, men NU er han RIGTIG god, og bliver bedre og bedre. Holdets bedste horoskop/Mod SØN dog kun næsten optimal

Delaney: Flot, også mod SØN

Bergvold: Godt/Dog ikke mod SØN

Abdellaoue: Ikke helt på toppen/Mod SØN svingende

Santin: Ikke ret godt, bør sælges/Bør ikke på banen mod SØN

Diouff: Godt

Doye: Neptun er inde at obstruere, men det aftager snart, sikkert fordi der kommer afklaring om salg/Det gælder også i weekendens kamp.

Nicolai Jørgensen FLOT/Det gælder også mod SØN, men er lidt mere i tvivl, spiller nok lidt dårligere end mod FCM. Toutouh: Godt

Bolanos: Flot/Mod SØN lidt blandet

Cornelius: Fint/ Kommer dog nok ikke med mod SØN

Touthou: Rimeligt, undtagen september/Kan prøves mod SØN

















Den bevidstløse vækst

For at ridse de mange indslag om vækst op, kommer der lige et indslag mere, som vil indskærpe forskellen mellem fysisk og åndelig vækst. Den første er begrænset, og vi har mere end nået grænsen, selv om politikerne messer og kræver, at vi forbruger mere – at vi sætter gang i produktionen og køber mere, selv om vi ikke har brug for mere. Det er derfor det rene nonsens og nedladede holdning overfor deres egen vælgere og befolkning i det hele taget. Og det er alle partier, der mere eller mindre er enige, selv Enhedslisten kræver det selv om det er indirekte og mere acceptabelt gennem kravet om flere arbejdspladser.

Derimod er den åndelige vækst ubegrænset, når man vel at mærke slipper afhængigheden af materiel lykke, som er et meget flygtigt begreb. Det gør ikke mennesker lykkelige på sigt at eje noget. Man må i stedet gå efter at eje FØLELSEN af frihed, DET giver lykkefølelse.

Vi kan ikke forbruge flere fødevarer her i Vesten, endsige biler, køleskabe eller fladskærme. Alligevel får politikerne os til at fremstå som noget nær landsforrædere, når vi ikke får vore dankort til at gløde og forbruger mere. Naturligvis har materiel vækst mening i fattige samfund, men selv her giver det problemer på grund af verdens overbefolkning – en ganske overset udfordring, som naturnødvendigt vil medføre mangel på fødevarer, penge og samtidig belaste miljøet i en grad, vi slet ikke kan forestille os – og hvad værre er: Heller ikke VIL. Det gælder naturligvis kun majoriteten, for heldigvis er behjertede folk gået i gang med at vække politikerne af deres tornerosesøvn, hvor de drømmer om bevidstløse vækststrategier, som kan give pote ved det kommende valg.



Idio10´erne

Når politikerne messer vækst, vækst, vækst – om så Jorden bukker under for det – for at sikre velfærden, er det rent bluff og opium for folket. Jeg har endda hørt et argument om, at der skal vækst til for at sikre miljøet!!! Man skulle tro, at Jorden allerede ER gået under. Enhver fornuft og anstændighed er i hvert fald gået fløjten. Populisme og stemmefiskeri af værste skuffe.  Vi er nu også blevet til gement stemmekvæg og en samling tosser, der ikke kan tænke selv.  Dette årti burde benævnes Idio10´erne.

Man skal naturligvis spare sig ud af en krise og ikke låne sig ud af en krise. Politikerne fortrænger totalt, at papirpenge er et resultat af gæld. Og dette faktum bidrager til, at vi bliver mere letsindige, det er jo kun papir. Hvad værre er, er at systemet også langt bedre kan udnyttes af kriminelle og af spekulanter. Et naturligt pengesystem er et system, hvor værdierne opgøres i fysiske ressourcer. Alt andet vil medføre bobler og kriser, fordi der er tale om kunstige værdier. Systemet fordrer, at vi har tillid til at et stykke papir/pengeseddel eksempelvis er 100 kr. værd. Et eksempel på dette er aktiekurserne, som er mere eller mindre uigennemskuelige for alle. Derfor kan selv eksperter ikke ramme de helt rigtige køb og salg, men hopper ofte i med samlede ben. Det er også tankevækkende, at det kun var astrologer, der forudså den økonomiske krise. Måske var der nogle eksperter, der ikke VILLE, og så er det jo endnu værre. Der er under alle omstændigheder et eller andet ravruskende galt, når SÅ mange eksperter ikke hverken opdager det eller fremkommer med risiciene. Det kan skyldes det hermetisk lukkede finansielle system, som vi har skrevet flere indslag om gennem tiden.

Den materielle vækst er både fordummende og afhængighedsskabende. Derfor må den dø. Mange står i kø for at yde aktiv dødshjælp. Væksten må ligesom alt i den fysiske verden dø på et eller andet tidspunkt. Og den må gerne blive kremeret, så vi kun kan se røgen af den. Det ER er dødskamp, der pågår, for den er begyndt at lugte mærkeligt. Nu må vi se, hvornår den bliver begravet, og hvad der kommer til at stå på gravstenen, men her er et forslag.

Her hviler Væksten – død 2008, begravet 2020 - Halleluja.

Swansea og Zlatan

Laudrup er ved at købe Miguel Cuesta hos Madrid-klubben Rayo Vallecano, og det ligner et bedre køb end de to første spillere, han har købt. Cuesta er født den 21. marts 1986.

PSG i Paris har købt Zlatan Ibrahimovitch af Silvio Berlusconi. Vi har tidligere skrevet, at noget meget vigtigt var på vej for denne klassespiller fra Sverige. Han er født den 3. oktober, og Pluto er derfor på vej ind i spændingen til Solen som ved alle forløb, der er begyndt den dag, uanset tidspunkt og årstal. Når Pluto er forbi Solen, går den i gang med kriseplaneten Saturn, så han skal slås med Pluto i ca. 4 år endnu.  Det er derfor risky business, pariserklubben har gang i her med verdens dyreste spiller nogensinde, når man ser på det samlede beløb alle de gange, han er handlet. Når det hele regnes med, bliver det 1,1 milliard kr. Og årslønnen ligger så højt, at flere franske politikere har protesteret højlydt og mener, at nu er grænset nået.

Ud fra et astrologisk synspunkt, er der meget stor risiko for, at han ikke er så mange penge værd. Ikke mindst ud fra, at kontrakten er underskrevet på en Mars-, Uranus- og Plutospænding. Klubben vil forsøge at stige til at komme i klasse med de helt store europæiske klubber, men det må de nok kigge i vejviseren efter. Jeg vil dog på et tidspunkt lige kigge på trænerens, klubbens og spilernes horoskoper.

onsdag den 18. juli 2012


OL åbning

Åbningsceremonien finder sted i London den 27. juli kl. 21.00. Der er mange fine aspekter til begge hovedakser, og det er heldigt, ellers kunne en del måske være gået galt. Noget vil sikkert kunne gå galt alligevel, for den heftige spænding mellem Mars, Uranus og Pluto er ikke helt overstået endnu.
Det bliver virkelig en beæærkelsesværdig årgang af OL med AC i Vandbæreren. Den 11. august overtager Venus spændingen til Uranus og Pluto. Om natten og om morgenen denne dag står Månen i spænding til Neptun, så her kan sikkerhedspersonalet let være kørt træt. De fine burde sørge for, at de er på mærkerne. Aspektet er et gentagelsesaspekt fra åbningshoroskopet.

Ellers ser det ud til at blive en seværdig oplevelse for både deltagere og tilskuere.

Fränk Schleck dopet?

I går blev den luxembourgske stjernerytter slæbt med på politistationen midt under Touren, men på hviledagen. Han er anklaget for doping.

Astrologisk set er det Neptun der er på spil ved dopingmisbrug, og det er den da også. Neptun er blot en meget tricky planet, der både står for rygter og deres afsløring. Nogle gange sker det, at en rytter med Neptunspænding tages i dopingmisbrug uden at være dopet eller i hvert fald uden at være bevidst om det. Men nu om dage er regler så skrappe, at dette i praksis er ligegyldigt. Doping er doping, og sådan skal det også være. Men det ER vanskeligt med alle de ting, man ikke må spise eller drikke, og de meget små mængder, det handler om. Neptun står også for det at blive forgivet – at nogen forsøger at gøre det af med en eller i hvert fald skade en, og det vil helt sikker kunne forekomme under så store begivenheder, selv om det vil være yderst sjældent.

En russisk rytter er tidligere blevet fældet som Schleck, og han blev frikendt! Under alle omstændigheder kan man komme i forbindelse med doping, og DET er Schleck under alle omstændigheder, bevidst eller ubevidst. Neptun er i spænding til Jupiter, der står for jura og retfærdighed. Man kan også komme ud for justitsmord på en sådan kombination. En dom skal nu falde i sagen, og vi må se, om den række lige så kritisabelt ud som eksempelvis for Alex Rasmussen og Contador. Jeg tror det ikke, for spændingen er overstået om få måneder. Scleck er født den 15. april 1980 i Luxembourg City.

tirsdag den 17. juli 2012


Jyske Bank

Vi har skrevet meget om bankerne og deres situation gennem tiden. Nu har Jyske Bank nedjusteret med hele 900 millioner kr., men de heftige spændinger på himlen er på deres højeste.

Det tør også siges, at Jyske Banks horoskop er spændingsfyldt. Pluto udløser i de næste fem år Saturns spændinger til hele tre planeter: Månen (medarbejderne), Solen (banken selv) og Merkur (kommunikation). Det er en barsk affære, og en eller flere fyringsrunder bliver meget svære at undgå. Der skal en hel omorganisering til, det er ikke nok med en makeover. Hvis man ikke skærer ind til benet, bliver udfordringerne ved i mindst fem år. Uranus er med i det hele også, så nytænkning er en forudsætning for ændringerne. Det skal massiv nytænkning til her. Banken meddeler dog, at det på ingen måde er katastrofalt, fordi det vil vende igen, når konjunkturerne stiger. For det første er det ikke givet, at de vil stige, og for det andet er det klogt at foregribe begivenhedernes gang ved at lytte til, hvad horoskopet siger, og det kræver omstillingsparathed. Også selv om det skulle vise sig, at nogle af de mange penge kommer hjem igen.