Renten i minus?

Det ser ud til at blive en historisk dag på den finansielle front. Dels kan aktierne stige for 7. dag i træk – det er dig sker før – og dels kan renten gå i minus, hvad der aldrig er sket før herhjemme, så vidt vides.

Den Europæiske Centralbank (ECB) og Nationalbanken sænker renten i dag, og den kan komme helt ned og være negativ. I så fald får bankerne penge for at låne i Nationalbanken. Og bankkunderne vil ikke mærke noget, da fortjenesten (rentespændet) vil gå ind på bankernes konto. Men hvad, det hedder ikke en bankkonto for ingenting. Det er det sidste skud i bøssen, hvad angår rentemekanismens brug til bekæmpelse af krisen. Men bankerne kan i nogen tid enten låne penge gratis eller få penge for at låne penge. Ret perspektivløst i en krise som denne. Også, selv om bankernes indlånsrente i Nationalbanken falder tilsvarende. Bankerne kommer da i den absurde situation, at bankerne skal betale for at have penge stående i Nationalbanken. Det vil sige de penge, som det ikke lykkes dem at låne ud. Og så er bankerne lige vidt, og det samme er samfundet. Der sker nemlig stort set intet ved at dreje på det rentemæssige håndtag i en så alvorlig situation. Sænkningen har kun signalværdi.

Vi har tidligere skrevet her, at dette heller ikke vil være tilstrækkeligt, og at politikerne må på banen for at klare sagen. Vi har ofte været inde på, at dette kræver lederskab og visioner – hvad der har været en mangle vare i årtier, både herhjemme og i den vestlige verden i almindelighed.

Absurditeter og deres løsning

Det absurde i hele situationen bør medføre, at nogen begynder at tænke visionært og langsigtet, hvad der er en vær ting, når alle bare ligger på lur og venter på et mirakel af et opsving, som kun kommer på de universelle kræfters nåde.

Der er her, at Tænketanken Mikro kan komme på banen med nye ideer til løsning af denne fundamentale krise, vor der skal gøres endeligt op med de indbyggede fejl og mangler i det nuværende system, som uundgåeligt vil medføre jævnlige bobler i systemet. Indtil nu har vi besluttet med os selv, at vi hellere vil have tilbagevende kriser end ligefrem at gøre noget effektivt for at rette op på systemet, så det kan blive bæredygtigt uden livstruende kriser. Kriser er ganske vist også en del af udviklingen, men de skal gøres konstruktive, hvad der er en sisyfosopgave, hvad angår det nuværende, rigide system – som dog kun er sådan, fordi vi netop ønsker det sådan. Vil vi blive ved med disse evindelige udfordringer? Ja. Det ser sådan ud. Trøsten er dog, at de mekanismerne i det universelle system er langt stærkere end i den ”jordiske” system.