fredag den 15. februar 2013


Dagens syner af Kirsten Brun

 

Dagen er endnu mere end de sidste dage præget af en positiv og rummelig energi. Det er en fantastisk weekend at blive gift på, det vil være den meste perfekte i år.

 

Dagen handler også om nærhed. Det vil afspejle sig også i nyhederne. Det handler om moralske begreber.  Om at se på, hvordan det står til, og hvor vi må ændre. Begreberne er blevet udkrystalliseret de sidste dage og vil komme til at ændre manges opfattelse af tingene. Det gælder inden for adskillige nærhedsområder: familie, børn, unge, hjem samt mad, rejser og tætte relationer.

 

Et andet fokusemne vil være de fælles relationer, hvor er det vi skal sætte ind for at komme videre. Både på det private område og i det store fælleskab.

 

Det er ikke en dag med de store verdensomspændende nyheder, men en god dag til at tænke sig om , at se på verden med et smil og finde sammen om det nære.

 

 

torsdag den 14. februar 2013


Dagens syner af Kirsten Brun -
Vi arbejder stadig på årsenergierne

 

Vi har samme energi som i går. En positiv vækstenergi. Der er venlighed og kærlighed i luften i dag. Det er også en dag, hvor der er meget ro i verden som helhed – alt står lidt stille. Det hele forandres i morgen, hvor det går løs igen. Med forandring og vækst.

 

En god dag at se tilbage og tingene efter i sømmene – og at tænke på lykkeligere tider, gode minder og gamle dyder. Dette vil også vise sig i nyhederne. Her vil det handle at gamle ideer og et nyt liv. De moralske aspekter af livet vil også fylde meget.

 

Der er dog flere skandaler, både herhjemme politisk og personligt for kendte mennesker, der vil komme frem. Det samme gælder i andre lande. Der kommer mange flere udsagn fra vismændene om regeringens politik. Ingen af dem er særligt positive.

 

Men dagen er mest til at sende et venligt smil og elske de nærmeste. Tænke tilbage på gode minder. Og dele dem med andre. Så smilet er det allervigtigste i dag.

 

 
Årets syner af Kirsten Brun forsinket
Vi arbejder hårdt på sagen

onsdag den 13. februar 2013


Dagens syner af Kirsten Brun

 

En fantastisk dag med vækst og forårets gry trods alt. Det er nu, tingene ændrer sig i det små.

 

Der er virkelig fokus på, hvad vi skal gøre for at komme ud af krisen. Vi må bruge devisen: Kom nu, vi skal nok klare det.

 

Det er også dagen, hvor eksperterne kommer til, og hvor de får ørenlyd. Der vil vise sig en mulig forandring i en hel anden retning, end det hidtil har været muligt.  Det betyder ikke det sker i eftermiddag, men det er på vej.

 

I den enkles liv er tiden inde til at se fremad med de mere positive øjne. Og at gå andre og nye veje. Foråret vil bringe ro og vækst, så det er tid at gribe det.

 

 

 

tirsdag den 12. februar 2013


Dagens syner af Kirsten Brun

 

Igen en dag med brydninger på kryds og tværs – en dag med oprør. Det har dog mest vægt på længere sigt, hvor energien virker forandrende. Det er en dag med en transformationsproces, hvor energierne sætter ind, så livet vender på en måde i dag.

 

Det betyder, at gammelt bliver forandret til nyt, og mange gamle mønstre begynder at ændres – også på langt sigt.

 

I dag og i de kommende dage vil man i nyhederne kunne se små tiltag til opbrud. Mennesker af den gamle skole vil sige farvel på en ordentlig måde. Fremherskende ideer bliver forandret.

  

Der er dog umiddelbart ro på. Der kommer ikke de store ting frem i dag. Der er en svag optimisme at spore. Det er en ny start for mange, der får nye muligheder på sigt.  

 

 

Paven abdiceret

Den store overraskelse i går var pavens abdikation, der blev offentliggjort kl. 12.03.44 i Vatikanets radio. Kommunikationstegnet Tvillingerne er på Ascendanten her. Horoskopherskeren er derfor Merkur, der står helt centralt i horoskopet for offentliggørelsen. Den står sammen med Månen og Mars i Fiskene i trigon til Saturn, så der er tale om moden overvejelse. Overraskelse ligger astrologisk set i de tre planeters spænding til Jupiter (kirken) i 12. hus (det, man ikke har kontrol over). 12. hus har også med sygdom og svaghed at gøre, så det er én forklaring, men 12. hus antyder, at der også er en anden forklaring. Denne kan godt have med politik at gøre, for pavens rolle er langt mere politiks, end man tror. Og der er ikke Benediks stærke side. Han er teologen.

Astrologisk set skal vi tilbage til 2006-09 for at finde forklaringen. Her udløser Pluto den stærkeste spænding i pavens horoskop, kvadratet mellem Merkur, Uranus og Mars. Mars og Pluto har med drifterne og seksualiteten at gøre. Ikke nødvendigvis pavens egen, men ”omgivelsernes”. Her kører diverse sager om medarbejderes pædofili. Pluto er også mafiaen og magt. Der kom også sager frem om Vatikanets forbindelse til Cosa Nostra. Den periode må ligge til grund for den nuværende beslutning.

Joseph Ratzinger, pavens fødenavn, blev født i Marktl i Tyskland den 16. april 1927 kl. 4.15. Hvis vi korrigerer dette til kl. 4.05, står AC lige på Pluto nu og udløser dennes spænding til Månen (folket) i Vægtens tegn. På den måde er det ikke astrologisk set en overraskelse, men man kan bare ikke se, om det er sex, død eller (af)magt, der udløser beslutningen. Pavens sidste arbejdsdag er den 28. februar, og så skal der vælges en ny pave, og det vender vi tilbage til.

Dagens syner er forsinket
Vi vender tilbage, når vi ved, hvad der sker med Kirstens klumme.

mandag den 11. februar 2013


Ulvetider

Et tegn på, at vi er på vej mod mere oprindelighed, er, at vi skønner mere på vores fauna – dyreverden. Vi er ved at vende lidt tilbage til den oprindelige bestand med oddere, bævere og ulve. I går blev af sidstnævnte slags set i Midtjylland, ved Bryrup. Ikke overraskende, da det er her, de midtjyske ulve kommer fra – i fodboldsprog, vel at mærke. I december blev et ulvelignende dyr set af flere i Hanstholm Reservatet i Thy.

Vi vil komme til at se flere ulve i den kommende tid – det er godt med disse ulvetider, bare det ikke er ulvetimer.

 

Verdens største festival - lykkebringende

Khumb Mela hedder den, og den har millioner af besøgende. I år ca. 30 millioner. I går blev mindst 36 dræbt, da der udbrød kaos på en togstation. Mange pilgrimme var på vej hjem fra den hellige flod Ganges i byen Allahabad. Masseulykker er ikke sjældne ved denne hellige periode, der begyndte den 14. januar i år, nøje astrologisk udregnet ud fra planeterne Jupiter, Solen og Månen. Fejringen sker forskellige steder i Indien. Står Solen og Jupiter fx i Løven, afholdes festivalen i Trimbakeswar. Når Jupiter står i Tyren og Solen i Stenbukken er det i Prayag, det foregår. Fejringen skifter mellem fire steder, hvor der ifølge den religiøse overlevering dryppede med nektar fra guderne.

Verdens største forsamling af mennesker var i går samlet til Maha Kumbh Mela. Maha betyder stor, og det er den vigtigste af dagene, og dermed også den potentielt mest livsfarlige. Antallet af frivillige hjælpere er 30.000 og der er 7.000 politibetjente på vagt. I 2003 mistede 45 mennesker livet, men rejkorden er fra 2008, hvor 220 omkom.

Der er da også stærke spændinger i horoskopet for den 14. januar. Mers er i spænding til Saturn, Jupiter til Neptun og Venus til både Pluto og Uranus.

Med til historien hører dog, at periode festivalen afholdes i er specielt lykkebringende hvert 12. år, altså i år. Vi må kende vores besøgstid, for der går 144 år til næste festival af samme slags.

 

I dag er den mest stille af alle ugens dage. Der ligger en dyne hen over det hele. Der sker dog en del små begivenheder, som betyder noget for den enkelte.   

 

Der er også ro på det indre plan – det er tid til fordybelse og fokus på kernebegreber. Meget vil handle om familie og værdier, som ikke handler om det materielle, men sammenhold og fællesskab, som præger alt for tiden.  

 

Tingene bliver forstærket, når vi ser på vores egne, centrale problemstillinger, i stedet for de overordnede. Det er ligger også i de meget stærke brydnings-energier, der præger ugen. Tiden er kommet til at kigge indad. Det er også det, der kommer til at bryde krisen, så det begynder at gå den rigtige vej.

 

søndag den 10. februar 2013


Information

Det nye, spændende samarbejde med Kirsten Brun udvikles stadig, og det gik rigtig fint med foredraget i Falkoner Centret. Man kan nu dagligt – undtagen weekends, hvor ”Ugens syner” lægges på – læse Kirstens klumme.

I ugens løb vil vi samarbejde om en samlet forudsigelse for 2013, astrologisk og clairvoyant set. Den lægges direkte på bloggen i ugens løb, sandsynligvis senest tirsdag.  Her er linket til bloggen: http://astrologihuset.blogspot.dk/

 

Claus Houlberg-kassettebåndu

Flere har efterspurgt disse gamle bånd fra Radio Lotus med tegn, planeter, huse og aspekter. Antikvariatet er kommet i besiddelse af et sæt af disse, som sælges samlet for 300 kr. Ca. 40 bånd i alt.

 

Martinus-materiale sælges

Antikvariatet er også kommet i besiddelse af en del materiale om Martinus, herunder Livets Bog fra dengang, den udkom i hæfter første gang. Vi har også de to kæmpeværker om hans livsværk: Martinus og hans Livsværk: Det Tredje Testamente af Kurt Christiansen. Overvældende opslagsværk på over 1000 sider i to bind med afbildning af mange historiske breve og fotos. Desuden de fantastiske cd´er, der hedder Kosmiske Lektioner med ca. 50 foredrag om Martinus af Ole Therkelsen. Oprindelig pris 149 kr., nu 70 kr.

Er du interesseret i nogle af disse ting, så mail til Karl Aage Jensen på astrologi@astrologihuset.dk

 

 

Efterlysning

 

Forudsigelser holdt stik

Som tidligere forudsagt ville dronningen i 2013 overlade mange flere opgaver til kronprinsen, netop på grund af helbredet. Hun har netop aflyst en rejse til Chile, så processen bliver sikkert hurtigt skudt i gang.

Vi skrev for et års tid siden, at Fritz Schur havde langt flere spændinger i sit horoskop end Eldrup i sit – han havde næsten ingen. Derfor frikendte vi ham på forhånd og sagde, at Schur til gengæld ville vise sig at få nogle skrammer og måtte gå af som bestyrelsesformand i et eller flere af de tre gigantiske virksomheder: SAS, DONG og POSTNORD. Nu er han gået fra posten i Posten, og det vil ikke overraske, om mindst et af de to andre jobs gør Posten følgeskab, hvad angår Schurs engagement.

DONG lider under Schurs fejlgreb. Ledelsen er sat tilbage i udviklingen af selskabet, som ellers kørte på skinner under Eldrup. O.k., man kan sige, at lønningerne var for høje for enkeltes vedkommende, men ikke set i forhold til resultaterne og i forhold til det private arbejdsmarked. Derfor blev han frikendt i første omgang i en udvalgsrapport. Vi må se, hvad fremtiden bringer, men den ser lysere ud for Eldrup end længe.

 

Information om kommende arrangementer i ASTROLOGIHUSET

Astrokarmisk Clairvoyance med Kirsten Bruun og Karl Aage Jensen den 20.2.2013 kl. 19.00. Tilmelding nødvendig på astrologi@astrologihuset.dk – husk også at melde fra, hvis du er tilmeldt og bliver forhindret. Her vil vi nå en del eksempler fra salen, så husk dit fødselstidspunkt.

Mini-messe 27. og 28. juli 2013 kl. 10-18.00 med ca. 15 slags prøvebehandlinger.

Åbent Hus 12.10.2013 på Kulturnatten med mange slags prøvebehandlinger og gratis foredrag.

De to seneste numre af Astrologimagasinet HOROSKOPET indeholder spændende artikler om astrokarmisk clairvoyance. Husk, at du kan tjene penge på at abonnere – se dette tilbud på http://www.astrologihuset.dk.

Radio Klassisk 11.2.2013 kl. ca. 16.10: En serie om de store komponisters horoskoper. Kan som alle andre radio- og tv-udsendelser med Karl Aage Jensen ses og høres på YouTube eller http://www.astrologihuset.dk

 

Ugens syner af Kirsten Brun

 

Den kommende uge indeholder mange stærke energier, og det er en brydningstid. Ting, som umiddelbart ser ret fornuftige ud, skal ses efter i sømmene, for de er ikke altid, som de ser ud til at være. Det er også en uge med forstærket vækst.

 

Det bliver en uge med mange gode nyheder fra f.eks. store firmaer og banker. Det danske EU-forlig kommer ikke til at blive så godt endda, når alt bliver regnet rigtigt ud. Og vi kommer ind i en uge med yderligere besparelser på det sociale område. 

 

I verden er der mange nye tiltag i forhold til at se på fred i verdens brændpunkter.  Ikke sådan forstået, at det lykkes her og nu. Mere sådan, at der kommer nogle gode, nye initiativer/tiltag fra bl.a. USA, hvis økonomi nu langsomt vil bevæge sig i den ønskede retning.

 

Sidst på ugen kommer der en meget fin kærligheds energi ind. Det betyder, at der bliver ro og glæde. Der kommer nogle dage med smil på læberne og venlighed mellem mennesker.

 

Vejret er stadig i opbrud, så det bliver meget vekslende - både herhjemme og ude i verden. Der er både kulde, varme og storme flere steder.

 

 

Ugen, der kommer 7

Jupiter og Uranus fortsætter deres harmoni denne uge med, det giver vækst og nytænkning. Merkur, Mars, Saturn og Pluto er i harmoni med hinanden, og det er godt for kommunikation, energi, ansvarlighed og vilje. Venus er i spænding til Saturn, især i ugens første dage. Det hæmmer værdierne, økonomien og kærligheden. Der er en lille krise på disse områder.

Ingen planeter er retrograde. Solen er uaspekteret stort set hele ugen, men nærmer sig dog en konjunktion til Neptun i ugens slutning. Månen danner også nogle aspekter til Solen, men de er som vanligt hurtigt overstået.

 

MANDAG

En dag med store harmonier og en stærk spænding fra Venus til Saturn, der giver modstand økonomisk og kærlighedsmæssigt. Især hvis man er født 10-14 dage inde i et fast tegn, dvs. omkring disse datoer: 1.2., 1.5., 2.8. og 3.11. Det er vigtigt med et grundigt forarbejde, ellers kan det blive svært at realisere sine projekter. Hvis du tager det roligt, bliver du ikke så skuffet. I morgen er der atter en dag. Tålmodighed er en borgmesterdyd.

Der er en meget stærk konjunktion mellem Månen, Merkur og Mars, som giver meget stærke følelser og intuition, og det er vigtigt og ikke så svært at sætte ord på dem. De tre planeter står alle flot til både Pluto (vilje) og Saturn (ansvar). En meget spændende og alsidig dag, hvor meget kan ske og sættes i gang. Det er vinterferiens første dag, og den kan let gøres spændende. Dog skal man passe på knæ og knogler på grund af Saturnspændingen.

 

TIRSDAG

Nu har Månen forladt Merkur og Mars, der også har fjernet sig lidt fra hinanden, men der er stadig fokus på at snakke om følelser (se også indledningen). Ellers ser det ud som i går, bare ikke nær så intenst. Dog er Merkur eksakt til Saturn og Pluto, og det styrker kommunikationen, ansvarligheden og viljen på den helt rigtige og fine måde. Skal man have noget sagt eller skrevet, er dagen perfekt. Kommunikationen er yderst præcis og målrettet, og den korrekte diagnose stilles. Det er seriøs snak, og kun de nødvendigste ord bruges – ingen tomme fraser her.

 

ONSDAG

Tirsdagens aspekter fortsætter lidt her, og nu begynder Venus at trække fra Saturn-spændingen – den slipper sit tag i værdierne. Der er mere aktivitet og energi. Månen står på Uranus ca. kl. 15.00, så denne eftermiddag kan blive endog NOGET ud over det sædvanlige. Der er glæde og optimisme overalt i dagtimerne. Om aftenen begynder Månen at spænde op til Pluto, og det kan give tømmermænd eller et bagslag oven på den ellers så fantastiske dag. Aspektet er eksakt lige ved midnat. Månen går ind i Vædderen kl. ca. 2.00. En dag, hvor man kæmper for sine standpunkter og ellers knokler derudad.

 

TORSDAG

Månen står meget fint til Venus lige fra morgenstunden. Den virker til langt ud på dagen, men er væk om aftenen. Energien står på hjemlig hygge, men gerne med en del aktiviteter sammen med familien. Er man ude, kan man gøre det så hjemligt og familiært som muligt. Følelserne kan let komme i kog, men på den gode måde. Man finder ud af tingene på en god og konstruktiv måde. Og samtidig er man social og giver sig tid til det hele.

 

FREDAG

Månen går ind i Tyren ca. kl. 11.00 og giver hygge og ro. Ugens bedste frokost kan indtages her. Månen står godt til både Solen og Neptun, så det kan bliver helt eventyrligt – ja, næsten mirakuløst.  Køb en lottokupon i dag, gerne omkring kl. 11.00 eller kl. 18.00, hvor Månen er eksakt til Neptun. Så det er både frokost og middag, der kan have karakter af en åbenbaring. Lidt overdrevet måske, men prøv at tilberede måltiderne med største omhu og med de allerbedste råvarer – og send så god energi ned over det hele. Bed eventuelt og så en bordbøn, så kan miraklet ske. Du kan også gøre en god handel eller investering. Man handler og er foretagsom samtidig med, at man hygger sig – en virkelig god dag, hvor man er aktiv det meste af dagen – og aftenen med. Udfordringer styrker.

 

LØRDAG

Om formiddagen står Månen i spænding til Saturn, så gælder det om at tage det rolig og være omhyggelig – samt være disciplineret og tage ansvar. Så vil det lykkes at få en god start på dagen alligevel, for Månen står samtidig fint til viljens og lidenskabens planet, Pluto. Mars er eksakt harmonisk til Saturn. Der arbejdes målbevist og disciplineret, og man bliver færdig med tingene – eller når i det mindste et stort skridt fremad, og alt går efter planen.

 

SØNDAG

Ingen eksakte aspekter, så det bliver sikkert en rigtig søndag, hvor der ikke sker det store. Månen er stadig i Tyren, og så står den på hygge i lange baner.

 

Lars Hedegaard forsøgt myrdet

I 1990´erne havde vi et indslag om de tre debattører Lars Hedegaard, Claes Kastholm og Hans Hauge. Nu er Hedegaard forsøgt myrdet på Frederiksberg den 5. februar 2012 kl. 11.20. En mand med paryk og forklædt som postbud ringede på Hedegaards dør for at aflevere en ”pakke”. Da ”postbudet” rakte Hedegaard pakken, tog han en pistol frem og affyrede et skud, som ikke ramte. Den snarrådige samfundsdebattør stak postbudet er på sinkadusen, og de næste skud blev ikke løsnet, tilsyneladende på grund af defekt. Revolveren havde ”postbudet” tabt, da han fik en knytnæve i ansigtet.

Horoskopet for drabsforsøget viser, at der er tale om religion på en eller anden måde – direkte eller indirekte. Månen står i Skytten på DC i opposition til Jupiter i 12. hus (alt står for religion og udland). Som vi skrev i ”Ugen, der kommer”, er det en lidt underlig uge, men også en god uge på mange måder, ikke mindst den første halvdel. Vi så samme dag, at et barn blev løsladt af sin gidseltager i USA efter en uge i fangenskab. Og på Frederiksberg lykkedes et drabsforsøg altså ikke, fordi det var så kluntet udført, at det nærmede sig en farce. 

Merkur, Neptun og Mars står i spænding til Jupiter i 12. hus, og Merkur er lige midt i et tegnskifte. Det tyder på, at gerningsmanden nok ikke bliver fundet – i hvert fald ikke foreløbig. Det er sikkert en vred ung mand, der er blevet mobbet i skolen. Og nu kan man roligt sige, at det ”slog klik for ham”. Pistolen klikkede i stedet for at udløse et skud.

Hedegaard har et T-kvadrat i fødselshoroskopet mellem Jupiter (udland), Månen (fædrelandet) og Merkur (debat, kommunikation). Det kan næsten ikke være mere tydeligt med hans anti-islamistiske synspunkter. Religionens planet er Neptun, og den står i konjunktion med både Solen (ham selv) og Mars (krig, energi, temperament). Alle er de i harmoniske aspekter til oprørs- og frihedsplaneten Uranus. Han har været medstifter af Trykkefrihedsselskabet, som er stiftet på Fyn (Flødstrup) den 12. marts 2004. Mødet startede kl. 14.00 og sluttede kl. 16.30 i god ro og orden hos pastor Søren Holm, der havde stillet lokaler til rådighed.

Hedegaard har ikke store spændinger i sit horoskop i denne tid, flest harmonier. Det var nok noget, der var med til at redde hans liv, og nu sørger PET for, at der ikke sker ham yderligere. Så har Trykkefrihedsselskabet større spændinger i horoskopet. Både Uranus (frihed, oprør), Neptun (religion) og Saturn (autoriteter) er i spænding i horoskopet lige nu. Og Uranus står naturligvis stærkt i stiftelseshoroskopet, nemlig lige på DC, da mødet sluttede og stiftelsen var vedtaget. Uranus er i spænding til Månen i 4. hus, her vises det nationale sindelag, eller hvad man skal kalde det, når det specifikt er islam, hans kritik går på.

Han blev i øvrigt gift jødisk med en amerikansk kvinde i 1969, hvor han konverterede til jødedommen og fik navnet Avram Noah ben Avram. Han blev senere skilt og giftede sig igen. Det menes, at han er ”konverteret tilbage” til kristendommen igen.

 

Ugens sjove

Når en mand ved navn Hedegaard stifter et selskab ville man forvente, at det var et Hedeselskab, og ikke et trykkefrihed(e)sselskab…

 

Rønnland

Birthe Rønn er stoppet som grønlandsordfører i protest mod partitoppens konfrontatoriske stil. Hun har lige som Kim Christiansen (se tidligere på ugen) Merkur ca. 10 grader i Vægten. Denne position angribes i år af Pluto og Uranus, og så skal man passe på, hvad man siger og gør. Rønn er som Christiansen ordfører, og så skal man især være opmærksom for ikke at komme på kollisionskurs med andre. Progressive Merkur er desuden i spænding til hendes Sol, hvad der ikke gør sagen bedre.

 

Asteroide – også på kollisionskurs?

 2012 DA14 er 45 meter bred og vejer 130.000 tons, og den skulle nødigt ramme Jorden. Sidst sådan noget skete, var i 1908 i Sibirien, hvor et skovområde på størrelse med Sjælland blev ryddet af det enorme sammenstød. Den passerer heldigvis Jorden i en afstand af 27.000 km – inden for den afstand, der får gps og satellitter til at virke.

Det er længe siden, at et så stort projekt er kommet så tæt på Jorden. Det sker hvert 40. år, hvor de dog ikke rammer Jorden. Dette sker gennemsnitligt ca. hvert 1200. år.

 

Matchfixing større problem end doping

Den professionelle sport har mange problemer at kæmpe med. Det skyldes især, at professionalisme hovedsageligt er imod naturens lovmæssigheder, og så SKAL der komme udfordringer. Nu har man endelig fundet ud af, at det er usundt at træne så meget, som mange professionelle idrætsfolk må gøre for at holde sig på det nødvendige topniveau. Nu er Pluto gået i gang med at rydde op, og den ene cykelrytter efter den anden skrifter for åben skærm. Selv Rolf Sørensen må sikkert på skafottet en skønne dag. Riis bliver nok en af de næste, for Pluto nærmer sig spændingen til hans sol i lighed med alle, der er født den 3. april, uanset årstal og fødeby i hele verden. Så det er nogle stykker, det handler om.

 

Historien må skrives om

Udgravningerne i forbindelse med den københavnske metro lægger mange årtier til Københavns historie, og nu har man fundet uf af, at Knud den 6. var noget større end hidtil antaget, fordi han var ”druknet” mellem de navnkundige Valdemar´er. Nu skal hans andel i historien skrives om. Han er nok endnu større end den største Valdemar, Valdemar Atterdag.

 

EU-budgettet vedtaget

Den 8. februar kl. ca. 16.10 fik Danmark sin rabat på en milliard kr. – næsten da. Selv om landbruget får frataget en pæn del af EU-støtten i samme moment, var det meget godt gået af Thorning at stå fast og hive sejren hjem. AC-hersker er Solen, som står uaspekteret på 8. husspids, og MC er i spænding til Pluto. Begge dele indikerer, at noget i budgettet ikke er holdbart – eller der skabes uenighed senere hen på grund af disse astrologiske faktorer.

 

 

 

HOROSKOP uge 7 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop på www.kvindetid.dk


 

VÆDDER
Du går meget i dine egne tanker, hvilket skyldes, at der sker meget på det indre plan i denne tid. Du kan overse ting, der sker omkring dig, og derfor kan du også komme til at sige ja til ting, du senere fortryder. Du vil nyde at være sammen med gode venner, så arranger noget.
PS: Planlæg tid for dig selv.
TYR
Denne uge er særlig oplagt til at samarbejde med andre. Det er også på denne måde, du når længst med dine mål og planer. Du får også nye ideer og input, som du kan bruge senere. Er du medlem af en forening eller et netværk, så vil du få meget ud af den tid, du bruger her.
PS: Læg gerne store planer.
TVILLING
Det bliver en aktiv uge, hvor der sker en masse omkring dig til daglig. Når det kommer til job og karriere, så kan der ske store forandringer, og i første omgang er du ikke helt glad for disse. Det vil vise sig, at alt falder ud på den bedst mulige måde. 
PS: Slå dig lidt løs og tag nogle chancer.
KREBS
Du kan se frem til en dejlig uge, hvor tingene glider let for dig. Du har let ved at træffe beslutninger og nye, spændende ting viser sig uventet for dig. Hvis du skulle være i tvivl om noget, så brug din intuition, den vil tjene dig vel. Vover du at miste fodfæstet for en tid, kommer du langt.  
PS: Du er mere heldig end ellers.
LØVE
Frihed og selvbestemmelse er vigtigt for dig. Du har svært ved, når andre prøver at bestemme over dig og din tid, som det er tilfældet i denne uge. Du må tage en stor del af ansvaret hjemme, men trods det bliver der gode muligheder for kærlighed og romantik.  
PS: Sig fra overfor andre, når det er nødvendigt.
JOMFRU
Du sætter ikke dig selv og dine egne behov over andre. Du kan tværtimod nærmest helt glemme dig selv i din iver efter at være der for andre. Der er en masse praktiske ting, du skal have fra hånden, og det er ikke altid lige sjovt, så bed dem du omgiver dig med om at deltage.
PS: Find din positive indstilling frem.
VÆGT
Alt, hvad der er kreativt vil tiltrække dig. Du nyder at kaste dig ud i nye projekter, så længe du finder dem spændende. Du har meget at byde ind med på jobbet, og dine kollegaer værdsætter dine input. Samarbejdet fungerer virkelig godt, så det daglige arbejde går nærmest som en leg.
PS: Du er meget opfindsom.
SKORPION
Altid på farten og i gang med noget er det, der bedst beskriver dig i denne uge. Selv når du er hjemme, sætter du en masse aktiviteter i gang. Sker der ikke noget, så kommer du til at føle dig rastløs. Du er samtidig god til at løse både dine egne og andres problemer.
PS: Du har masser af ressourcer.
SKYTTE
Der er stor fokus på, hvordan du taler med andre. Hvis der skulle opstå misforståelser, så få dem ud af verden inden de vokser sig store. Du fokuserer meget på familien, både den nære og den lidt mere fjerne, og det giver dig mange positive oplevelser. 
PS: Kast dig ud i tingene, især noget nyt.
STENBUK
Du har et godt øje for økonomi og investering, og en uventet indtægt kan meget vel komme din vej. Du kan dog blive lidt for optimistisk og bruge flere penge, end godt er. Du nyder at være på farten, og komme lidt væk fra de vante omgivelser, især hvis du også kan lære noget spændende.
PS: Lad ikke andre diktere, hvad du skal.
I
VANDBÆRER
Det er vigtigt, at du fokuserer på de ting, du gør godt frem for de fejltagelser, du eventuelt begår. Hvis du ikke gør det, vil du komme til at tvivle på din egen dømmekraft og dit eget værd. Du har en skøn udstråling, så slap af og tag tingene som de kommer, det går alt sammen.
PS: Tag det roligt.
FISK
Der sker en masse, og du vil have svært ved at sætte tempoet ned. Dit høje energiniveau kan sætte sig som en nervøs energi, der gør dig rastløs. Det vil hjælpe dig at dyrke noget motion. Når du kaster dig ud i nye projekter, så sørg for, du har gennemtænkt dem.
PS: Der skal struktur til.

 

Ugens syner af Kirsten Brun

 

Den kommende uge indeholder mange stærke energier, og det er en brydningstid. Ting, som umiddelbart ser ret fornuftige ud, skal ses efter i sømmene, fir de er ikke altid, som de ser ud til at være. Det er også en uge med forstærket vækst.

 

Det bliver en uge med mange gode nyheder fra f.eks. store firmaer og banker. Det danske EU-forlig kommer ikke til at blive så godt endda, når alt bliver regnet rigtigt ud. Og vi kommer ind i en uge med yderligere besparelser på det sociale område.  

 

I verden er der mange nye tiltag i forhold til at se på fred i verdens brændpunkter.  Ikke sådan forstået, at det lykkes her og nu. Mere sådan, at der kommer nogle gode, nye initiativer/tiltag fra bl.a. USA, hvis økonomi nu langsomt vil bevæge sig i den rigtige retning.

 

Sidst på ugen kommer der en meget fin kærligheds energi ind. Det betyder, at der bliver ro og glæde. Der kommer nogle dage med smil på læberne og venlighed mellem mennesker.

Vejret er stadig i opbrud, så det bliver meget vekslende - både herhjemme og ude i verden. Der er både kulde, varme og storme flere steder.