Pavehumor - Messi og Messias
Humoristisk clairvoyance?
Da jeg sad og så noget af kampen gudekampen mellem Barcelona
og Milan for nylig, slog det mig, at det kunne være ret sjovt, hvis den nye
pave kom fra det land, hvor verdens bedste fodboldspiller, Lionel Messi kommer
fra, nemlig Argentina. Så ville de lige nu få både en Messi og en ”Messias”. Og
sørme om det ikke blev sådan. Og Barcelona har altid noget guddommeligt over
sig, især når de spille kampe under konklaver. Den 26. oktober 1958 vandt de
over Real Madrid, også med 4-0, og den 14. oktober 1978 vajndt de med de samme
cifre over Las Palmas – alle tre kampe spillet under et konklave, et pavevalg.
Den 13. marts 2013 kl. 19.05 steg den hvide røg op fra skorstenen
på Det Sixtinske Kapel og kundgjorde for alverden, at nu var paven valgt. Det
skete med hele 4 planeter i Fiskenes tegn – kristendommens symbol. Så 4-talllet
er virkelig et gennemgående træk her. En af de fire planeter er Fiskenes egen
planet, Neptun, der står sammen med Merkur (beslutninger, kommunikation). Og så
er Solen i konjunktion med kærlighedsplaneten Venus i Fiskenes tegn. Med
sådanne kombinationer kan der ske mirakler, og det får den nye pave brug for. Kærlighedsplanetren
Venus er horoskophersker, fordi Ascendanten står i Vægten.
Månen er i spænding til Pluto, så der skal komme et opgør
med de pædofile tendenser i den katolske kirkeverden. Men interessant nok har
Frans den 1. hidtil kun tordnet mod bøsser og lesbiske, ikke et ord om
pædofile, men det bliver han nødt til nu, ellers går det helt galt.
Frans den 1. er født den 17.12 1936 i Buenos Aires. Jeg skød
ham til at have Ascendanten i Fiskene, men jeg spurgte Kirsten Brun, om hun
kunne tune ind på fødselstidspunktet, og det kom prompte: Kl. 12.47 – og det
giver en AC i Fiskene, som står for den universelle kærlighed (altruisme) Han
har også skæbneplaneten Saturn står i dette tegn. Skytten repræsenterer den
gejstlige verden, så det er et godt horoskop til en pave.
Han er dog en sammensat natur, som både er konservativ og
nytænkende – og naturligvis religiøs. Det siges, at han havde relationer til
det gamle, argentinske diktatur. Det har nok ikke været af tættere karakter,
hvis man ser nærmere på horoskopet. Interessant nok havde den nyligt afgåede
pave også Fiskene på AC – og var ildtegn som den nye pave.
Lige nu og resten af året står Pluto på pavens Merkur i
denne tid og viser, hvad han nu skal udføre, nemlig en reform af den katolske
kirke, som i den grad trænger til en modernisering. Det vil ”ende” med, at
bøsser og lesbiske bliver taget til nåde, og at det kommer et opgør med den
pædofili, der har været til stede hos mange katolske præster og kardinaler. Og
så kommer der et opgør med aborter, som også er Plutos område. Uranus
(fornyelse) står i spænding til Merkur, så han skal nok løbe sig nogle staver i
livet på den konto. Måske vil det vise sig, at han alligevel er for gammel til
den opgave, men han vil helt sikkert gøre et behjertet forsøg. Det er en
simpelnødvendighed for den gamle kirkeverden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar