fredag den 21. januar 2011

ugekommentar 2B

Ugekommentarer 2-3-B


Der bliver ved med at komme reaktioner på føljetonen med det 13. stjernetegn. Faktisk er det ret tankevækkende, at noget, der ikke findes, skaber de største overskrifter i pressen. Det var nok det, der fik mig til at fare lidt for hårdt frem i debatten, det må blødes lidt op.

Astronomien og astrologien har jo gået hånd i hånd i tusinder af år, faktisk helt op til og med Tycho Brahe, som var en virkelig en god astrolog. Han skrev på latin et digert værk om astronomi, som for halvdelen vedkommende handler om astrologi, især om meteorologisk astronomi. Astrologisk Museum er nu i gang med at få den oversat. Men lad det nu ligge.

Astronomien bruges som det matematisk/astronomiske grundlag for astrologien. Derfor er vi ikke ligeglade med astronomerne, for det er jo dem, der finder nye planeter, som astrologerne så afprøver astrologisk for at se, om de har indvirkning på mennesker. Og her har vi astrologiens fundament. Astronomerne beregner, og vi tyder. Så gør hver især det, vi er gode til.

Derfor er det forstemmende, når journalister beder astronomer om at udtale sig om astrologien. Så SKAL det jo nærmest gå galt. Hvis man i lige så stort omfang bed astrologerne om at udtale sig astronomien, så vil det næsten altid gå helt galt. Men det sker heller aldrig, for det er der ikke nogen sensation i – ikke nogen ”god” presse. Det er her, det går galt, og både journalister og menigmand bliver forvirrede. Det er en fremherskende tendens i samfundet, at mange blander astrologi og astronomi sammen, sikkert som et produkt af, at der skrives så meget vrøvl. Skoleklasser får ofte af deres lærer at vide, at de kan ringe til en astrolog for at spørge om, hvad en hvid dværg er for en størrelse, og så har de i øvrigt liste over 10 andre astronomiske spørgsmål, de gerne vil have besvaret. Her henviser vi naturligvis høfligt til Tycho Brahe Planetariet eller en af de astronomiske foreninger. Ligeledes, når journalister ringer. Men da astronomer meget ofte udtaler sig om astrologi, så bliver vi nødt til at reagere. Det er det, som kan være trættende. Den store forvirring er en af årsagerne til, at foreningen Astrologisk Selskab bliver stiftet i marts.

Jeg skal også lige præcisere, at det ikke er på gund af stjernebillederne, at vi har de 12 tegn. Tolvdelingen har blot fået navn efter stjernebillederne, og for et par tusinde år siden passede billederne og tegnene med hinanden. Det vil sige, sådan nogenlunde, for de 12 stjernebilleder har aldrig været på præcis 30 grader hver.

Tolvdelingen er opstået på grund af Solens stilling i forhold til Jorden, og tolvtaller har som sådan intet med stjernebillederne at gøre. Det astronomiske faktum er her, at årstiden daner et kors, baseret på de to solhverv og det to jævndøgn, som deler både cirkelen og året i fire dele. Korset danne fire såkaldte kvadranter (fjerdedele), som hver især dels i tre lige store dele. Derved får vi 12 felter (kaldet huse), som danner grundlaget for astrologien. Ganske som døgnets opdeling er baset på et kors med solopgang/-nedgang samt kulmination og lavpunkt.



Det 13. tegn

Vi vender lige tilbage til diskussionen om det 13. ”tegn”. BT lavede en opfølger på den artikel, jeg reagerede så kraftigt på. De ringede og fik et interview, og lidt af det er med i artiklen. Også her udtaler en astronom, at astrologien er menneskeskabt og derfor ikke videnskabelig. Og det kan jo være aldrig så korrekt, men det forvirrer de fleste læsere, som vil få den opfattelse, at der så ikke er noget om astrologien – voila!

Her er linket til artiklen: http://www.bt.dk/utroligt-men-sandt/derfor-er-der-tvivl-om-dit-stjernetegn



Her får journalisten påpeget, at påstanden om det 13. tegn er forkert – sådan da. For det kommer an på, om man ”ser på det med en astronoms eller en astrologs øjne”. Jamen, så fortsætter tvivlen altså alligevel. Men ok, der er rettet nogenlunde til, og det må vi stille os tilfredse med.



Astrologi på tv


Jeg laver en del astrologi for P3 her under VM i herrehåndbold. Er du interesseret, kan du finde udsendelsen på dette link:

http://sputnik.tv2.dk/play/go-aften-danmark-27250/



Dette affødte dette (se linket) indslag på TV2, hvor vi kun nåede ganske lidt rundt om astrologien. Fokus skulle her være de spillere, der var i risikozonen for skader. De ville ikke hører noget om de andre i det korte indslag. Jeg vil prøve at skaffe de andre indslag i BT og TV, så jeg kan sende links, hvis der er interesse.

Mange hilsner
Karl Aage Jensen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar