Maya Fridan og Karl Aage Jensen i Århus
Den 15. august er der clairvoyastro-demonstration i Lysets
Hus i Århus kl. 19.30. Astrologien og clairvoyancen går hånd i hånd, og vi
tager alle de eksempler op fra salen, som vi kan nå. Husk dit fødselstidspunkt.
Det er klogt at reservere en plads på forhånd:
Karl Aage Jensen tager klienter den 16. august i Lysets Hus,
send en mail på astrologi@astrologihuset.dk
– så bliver du kontaktet. Du kan også ringe på 36 45 05 45.
Fribilletter til messen i Øksnehallen 28. september
Vi har fået en del fribilletter, men selv et stort antal kan
få ben at gå på, så send en mail og reserver et antal. Så kan du enten hente
dem eller sende en frankeret svarkuvert.
Flotte tilbud juli måned – flere i næste uge
Abonner på Astrologimagasinet HOROSKOPET til halv pris (130
kr.), men få stadig 3 grats horoskoper til dig selv eller andre (værdi 700
kr.). Ydermere får du som abonnent 20% rabat på alle vore fuldprisvarer.
-
Og SÅ til det vildeste: Du får en gratis gave for hver
100 kr., du køber for i selve butikken, eksempelvis: Stjernetegnsparaplyer,
stjernetegnsprismer, stjernetegnsnøgleringe, sten, kuglepenne mm.
Der er mange nye tilbud på vej, men i juli er mange af vore
TILBUD til KUN halv pris, f.eks. hele vores 50 kroners marked af bøger, f.eks.:
(se alle bøgerne på shoppen, men der er priserne ikke rettet, så indbetale på
reg.nr. 3679, konto 1057 8590):
Astrologiens Univers af Karl Aage Jensen, normalpris 358
kr., nu 50 kr.
Astrologi for to 25 kr.
Mit stjernetegn 25 kr.
Astrologiens ABC 25 kr.
Astrologiens grundbog 25 kr.
Min vej til Clairvoyance 25 kr.
Det astrologiske livshjul 25 kr.
Astrologi og penge 25 kr.
Stjernedrys 25 kr. (astrologisk eventyr for børn)
Mit stjernetegn af Liz Greene (astrologi for børn) 25 kr.
Det er bare ganske få eksempler, kom og besøg os og se alle
de gode tilbud.
Læs om EM i fodbold og Touren direkte på bloggen:
Ugens vits
Og så var den om Fisken, der var direktør og stod ved
firmaets fine, nye makulator.
Undskyld, sagde han til den forbipasserende kontorist.
Hvordan betjener man sådan en maskine, min sekretær er gået for i dag.
Nu skal De se, svarede den unge mand. Jeg tænder her, og så
putter De brevet ind der.
Tusind tak, sagde Fisken efter at have gjort dette. Det er
et meget vigtigt dokument, og jeg skal bare have en enkelt kopi…
Ugen, der kommer
Der er ikke mange temaer i denne uge, men vi har da den
flotte trekant mellem Merkur, Venus/Jupiter og Uranus i maskuline tegn, så der
er gang i kommunikationen, ikke mindst på det filosofiske område. Også
nytænkning står flot.
Mandag er en stabil dag med Månen, der står flot til Saturn.
Der kan måske godt være en afsmitningsvirkning fra de store spændinger fra
sidste uge, men de er i aftagende, så det bliver nok ved harmonien.
Tirsdag kan følelserne få et anstrøg af konsekvens og
lidenskaber. Der bliver ikke givet ved dørene, enhver holder på sit og kan
lukke sig inde.
Onsdag er præger af lidt for faste holdninger og følelser,
det kan opleves som stivhed. Men der er gang i snakken alligevel.
Torsdag er en hyggedag, hvor man finder på nye måder at være
sammen på. Her går snakken endnu mere, og inspirationen er i højsædet.
Fredag er en følelsesmæssig stabil dag, nok ugens bedste.
Brug den til hygge og at få lavet nogle ting, der måske har ligget over i nogen
tid.
Lørdag kan byde på følelsesmæssig forvirring, så stol ikke
på det, du ser og hører. Brug intuitionen og fantasien.
Søndag er også en rigtig god dag, især i familiens skød går
det fint. Kunstneriske oplevelser og naturoplevelser er rigtig godt.
Regeringens store udfordringer
Tænketanken Mikro har tidligere skrevet, at regeringen til
næste år vil få seriøse udfordringer, som er endnu større end de nuværende.
Regeringens liv kommer i fare i kølvandet på skatteforliget.
Ellers er ungdomsarbejdsløsheden og uddannelsessystemet den
største bombe under velfærdssystemet. En hel generation er ved at blive tabt på
gulvet både arbejds- og uddannelsesmæssigt. Det stemmer fint overens med
analyser gennem tiden af Danmarkshoroskopet.
Den grønne omstilling af økonomien er afgørende. Som vi har
påpeget, er finans-, fødevare-, råstof- og klimakriserne vævet ind i hinanden,
så man ikke kan øge væksten uden samtidig at øge CO2-udslippet. Spillereglerne
skal ændres fundamentalt, hvis man vil undgå en nedsmeltning af både økonomi og
økologi. Ordene er mange, men ambitionerne er få.
Erhvervspolitik
Hvad skal vi leve af i fremtiden? Selv den borgerlige
regering var handlingslammet, hvad erhvervspolitikken angår. Og nu er det
blevet sådan, at man dårligt HAR noget erhvervsministerium. Der var lige en
kinesisk succes, ellers intet.
Opgør med velfærden
Der skal store reformer til for at sikre velfærden, og her
er regeringen i gang med reformer af førtidspension, fleksjob og kontanthjælp,
men det er ikke noget, der vil batte tilstrækkeligt. Derfor foreslår
Tænketanken Mikro i samarbejde med Pluto at sætte velfærd på hold. Den er
alligevel hovedsageligt kun af materiel karakter, og det bliver man ikke
lykkelig af, og mere vil have mere, så der opstår grådighed og krævementalitet.
Dette kan kun ændres gennem en total reform, en helhedsreform, hvor vi tør tage
et ultimativt opgør med den hidtidige politik, især på skatte- og boligområdet,
hvor det er lettest og hurtigst at sætte effektivt ind med reformer, der
virker, og som kan påvirke alle andre områder i positiv retning. Med
retfærdighed og menneskelighed på disse områder vil meget være nået. I hvert
fald kan man skabe et langt bedre fundament, der kan holde i fremtiden. Det er
tydeligt for alle, at det nuværende system ikke fungerer optimalt. Det har
indbyggede mekanismer, der bliver nødt til at blive luget ud, da de agerer
stopklods i sig selv og medfører jævnlige kriser og bobler.
Læs de tidligere indlæg om, hvor vi styrer hen.
Formandskabet slut for denne gang
Kun et mindretal af danskerne synes, at regeringen har
klaret formandskabet i EU godt. Og perioden bød da heller ikke på nogen
offensiv dansk EU-debat. EU blev ikke et hak mere folkelig. Men hvad værre er
nok, at det blev der heller ikke gjort nogen særlig indsats for, andet end ord.
Vi skrev i december, at regeringen ville klare formandskabet
godt efter omstændighederne, og det synes jeg er gået i opfyldelse. Det VAR en
vanskelig opgave, når EU var – og er – i krise. Det er heller ikke nemt, når
danskernes forhold til EU er så fjernt, som tilfældet er. Og det er heller ikke
nemt, når vi er førende, hvad angår fodslæberi i EU – mest de fire forbehold,
som viser, at vi ikke VIL fællesskabet fuldt ud. Men på den anden side vil vi
heller ikke tage konsekvensen og melde os ud, hvad der ville være det mest
oplagte. Nu må vi så finde os i at være på sidelinjen, selv i en periode, hvor
vores land er tropsfører for hele bundtet. Det er ikke holdbart i længden, så
før eller siden må vi drage en konklusion og tage konsekvensen.
Det var altså på med arbejdstøjet og af med visionerne. Der
kom bl.a. en vækstpakke på plads og vi fik den længe ventede patentdomstol.
Ikke så dårligt endda, kan man sige.
Vi skrev sidste efterår, at Nicolai Wammen ville blive en af
de få ministre, der ville få succes i regeringen. Og det tør siges, han har
knoklet for det på en respektaftvingende måde. Et lige så godt horoskop har
Christian Friis Bach, men jeg har ikke fulgt med i hans resultater på det
seneste.
Nu har Cypern overtaget formandskabet, og det er virkelig et
land i krise. Derfor skal de nok have en støttepædagog eller to koblet på hen
ad vejen. Ligesom Danmark begynder de formandskabet på en Sol/Pluto-spænding,
og det vil også resultere i, at det bedst opnåelige er, at man klarer sig
”efter omstændighederne godt”. Nu er der bare lige det med forudsætningerne –
nemlig, at Cypern er et land i turbulens, så det kan ikke rigtigt sammenlignes.
Det nye formandskab skal have meget støtte for at klare det nogenlunde godt.
Solen er ikke alene i spænding til Pluto, men også til Uranus, så det bliver en
hård tid, EU går i møde i almindelighed, og Cypern med formandskabet i
særdeleshed.
Skattereformen igen
Vi skrev tidligere, at skattereformen ville trække nogle
dybe spor efter sig: At det sidste punktum ikke var sat i den sag. Og allerede
nu er Lars Løkke stået frem og har sagt, at den skattereform, Venstre lige har
indgået med regeringen vil blive lavet om, hvis han igen bliver statsminister.
I politiksproget hedder det at rulle reformen tilbage, eller dele af den –
nemlig de dele, man ikke synes om. Man kan sige, at det jo er demokratiets
vilkår, men jeg vil påstå, at sådan noget er med til at skubbe til
politikerleden. Et forlig må da være et forlig, når man har stemt for det. Hvad
er ellers meningen med forlig? Og hvad med forældre, der slås om forældreretten
og må ende i en løsning på konflikten, hvor begge parter for det meste må give
sig noget. Men så HAR de jo i det mindste en fast aftale. Naturligvis er dette
ikke det samme som en garanti for, at den overholdes i alle tilfælde. Men det
er jo klart, at vi gør det, når politikerne ikke lever op til aftalerne. I
hvert fald er det medvirkende til politikerleden, også selv om vi helt sikkert
har de politikere, vi fortjener. De folkevalgte er blot et spejl af den samlede
bevidsthed i befolkningen. Derfor må de også
navigere på bedst mulige måde.
Et andet billede på den kollektive bevidsthed er de mange
skilsmisser, som jeg var inde på før. Der er en forklaring på, hvorfor det er
sådan i disse tider, men det må vente til en kommende artikel. Det er børnenes tarv, det handler om, mere
end forældrenes, der jo selv har valgt at gå hver til sit. Det skal børnene
betale en så lav pris for som overhovedet muligt. Overholder forlig ikke, eller
er der måske faldet en forkert dom, så bliver børnene til gidsler.
Tilbage står, at man jo skal overholde et forlig som f.eks.
om forældremyndighed. Når retten har talt, må man finde ud af det sammen ud fra
de givne omstændigheder. Det er åbenbart noget andet med vælgerne, hvad der
måske også er naturligt, når vi stemmer, som vi gør. Vi skifter parti, som
andre skifter tøj – hvad der ikke er helt tilfældigt. Vælgerne bliver totaltforvirrede
over og føler det som et politisk eller parlamentarisk overgreb, som man er
magtesløs overfor. Faktisk er der meget store ligheder med et skilsmisseforløb,
hvor der naturligvis står meget mere på spil, nemlig børns tarv. Men det burde
ikke udelukke, at man fra politisk hold begynder at se på vælgernes tarv. Alt
andet vil være – ja, tarveligt!
Tom Cruise skilt igen
De to skuespillere Katie Holmes skal skilles, og nogle mener
at Holmes er en gold digger, der er gået efter pengene. Astrologisk set er der
MÅSKE lidt om snakken. Hun har den beregnende Saturn stående på 2. husspids
(økonomi) i aspekt til Venus (penge). Tom Cruise har det ikke helt på samme
måde – og dog. Han har lavet en fond, hvis formål er at støtte Katie Holmes, og
det ser oprigtigt ud, da han har Neptun i 2. hus (idealisne, menneskelighed).
Samme Neptun står i en fantastisk stortrigon, som gør ham stenrig. Men så får
den lige et aspekt til Saturn, der på skæbneagtig maner giver ham store
udgifter af karmisk karakter. Det ser ud til, at fonden også har karakter af
skattetænkning. Nu sidder han så i saksen, når han ikke længere er gift med
Holmes. Det er parrets fælles luksuslejlighed i New York, der er overdraget til
en fond.
Skat symboliseres af Pluto, der også er inde over i de
fleste skilsmisser, så astrologisk set passer det godt, at han er på vej ind i
en toårig Pluto-periode i lighed med alle, der er født i begyndelsen af juli.
Pluto kræver transformation, og det kan give turbulens i livet. Mange skilles
på den konto. Holmes´ AC er gået i spænding til opløsningsplaneten Neptun, men
ellers står alle hendes transitter meget flot, så hun kommer sikkert hurtigt
over det. Dog ikke på det punkt, der hedder forældremyndighed. Her kan hun køre
det tunge, juridiske artilleri i stilling for at få hele forældremyndigheden over
deres fællesbørn. Det er ikke helt umuligt med de mange harmoniske aspekter i
horoskopet. Cruise har to børn med Nicole Kidman, som begge er adopteret, men
der har ikke været nævneværdige problemer i forhold til Kidman. De har klaret
skilsmissen flot, men denne gang er der en genstridig Pluto, som kan trække
dybe spor af negative følelser efter sig.
Sammenligner man de to horoskoper er der både kærlighed og
passion til stede. Katies AC står lige på Toms Venus, og hendes Pluto står godt
til hans Venus. Hendes Måne står også meget flot til både Toms Venus og Merkur
– bare for at nævne nogle af aspekterne. Altså på mange måder meget fint. Hvad
der er knap så godt, er spændingen mellem Merkur og Pluto. Den skal man altid
passe på i et parforhold, for så kan retorikken pludselig skifte karakter og
blive hadsk. Også Neptun er i spænding til Merkur. Selv om både Merkur og Venus
også får meget harmoniske aspekter, bliver disse udfordret af både Pluto og
Neptun – og det er to af de hårdeste prøver, men kan komme på, hvad angår
kommunikation om meninger og holdninger.
Obamas sundhedsreform
Obama er i modvind med sin
sundhedsreform. Ikke underligt astrologisk set, da Saturn udløser hans spænding
mellem Jupiter, Merkur og Saturn. Alle disse planeter ligger i hans
sundhedshus, og Saturn står for forhindringer eller forsinkelser, så i det
mindste kan han forvente en forsinkelse af sit projekt. Men det kan også vise
sig, at det helt må tages af bordet, fordi det er i strid med forfatningen,
fordi reglerne om obligatorisk forsikring er for vidtgående i frihedens land,
eller fordi retten selv kender reglen om obligatorisk forsikring ugyldig, men
lader resten af forslaget stå. Det sidste vil være den salomoniske løsning, men
dommen afsiges på en dag med meget stærke Pluto-spændinger, og det tyder på, at
reformen tages helt af bordet.
Under alle omstændigheder har Obama på forhånd tabt
mediekrigen om sit prestigeprojekt. Og tages reformen af bordet, så er det
virkelig et svidende nederlag for præsidenten.
UGEHOROSKOP
uge 27 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop på www.kvindetid.dk
VÆDDER
|
Du
vil have stor fokus på dit job og din karriere, også selvom der måske ikke
sker så meget. Du vil bekymre dig og det er svært for dig ikke at lade
tankerne kredse om det, selv om du måske ikke lige ved hvorfor. Familien
kræver din opmærksomhed, men det gør ikke noget, for det er hjemme og sammen
med dem, at du bedst lader op. Du er god til at lægge planer.
PS: Lav delmål.
|
TYR
|
Der
kommer øget fokus på dit daglige arbejde, og dine rutiner i det daglige i det
hele taget. Du oplever, at du får betydelig mere energi og det får tingene
til at gå meget lettere. Du vil få mere tid til dig selv, men det kræver, at
du ikke kaster dig ud i flere opgaver. Du kan lettere end ellers lære nye
ting, og i det hele taget vil din horisont udvide sig i den næste tid.
PS: Du kan få
tingene til at ske.
|
TVILLING
|
Du
vil opleve en uge med blandede tendenser. De ting du skal lave glider meget
lettere, hvis det også er noget, du har lyst til at foretage dig. I modsat
fald, vil det gå noget trægt. Andre du møder vil helt klart have en holdning til,
hvad du foretager dig, hvilket kan være meget irriterende, det er dog ikke
noget, der umiddelbart kan ændres ved – så tæl til ti.
PS: Motion vil
gøre dig godt.
|
KREBS
|
Ugen
kan byde på udfordringer i parforholdet. Bølgerne kan gå højt og det er nærmest
umuligt ikke at komme til at diskutere og skændes. Du er ikke så tålmodig, og
selv meget små fejl og mangler vil ”skære dig i øjnene”. Det gælder i det
hele taget, folk du møder. Du kan også chokeres over andres måde at behandle
dig på. Du må forvente det uventede.
PS: Tålmodighed
er svært, men nødvendigt.
|
LØVE
|
Det
bliver ikke let, at løbe om hjørner med dig. Du er virkelig god til at
gennemskue tingene, især på dit daglige arbejde er der ikke meget, du ikke
kan løse. Det kræver dog noget mod, for tingene skal måske vendes helt på
hovedet for at blive løst. Du har en masse gode ressourcer, så udnyt dit
potentiale og tag et skridt i den retning, som du gerne vil fremover.
PS: Du har ordet
i din magt.
|
JOMFRU
|
Du
er særlig kreativ og iderig, der er ikke meget, du ikke kan gøre, når du
først sætter dig noget for. Du tænker på en alternativ måde lige nu, og det
er kun positivt. Du er sikkert meget ambitiøs, og det gør, at du kan indgå
nogle virkelig gode forretninger, eller du kan finde en måde, hvorpå du kan
øge din indtægt. Vær ikke bange for at prøve noget nyt.
PS: Du skal bede
om det, du ønsker dig.
|
VÆGT
|
Din
energi vil stige betydeligt, og de opgaver du før har udskudt fordi du ikke
lige havde energien til dem, kan du nu få overstået på ingen tid. Det er dog
vigtigt, at du bruger din energi målrettet, hvis du skal få noget ud af den.
Begynder du at ”løbe” i alle retninger, bare fordi du kan, så får du ikke
udnyttet de gode aspekter. Få også fulgt tingene til dørs.
PS: Vær
optimistisk og positiv.
|
SKORPION
|
I
ugen der kommer, vil du opleve, at du kan blive meget følelsesladet. Der skal
ikke så meget til, før du bliver hyldet ud af det. Giv dig selv lov til at
undres og tænke over tingene frem for at gå i forsvarsposition. Det vil være
muligt for dig, at tale dig ud af de situationer, der går dig på. Du vil få
nogle geniale indfald, som du bestemt bør forfølge.
PS: Hæng dig ikke
i fejl og mangler.
|
SKYTTE
|
Det
betaler sig at være grundig, du spare tid i det lange løb. Jo mere du
prioriterer og strukturerer, jo længere vil du nå. Det er dog ikke helt nok,
du bør hele tiden tjekke, om du også har hjertet med, om du er på rette vej,
den vej, der føles rigtig for dig. Der er ikke alle, du kan stole på, men du
vil vide, hvis du bliver ført bag lyset.
PS: Du er
virkelig god til at forhandle.
|
STENBUK
|
Du
næsten for god til at fokusere på dine egne fejl og mangler, og der skal ikke
meget til, før du tror på andres kritik. Hvis du ikke passer på, kan du blive
fanget i en selvkritisk spiral. Fokuserer du på de positive ting, og roser
dig selv for de små ting, vil det hjælpe dig lidt. Gør hverdagen til en fest
og omgiv dig med positive mennesker, det gør også en forskel.
PS:
Tilgiv dig selv om nødvendigt.
|
I
VANDBÆRER
|
Undlad
at blande dig i andres intriger, inden du får set dig om, står du midt i
problemer, som du ikke engang har noget at gøre med. Du kan møde modstand fra
andre, når du mindst venter det, men det er faktisk bedre at tage det
afslappet frem for at gå og være i beredskab. Det gælder især på jobbet
blandt kollegaer. Find tid til at slappe af.
PS:
Selvforkælelse er et ”must”.
|
FISK
|
Kryds
noget tid af i din kalender til at slappe lidt af, eller til at få nået de
ting, du ellers ikke vil. Det bliver en særdeles aktiv uge, og det vil blive
svært at nå det hele, uden du føler en grad af stress. Sætter du tempoet ned
i stedet for op, vil du faktisk nå mere, da du ikke laver fejl, du skal rette
op på. Venner vil meget gerne se dig, og det bliver hyggeligt.
PS:
Prioriter de opgaver, du påtager dig.
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar