Rigtig positivt
I dagens udgave af Politiken er der kedelige indslag om
biografmorderen i USA, situationen i Syrien m.m.
Men her skal der fokuseres på det positive, som mest handler
om to ting, som begge har med det ægte og det naturlige, som vi har bragt mange
indslag om.
Det ene indslag handler om, at meditation kan hjælpe
kræftsyge. 35-40% af de kræftsyge har alvorlige symptomer på stress, angst og
depression. Systematisk træning i mindfulness dæmper symptomer mærkbart. Det
handler om at leve i nuet, stoppe op flere gange om dagen og bl.a. spørge sig
selv, hvad man føler, og hvor man er. Også motion er væsentligt sammen med, at
det at trække vejret kan styre angsten – kom tilbage til det naturlige og ægte.
Dette skinner især igennem i artiklen med de to overskrifter:
Vi jagter det ægte og Forbrugerne vil have den ægte vare. Når det, vi
forbruger, er ægte, så er vi også selv ægte. Stenaldermad, naturfitness og
hjemmestrik hitter. Det negative synspunkt kommer fra en ekspert, der siger, at
jagten på det ægte er dømt til at mislykkes. Men vedkommende kender jo heller
ikke til Pluto. Og for den sags skyld heller ikke de andre planeter, som i
sidste ende sætter deres vilje igennem via de universelle lovmæssigheder.
For nogle år siden bragte vi i HOROSKOPET en artikel, hvori
vi kom ind på, at vigtige kodeord i fremtiden ville blive oprindelighed og
ægthed. Det er begyndelsen til denne tendens, vi ser nu, hvor tv også hitter
med udsendelser, der spænder fra Bonderøven til Blomsterberg. Det enkle liv,
vor der er tid til tingene, også til at nyde et godt måltid på en stille og
andægtig måde. Nærheden og langsomheden kommer ind i billedet, og man behøver
ikke at flygte til eksotiske feriemål, som nogle gør - ofte flere gange om
året. Det belaster miljøet, og den dag er ikke fjern, hvor der må lægges
restriktioner på folks rejselyst. Og hvis vi bliver for ”dygtige” til
rejseriet, kan det efter min vurdering risikere helt at blive forbudt med ”al
unødvendig udrejse”, hvad en stor del af rejserne strengt taget nok er. Især,
når vi mindsker importen og får gang i egenproduktionen på det helt rigtige
grundlag.
Vi er lidt på vej tilbage i tiden før industrien afløste
håndværkeren, anonymiserede produkterne og gav dem mindre smag og andre
særkender – og fremmedgjorde forbrugerne. Reklamer bidrager til forherligelsen
af industriprodukterne, selv om man også her er begyndt at bruge ufine tricks
som når Arla lader en landmand læse op for sin ko. Den slags burde forbydes for
industrivarer, selv om nogle er mere bæredygtige end andre. Fødevarernes smag
er på vej til at blive endnu dårligere, hvis vi bliver ved med at købe
supermarkedernes standardvarer.
Eksempelvis er det fuldstændig korrekt, at jordbær smager af
mindre og mindre end tidligere, fordi man gør brug af ”forædlede” sorter, der
bedre tåler det moderne samfunds logistik og opbevaring – og dermed holdbarhed.
Sorter som Dybdal og Senga Sengana er røget helt ud af sortimentet, hvilket er
synd og skam. Men det er fantastisk, at man stadig kan få de gode, gamle bær i
nogle gårdbutikker. En af de grøntsager, der har mistet mest smag, er efter min
mening radisen. Det er ganske enkelt nedslående, hvad man kan købe friske varer
i et supermarked i dag. Men det ser nu endelig ud til, at der kommer gang i
sagerne. Læs også tidligere indslag om den tid, hvor storbyerne vil begynde at
miste en del af sin nuværende, enorme tiltrækningskraft.
Naturen er også det bedste fitnesscenter, og så er det gratis
og har ikke neonlys eller andre kunstigheder. Her findes alle mulighed for at
dyrke samtlige motionsformer – og så er det naturligt. Også smide ud-kulturen skal
have et skud for boven. Her er bevægelse ”Stop madspild” på banen og gør det
rigtig godt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar