Cypern som formand – Good luck!

Nu er Cypern formand for EU, og der er som bekendt tale om et land i krise. Dette giver visse udfordringer under et formandskab. Men faktisk giver det også muligheder, når Pluto raserer. Den gør det jo ikke for at genere nogen som helst, men den gør – i hvert fald i første omgang - høfligt opmærksom på, at der skal ske noget. Hvis man ikke ønsker at lave om på noget, så er det, at Pluto slår til. Så kræver den store reformer af systemerne, herunder det finansielle område.

Vi har tidligere skrevet, at Euroen var syg ved både undfangelsen og fødslen. Horoskoperne udviser stærke spændinger. Men spændinger er sunde, blot man arbejder med dem. Og det er her, det kniber. Derfor skal der ske store ting ret hurtigt, hvis vi ikke skal styre lige lukt mod katastrofen.

Den medfødte sygdom bestod i, at man ville indføre en fælles mønt uden at foretage en sammensmeltning af en eller anden karakter af landene. Man har sikkert ment, at man jo allerede VAR sammensmeltet i EU. Men det er ikke nogen Europas Forenede Stater som fx i USA. Man gik på kompromis med de faktuelle kendsgerninger. Det var aldrig tidligere lykkedes at indføre en fælles mønt i en gruppe af selvstændige lande. Ikke engang i Skandinavien lykkedes det. Tilbage står alligevel en fælles mønt, kronen – men kun af navn. Det blev forvekslet med en slags frihandelsaftale, hvad det jo langt fra er, når der er tale om så drastisk et skridt som indførelsen af en fælles mønt.

Nu står man altså med de store udfordringer, og her kan Cypern komme til at spille en rolle ved at kæmpe for mere union og i det hele taget en helhedsløsning, som har manglet midt i alle vækstdrømmene. Man havde så travl med at udvide EU, at man har glemt at kigge indad for at løse problemerne hen ad vejen. Jeg vil kalde dette for en vækstboble, der i princippet er det samme som en finans- eller en boligboble. Det er noget, man må tage med, når man ønsker ensidig materiel vækst, se tidligere indslag. Man glemmer helt livets grundpille: At vi også består af ånd og sjæl. Menneskets immaterielle natur må simpelthen integreres i vækststrategien, hvis den skal lykkes. Da materiel vækst har sine grænser, hvad åndelig vækst ikke har, så kalder det ligefrem på problemer, når man ser helt bort fra det væsentligste, nemlig at det er vores sjæl, der har en krop, og ikke omvendt. Nu satser man så bevidstløst på den materielle vækst og tror, at den kan løse krisen, hvad den naturligvis ikke kan, fordi krisen er af langt mere fundamental karakter, end man ønsker at indse. Det er jo ikke penge i ”det der sjælelige område”. Det er det, universet nu råber i de æteriske megafoner, at vi må indse. Men vi er så materielt funderede, at vi ikke ænser advarslerne. Vi må indse, at EU ikke kun er en fysisk foranstaltning. Den må tilføres sjæl for at være levedygtig på den ægte måde. Kun det ægte består for evigt. Nu står vi i stedet med den realitet, der ligger i talemåden: Evigt ejes kun det tabte. Vi bliver nødt til at gennemleve det tab, før vi kommer frem til det ægte og varige.

Det er også DEN menneskelige vinkel, at et land som Cypern nu får mulighed for at bringe til torvs i magtens centrum. Kun en sådan tankegang vil styre Europa i den rigtige retning. Alt andet er kun – ja, en boble. Ganske vist er bobler midlertidige, og dog. Når de opstår med jævne mellemrum, udgør de et forløb, som vi ikke kan se på grund af vores fragmentariske tankegang, som udelukkende fokuserer på den fysiske verden. De to verdener skal, som i mennesket, smelte sammen for at kunne danne en ægte helhed, og det kommer til at ske en skønne dag, men jo længere, vi venter med at indse det, jo større udfordringer vil vi løbe ind i. Det ser grangiveligt ud, som om det er sådan, det kommer til at ske. Vi nægter at se livets realiteter i øjnene. Og det er i virkeligheden her, problemet ligger. På den måde bliver det ganske umuligt at løse krisen efter universelle retningslinjer.

Det er her, tiden efter min mening råber på, at vi tager stilling i stedet for at lave fodnoter. Enten er vi med, ellers er vi ikke med. Og naturligvis skal vi være med i et fællesskab, ligesom som alle ”medlemmer” bør være det. Kun på den måde bliver det kontinuerligt og ægte – to afgørende kvaliteter. Hvis dette kan opnås, hvad det naturligvis kan, hvis der er vilje, så må EU i gang med at finde en form, der virker mindre mastodontagtig og borgerfjern. Og den proces kunne det være passende og flot af et lille land at få skudt i gang.

EU må ikke også blive fodslæbende. Man må tage tyren ved hornene, hvad der vil vise sig at blive afgørende i forsøget på at løse krisen.

Kære Cypern, jeg håber i vil gå i brechen for en reform, der indbefatter den menneskelige vinkel. Kun på den måde kan EU blive et folkeligt projekt, og ikke kun et politisk. Sådan samarbejder man med Pluto, og hvis man gør det, er der ingen problemer. Så slækker den venligt sit ellers så stramme greb.

På forhånd tak og held og lykke med det næste halve år. Det var bare det, jeg ville sige. Hej!