Tænketanken - begrundelser for P-boliger

Den nye boligform kunne også kaldes B-boliger, hvor B står for balance eller bæredygtighed. Bygges der efterhånden et øget antal af disse, vil man kunne spare virkelig store beløb til omsorgssektoren på sigt.

I den nuværende situation er plejehjem en bydende nødvendighed, selv om ingen frivilligt flytter ind, selv hvis det begynder at knibe med at klare sig selv. Interessen er nærmest ikke-eksisterende. Det er endda kommet frem, at interessen for at få installeret hjertestartere på plejehjem er særdeles behersket. Selv Thyra Frank er modstander af det, hun vil hellere bruge energien på en varm hånd og mere samværstid, når det lakker mod enden. Det er naturligvis i sig selv respektabelt, men det er ikke alle plejehjem, der har mulighed eller ønske om dette, der skal jo spares. Det er straks mere overraskende og tankevækkende, at kun en forsvindende del af de ældre selv ønsker en sådan dims på deres plejehjem. En overvejende del af forklaringen på dette må klart være, at plejehjemslivet ikke længere er værd at leve. Man mangler den funktion, man tidligere havde i familien eller samfundet. Ryger den, ryger selvagtelsen, og så kan det hele være mere eller mindre ligegyldigt.

Eksperterne beskriver det at skifte de vante rammer ud med umyndiggørelse og et sparsomt socialt liv i et lille rum er årsagen til miseren. Mange af os uden for har plejehjemfobi eller alderdomsforskrækkelse. At flytte på plejehjem er en nødløsning, ikke en lystløsning. Ca. 5.000 danskere er kvalificeret til en plejehjemsplads, men har valgt at blive i eget hjem, uanset hvor elendig en forfatning, man er i.

Plejesektoren er en af de sårbare mastodonter, og på et tidspunkt vil den blive decimeret meget i forhold til i dag. Så store koncentrationer af folk med det fælles træk at være gammel eller syg, det skaber selvsagt ikke nogen fantastisk god energi, uanset hvor behjertede og omsorgsfulde plejepersonlet er. Det skaber let ”plejehjemskuller”.