Information
Husk at se meteorregner i aften, den blev omtalt i sidste
uge.
Hvad angår ugehoroskoperne er Lykke desværre stadig
sygemeldt, men nu ser det ud til at lysne.
Læs på bloggen, sat direkte ind i ugens løb: Nyt fra
Tænketanken, jordskælv i Kattegat, Pia Kjærsgaard og mord i Sikh-tempel i USA.
Husk Maya Fridan og karl Aage Jensens clairvoyance og
astrologiaften i Lysets Hus i Århus den 15. august kl. 19.30.
Husk vi har fribilletter til sundhedsmessen i Øksnehallen
den sidste weekend i september. Hent dem eller send en frankeret svarkuvert.
Punkter den gang: Ugen der kommer, Republikanernes
præsidentkandidat, raketopsendelse fra Bornholm (KUNNE næsten ikke lykkes med
det horoskop) samt OL og den spanske krise.
Tilbud – amok i kuglepenne med stjernetegn
Vi har fået fremstillet alt for mange kuglepenne med de 12
stjernetegn. Der er IKKE med reklamer, kun med tegnene. De ligger i æsker med
20 stk. for hvert tegn. Køb 12 æsker (ialt 240 kuglepenne) for kun 100 kr. og
brug dem f.eks. til at forære til vennerne.
Ugen, der kommer – MEGET interessant, opsøg heldet
Denne uge har nogle spændende temaer, specielt
nymånehoroskopet den 17. august kl. 17.55. Nymånen falder næsten lige oven på
fiksstjernen Regulus, og AC falder meget tæt på det galaktiske centrum. Mars og
Saturn står også på et meget interessant punkt i slutningen af Vægten. Dette
punkt har vi tidligere beskrevet i en artikel i Astrologimagasinet HOROSKOPET.
Det ser ud til, at punktet har med held at gøre, så måske skulle man overveje
at købe en lottokupon eller andet denne dag, specielt på det tidspunkt, hvor en
akse falder på punktet. Jeg får ikke tid til at tjekke punktet nærmere, men
find det gamle nummer af HOROSKOPET frem fra årgang 2006, så vil du finde det
og kan selv finde frem til punktet og se, hvordan det står i forhold til dit
eget horoskop, og også finde det tidspunkt på dagen, hvor gevinstmuligheden er
optimal.
Der er virkelig mange aspekter den dag, og de fleste er
harmoniske. Men der er en slange i paradiset, nemlig T-kvadratet mellem Pluto,
Venus og Uranus. Derfor er det OGSÅ en dag, vor man skal være forsigtig med at
investere større beløb – især på visse tider på dagen, så kan det vise sig at
være risky business. Men små investeringer kan vise sig givtige, hvis man
finder de rigtige tidspunkter og udviser forsigtighed, og ikke mindst, bruger
sin intuition.
Et af disse tidspunkter er GENERELT – altså ikke sat i
forhold til det enkelte horoskop - kl. 16.55. Men der er flere af dem i dages
løb. Da opfordringen til at skrive om nymånen først kom i dag fra en af vore
flittige læsere, får jeg ikke tid at se nærmere på det. Og ”desværre” skal jeg
til Århus den 15. for at holde foredrag og de følgende to dage at lave
horoskoper, så der bliver ikke tid til at efterprøve teorien i praksis,
desværre. Men jeg vil finde et hul i den stramme tidsplan og i hvert fald købe
en lottokupon den dag. Så har jeg muligheden for at få et tilskud til den meget
stramme økonomi, som krisen medfører. Der er nogle elementer i
nymånehoroskopet, der ikke står så tosset til planeterne i mit eget horoskop.
Sådan lige set ud af øjenkrogen.
Vi har også skrevet om sommerplaneternes gunstige
indflydelse på aktiekurserne, og her bliver det meget spændende at se, hvordan
den interessante kombination påvirker dem i næste uge. Egentlig burde de nævnte
spændinger påvirke markedet negativt, men jeg vil mene, at alle de positive
påvirkninger, der OGSÅ er, vil virke i den anden retning. Specielt bliver
fredag meget lærerig.
Men så er der ellers mange harmonier, der skal nævnes. Solen
står hele ugen godt til Mars/Saturn-konjunktionen og byder på helhed og harmoni
samt mulighed for at finde sig selv. Merkur (kommunikation) står flot til
opfindsomhedens planet hele ugen.
Mandag har vi stadig den spænding, der begyndte i sidste
uge, og som virker til og med søndag. Den er næsten eksakt fredag –
nymånedagen. Om eftermiddagen står Månen flot til Neptun og medfører stor
kreativitet og intuition.
Tirsdag er det sammen som mandag og det overordnede for hele
ugen.
Onsdag er mere tålmodighedskrævende og ansvarsbetonet. Man
må tage det sure med det søde. Det gælder mest om formiddagen og frem til midt
på eftermiddagen.
Torsdag er Månen med i det flotte aspekt mellem Merkur og
Uranus, og det giver meget ny inspiration fra tidligt om morgen og frem til
midt på dagen.
Fredag er meget beskrevet i indledningen, meget spændende
dag.
Lørdag står Månen flot til Pluto og sætter gang i
lidenskaber og de intense følelser. Mest om eftermiddagen og begyndelsen af
aftenen.
Søndag er der ved at falde ro over de mange aspekter, der
har været i ugens løb.
Republikanernes vicepræsidentkandidat
Nu er vicepræsidentkandidaten valgt, det blev den
ærkekonservative Paul Ryan, født 29.1. 1970 kl. 2.37 i Janesvile, Wisconsin.
Han tilfører ikke så meget energi, at Romney kan slå Obama. Han skulle have
taget Condoleeza Rice, men hun har sikkert ikke ønsket posten. Ser vi
kontrafaktisk på det – det vil sige, hvad nu, hvis det går anderledes, hvad så?
Hvis Romney vinder valget mod forventning, så vil Ryan lægge
ud med Saturn-spændinger, og så er det godt han kun er vicepræsident, men det
sandsynlige er, at Romney ikke slår Obama, som vinder i et tæt løb.
Samtidig har Ryan Neptun i spænding til AC hele efteråret,
så der skal nok komme nogle rygter om ham på banen. Nogle, der godt kan gøre
ham forvirret, selv om han har en meget flot Neptun i fødselshoroskopet. Det er
altså et repetitionsaspekt, og det er altid mærkbart. Når det så kommer sammen
med flere Saturn-spændinger, så er det ikke let med en meget fremskudt position
i den periode. IC står også på Saturn, så det er en vigtig, karmisk periode,
han er inde i. Men måske skal fødselstiden korrigeres lidt, så AC kommer ind i
Skorpionen, der skal kun 3 minutter til at gøre dette. Hans udseende er meget
Skorpionagtigt, eller i hvert fald vandtegnsagtigt.
Perioden 1984-89 (Pluto-spændinger en masse) har Pluto
drillet ham, det har ikke været nogen let tid for ham. Han har haft det svært
med sin identitet og sit selvværd, især forholdet til faderen. Enten bryder man
med ham eller lægger sig totalt op ad ham. Det er sikkert der, grundlaget for
hans ærkekonservative indstilling er blevet skabt. Det har været det
følelsesmæssige, der har været i fokus. Hans Måne er både uaspekteret og går i
tomgang, så følelser er noget, han nærmest føler, han bliver nødt til at sætte
under administration. Han er langt bedre til at snakke om dem end til at være i
dem. Det vil ofte snyde hans omgivelser.
Raket opsendt fra Bornholm
I dag kl. 9.10 opsendtes en dansk amatør raket. Det var
godt, at de ikke sendte den op på det i går annoncerede tidspunkt søndag kl.
10.00, så kunne det være gået endnu værre, for så havde både MC og AC været i
meget stærk spænding til Venus/Uranus/Pluto-spændingen, som vi skrev om i går i
forbindelse med ulykken i Nordjylland. Spændingen er stærk nok i forvejen, så
det ville ikke være godt for projektet. Dette havde den konsekvens, at raketten
begyndte at rulle allerede efter 2-300 meter, og den skulle have været oppe i
1,4 kilometers højde. Eksperter vurderer, at det var i dyserne, problemet lå.
Hvis ikke de er totalt lige store, vil en raket begynde at snurre og miste
retningen, og så er det sket.
Herfra kan vi dog sige, at det ville have hjulpet gevaldigt
at vente nogle dage med opsendelsen, så kunne man undgå de spændinger, som var
medvirkende årsag til den manglende succes. Nu skal analysearbejdet i gang for
at finde fejlen. Målet er stadig at opsende en bemandet raket, men hvis de
bliver ved med at sende raketter op på så problematiske aspekter, så er det
nærmest halsløs gerning. Det skete også sidste gang, de forsøgte. Det skrev vi
om dengang, og det findes stadig på bloggens arkiv, så du kan finde det der.
Rakettens navn var Beautiful Betty, men nu er den knap så
beautiful. Faldskærmen med den havarerede raket nåede ikke at folde sig ud, så
raketten ramte vandet med alt for stor hastighed. Det er ikke nemt med den
slags horoskoper. Den forrige raket hed Tycho, og den blev også opsendt på en
Tycho Brahes dag...
OL og den spanske krise, sikke et perspektiv
I BT i dag er der en tankevækkende artikel om det
amerikanske basketball-landshold, som samlet set tjener så mange penge, at de
kunne få det til at lysne i Spanien, hvis de blot donerede en enkelt årsløn!
Amerikanerne skal netop i dag møde Spanien under OL, hvor de
skal kæmpe om guldet. Det er Davids kamp mod Goliat. Det sker kl. 16.00 dansk
tid, og det sker med Venus i spænding til både Uranus og Pluto. Der bliver
drama, uanset hvor store favoritter de er, men det kan godt være uden for
banen. I dag skal de vise, hvorfor de er så mange penge værd. Spanien har et
godt hold, og de presser sikkert amerikanerne mere, end de er vant til. Jeg har ikke nået at se på de
spanske spillere, men flere af de amerikanske spillere har store spændinger i
deres horoskoper. Det kan meget nemt betyde, at holdet splittes efter OL –
eller i hvert fald at flere stopper karrieren eller bliver skadet inden for det
næste år. Holdet kan vise sig mere sårbart end vanligt i dag, og det er
Spaniens chance.
Det gælder mest Chris Paul, James Harden, Tyson Chandler,
Lebron James og især Kevin Durant og Kobe Bryant. De tre sidstnævnte tjener
tilsammen 131 millioner dollars årligt – i alt ville det løbe op i over 250
millioner dollars!
Deron Wiliams ser heller ikke alt for god ud, men det skal
nok gå, når han er en del af et så fantastisk hold, som nærmest ikke KAN tabe.
Så til dem, der er rigtig gode lige nu: Carmelo Anthony, Andre Iguodala, Kevin
Love, Anthony Davis og delvis Russell Westbrook.
Anthony Davis og Kevin Love får et hårdt 2013, så her melder
de sig ind i koret for udfordringer: Challenge Choir…
James Harden har stort set kun spændinger i sit
fødselshoroskop, og de udløses i denne tid. Ellers har mange fra holdet mange
planeter i Skorpionen, flere har hele tre af slagsen i dette tegn, der står for
vilje, og de vil helt sikkert kæmpe til sidste bloddråbe for Guds eget land.
Jeg vil sige, at USA vinder, men hvis Spanien vil have en
chance, skal de sætte ind offensivt med temposkift lige omkring kl. 16.30 dansk
tid. Her skal det dog være kontrollerede offensiver, ellers opstår der
pludselig muligheder i den anden ende. Den mest afgørende periode er
16.50-17.10. I realiteten 10-15 minutter længere, fordi DC passerer Jupiter
lige der og giver især USA mange muligheder for gevinst. Varer kampen frem til
kl. 18.00, så vil perioden 17.55-18.10 også være begivenhedsrig. Her går MC hen
over både Mars og Saturn.
Dream Teams træner har kun tabt en enkelt kamp siden han
blev træner for snart seks år siden. Og hans horoskop ser godt ud i øjeblikket.
Det er altid meget hype omkring dette hold, og han udtalte, at han slet ikke
behøver at træne holdet, fordi det er så godt, som det er. Han kan gå ud at
drikke sig fuld hver aften, påstår han, men det skal sikkert forstås som en del
af hypen…
Den spanske træner vil få ære af kampen, men næste år får
han besøg af Pluto og skifter sikkert sit trænerjob ud.
Mars står særdeles markant i samtlige horoskoper, så de
kæmper virkelig for deres land. Det er nærmest som var det krig, selv om det
ser legende ud. Mars, Saturn og Pluto står i Skorpionen i en del af
horoskoperne, og så kommer viljen og kampinstinktet ekstra frem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar