søndag den 15. februar 2015

Mere om massakrerne


Først en rettelse. Jeg skrev at skuddene faldt kl. 15.55, men dette skal retteligen være kl. 15.30, hvad der også passer bedre på en terrorhandling. MC står på Uranus og udløse derfor dennes spænding til Pluto. Debatmødet startede kl. 15.00, og det var ikke det værste tidspunkt, idet AC var i harmoni med Saturn, og dette har i nogen grad begrænset skaderne/følgerne af den uhyggelige handling.

Der er to optakt-tidspunkter, jeg vil nævne. Kl. 14.02 står MC på Venus, som er hersker over 11. hus (venner, grupper). Her kan gerningsmanden have forladt en ven/fælle for at tage til Østerbro. Politiet mener ganske vist, at han har været helt alene om det, men jeg vil tro, at der er en eller flere medvider(e).

Men det hele centrale tidspunkt er kl. ca. 14.16, hvor MC står på Mars (terror, skydevåben) og udløser dennes spænding til Månen i Skytten. Her kan han være ankommet til Østerbro, og det kan man sikkert finde på overvågningsbilleder, hvis sådanne findes. Egentlig er det underligt, at PET ikke har placeret en mand på den mest oplagte flugtvej på hver side af bygningen. Så ville der i det mindste have været et vidne til kapringen af Poloen samt mulighed for fx at skyde en kugle efter dækkene. Alle PET folk har tilsyneladende været inde i bygningen for at beskytte Lars Vilks. Fair nok, men en par PET-folk mere kunne måske have forhindret handlingen helt eller delvis. Sker dette ikke ved fremtidige arrangementer af den karakter, vil der sandsynligvis være selvbestaltede ”vidner”, der vil begynde at ”lege” politi eller detektiv. I det hele taget vil begivenhederne i det seneste døgn sætte sig spor, og der vil i nogen tid fremover være flere PET-folk til stede, og så løser det sig forhåbentlig på en måde, så vi undgår gentagelser.

Ved drabet ved den jødiske synagoge kl. 1.00 er begge hovedakser i spændinger til Jupiter (udland, religion) og Saturn (skæbne) i Skytten, Jupiters tegn. IC står på Neptun, der også symboliserer det religiøse aspekt.

Kl. 5.25 åbnede en person ild mod politiet efter at være blevet råbt an. Politiet formoder, at der er tale om gerningsmanden fra Østerbro og den jødiske synagoge, og det kan sagtens have sin rigtighed astrologisk set. MC står igen i spænding til Jupiter, og AC står på Månen i Stenbukken, som nu har skiftet tegn og står fint til den fredelige Neptun, så kun kan freden forhåbentlig sænke sig over hovedstaden igen. Månen har med det kvindelige at gøre, så måske findes der en kvindelig medvider.

Valentin massakren

The Valentine Day Massacre – historien gentog sig

Så skete det. Vi skrev i begyndelsen af året, at 2015 kunne blive året, hvor Danmark blev udsat for terror, og det kan man vist roligt kalde det, der lige nu foregår i København. 3-4 skudepisoder har der været i går og i nat, hvor flere er blevet dræbt.

V alentin massakren i København har en forgænger fra den 14. februar 1929 i Lincoln Park i Chicago, hvor syv mennesker blev dræbt i et slag mellem en irsk-amerikansk bande og Al Capones ”tropper”. Kampen handlede om at tage kontrollen over Chicagos organiserede kriminalitet. I København handler det om at knægte ytringsfriheden, og det kunne godt have gået endnu være astrologisk set, hvis ikke AC havde stået på Jupiter og udløst dennes harmoni med Uranus. Men kl. 15.55 i går var Månen næsten helt eksakt i spænding til Mars, som igen står i konjunktion med Venus. Begge står de to planeter i 9. hus i Fiskene, derfor er der noget religiøst indblandet. Dette understreges af, at Månen står i Skyttens tegn og hersker over 12. hus. Mars og Venus hersker over hhv. MC og IC, så det er et potentielt farligt horoskop, som blødes op af flere harmonier, som har forhindret at det gik helt galt. Men få dræbte er også for meget, og København er nu en by i belejring.

I landets horoskop står Saturn på Neptun i februar til april, som er en kriseperiode. Aspektet gentager sig på himlen i denne tid, og repetitionsaspekter er meget kraftige i både personers og landes horoskoper. Desuden står Uranus på Mars (krig), og Pluto slutter op om denne spænding. Derfor er terror noget, vi skal passe på. Og nu, hvor det ER sket, skal vi sørge for, at det ikke eskalerer. 

Heldigvis er København færdig med sine spændinger, så der VIL blive taget godt hånd om tingene. Men med de alvorlige spændinger i landets horoskop, skal der passes godt på.

Jeg vil holde øje med situationen og vende tilbage her på bloggen, så snart der er nyt fra København og universet.

fredag den 13. februar 2015

Tiger Woods stopper op

Golflegenden Tiger Woods kom ud i en alvorlig livskrise for et par år siden, og det endte med skilsmisse. Vi har tidligere skrevet om dette. Siden har han forsøgt at kæmpe sig op, og han nåde et godt stykke ad vejen. Men nu er den gal igen, og han har meddelt, at han holder pause på ubestemt tid. Han er født den 30. december 1975 kl. 22.50 i Long Beach, California, USA. Helt nøjagtigt i Cypress Beach.

Astrologien bagved disse begivenheder er såre enkel. For 2-3 år siden fik han besøg af Pluto (transformation, adskillelse), som spændte hans Sol op, men Solen er med i et T-kvadrat – en meget stærk spænding, til Jupiter og Pluto. Sidstnævnte har Pluto nu også passeret, men den tredje planet, Jupiter, står nogle garder længere fremme i hans horoskop, og den tager både Uranus og Pluto nu fat i hen over de næste par år. Og faktisk fra de to planeter fat i hele T-kvadratet, der hænger samme som en helhed. Derfor er det alle planeter, der i realiteten er involveret i hele perioden, og det er noget af en mundfuld. Derfor er det vigtigt for ham at give sig god til at regenerere oven på den hårde periode, som altså langt fra er slut. Det gælder om at give slip og få begyndt på en frisk. Han bør gå i gang med psykoterapi eller lignende, som også er symboliseret gennem Pluto. På den måde bruger han spændingerne på den rigtige måde, og det vil gøre, at han kommer lettere igennem den hårde periode.


Men der skal afgjort sluges kameler og foretages en kovending i livet, og måske var det en ide at komme til Danmark lige nu, mens Dalai Lama er på besøg. Det kunne give ham en god energi og karma til at komme igennem krisen – og at sluge en Lama kunne måske gøre det lidt lettere at sluge en kamel.

torsdag den 12. februar 2015

Merkur og aftaler - intet vigtigt kan vedtages nu

De vigtige sager lige nu er i kaos

Jeg lagde to ting ud på bloggen her i går om Ukraine og Laudrup og skrev, at Merkur var stationær i nogle dage, så man skal ikke vente, at der komme gang i aftaler. Det vil ikke sige, at der ikke kan indgås aftaler på en stationær Merkur, men det medfører uklarhed eller ligefrem ugyldighed – eller at de ikke virker efter hensigten.

Her til morgen ser jeg hele tre sager, som tilsyneladende er endt i det rene ingenting. Laudrup er klar i spyttet og siger ganske enkelt, at han ingen steder tager, han bliver i Qatar. Men der må også irritere ham hele tiden at læse, at nu rygtes han det ene eller det andet sted hen. Nu har han så lukket af, ganske fornuftigt. Men lur mig, om han ikke skifter til sommer alligevel.

En anden overskrift hedder: kaos i Minsk. Først var det meddelt, at der var indgået en aftale ca. kl. 8.00 lokal tid - lidt før kl. 6.00 dansk tid. Kl., 9.16 kunne jeg på nette læse spørgsmålet: ”Er der en aftale om Ukraine, eller er der ikke?” Og de prorussiske aktivister skulle have nægtet at gå med til våbenhvile.


En anden overskrift lyder kl. 9,35: Udtalelse om Grækenland forkastet i sidste øjeblik. Eurolandenes finansministre havde ikke kunnet blive enige om en løsning om en ny græsk gældsaftale. Flere af de tilstedeværende havde troet, at der var opnået enighed i sidste øjeblik, men det skulle altså ikke være tilfældet – alt sammen i skønneste overensstemmelse med horoskopet. Emnet tages nu op på et møde på mandag, og her er der også kommet mere gang i Merkur, så vi håber det bedste.

Heller ikke Obama har udtalt sig klart om, hvad USA vil gøre. Herhjemme holder næsten alle politikere sig væk fra at møde Dalai Lama. Kun ca. en håndfuld har mødt ham, så heller ikke her er der enighed...  

onsdag den 11. februar 2015

Putin og Laudrup

Putin og Laudrup

Topmøde i Hviderusland - 
Horoskopet: Putin skal udmattes, inden landet deles

Putin, Poroshenko, Merkel og Hollande mødes i aften i Hviderusland for at se, om de kan blive enige om en løsning af konflikten i Ukraine. Det gode er at Merkur ikke længere går baglæns, men vi skal huske at de i nogle dage står næsten stille, før den får fart på igen. Det kaldes for en stationær position, hvor det er svært at få tingene sat i bevægelse. Dette vil være medvirkende til, at der ikke kommer ret meget ud af mødet i dag. Men med lidt held kan de nok blive enige om, at de er uenige.
Nu skal man heller ikke male fanden på væggen sådan helt, for der vil sikkert komme gode forslag på bordet, men de vil sandsynligvis ikke være holdbare på sigt, selv om der også er ret gode aspekter i dag. Putin giver sig ikke så let, og hvis Vesten finder på at sende våben til Ukraine, så vil han have legitimationen i orden for at kalde det en krigserklæring, hvad han nærmest også ser Vestens nuværende indblanding som. Så ikke meget nyt under Solen, og det er, som vi skrev i søndags, en farlig situation, der kan ende i en krig eller en væbnet konflikt, som også vil være låst fast. Eneste udvej synes næsten at være Putins horoskop, hvor Pluto er i spænding til hans Sol i et par år, og hvor han derfor godt kan blive kuppet, fordi han ikke kan sørge for en bedre økonomi. Kort sagt, udmattelse af Putin bør være et led i planen nu. Ukraine vil gerne ind i både Nato og EU, så det vil ende med en deling af landet i en østlig og en vestlig del, som vi har skrevet fra starten. Men det er godt nok en indviklet og eksplosiv affære, vi er vidner til nu.

Laudrup – hvad nu

Vi har i flere år skrevet, at Laudrups bedste år som træner kan blive i Barcelona, hvor hans astrogeografiske linjer går flot igennem. Det må komme på et tidspunkt, men lige nu er det tilsyneladende et valg mellem England og Japan. Solen er i sekstil til Solen i den linje, der går lige midt gennem Japan, så her vil han falde godt til og få succes. England er heller ikke det værste på trods af hans fyring i Swansea sidste år. Men hans Sol er også i spænding til AC i Swansea og omegn, hvorimod London er meget mere spændende. Her står på Månen og Mars flot, så Queens Park Rangers kunne også være en mulighed – men sporene fra England skal sikkert lidt mere på afstand for ham, så jeg vil tro, at han vælger Japan.

søndag den 8. februar 2015

Uge 7 astrologisk set

Uge 7 astrologisk set

Information og tilbud
Svar på spørgsmål om Naturlig Hormonterapi
Gratis Bailey-bøger
Ny bog om blodtypekost
Ugen, der kommer
Uranus- Pluto igen
Eksperter igen på vagt
Fred i Ukraine?
Våbenhvile i Syrien?
L.O.C. - igen med fiasko - unødvendigt?
Diktaturet Qatar
Ugehoroskoper for alle tegn


Information og tilbud

MEGET efterspurgt bog kan nu fås igen
Pilgrimsbogen Marias Lære af Hans Lyngsgaard har været uopdrivelig i mange år. Det har Borgen nu heldigvis rådet bod på, og den kan købes på www.astroshop.dk

Fantastisk cd – kun ét eksemplar
Alan Roubik har i samarbejde med Dr. Emoto (ham med vandets helbredende virkning) lavet en gennem tiden ret upåagtet cd i serien ”Music for your Health Series”. Lyd, tanker og følelser påvirker den fysiske krop, og denne cd virker healende. Den koster 149 kr. og kan reserveres på astrologi@astrologihuset.dk


Svar på spørgsmål om bogen Naturlig Hormonterapi
Denne populære bog om naturlig hormonterapi, som vi forhandler i AstrologiHusets Boghandel og på www.astroshop.dk - har afstedkommet et vigtigt spørgsmål, som vi fik fra en læser. Nemlig, om bogen udelukkende har kvinder som målgruppe. Bogen er af Annette og Jens-Ole Paulin, og de svarer således:
Kære LB,
Tak for din mail - det er altid rart, når mænd får øje på bogen, så jeg ikke skal føle mig som "ene hane i kurven." Og selv om den er skrevet til kvinder, så gælder meget af det jo også for mænd - det kan jeg bekræfte. Det gælder ikke mindst den vigtige balance mellem østradiol og progesteron - er der for meget østradiol i forhold til progesteron, vil det give øget risiko for autoimmun sygdom og diverse kræftformer. For meget østradiol kan også forekomme hos mænd, f.eks. hvis man er overvægtig (østradiol produceres i fedtvævet) eller pga. de fremmed-østrogener, som ingen af os helt kan undgå nu om dage.

Doseringerne er lidt anderledes, for vores hormoner er fra naturens hånd lidt anderledes fordelt. Der findes en enkelt bog om emnet, skrevet af dr. John Lee, "Hormone Balance for Men", som kan downloades fra hans hjemmeside her (ca. 60 kr.):
oneshttp://www.johnleemd.com/store/more_mens_horm.html

Men generelt kan man sige, at mænd skal tage mindre progesteron end kvinder, dvs. ca. 8-10 mg dagligt, og mere DHEA end kvinder, ca. 10-25 mg dagligt, svarende til, at vores naturlige niveauer af de to hormoner er 2-3 gange så meget DHEA som progesteron. Her taler vi om transdermalt tilskud - altså som creme. Både DHEA og progesteron har vist positiv effekt på insulinreceptorerne, også hos mænd.

Jeg tager selv progesteron, ca. 10 mg hver aften før sengetid, mest forebyggende, da jeg ikke fejler noget alvorligt, så vidt jeg ved, men det har da også hjulpet på nogle småskavanker her og nu. Niveauerne falder med alderen, og jeg er ikke i tvivl om, at man kan slippe for meget bøvl ved at tage et tilskud, når man ser, hvor mange vigtige funktioner progesteron udfører i vores krop. Det vil jeg ikke undvære, og progesteron kan man stort set ikke overdosere.
DHEA kan man til gengæld godt få for meget af - det vil i så fald give symptomer som uren hud. Så skal man trappe ned. Symptom på, at man mangler DHEA, er ikke mindst et skrantende immunforsvar.

Så man kan komme et stykke vej ved at kigge på symptomerne. Men vil man have et overblik over, hvad man reelt mangler af hormoner, er en test selvfølgelig det rette. Vi erfarede dog hurtigt, at det er svært for mange, også kvinder, at få deres læge til det, og det er også et problem, at de kun bruger blodprøver - som vi skriver i bogen, er de ikke velegnede til at måle den type hormoner, vi taler om. Anette har etableret et samarbejde med et tysk laboratorium, så hun kan formidle en test af de 6 vigtigste hormoner samt en vejledning i at tolke den. Det kan hun sende mere information om, hvis det skulle blive aktuelt.

Vi holder i øvrigt foredrag på Gentofte Hovedbibliotek den 6. marts - der er mulighed for at stille spørgsmål og få uddybet diverse emner - mænd er velkomne :-) Men du er også velkommen til at skrive igen, hvis der er noget, du vil have uddybet.

Mange hilsner
Jens-Ole Paulin.



Gratis Alice Bailey-bøger på engelsk – og smukke Nicolas Roerich-værker
Der er på vores gratis-reol i AstrologiHuset sat en del bøger op på engelsk af Alice Bailey sammen med ca. 20 meget smukke værker af Nicolas Roerich på miniplakater. Det hele er nyt og ubrugt.

Ny bog om blodtypekost
Signe Lykke er forfatter til to kogebøger om veganisk mad, som er blevet ret populære. Nu er der fra hendes hånd udkommet en spændende bog om blodtypekost – en kogebog for hele familien. Opskrifterne er fri for både gluten, mælk og sukker. Lige til at gå om bord i! Pris 195,00 kr.
Kan købes på www.astroshop.dk

Ugen, der kommer
Der er stadig 4 planeter i Fiskene, hvis vi regner healerplaneten Chiron med. I begyndelsen af ugen står Venus stadig sammen med Chiron og befordrer det kærlige, healende, medmenneskelige, fantasibetonede og det intuitive. Mars og Venus kører delvis også parløb, som bliver tættere og tættere. Det vil give mange forelskelser og en del flirteri. Saturn er i tiltagende spænding til Neptun og påvirker mest dem, der er født i den første uge af Fiskene, Tvillingerne, Jomfruen og Skytten. Her kan der forekomme falskhed, forstillelse, løgn, fortielse og utroskab.

MANDAG
Ugen begynder harmonisk. Månen står godt til humorplaneten Jupiter fra morgenstunden, og midt på dagen står den flot til Solen og sørger for helhed og harmoni, både hvad angår følelser og forstand. Aspektet holder sig til et godt stykke ud på eftermiddagen.

TIRSDAG
Kl. 8.05 går Månen ind i Skorpionmen og byder dermed på et par passionerede dage, hvor viljen også er i centrum. Om formiddagen kan det dog knibe med den gode kommunikation, så der kan forekomme misforståelser, som kan sætte mange dybe følelser i gang og fx medføre jalousi og modvilje. Det er noget helt andet om aftenen, hvor Månen står godt til Neptun. Her står den på fantasi, drømme, intuition og spiritualitet. En god aften at meditere og drømme – og se en god film.

ONSDAG
Så kom endelig dagen, mange har ventet på, hvor Merkur vender og går direkte igen – eksakt kl. 15.58. Så vil der være færre misforståelser og bedre kommunikation generelt. Men først skal Månen lige fordi en dejlig harmoni med Pluto, som øger passionen. Det sker midt på dagen. Det er, som om denne retrograde Merkur har været hårdere end mange andre, og det skyldes, at den har været fuldt af flere stærke spændinger jævnt hen ad vejen i den baglæns periode.
Sidst på eftermiddagen står Månen i spænding til Jupiter og giver utålmodighed og flyvskhed. Mange vil piske af sted, men ikke nå mere af den grund, faktisk snarere tværtimod. Senere på aftenen er der dømt hygge af den dybe slags. Her kan man virkelig slappe af i ro og mag i familiens skød. Kort sagt: råhygge.

TORSDAG
En harmonisk dag, der begynder med Månens harmoni med Mars, så mange springer ud af sengen og direkte ud i aktivitet. Kl. 17.46 går Månen ind i Skytten og giver et par dage med humør og glæde. Det er vigtigt at have det sjovt. Om aftenen står den på sammenkomster og harmonisk kommunikation – snakken går, og det er meget interessant og underholdende. Nyd det!

FREDAG
Om morgenen er Månen i spænding til Neptun, og så vil mange helst bare trække dynen op over hovedet og sove videre. Træk den så længe du kan og snak ikke så meget. Vær stille og tålmodig, så skal det nok gå.
Sidst på eftermiddagen og om aftenen er det noget helt andet. Der står Månen godt til Uranus, og så skal det ske noget nyt og inspirerende. Gør tingene på en anden og anderledes måde – gerne meget originalt og unikt. Der skal være fart over feltet, ikke mindst følelsesmæssigt.

LØRDAG
Dagen svinger meget mellem indadvendthed og udadvendthed. Om formiddagen måske især, for her står Skyttemånen i Spænding til Venus i Fiskene. Eftermiddagen er til gengæld harmonisk, da Månen står godt til Solen. Dette borger for helhed og harmoni. Men så er det aftenen og sidst på eftermiddagen, hvor Månen spænder Mars op, og det kan medføre temperament og direkte kolerisk adfærd, selv om Mars står i Fiskene. Tag det roligt og mærk godt efter, før du taler og handler, så går det. Kl. 23.24 falder der ro over tingene, for her går Månen ind i Stenbukken og skænker os et par dage med tålmodighed, udholdenhed, pligter og ansvar.

SØNDAG
Dagen er rolig, men om aftenen kan der opstå stress eller uro pludseligt, for her er Månen i spænding til Uranus og Pluto, og det kan ramme følelserne og harmonien i hjemmet. Formiddagen er derimod fredelig og kreativ/kunstnerisk med stor, indre aktivitet. Fantasien og drømmene står flot, og det kunne være passende med en meditation eller en lang gåtur.

Uranus-Pluto igen
Vi har gennem tiden skrevet stolpe op og ned om det sjældne fænomen: Uranus i spænding til Pluto, som altid varsler ændringer, ikke mindst på den økonomiske front.
I næste måned står Uranus i spænding til Pluto for sidste gang efter en rekordserie på hele 7 spændinger i løbet af lidt over 3 år – fra slutningen af 2011. I Midten af marts i år er spændingen eksakt for sidste gang i denne omgang. Det betyder ikke, at alle genvordigheder så er forbi, men at spændingen så småt begynder at klinge af. Der er et begreb, der hedder orbis = unøjagtighed. Det vil sige, at et aspekt ikke behøver at være helt eksakt for at virke. Det virker både før og efter det eksakte aspekt. Men til næste år er virkningen I SIG SELV forbi. Det vil sige, sådan rent teknisk. For der komme så ikke mere nyt fra den front. Men har man ikke kendt sin besøgelsestid, mens aspektet var der, så bliver udfordringerne ved, indtil man har fået has på dem. Det gælder både personligt og kollektivt. I dit eget horoskop , i landets og verdens horoskop.
Har man ikke gjort sit Uranus- og Plutoarbejde ordentligt, så er det klart, at der ikke sker det helt store nye – så bliver problemerne bare ved. Det er vigtigt at se en spænding som en mulighed for at ændre på de aspekter i ens liv, der råber på at blive taget alvorligt. Men det bestemmer man naturligvis selv, om man vil. Men tager man ikke tyren ved hornene, mens tid er, må man finde sig i at udfordringerne fortsætter, indtil man har fået dem klaret.
Kollektivt er det noget af det samme, men her kan der nemmere opstå træghed og dermed forsinkelser i processen, fordi det er en hel nation eller en hel verden, der skal ske ændringer i, og det er en større mundfuld. En sådan ændring afhænger i øvrigt af, hvor mange individer i en population, der skaber ændringer – eller det modsatte. Man må acceptere, at der skal ny medicin/nye metoder til for at klare lidelserne. Fortsætter man med at bruge den gamle medicin, så bliver udfordringerne bare ved.
Det er lige præcis det, verdens regeringer gør – altså forsætter med at anvende den gamle medicin på patienten. Naturligvis gør de det, for de er så at sige en projektion – et spejl - af os alle. Derfor kan de ikke ændre mere end det, den kollektive bevidsthed tillader. Vi har med andre ord de regeringer og politikere, vi fortjener. Det er altså op til det enkelte menneske at samarbejde med sine medmennesker om at ændre på forholdene – ellers vil alt blive ved det gamle. Gør man tingene, som man altid har gjort, så får man også de ”resultater”, som man altid har fået.
Regeringerne rundt omkring ønsker ikke at miste stemmer, så de gør fortsat det, der byder på mindst modstand i befolkningerne. Og den Europæiske Central Bank (ECB) pumper bevidstløst nogle flere penge ud i systemet og opnår derved en placeboeffekt, fordi alle tror på, at den gamle medicin stadig virker. Det har den jo gjort før, så gør den det sikkert også igen. Og det er da også muligt på kort sigt; det vil blot være en forkert virkning, fordi den er falsk. Man kan naturligvis kun et begrænset antal gange slippe af sted med at dope det økonomiske system. Derfor er politikernes og systemets ”geniale” modtræk kunstigt – en slags kunstig ”befrugtning”. De kalder det at kickstarte. Det kan de fleste forholde sig til og nikke anerkendende til. Alt er som før, bare i en ny indpakning. Nationalbanken vil også opkøbe obligationer for at sætte skub i væksten. Det er ganske enkelt ikke tilstrækkeligt visionært. Der er brug for proaktive politikere, ikke reaktive som nu.
I Danmark kommer kronen under pres, så renten hele tiden må ændres i Nationalbanken. Den er nu gået i minus, og da presset på kronen fortsætter, skal renten hele tiden sættes ned. Det øger låntagningen, ikke mindst til boliger, hvorved priserne øges. Det vil uvægerligt skabe en boligboble.
Vi må stemme nye politikere ind til valget, som ikke er reaktionære som nu, men proaktive og visionære. Her er det oplagt at stemme det nye parti, ”Alternativet”, ind. Deres program indeholder tanker og løsninger, som netop er visionære – bedre i takt med Pluto og Uranus. Der er nemlig et andet problem, som hænger sammen med de allerede nævnte problemer: Stort set alle fokuserer på den materielle vækst, som har sine store begrænsninger i modsætning til den åndelige vækst, som er ubegrænset.  Det er den erkendelse, spændingerne på himlen prøver at banke ind i knolden på os, men desværre uden synderligt held – endnu. Men vi kan roligt regne med, at det kommer, det er ganske enkelt naturens måde at fungere på – og naturen vil altid sejre til sidst.
Vi er altså på vej det rigtige sted hen, men det går alt for langsomt i forhold til alle de muligheder, der ligger i den fundamentale erkendelse af, hvordan naturen fungerer, og hvilken effekt dette har på mennesker. Vi tror, at mennesket har den endegyldige magt over naturen i den sidste ende, og at vi derfor nok skal finde modtræk mod naturkræfterne, men intet kan være mere forkert. Der er kun tale om et håb, vi har, men det er ganske urealistisk. Vi kan derfor lige så godt komme i gang med at løse de VIRKELIGE problemer, og det kan vi ikke, hvis vi entydigt fokuserer på den mindst vigtige del af livet, nemlig den fysiske. Vi har rangeret den åndelige del af mennesket helt ud på et sidespor, og det er i virkeligheden der, den største fejl ligger. Det er derfor, vi ikke kan iværksætte løsningerne på den holdbare og helhedsbetonede måde. Politikerne tænker i stemmer, og folket stemmer for tryghed, og det er tilsyneladende en god cocktail, som virker, når alkoholprocenten bare er tilstrækkelig høj – men det er opium for folket, som trækkes efter vognen som kvæg uden megen egenvilje. Vi tror ganske vist, at vi bruger vores frie vilje, men sådan hænger det ikke altid sammen.
Vi skal altså i gang med den åndelige vækst for at opnå den endegyldige lykke, og vi ER på vej derhen, det sørger evolutionen for. Vi skal blot til at se det på en anden måde, og her virker Uranus og Pluto som en blødgøringsmekanisme og en katalysator. Men når vi er totalt stjerneblinde – eller rettere: planetblinde, så hjælper det kun lidt. Det går med andre ord langt langsommere, end det KUNNE gøre, og imens ødelægger vi endnu flere af de mekanismer i naturen og universet, som er vores hjælpere. Ikke som mange ser dem, nemlig det modsatte. En verden uden Pluto, der fungerer som den altafgørende transformationsproces, ville ikke være et ordentligt alternativ til virkeligheden. Nå, men det sker jo heller ikke, så ville alt være ude. Der er faktisk mere brug for oprydderplaneten Pluto end nogensinde før, fordi verden er blevet indviklet og helt uoverskuelig for alle, også de såkaldte eksperter.
Og planeterne og deres indflydelse ER virkeligheden, selv om det ikke kan fattes af de dominerende, venstresnoede hjernevindinger. Det går dog trods alt i den rigtige retning.
Tilbage til Uranus og Pluto, som bl.a. virker på dem, der er født i midten af de kardinale tegn: Stenbukken, Vægten, Vædderen og Krebsen. På det kollektive, økonomiske område vil der også komme til at ske store ændringer. Krisen vil ændre karakter i år – og den afgørende periode er netop den første halvdel af 2015, hvor den sidste spænding finder sted – endda lige i midten af den første halvdel af året. Der vil her på bedste, uraniske vis blive taget et hav af initiativer, som naturligvis vil have deres virkning. Men som det ser ud lige nu, vil denne virkning blot cementere det gamle system, som ellers står for fald. Der er altså tale om destruktive løsninger, som medfører noget af et sisyfosarbejde: at lave om på noget, når det hele tiden er det forkerte, der gøres. Det er ganske vist helt i tråd med det kollektive bevidsthedsniveau, men når dette ikke ligger højere, end det er tilfældet, hjælper initiativerne den forkerte vej, og de bærer os lige lukt ind i katastrofen. Det er altså i realiteten den, vi er på vej imod, når de rigtige ting helt konsekvent ikke bliver gjort – kun de temporære ting – som er utilstrækkelige og dermed nedbrydende.
Derfor er vi som tidligere skrevet på vej mod en boble, der følgelig bliver større, end vi tidligere har set, fordi flere og flere slags bobler så at sige slår sig sammen efterhånden og vil ende med et meget stort Big Bang, som vi er tættere på, end vi ved af. Økonomiske bobler og boligbobler har fået følgeskab af befolkningsbobler og vidensbobler, fordi alt er ved at komme væk fra oprindelighed og naturlighed. Det kan slet ikke undgå at medføre bobler. Og jo større bobler, jo større punkteringer. Vores system er så at sige ved at springe i luften for at blive til en parentes i menneskedens og universets historie. Vor tid vil - af kommende generationer – blive set på som tiden med den største uvidenhed om de fundamentale forhold i naturen. Det skal dog måske udtrykkes på en anden måde, for det kan godt være, at vi VED, hvad vi gør galt, men ”bare” ikke vil gøre noget ved det, andet end at håbe, at det hele nok skal gå. Vi har altså at gøre med en tidsalder, hvor uvidenheden går hånd i hånd med selvvalgt magtesløshed, fordi det er lettere og mere trygt at lade stå til og håbe, at det ikke går så galt, som fx skøre astrologer påstår. For det er jo stjerneklart for alle med overvejende venstresnoede hjernevindinger, at planeter, der er millioner af kilometer borte, naturligvis ikke kan have den fjerneste indflydelse på os mennesker. Jo, vi lever i sandhed i uvidenhedens og kunstighedens tidsalder.
Uranus vil medføre, at der vil komme megen innovation i de kommende år, specielt efter 2023-24, hvor Pluto går ind i Vandbærerens tegn – nytænkningens område. Udviklingen – ikke mindst på det tekniske område – vil gå meget hurtigt og accelerere yderlige, jo tættere, vi kommer på, at Pluto går ind i det innovative Vandbærer-tegn i 2023-24. Og så meget desto vigtigere er det, at vi tager hånd om den, så naturen ikke lider mere overlast.
Den aktuelle panik om den danske krone vil ikke medføre, at vi herhjemme gør som i Schweiz og lader vores valuta flyde i forhold til euroen. Det økonomiske system er blevet så komplekst, at det er svært at gisne om udviklingen på områder som renter og kurser. Derfor tager jeg de store briller på og taler om vidensbobler, der er på vej til at briste.  Jeg vil mene, at den ultimative økonomiske megaboble er under opsejling i år, og at det ultimative fundament herfor støbes i dette forår. Derfor er risikoen for en boligboble overhængende, og for en økonomisk boble i det hele taget.
En vidensboble definerer jeg på samme måde som en økonomisk boble: Den viden, vi tror, vi har, er langt fra den viden, vi reelt har, når det gælder helhedstænkning. Bobler forekommer i perioder, hvor det viser sig, at pengenes reelle værdi ikke når niveauet for pengenes håbede værdi. Vi bygger det hele op på tillid og håb, men hvad skal man stille op, når det viser sig, at håbet brister, som det uundgåeligt vil gøre, når systemet holdes sammen med kunstigt kit? Vi er på vej mod monsterboblen, der består af alle bobler under ét - og det vil ikke gå stille af. Men verden vil blive et meget bedre sted at være.

Kronens horoskop
Kronen blev indført ved lov i 1873 med virkning fra den 1. januar 1875. Det vil sandsynligvis sige, at den er taget i brug fra lørdag den 2. januar 1875, hvilket dog godt kan være fra 1. januar 1875, hvis butikkerne var åbne denne dag, og det er der sikkert nogle, der har været, måske endda før kl. 9.00. Med andre ord er tidspunktet usikkert, men måske kan læserne hjælpe med at finde det sandsynlige tidspunkt.
Under alle omstændigheder er der spændinger i kronens horoskop i denne tid. Uranus og Pluto begyndte sidste år at gnave sig ind på Solen (selve kronen) i Stenbukken og den progressive Venus (penge) står på Neptun og udløser dennes spænding til Jupiter (vækst). Det giver økonomisk uro på den ene eller den anden måde. Lige nu er kronen pressen af spekulation, som nationalbanken imødegår gennem rentesænkning, som i teorien kan fortsætte meget længe endnu, men som reelt kan skabe en boligboble som nævnt tidligere. Dette vil med stor sandsynlighed ske i de større byer (Jupiter). Vi er tættere på en sådan boble, end sjovt er. Jeg vil tro, at den kommer i år, ikke mindst ifølge det horoskop for Danmark, der blev bragt i det seneste nummer af HOROSKOPET, som bragte hele 3 tætte magasinsider om Rigets Tilstand. Boblen og rente-uroen kan komme til at karambolere med valget på en måde, så regeringen vil vente længst muligt med at udskrive valget.
Bindingen til Euroen skete i 1999, men det har ikke været muligt at finde ud af, om det skete samtidig med indførelsen af Euroen, eller det først skete på et lidt senere tidspunkt – måske kan læserne hjælpe her. Læs evt. tidligere artikler her samt i Tænketanken Mikro om Euroen horoskop. Der er tale om en møntfod/valuta, som var syg fra starten for at få de sydeuropæiske lande med. Noget, vi nu har set virkningen af, mest synligt med Grækenland. Vi ligger, som vi har redt – som Pluto nok ville udtrykke det. Det gør den efter min mening gennem sin astrologiske virkning.
Venus er på Neptun stort set resten af året, så presset vil fortsætte en rum tid endnu, men vil så aftage astro-teknisk set. Men til den tid kan det være for sent. Muligvis vil det lykkes at holde bindingen til Euroen, men boligboblen er nærmest uundgåelig, og det vil også få indflydelse på kronen. Dette spændende og indviklede emne vil jeg holde skarpt øje med i den kommende tid og kommentere det løbende.

Eksperter igen på vagt
Nu har man hørt dette med. Eksperter advarer nu mod at drikke råmælk, som er ved at blive til en hel dille i Danmark. Og det SKAL naturligvis være farligt, den indstilling er jo blevet konsensus i dagens Danmark på grund af lobbyismens store magt. Alle tiltag bliver imødegået ved påpegning af deres absolutte farlighed af de bedste eksperter på områderne. Her er medicinalindustrien og landbruget i den absolutte top 2, hvad angår lobbyisme.
Enhver fornuftigt menneske vil naturlig kunne sige sig selv, at det er usundt at leve naturligt. Det er helt klart dødsensfarligt at drikke ubehandlet mælk, især den økologiske, som jo hverken indeholder pesticider, stråforkortere, antibiotika eller lignende sundhedstegn. I hvert fald indeholder mælken mindre, hvis den er økologisk. Det med total økologi er jo ikke nemt, når fx forurening og sprøjtning ikke kender til markskel. Nå, men igen må vi sætte vores lid til Plutos påvirkninger, og ikke glemme selv at gøre, hvad vi magter, i vores eget liv.
Eksperterne påpeger kraftigt, at sundhedsfordelene ved råmælk er udokumenterede. De vil altså have os til at bevise, at naturlighed er sundt. Så håber de at vinde tid, for sådan noget gøres ikke overnight. Her bør vi dog tage det roligt og lade den sunde fornuft råde, den går man aldrig fejl af på trods af eksperternes udsagn.
Og så er der lige den krølle på historien, at mælk gør virkelig mange mennesker syge, hvad der også er sund fornuft ud fra den helt naturlige tankegang, at komælk er til kalve, ikke til mennesker. Især store mængder mælk vil angribe helbredet hos de fleste. Naturlægerne bestormes af folk med den type lidelser. Nå, men her går landbrugslobbyen også i gang…foreløbig kan mejerierne ikke få lov til at levere en vare, der er stigende efterspørgsel på, selv om nogle af dem meget gerne vil.
Ytringsfrihed er et knæsat princip i vores demokrati, men hvad med noget mindst lige så væsentligt, nemlig handlingsfrihed?
PS. Det Europæiske Center for Fødevaresikkerhed (EFSA) har for nylig udsendt en rapport, hvor de slår fast, at det er forbundet med fare at drikke rå mælk.
DTU´s fødevareinstituts forsker, Erling Saxholdt, siger direkte, at undersøgelser ikke er tilstrækkelige til at afgøre sundhedsfordele, så det vil altså være helt ligegyldigt at foranstalte sådanne. De vil i øvrigt blive skudt ned af eksperterne og lobbyisterne under alle omstændigheder.
Moralen er altså, at man bør fortsætte med at drikke rå mælk, som naturligvis skal være forsvarligt behandlet, hvad renlighed angår.

Fred i Ukraine?
Fredag aften lokal tid blev der indgået en aftale om Ukraine mellem Putin, Hollande og Merkel. Merkur var retrograd, og herskeren over MC, Månen, var i spænding til Mars (krig). Månen danner også en spænding til AC-herskeren, Venus, så ikke alt i aftalen vil kunne opfyldes, når de endelige forhandlinger kører på om nogen tid. Som vi tidligere har påpeget, har Putin Pluto i spænding til sin Sol som alle andre, der er født den 7. oktober, uanset årstal og land. Han vil derfor gå efter at sætte alt på ét bræt og risikere at blive kuppet inden for et års tid, fordi folket bliver utilfreds med ham, sandsynligvis fordi økonomien ikke vil være i tilstrækkelig fremgang.
Aftalen vil dog være et behjertet forsøg, som vil gå i den rigtige retning. Men på sigt er der stor risiko for, at den ikke kan holde. Putin har simpelthen brug for konflikten/krigen, som vil vare, så længe han er ved magten, men der er som sagt øget chance for, at han må gå af. Det hele afhænger af, som EU kan præsentere ham for en kattelem, han kan komme ud af, så han ikke taber ansigt over for folket – men det vil være tvivlsomt, om dette er muligt. Konsekvensen kan være en omfattende krig, som Putin dog nok alligevel vil betakke sig for. Et indviklet spil, som bliver spændende at følge.

Våbenhvile i Syrien?
Vi har flere gange skrevet om Assad, som på en måde er en overraskelsernes mand. Han har længe haft et overmåde harmonisk horoskop, lige med undtagelse af en progressiv Mars (krig), som har været i spænding i de seneste 2-3 år. Men hvad angår transitterne har de været i harmoni. Dette er åbenbart årsagen til, at han kunne få lov til at gå hele vejen uden indgreb fra verdenssamfundet. Den erfaring er vi nu blevet rigere.
Saturn er begyndt at spænde hans Merkur op her i februar-april. Aspektet er derefter eksakt igen i oktober-december, og så kan der komme en våbenhvile. Der kan dog godt ske noget positivt i situationen i den sidste uge af juli og den første uge af august, hvor Jupiter danne flotte aspekter til hans Venus og Jupiter. Så håber jeg, at han ikke igen bruger de harmoniske aspekter til at knuse modstanden. Til den tid er Mars-spændingen væk, så jeg vil sige, at der er store chancer for en våbenhvile i den sidste halvdel af i år. Om den så kan holde er en anden sag, men vi kan regne med et nogenlunde helhjertet forsøg i det mindste, og man skal jo begynde et sted.

L.O.C. igen i fiasko – unødvendigt?
L.O.C. - alias Liam O´ Connor - er på vej ind i nogle særdeles hårdnakkede transitter fra Uranus, Neptun og Pluto, og det varer nogle år frem. Pluto tager først rigtigt fat i Solen til næste år, men reelt sker det et års tid tidligere, fordi følgesvenden Uranus allerede i er gang med spændingen til Solen. Og Neptun skal i gang med Saturn.
At han allerede sidste år ”tyvstartede” på de dårlige tider på den professionelle front kan skyldes, at han kan være født midt på dagen, hvor Pluto er begyndt at spænde hans hovedakser op.
Alt i alt står den på et værdiskifte i livet på flere fronter, og han er allerede begyndt på dette. Sidste år udgav han en cd, som kunne hentes gratis på nettet. Jeg er ikke klar over, om det var helt eller delvis påtvunget på grund af kvaliteten. Men til marts tager han på turné på relativt små spillesteder, hvor der stadig er billetter at købe. Man må derfor sige, at han er ved at sætte sit image som landets mest populære rapper over styr, og det er en naturlig reaktion på de stærke spændinger, som altså tiltager over den nærmeste fremtid.  Han nyeste album ”Grand Cru” – ellers en flot titel, hentet bl.a. fra cognac-verdenen - klarer sig dårligt på salgslisterne. Ikke underligt med sådanne spændinger, men ydermere udkom dette album den 31.12.14. Det vil sige, at der blev yderligere spændinger tilføjet. Jeg vil anbefale ham i fremtiden at udgive sine plader på bedre tidspunkter. Man behøver ikke direkte at forstærke en krise bevidst.

Qatar – et diktatur af ”Guds nåde”, men hvor længe? 
Qatar er et lukket, middelalderligt diktatur, som på det seneste har slået sig op på at arrangere verdensbegivenheder, især inden for sport. Håndbold-VM for herrer har lige været afholdt, og værtslandet fik sølv, hvad der er meget overraskende, da holdet er indkøbt til lejligheden i flere lande, herunder den dygtige landstræner, som er spansk. Det lukkede land ses gennem Jupiter/Neptun-konjunktion i slutningen af Skorpionen, hvor begge planeter er i spænding til Merkur i Løven på IC. Saturn har udløst denne spænding i slutningen af sidste år, og i løbet af i år sker det igen, når Saturn begynder at gå baglæns i nogle måneder. Landet er derfor inde i en krise, som ikke kan undgå at ende med større åbenhed til sidst. Neptun udløser landets spænding mellem Solen, Venus og Saturn et par år endnu, så processen er startet, og den kan sagtens komme helt ud af kontrol, så landet kommer ud i en situation, der ligner opløsning. Diktaturet s dage er ved at være talte. Fundamentet til den nye tid lægges nu, så der vil komme øget modstand mod regimet, i første omgang fra den planetariske verden. Cykel-VM er i landet i 2016. Dette mesterskab afholdes altid i september, men på grund af den ekstreme sommerhede på Den Arabiske Halvø er arrangementet blevet flytter til oktober.
Håndbold-VM skabte stor debat, netop på grund af, at landet ”snød” sig til at betale gode spillere til at blive statsborgere i landet, hvad der jo er en slags kombination af prostitution og doping. Der er tale om 10 gode spillere fra 7 forskellige lande.
Det internationale håndboldforbund kom også til at mærke krisen i forbindelse med det seneste VM. Lige nu er Uranus på færde og udløser en spænding i DETTE horoskop mellem Solen og Jupiter (jura, retfærdighed). Derfor er en forandring skudt i gang af DERES ”lukkede diktatur”. Den endelige kamp vil stå, når Pluto om et par år blander sig endnu mere i spændingerne, så er hele deres hidtidige eksistens på spil. Så skal der for alvor laves om på forholdene i forbundet. 2017-19 bliver en særdeles kraftfuld periode, hvor livet, som det har været indtil da, vil forandres for evigt. Det vil sandsynligvis blive forbudt at købe sig til nye statsborgere, som Qatar har gjort, men det er en mindre sag i den store sammenhæng, i verdens rigeste land – lige nu, i hvert fald.
I pressen blev Qatar kritiseret meget i forhold til IHF, som jo har sat reglerne. Astrologisk set er dette lige efter kogebogen, netop på grund af, at Qatar har langt det værste horoskop i denne tid. Men bare vent, turen skal nok komme til IHF også.

UGEHOROSKOP uge 7 - 2015 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop og ugehoroskop på www.kvindetid.dk 


VÆDDER    En spændende uge ligger foran dig, og du kan kaste dig ud i mange sjove projekter. Du kan være meget arbejdsom, hvis du beslutter dig for det. Du har det bedst, når det er dig, der bestemmer. Det er harmoni og forelskelse i vente til dig, men ræk også selv ud efter romantikken.
PS: Du opfatter hurtigt nye ting.

TYR    Mulighederne er mange, og selv om du eventuelt er på ferie, så holder du ikke op med at tænke over nye tiltag på dit arbejde. Du kan lide at være i centrum, og du vil gerne have, at andre gør, som du siger. Du vil nyde at være sammen med gode venner, og du kan godt komme til at glemme familien lidt.
PS: Læg gerne store og ambitiøse mål.

TVILLING    Flyd med strømmen, du orker nemlig ikke at tage kampen op for at komme igennem med dine synspunkter. Du er faktisk god til at se, hvad der er værd at gå efter; derfor kan du også komme langt. Det bliver ikke helt let at arbejde sammen med andre lige nu.
PS: Der skal ske noget.

KREBS    Du er meget social, og du kommer godt ud af det med andre. Skulle der opstå gniderier eller uenighed, så vil det hurtigt løse sig. Der er også harmoni i dit parforhold, så sørg for, at du og sin partner bruger tid sammen. Du kan godt bruge lidt for mange penge, så pas på.
PS: Ikke alle tilbud er lige gode.

LØVE    Slip kontrollen og lad andre tage over for en tid. Du vil faktisk nyde, når du ikke behøver at være ”på”. Du vil nemlig opleve noget, du ellers ikke ville opleve, og som kan give dig ny energi. Døm ikke andre, bare fordi de ikke gør tingene, som du selv ville gøre.  
PS: Vent med at starte på nye projekter.

JOMFRU    Dem omkring dig kan ikke vide, hvad du tænker og mener, hvis du ikke kommunikerer det ud. Det er et svagt punkt nu, og det giver dig intet at gå og gemme på tingene; er du utilfreds, så sig det. Du bør sige ja tak til et par af de invitationer, du får; du vil nemlig virkelig nyde det, når det kommer til stykket.                                                                                                                                  
PS: Der er ikke meget, du ikke kan.

VÆGT    Du kan tvivle på dig selv og dine egne evner, også selv om du ikke har grund til det. Hvis der er rutiner, der virker godt for dig, så hold fast i dem. Det betyder ikke noget, hvad andre mener. I løbet af ugen får du brug for at trække dig lidt tilbage og bare slappe af, helst hjemme.
PS: Du holder af at fordybe dit i interessante ting.

SKORPION    Fokuser på de ting der går godt for dig; du kommer nemlig meget længere med en positiv tilgang til opgaverne. Små ting gør lige nu en stor forskel, så skaber du dig et godt overblik, så skal der ikke lige så meget hårdt arbejde til for at skabe store resultater.
PS: Få gerne ryddet lidt op.

SKYTTE    Hvis det er muligt, så kom lidt væk fra dine vante omgivelser og oplev noget nyt. Du vil virkelig nyde at tage ud at rejse, men det er også muligt for dig at rejse på det indre plan. Det kræver blot, at du afsætter lidt tid for dig selv til at tænke. Glem alt om rutineopgaver, når det er muligt.
PS: Du har let ved at tale med andre.

STENBUK    Da du er god til at forhandle, kan du stort set få det, som du gerne vil have det. Du nyder at tale med mennesker, der ikke lige har den sammen holdning, eller kommer fra samme sted, som dig. Dette giver dig en stor fordel, når du ønsker at komme igennem med nogle af dine ideer.
PS: Andre kan opfatte dig som lidt gnaven.
I
VANDBÆRER    Du har et godt overblik, og du er god til at vinde andre over på din side. Derfor bliver det også svært at komme uden om dig, når der skal lægges planer. Du får meget vide rammer, da du er både charmerende, og andre holder af at være i din nærhed, men misbrug det ikke.
PS: Der er mulighed for nye sjove projekter.

FISK    Du har en charmerende og dejlig udstråling, men samtidig kan du virke lidt naiv. Det vil tiltrække mennesker, der bare er ude på at snyde dig eller gøre noget, for egen vindings skyld. Irriterende misforståelser kan opstå, så pas på med, hvad du skriver under på.
PS: Pas lidt på pengene.











Astrolog - Karl Aage Jensen som personligt skriver dette nyhedsbrev til dig hver uge.

Besøg gerne vores webshop www.astroshop.dk hvor vi altid har spændende bøger og gaver.


Copyright © 2015 Astrologihuset.dk, All rights reserved.
Du har valgt at modtage vores nyhedsbrev, og du har tilmedt dig via vores hjemmeside. Tak for det.

Vores adresse er:
Astrologihuset.dk
Teglværksgade 37 - 4 TH
København 2100
Denmark

torsdag den 5. februar 2015

Borussia Dortmund - som træneren, så holdet

Bemærkelsesværdig nedtur for Klopp – som træneren, så holdet

At der er god grund til at betragte trænerens horoskop som gældende for hele holdet, har vi et meget tydeligt eksempel på i Borussia Dortmunds træner Jürgen Klopp, som er født den 16. juni 1967 i Stuttgart. Vi har ikke tiden, men planeternes vandring er alligevel meget sigende. Og et eksempel på ”Højt at flyve, dybt at falde”. Det var Pluto, der startede processen for knap et par år siden, hvor træneren var flyvende. Han kunne gå på vandet. Men Pluto-møllen malede løs, og nu ligger hans hold i bunden af Bundesligaen. Måske skulle man tage navneforandring til Dortbund…


Nu er Uranus – og dermed i realiteten også Pluto - i gang med at udløse hans spænding mellem Merkur og Mars. Det vil sige, at der er turbulens omkring ham de næste ca. 3 år. Det hele begyndte med, at han mistede nogle af sine bedste spillere. Lewandowski kom til Bayern München sammen med en klubkammerat. Dermed var to af de bedste på holdet væk i sommeren 2014, og siden har den stået på tilbagegang for den navnkundige klub. 

søndag den 1. februar 2015

Uge 6 astrologisk set

Uge 6 astrologisk set

Information og tilbud

Messen i Falconer Center slutter i dag – du kan nå det!
Kig forbi stand 120 i Falconer Center i dag - se al information på bloggen eller i ugebrevet fra i søndags, Åbne 120. Alle abonnenter på HOROSKOPET får astrologi, clairvoyance og håndlæsning til halv pris 100 kr. Der er 20% rabat på stort set alle varer. De kan printe VIP billetter ud – se under i søndags.

Søren Hauges bøger – også med på messen
Vi har nu alle Søren Hauges bøger, inklusiv den nye, fantastiske: ”Vild spiritualitet”. De andre er ”Ildens rejse” og ”Landskabstempler – Jordens helligsteder og engle”, ”Sidhe”, ”Shakespeare” og ”Englen i dig”. De kan købes på www.astroshop.dk

Ugen, der kommer
Nu får vi en noget mere skikkelig uge i forhold til de to seneste. Der er hele 4 planeter i Fiskene, hvis man indregner healerplaneten Chiron, sol konjugerer med Venus. Det er en uge, hvor healing og værdier er i fokus, herunder kærlighed. Mars står også tæt på Chiron, og Venus står stadig tæt på den anden healerplanet, Neptun. Der er altså masser af lys i denne uge, hvis man åbner for det. Hele tre planeter er i konjunktion, så der er tale om ret stærke, spirituelle energier. De to konjunktioner finder nemlig sted i Fiskenes tegn. 4 planeter i samme tegn kaldes for et stellium.
Ugen er meget bedre til køb og investering end de seneste par uger.

MANDAG DEN ANDEN I ANDEN…
Her har vi en af de gode dage. Dog har Venus ikke sluppet spændingen mellem Saturn og Neptun, men processen er i gang. Månen går ind i Løven kl. 18.41. Det giver et par dagen med store armbevægelser og storsind. Gå ikke i for små sko, tag syvmilestøvlerne på. Sig med speedwaykørerne: aaannniaaannniaaannn – det er jo den anden i anden i dag. Solen er i eksakt harmoni med Uranus, så det er en dag med fornyelse og opfindsomhed, og en dag, der helst ikke skal ligne alle de andre. Man må gerne give den lidt gas.

TIRSDAG
Der bliver ikke sagt for meget tidligt på dagen, og det er godt det samme, for man kan meget let blive misforstået med Månen i spænding til Merkur. Om aftenen er det meget bedre, her siges og føles tingene helt klare, og man kan tage nye emner op og tage nye beslutninger. Tænk stort!

ONSDAG
Kl. 00.09 er der fuldmåne, så husk at trække persienner og gardiner godt for, så den stærke måne ikke bevirker, at du ikke kan falde i søvn. Mange kan også være touchy og svingende på sådan en dag. Tidligt om morgenen er det noget andet, her står Månen på Jupiter og hæver humøret nogle grader, så mange vil have lyst til at springe ud af sengen og afsted til spændende opgaver.

TORSDAG
En dag med megen indadvendt aktivitet som drømme, meditation og intuition. Dog starter den meget fint. Månen går ind i Jomfruen kl. 6.46 og giver et par dage med fokus på service og detaljer. Der skal være orden i tingene, og mange er fornuftige og opfører sig ordentligt. Der er et andet vigtigt aspekt, der underbygger dette. Merkur står i dage i eksakt harmoni med Saturn, som også giver forsigtighed pog ansvarlighed. Om eftermiddagen og om aftenen er det noget andet og mere lumpent. Her skal man passe på illusioner og bedrag. Nogle kan opføre sig kamæleonsk over for sine medmennesker. En del kan være triste og smådepressive. Så tag ingen store beslutninger eller implementeringer i dag, især ikke den sidste halvdel af dagen. Der er for stor mulighed for, at det skal gøres om. Det er Månen, der udløser Saturn/Neptun-spændingen. Virkelighed og fantasi/drømme er i konflikt.

FREDAG
Det begynder med, at Månen er i spænding til Venus, og så er der ikke tid til hygge og omsorg, så det vil mange springe over denne morgen. Midt på dagen er det noget helt andet. Månen står flot til Pluto og øger viljen, dybden og lidenskabeligheden. I dag er spændingen mellem Solen og Jupiter eksakt. Det gør mange flyvske og docerende – over overfilosofiske og overdrivende. En noget blandet dag, hvor tingene skifter hurtigt.

LØRDAG
En stille lørdag aspektmæssigt – ingen eksakte aspekter. Men Månen går kl. 19.44 ind i Vægten og skænker os et par dage med fokus på partner og andre mennesker. Fest og anden selskabelighed er bare fjong.

SØNDAG
Der er kun et eksakt aspekt, og det er en harmoni mellem Venus og Pluto, værdiplaneterne. Skal du investere eller andet vigtigt er dagen fin.

UGEHOROSKOP uge 6 - 2015 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop og ugehoroskop på www.kvindetid.dk


VÆDDER
PS: Du kræver, at dem omkring dig er ansvarlige. 
TYR
PS: Der skal være tid til lidt hygge.
TVILLING
PS: Forbered dig på, at du får travlt.
KREBS
PS: Vent med de store investeringer til senere.
LØVE
PS: Find på noget sjovt og spændende.
JOMFRU
PS: Gå på kompromis, men ikke hele tiden.
VÆGT
PS: Læn dig tilbage og nyd det.
SKORPION
PS: Boligprojekter kommer godt fra start.
SKYTTE
PS: Du vil også opleve diverse irriterende forsinkelser.
STENBUK
PS: Husk at tage dig en time out ind i mellem.
I
VANDBÆRER
PS: Vær venlig, men også realistisk med din tid.
FISK
PS: Gør noget godt for dig selv.