søndag den 14. april 2013


Kommentarer 16
 

Indhold:

Information og tilbud

Ugen, der kommer

Lærerkonflikten

Mellemøstens Jon Stewart

Henrik Fisker formøbler 8 milliarder!

Skattely truet

Dagens sjove

Ugehoroskoper for alle tegn

  

Information og tilbud


Wise rings til halv pris

En stor æske med de såkaldte Wise rings positive bekræftelses kort sælges antikvarisk for halv pris – men er i ubrugt stand. Kun et sæt. Normalt 395 kr. NU 200 kr.

 

Gave til første køber

Den første, der køber noget på vores shop eller her på siden, og som ønsker mindst 20 årgange af Stjernerne 1973-93 gratis, skal bare gøre opmærksom på dette ønske via en mail, så kan de mange blade afhentes gratis. De er i rigtig god stand og komplet.

 

Pluto 1

Vi har flere gange måttet melde udsolgt at Jeffrey Wolf Greens bog ”Pluto – The Evolutionary Journey – Vol. 1”. Den har vi nu fået fat i to stk. af, som sælges for 169 kr. En fantastisk bog – den bedste overhovedet - om Evolutionary astrology. Vi har naturligvis også bind 2 til samme pris.

 

The Third Eye

Vi har 1 stk. af Lobsang Rampas fine bog om det 3. øje på tilbud til 89 kr.

 

Den 10. indsigt

1 stk. antikvarisk bog til salg for 50 kr. Besøg vores antikvariat med et stigende antal bøger.

 

Antikvariske dvd´er til under halv pris

Spirituel Liberation med Michael Beckwith til 90 kr.

Healing med John of God 90 kr.

Something Unknown, Fønix dvd

Mysteries of Tantra af M. Stoian 120 kr. (inkl. Extra dvd: The secrets of tantra)

 

Reiki Kursus I

Den 19.-21.4. holder Hanne Fritzbøger Reiki 1-kursus i huset, se http://www.reiki.dk

 

Gratis prøvenummer af Astrologimagasinet HOROSKOPET

Her er et link med et gratis prøvenummer. Hvis man tegner abonnement får man 3 gratis horoskoper som gave til sig selv eller andre (værdi ca. 700 kr. afhængigt af, hvilke slags horoskoper, man vælger – se side 19 i prøvenummeret). Her er linket:


 

Dagens syner af Kirsten Brun

Dages syner (direkte på bloggen) er desværre taget midlertidigt af programmet på grund af Kirsten Bruns sygdom, som medfører en slags overfølsomhed over for at arbejde ved skærm. Der sker noget igen i løbet af næste uge, også med Dagens syner, der lægges direkte på bloggen hver dag. Ugens syner kommer næste søndag igen, ser det heldigvis ud til.

 

Artikler til salg

Som tidligere nævnt vil der på et tidspunkt blive sat lidt mere omfattende artikler billigt til salg (10 kr. pr. stk.) på astroshop.dk – den første er om Kinas transformation og landets horoskop, som kan købes fra torsdag, men jeg udsender link næste søndag.

 

Sport

Der er ikke mange sportsinteresserede blandt vore læsere. Hører du til denne marginalgruppe, henvises du derfor til at gå direkte på bloggen. Her finder du sportsindslag jævnt hen ad vejen. Vi har i nogen tid kørt et forsøg med forudsigelse af landskampe og superligakampe. Vi har holdt en længere pause med dette, men forsøger nu at komme med en prognose for resultaterne hver fredag eller lørdag. Vi har næsten udelukkende anvendt kamphoroskoperne som udgangspunkt, og det er ikke tilstrækkeligt. Det er meget lettere at forudsige mand-til-mand-sport, hvor der kun er tale om to horoskoper. Når der er 22 spillere på banen plus reserver, en træner og en dommer, og vi ikke har fødselstid på en eneste, så er det eb svær discplin

 

Ugen, der kommer 15

 

Solen er i eksakt konjunktion med Mars torsdag, og det giver en energibetonet uge, hvor der kan komme gang i temperamenterne.

Venus går ind i Tyren mandag og er der i en lille måneds tid. Så stiger behovet for nydelse, skønhed og kvalitet. Ved midnat mellem fredag og lørdag går Solen også ind i Tyren og betoner dette tegn. Og for at det hele ikke skal være lyv, så følger Mars med ind i nydelsestegnet lørdag.

Derfor burde lærerkonflikten slutte i denne uge, men der er lige et par hurdler, som du kan læse om under det punkt. Læs mere om ugen under søndagen herunder. Der er sprængstof til stede. Også i Nordkorea.

 

MANDAG

Månen er i Tvillingerne og fremmer kommunikation og formidling. Om aftenen står den fantastisk til Solen og Mars, og det fremmer energi og helhed. Kærlighedsplaneten Venus går ind i Tyren og øger nydelsen, skønheden og kvalitetssansen. Der er behov for ro til at nyde og holde af. Og man betaler hellere lidt mere for tingene, hvis de er solide og holdbare.

 

TIRSDAG

Tidligt på morgenen går Månen ind i Krebsen og danner et smukt aspekt til nydelsesplaneten Venus, og så kunne mange sikkert godt tænke sig noget hjemlig hygge i stedet for at tage på arbejde. Det er fristende, men det er nok ikke holdbart. Men man kan måske lige trække den lidt i ørerne med at stå op, så man i det mindste kan hygge sig LIDT længere i hulen. Det er vigtigt at få tid til at snakke om tingene i dag.

 

ONSDAG

Ved 6-tiden står Månen i spænding til Pluto, og det kan give konfrontationer, hvad der sikkert får en indvirkning på lærer-konflikten. Og for den sags skyld på regeringen. Månen er også i spænding til Uranus natten til onsdag, så denne dag begynder med uro og oprør. Nu vil man ikke finde sig i tingenes tilstand mere. Der er mulighed for, at disse energier fører til et hurtigt regeringsindgreb i konflikten.

 

TORSDAG

Om formiddagen står Solen og Mars lige oven på hinanden, og det tyder på, at noget fra i går får følger i dag. I løbet af eftermiddagen står Månen i spænding til denne konjunktion, og så er der følelser og temperamenter, der kommer i kog. Ca. kl. 17.00 går Månen ind i Løven og medfører store armbevægelser. Mange vil frem for at manifestere deres tilstedeværelse og holdning. Så uroen fra i går ser ud til at brede sig til en nærmest krigslignende tilstand. Lunten er kort, og aggressioner kan komme på tale. Mange frygter ikke noget og sætter hårdt mod hårdt. Det kan også eskalere i Mordkorea...

 

FREDAG

Midt på dagen står Månen harmonisk til Merkur (kommunikation) og Uranus (frihed, oprør). Nu falder der sikkert lidt ro over tingene, men det er en lidt modsætningsfuld dag, for samtidig er Månen i spænding til Saturn, og det kalder på tålmodighed, da noget godt kan gå i hårdknude. Man må gå grundigt til værks og lytte til alle, men helt nemt er det ikke. Gode nyheder eller afklaring kan være på vej. Det gælder også på den økonomiske og værdimæssige front. En speciel dag at indlede weekenden med, men der er absolut gode takter i det. Det vil nogen sikkert fejre fredag aften. Udfordringen ligger i at bevare roen midt på dagen og tage tingene i den rækkefølge, de dukker op.

 

LØRDAG

I dag er konjunktionen mellem Merkur (kommunikation) og Uranus (frihed) eksakt midt på dagen. Desværre står de begge i spænding til Pluto, så der uddeles drøje hug til nogle her, sandsynligvis også til regeringen og KL. På grund af de mange Tyre-energier falder der nogen ro på i løbet af dagen. Men nogle vil stædigt holde fast i deres synspunkter i længere tid frem. Mange vil gerne trygheden, men den bliver sat under pres, og vanetænkning duer ikke her. Der skal nye og måske helt revolutionerende ideer til.

 

SØNDAG

Ca. Kl. 2.00 om natten går Månen ind i Jomfruen, og så breder roen sig lidt. Det er der i hvert fald behov for, men dels kommer der et par dage med fokus på detaljerne, og dels kan det netop være nogle detaljer, der opstår strid om, for i dag er Merkur i eksakt spænding til oprørsplaneten Uranus, og det giver noget af en slutning på ugen, må man sige. Der er sprængstof i weekenden. Ved 20-tiden om aftenen står Månen godt til Saturn, og det fremmer fornuft og tålmodighed, hvad der også bliver brug for, da Månen samtidig står i spænding til Neptun, hvilket kan bringe kaos. Det er lige før et resultat nås, og så blev det måske alligevel forpurret og løb ud i sandet - eller rettere: vandet. Det ER jo Neptun, der har hjemme i elementet vand.

Aftaler og forhandlinger kan give så store konfrontationer, at man må gå hver til sit. Så det vil være klogt af regeringen at gribe ind tidligere på ugen og tage de klø, som DET giver. Der er som at vælge mellem pest og kolera, men nu er tålmodigheden brugt op, og der sættes hårdt mod hårdt. Både hvis det er blevet grebet ind, og især hvis der ikke er. Det klogeste er måske at holde lav profil, men fronterne er nu trukket så skarpt op, at det måske ikke er noget reel mulighed. Gør ikke noget overilet i denne uge, men bevar roen i videst mulig omfang. Og der er stor fokus på penge og økonomi, men også faldgruber her.

Gamle sager kan også rulles op i en sådan uge, og fortiden kan indhente mange. Der skal åbenhed og nytænkning til, og det er ikke det nemmeste i verden. Der kan komme splittelse i regeringen.

 

Lærerkonflikten – en hård nød med eftervirkninger

Lærerkonflikten trækker ud. Jeg skrev sidst, at der kunne ske noget i onsdags, hvad der ikke gjorde. Men jeg tror, det i stedet er nu på onsdag, der kan ske en masse. Og det trækker tråde til resten af ugen – læs under Ugen, der kommer. Læs den astrologiske forklaring under de enkelte dage.

Regeringen/KL er blevet frustrerede over at blive beskyldt for aftalt spil – hvad der ret sikkert også har været i en eller anden udstrækning, hvilket kommer frem senere - og at ville afskaffe den danske model, at de nu om muligt er endnu mere stålsatte omkring at lade konflikten køre til den bitre ende for at demonstrere (godt ord i den forbindelse), at den danske model virker, som den skal. Men her kommer der et eller andet ind i næste uge, hvis man ser astrologisk på det. Det kan være parterne, der bliver tvunget til forhandlingsbordet på regeringens foranledning. Folkestemningen spiller også ind, og den er ikke desperat endnu, man finder generelt ud af at løse det i familierne, selv om det snart begynder at stramme til. Det er også her, onsdagens aspekter kommer ind i billedet og kan medføre et indgreb hurtigere, end det lige nu ser ud til. Der kan godt blive tale om, at nogle faggrupper går i sympatistrejke, og så kan der komme en tilstand, der minder om generalstrejke. Mange vil være forbitrede, især på regeringen, og måske især på SF med det horoskopet, de holder sig lige nu.

Der kan godt gå politisk mytteri i den. SF kan ikke tåle at miste flere stemmer og vil måske nu forlade regeringen, eller der kan på anden vis opstå en surrealistisk situation, som kan medføre splittelse i regeringen, så den tvinges til at gå af lidt senere på året. Der er sprængstof i situationen i næste uge. Og regeringen kan ikke tåle ret meget yderligere kritik og nedgang i meningsmålingerne - så onsdag/torsdag bliver afgørende dage, og weekenden kan også blive en hård nyser at komme igennem. Muligvis kan der komme splittelse mellem gymnasielærere og akademikerne, som er i samme forening, men har modstridende holdninger i denne sag. Den ene gruppe har et ja-flertal, den anden det modsatte. Det kan føre til splittelse.

Finansminister Don Cory and his gang will have a tough week!

 

Mellemøstens Jon Stewart

Han er uddannet hjertekirurg og hedder Bassem Youssef. Han er et fænomen i Egypten og har sit eget satiriske tv-program, Fornuftens Stemme. Og så har han skabt raseri i Det Muslimske Broderskab.

Da den egyptiske revolution begyndte i januar 2011 var han på vej til at få arbejde i USA – manglede faktisk bare et visum, som han gik og ventede på. Men så begyndte demonstrationerne på Tahrir-pladsen, og så besluttede hjertekirurgen at blive, hvor han var. Han arbejdede på et felthospital som læge og blev grebet af oprørsstemningen. Han behandlede tilskadekomne fra kampen mod Mubaraks sikkerhedsstyrker.

Det er dog ikke af den årsag, at han er blevet ikon i Egypten. I begyndelsen af marts 2011 lavede han et satirisk tv-show på YouTube. Det hed B+ og var opkaldt efter hans egen blodtype. På to uger så en halv million mennesker dette show, og de i alt 108 afsnit blev set af ca. 15 millioner.

Han havde dog forsøgt sig foran kameraet året før. I 2010 påbegyndte han en serie på YouTube om religion, men det blev kun til nogle få episoder. De blev til mange flere i en senere serie, herom senere.

I hans nuværende shows har han hentet inspiration hos den amerikanske tv-vært Jon Stewart, og ingen går fri af han satiriske stemme – hverken præsidenten eller oppositionslederen. Nu hedder showet bare ”Programmet” eller ”Showet” – en blanding af information og satire, og han er i overhængende fare for at blive sat i fængsel for sin satire. Han har været anholdt af myndighederne, som forsøgte at lukke hans program ned, men havde ikke held med det. Efter kun 3 episoder i den anden sæson blev programmet mødt med adskillige sagsanlæg. Den 1. marts blev der udstedt en arrestordre mod Youssef. Anklagen lød på fornærmelse af islam og præsident Morsi. Han havde anmeldt sig selv under omfattende mediedækning, men blev løsladt mod kaution. Han slap altså i denne omgang med skrækken efter 5 timers afhøring.

Men faren for at blive fængslet har ikke knækket kirurgen. Han fortsætter ufortrødent med sin satire på tv. Og det er angiveligt ikke religion som sådan, han angriber, men dem, der bruger religionen politisk.

Han må også kæmpe med sin mor, der er imod hans programmer, fordi hun mener, at det skaber vrede. Og det har hun jo så evigt ret i. Og så er hun jo helt sikkert bekymret for sønnens sikkerhed.

 

Horoskopet

Youssef er født den 22. marts 1974 og dermed Vædder – kirurgiens tegn. Han kunne sagtens være Tvilling- eller Skytte-Ascendant, nok nærmere det sidstnævnte, som i øvrigt er Jon Stewarts soltegn. Måske står hans AC på Stewarts Sol?

Som satiriker vil man astrologisk set vente, at Pluto står centralt i horoskopet, og det gør den også med sin opposition til Solen. Det er ikke underligt, at han kan lægge sig ud med autoriteter med dette aspekt. Især, fordi Solen også er i spænding til Saturn. Hans Sol er derfor spændt så hårdt op, at han virkelig skal holde sig selv i kortere snor, hvis han skal undgå yderligere fare for fængsling. I denne tid er progressive Mars i spænding til Pluto, og transit Neptun (fængsler) går hen over hans Merkur/Jupiter-konjunktion, som dog er rigtig godt aspekteret. Jupiter har at gøre med popularitet og Merkur med kommunikation, og når de står godt i fødselshoroskopet kan han måske undgå fængsel. Det ville være godt at kende hans fødselstid, som kunne være kl. 9.50, for så står AC på Mars (kirurgi) i Tvillingerne (intelligens) i aspekt til lægeplaneten Neptun. Dog kunne AC også stå i Skytten – på Stewart AC. Svaret blæser i vinden.

At han også kæmper for ytringsfrihed er klart astrologisk set. Den nævnte konjunktion står flot til Saturn (mål) og Uranus (frihed)! Men han skal ikke lade satiren eskalere yderligere, hvis han vil undgå fængsel.

Margaret Thatcher er død

Fru Thatcher tabte sin sidste krig – mod døden. Hun gik i krig på det mindst mulige mandat, nemlig hendes eget. Og hun vandt kampen om de fjerntliggende Falklandsøer, hvilket gav den britiske nation og økonomi et stort boost. Hun fik dermed reddet England ud af det økonomiske morads, nationen var ude i på det tidspunkt. Hun var en oprydder, hvad hendes Ascendant i Skorpionen også illustrerer. Og hun havde Saturn på AC i Skorpionen, så hun blev altid ved til den bitre ende, fuldstændig kompromisløs. En faktor mere gjorde hende til Jernladyen, og det er netop den konstellation, der til sidst fældede hende selv, netop ved hjælp af Pluto (død).

Hun havde Mars (krig, vilje) stående sammen med Solen og Merkur i Vægtens tegn, så man skal ikke glemme, at hun også kunne være meget charmerende. Ikke mindst på grund af hendes Venus i 1. hus. De tre planeter stod dog med en afstand på over 15 grader, men de blev alligevel bundet sammen i spændingerne til hhv. Pluto og Jupiter (udlandet, herunder Falklandet). Krigsplaneten i spænding til udlandsplaneten – ja, så skal man jo næsten gå i krig. I hvert fald, når man hedder Thatcher, der i øvrigt betyder en tækkemand. Det var dog ikke alle, der syntes, at hun havde tække for noget som helst positivt. Mange engelske fagforeningsfolk har ønsket hende død længe, og nu fik de endelig deres ønske opfyldt, hvad de da heller ikke har forsømt muligheden for at gentage i deres ytringer efter hendes død – i det mindste for nogens vedkommende.

I årshoroskopet for 2013 tager Pluto den første af de mange planeter i den store spænding med i alt 5 planeter Mars står ca. 10 grader i Vægten, og Pluto er nu nået op på ca. 12 grader. Det vil sige, at hun gradvist er blevet svækket i den sidste tid. Hun har altså været i gang med spændingen til Mars i nogen tid, og når to sådanne planeter tager fat, så kan de få bugt med selv et jern som Margareth, som var så god til at få alle andre til ”at Margaret” (udtales næsten som ”makke ret”, red.).

Nu kan hun ikke længere tage til genmæle over for angreb. Rockstjernen Morissey har udgydt et harmt og nærmest svinsk angreb på hende efter hendes død. Det er ikke godt at vide, hvad hun ville have svaret ham. Men man kan være helt sikker på, at det mindst ville have været af samme skuffe, om end mere intelligent pakket ind.

Nu måtte jernet altså selv makke ret i kampen mod universets kræfter, og dem kunne selv fru Thatcher ikke hamle op med. Hun blev født den 13. oktober 1925 kl. 9.00 i Grantham og døde den 8. april 2013.

May peace finally be with her.

 

Henrik Fisker – 8 milliarder brændt af

Mange kender ikke manden, men han er verdensrømt bildesigner, bosat i USA. Den amerikanske regering har lånt ham kæmpebeløb til udvikling og design af el-sportsvogne.  Lånet forfalder den 22. april, og det kan ikke indfries. Fisker har forladt skuden, og der er fyret 160 medarbejdere helt uden varsel, og det kommer der en sag ud af. Ca. 50 medarbejdere er blevet tilbage, sikkert for at forsøge at afhænde resterne af virksomheden.

Et eventyr lakker mod enden, hvad der ikke er underligt set med astrologiske briller. Pluto er i spænding til Mars, og muligvis også til Ascendanten (AC). Fisker er født den 10. august 1963 i Allerød. Han har kun en spænding i sit horoskop: Solen til Saturn, og så vil man gerne bevise, hvad man duer til. Han er kommet nemt til meget her i livet, men træer vokser ikke altid det sidste stykke ind i himlen med sådan en spænding.

Modellen Fisker Karma er blevet kåret til en af de smukkeste biller, der nogensinde er produceret. De første modeller af denne blev foræret til kronprins Frederik, Justin Bieber og Leonardo diCaprio.

 

Skattely

Vi har tidligere skrevet om, at skattely er et af de områder, Pluto har taget fat på at rydde op i med sin gang gennem Stenbukkens tegn frem til 2024. Kampen vil forgå i mange lande, og nu har skattesynderne herhjemme fået frit lejde til at finde de skjulte konti frem, og det var på tide. En enkelt af synder skulle angiveligt have kørt til Luxemburg og hævet et meget stort beløb og kørt hele baduljen til Danmark i bilen.

Det har også vist sig at store kunstværker ryger ind og ud af skattely. Superrige kunstsamlere bruger skattely til at købe kostbare malerier via offshore selskaber i skattely-lande.

En anonym afsender har sendt en liste over 130.000 personer i 170 lande over personer i skattely. Kunstmarkedet i skattely er meget fleksibelt, og store værker handles i de ”rigtige” lande og kan flyttes rundt uden de irriterende hindringer der er i mange lande. Markedet er blevet en legeplads for arabiske oliesheiker, russiske oligarker og kapitalfondsforhandlere, som har pengene.

 

 

Dagens sjove

Jeg så en lærer i en demonstration bære et skilt med teksten: ”Hvem bliver de næste?”. Jeg ved ikke, hvem det bliver, men kan kun sige, at det er nogen, man elsker. For man skal nemlig altid elske sin næste…

 

UGEHOROSKOP uge 16 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop på www.kvindetid.dk


 

VÆDDER
Du vil føle det som om, at tingene falder på plads for dig i den kommende periode. Du vil få mere selvtillid og føle dig i bedre balance. Det øger energien og, du får lyst til at være god ved dig selv. Selvforkælelse er nærmest en selvfølge, og du har ret til det.
PS: Du hviler godt i dig selv.
TYR
Når du først har sat dig noget for, på er det ikke let, at ændre din mening. Du står fast på dit som tyren Ferdinand, og der skal meget til, før du lader dig rokke. Du kommer dog længere, hvis du bruger din charme. Du er heldig, når det kommer til penge og investeringer.
PS: Vis de bedste sider af dig selv.
TVILLING
Andres ideer og projekter tiltrækker dig, du er nemlig nysgerrig og meget let at begejstre. Du vi finde det både spændende og sjovt, at være med i en masse, og du har energien til det. Der er heller ingen tvivl om, at du vil være en stor hjælp.  
PS: Du arbejder godt sammen med andre.
KREBS
Hvis der er noget, der ikke virker som du gerne vil, så tag fat i det med det samme. Det er meget lettere at få det ud af verden nu. Du skal dog passe på med, hvordan du siger tingene, de skal være gennemtænkte, eller kommer ud til at sige noget, som du senere fortryder.
PS: Tag en pause indimellem.
LØVE
Du får mere tid til dig selv og til at slappe af i denne uge. Derfor kan du sætte tempoet lidt ned, og nyde de fremskridt, du allerede har opnået. Du vil også nyde, at der sker lidt nyt, og du kommer væk fra dine vante rammer, så arranger noget spændende.
PS: Gør status og se fremad.
JOMFRU
Nye karrieremuligheder vil vise sig, og det bliver ikke kedeligt. Det kommer når du mindst venter det, og sikkert gennem andre/fra uventet side. Det er derfor en god ide, at lytte og tale med andre du møder på din vej. Vær ikke bange for, at prøve nye ting.
PS: Udryd misforståelser med det samme.
VÆGT
Det vil knibe med harmonien på hjemmefronten, du og din partner er ikke enige om meget, og det forventes, at det er dig, der skal give dig. Der er mulighed for at finde kompromiser, så du skal ikke give op. Du bliver positivt overrasket af mennesker, du møder.
PS: Fleksibilitet og diplomati får dig langt.
SKORPION
Du bliver mødt af andre mennesker med åbenhed og velvilje, hvilket er lige, hvad du behøver. Du skal ikke være bange for at bede om hjælp eller støtte til dine projekter, andre er mere end villige til at være der for dig. Få afsluttet nogle af dine projekter, så der er plads til nyt.
PS: Der er spændende overraskelser i vente.
SKYTTE
Kast dig ud i nye projekter, du har en masse kreative ideer, så det kan nærmest ikke fejle. Da du samtidig har et godt overblik, kan du nå en masse. Det er dog en fordel, hvis du ikke begynder på alt for meget ad gangen, for så kommer det til at glippe med overblikket.
PS: Tag ikke så tungt på tingene.
STENBUK
Der sker en masse på hjemmefronten og det er ikke alt sammen lige positivt. DU kan blive meget stresset, og det vil gå ud over dem, du omgiver dig med. I stedet for at starte skænderier, så tæl til ti et par gange og gå dig en lang tur. Vælg harmoni over ufred.
PS: Brug din kreative side.
I
VANDBÆRER
Når det kommer til at lære noget nyt, så er det intet besvær for dig. Det er derfor en god ide, at du tager fat på noget, der før har været svært for dig. Der er mange krav og forventninger til dig, og det kan være svært at leve op til dem alle – sænk baren for dig selv en smule.
PS: Du har mange gode ressourcer.
FISK
Kast dig ud i kærlighed og romantik, hvis du har en partner, så med denne, men er du single, er der lagt op til en forårsforelskelse! Du nyder at bruge tid hjemme, men det er faktisk en god ide, at komme ud og møde nye mennesker og få nye spændende input.
PS: Din personlige frihed er vigtig.

 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar