torsdag den 3. februar 2011

Kommentarer uge 5

Kommentarer uge 5 – i god tid på grund af messen i Falkoner


Først vil jeg takke de mange, der har udtrykt meget positiv kritik af artiklen om forplantningsfrihed. Det animerer mig til at gå videre med Plutos gang i Stenbukken.


Astroshoppen på messe med rabatter – T-shirts til under indkøbspris!

Vi har som vanligt det meste af Astroshoppen med. Derudover laver vi prøvebehandlinger med astrologi, clairvoyance, tarot og håndlæsning i ca. 15 minutter for 125 kr., hvad der plejer at være den billigste pris på messen. Vi har alle vore kvalitets t-shirts med (144 forskellige: 12 tegn, 2 farver og 6 størrelser) og sælger dem til under indkøbspris, nemlig 20 kr. pr. stk. Der er mange bøger på tilbud.

Vi giver 10 % rabat på køb op til 500 kr. og 20 % derover. Rabatten gælder dog ikke på de i forvejen nedsatte varer.


Bestem selv din lokaleleje

Husk også vores tilbud om, at du selv bestemmer din første lejepris i AstrologiHuset (løse lejemål). Se www.astrologihuset.dk og klik på kæmpe-banneret på forsiden (du skal scrolle lidt ned, det står lige under Åbent Hus 18. februar).


Personlige børnebøger

På www.astroshop.dk kan du finde vore populære, personlige børnebøger, hvor barnet skrives ind som hovedperson i et eventyr. De fås på flere sprog, og de leveres med et positivt minihoroskop, hvis det ønskes. Barnet ”laver” så at sige horoskopet til sine forældre, så ikke et øje er tørt. Bogen fremstilles kun i ét eksemplar.


Åbent hus i AstrologiHuset

Du kan nu reservere billetter til de mange forskellige prøvebehandlinger til vores Åbent hus den 18. februar. Klik ind på mere info på banneret på forsiden af http://www.astrologihuset.dk/


Fuldmånemeditation i AstrologiHuset

Paul Birkholm har dannet en gruppe, der mediterer dagen før hver fuldmåne. Der er gratis adgang, og datoer og anden information kan ses på http://www.co-creationcircles.net/da/meditation/53-gruppemeditation.html


Link til BT-artikel og Astrologihusets blog med svaret

Jeg fik ikke sendt linket til artiklen på BTs hjemmeside om det ualmindeligt trættende stjernetegn. Det er blevet besvaret gennem de udsendte ugekommentarer, som alle kan ses på www.astrologihuset.dk – klik på den orange knap på forsiden. Her er linket til BT-artiklen:

http://www.bt.dk/utroligt-men-sandt/derfor-er-der-tvivl-om-dit-stjernetegn


Pluto i Stenbukken 2

Lige efter, at jeg havde trykket på knappen søndag og sendt ugekommentarerne ud, måtte jeg skynde mig hjem til telefonen for at deltage i rækken af P3-udsendelser fra VM i håndbold.

Derfor nåede jeg ikke at få den pointe med, at overbefolkningen giver mange negative udslag, fordi udviklingen mod store enheder (fx storbyer) er gået så hurtigt, at mange ikke har kunnet følge med i tempoet. Det har naturligvis sin egen årsag, men det kan have givet mange mennesker en art klaustrofobi, ikke mindst fordi vi bliver stuvet sammen i små, ofte seriefremstillede kasser – sådan tager de sig i hvert fald ud (husk den engelske sang, Little Boxes). De er ikke særlig velegnede som bosteder for mennesker. Dels er de små, og dels er de næsten altid bygget af beton, som bestemt ikke er sundt at opholde sig i længere tid ad gangen. Vi har blot vænnet os til at bo dårligt, og så er det tilmed også dyrt. En sammenligning med kyllingefarmene ligger snublende nær, selv om den ikke holder hele vejen. Men nok til at give storbyboerne nabostridigheder og ensomhedsfølelse. Mange føler sig ensomme midt i storbyen og kender ofte ikke egne naboer i opgangen – hilser måske ikke engang på dem.

Der er helt sikkert også tale om en stigning i antallet og graden af psykiske lidelser i forhold til den tid, hvor der var langt til naboen – hvor vi alle havde vores territorier og havde respekt for naturen. I storbyer tager kulturen over, så vi ofte må bruge fossile brændstoffer for at komme ud af byen – ud i naturen. Om 50-100 år vil der formentlig blive tale om en folkevandring væk fra storbyerne for selv fx at kunne dyrke sine egne grøntsager. Men ak, det vil ikke længere være muligt for ret mange. Dels er mange landområder fredet til den tid for trods alt at bevare noget af den engang så fremherskende natur, og dels forslår det generelt ikke meget, hvis mange storbyboere vil væk fra larmen. Megen lovgivning vil skulle laves om til den tid.

Og tænk, den udvikling vil sikkert få sin spæde begyndelse frem til 2023, hvor Pluto er i jordtegnet Stenbukken. Det vil gå op for et stigende antal mennesker, at storbyens stress ikke er attraktivt længere, og at det er meget sundt at dyrke sine råvarer selv. Et andet minus ved overbefolkningen er seriefremstilling også af fødevarer. Selv om det bliver gentaget hele tiden, at det er umuligt at smage forskel på økologiske og ikke-økologiske varer, så ER der naturligvis en forskel, selv om den nok ikke er så udtalt, da også økologiske varer bliver massedyrket nu.

Dyrker man selv madvarerne derhjemme eller tæt på, så får man et forhold til fx grøntsagerne, som vil kunne smages, man går nemlig lige ud og graver dem op, kort før de skal bruges i køkkenet og derefter spises. Og DET kan smages. Faktisk kan det også både ses og føles. Prøv at lade et sensitivt menneske bedømme forskelligt behandlede varer. Vedkommende vil meget hurtigt kunne udpege graderne af sundhed og velsmag. Personligt har jeg endda kendskab til hunde, som er overvejende vegetarer. Hvis der er økologisk og ikke-økologisk mad i skålen, tager de den økologiske først. Hos biomedicineren og hundeelskeren Gunver Juul med tre hunde i husstanden (som dog ikke hedder Pluto nogen af dem) vil ingen af dem overhovedet røre ikke-økologiske varer, så er de hellere foruden. Og når hunde kan både se og smage forskel, så må vi mennesker til at gå i hundelære. Der kommer sikkert snart en bog om særligt sensitive hunde og andre kæledyr, som der er mange flere af, end vi normalt tror.

Jeg tør godt sætte et pund økologiske gulerødder på, at mange clairvoyante mennesker let kan udpege de økologiske af slagsen, måske endda på flere meters afstand.



Pluto og diktaturer

Vi skrev for et par år siden, da Pluto gik ind i Stenbukken, at nu ville mange diktatorer falde. Da både Jupiter og Uranus (frihed, oprør) lige er ved at gå ind i Vædderens tegn, er det et yderligere incitament for, at den udvikling vi nylig har set i Tunis og Egypten vil brede sig til andre diktaturstater og antænde noget af en steppebrand. Vi ser tendensen i begge de to landes horoskoper og går hurtigst muligt i gang med at se på, hvilke andre stater, der kan tænkes at komme i kølvandet på de to nordafrikanske staters befolkningsoprør.



Pluto og krisen

Astrologerne var de første, der forudså den økonomiske krises start i 2008. Det var netop året for Plutos entre i krisetegnet Stenbukken. Vi nævnte det allerede i 90erne, hvor Pluto gik ind i det foregående tegn, Skytten, som står for alt, hvad der er stort, og som vokser – nogle gange vildt, som man så det med banker og andre finansielle institutioner.

Pluto står for det ultimative, hvad angår ægthed og værdier. Alt, hvad der er ubrugeligt, uægte eller mangler kvalitet får det svært i det næste årti.



Forskningsfusk

Vi havde i forrige uge et indslag om forskningsfusk, hvor Milena Penkowa er mistænkt for at have fusket med sin forskning. I den anledning kom jeg til at kalde hende for stjerneforsker, hvad nogle bemærkede var forkert. Men det skyldes blot, at ordet stjerneforsker har to forskellige betydninger. Derfor skal det præciseres til stjerne-hjerneforsker.

Nu er der ikke kommet en endelig afgørelse i Penkowa-sagen, men forskningsfusk er en af de ting, der jo ikke er ægte, og derfor kommer Pluto til at få indflydelse her også. Hvis fusk viser sig at være et mere udbredt fænomen end tidligere antaget, vil afsløringerne komme i de kommende år. Det kan meget vel tænkes, at det er tilfældet, se dette link, som vi har modtaget fra læge Kurt Lindekilde – og en del af denne forskning er på skatteydernes regning. Medicinalindustrien har en ufattelig stor magt: http://www.videnskab.dk/content/dk/krop_sundhed/medicinalindustriens_forskningsfusk_og_de_kobte_lager

Pluto vil vide at scanne mistænkelige resultater og afsløre forskerne bag. Det er heller ikke tilfældigt, at WikiLeaks kan bringe flere hundrede tusinde hemmelige dokumenter på deres hjemmeside i denne tid. Herhjemme har vi haft to tilfælde, nemlig jægerbogssagen og Grevil-sagen.

Måske danner WikiLeaks en filial, der hedder MediLeaks…

Det eneste parti, der har en politik på medicinalindustriens område, er så vidt vides Kosmopolitisk Alliance, og de er endnu ikke på tinge.



Astrologifusk?

Faktisk var det også lidt fusk inde i billedet, da jeg forhåndskommenterede håndboldresultater og placeringer i radio og tv. Men det var en art faglig fusk, som jeg ærligt og redeligt fortalte om på forhånd. Og faktisk forudsagde, at når jeg ikke havde spillernes fødselstider, så ville det ikke blive ved med at gå godt. Jeg stillede derfor op som et forsøg, men det skulle vise sig, at jeg de fleste gange ramte resultatet af de enkelte kampe meget tæt på – flere gange var det kun et enkelt mål ved siden af. Nu spurgte de så, hvordan det kunne være muligt, og så måtte jeg fortælle, at det var det også kun, fordi jeg brugte ”ufine tricks”, såsom brug af intuition…



Pluto-spændinger (og harmonier) til fødselsdage – som lovet

Som tidligere lovet, vil jeg her begynde at remse visse fødselsdage op. Nemlig dem, som har besøg af Pluto på den ene eller den anden måde. Jeg vil begynde med spændingerne, da det er dem, der virkelig kan mærkes, når de tager fat. Fødselsåret er ligegyldigt i den forbindelse, for Solen står altid næsten samme sted inden for et døgn.

Da Pluto kører gennem Stenbukken nu, er Pluto i spænding til netop Stenbukkene samt det modstående tegn Krebsen. Desuden til de to tegn der står vinkelret på de to, nemlig Vædderen og Vægten. Da Pluto i det næste år står fra 4-7 grader i de nævnte tegn, så er det alle dem, der har Solen stående 4-7 grader til tegnene, der får besøg af Pluto i år. Datoerne forskyder sig lidt, fordi Solen går ind i de forskellige tegn på forskellige datoer, men her er dem, der får besøg:

- 25.3.-28.3.

- 26.6.-29.6.

- 27.9.-30.9.

- 27.12-30.12



Så er der de datoer, der får et harmonisk besøg af Pluto, og det er de to andre jordtegn, nemlig Tyren og Jomfruen samt vandtegnene Fiskene og Skorpionen. Her kan man sætte sin vilje ind på næsten hvad som helst – og gennemføre det.

Disse datoer er:

- 25.4.-28.4.

- 27.8.-30.8.

- 24.2.-27.2.

- 27.10-30.10

- Med næste udsending af kommentarer tager vi fat i Neptun



Mange hilsner

Karl Aage Jensen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar