Ulighed – vor tids svøbe på vej mod undergang

Man siger, at alle er lige i døden – ene og alene fordi vi ved, at vi alle skal dø. Men ellers er det en helt forkert konklusion. Lige forkert er det, at alle er lige ved fødslen – eller i det mindste burde være det.

Men det er ganske umuligt med den nuværende, kollektive bevidsthed. Dog kommer der sikkert et tidspunkt i menneskets/livets udvikling om nogle tusinde år, hvor man har nået det optimale i den henseende. Men hvor der tale om individer, vil der altid være en vis forskel. Og hurra for det. Ellers havde både Kierkegaard og karmaloven også ”levet” forgæves.

Da en vis ulighed således er en del af universets lovmæssigheder, så vil den grove ulighed, vi oplever i dag, gå endnu mere grumme tider i møde. Vi har tidligere skrevet om apartheid, som stadig findes i udbredt grad i Sydafrika, hvor den ellers er afskaffet ved lov. Og for den sags skyld i Danmark, blot i forklædning.

USA

Men her vil vi tage et nyt eksempel op, nemlig USA, hvor racismen angiveligt skulle være afskaffet for længst, men alligevel stadig trives mennesker imellem. Den opleves mest som ulighed, især mellem sorte og hvide. Det skader ikke alene mennesker, men eksempelvis også den amerikanske økonomi. I flot overensstemmelse med de stærke, universelle love. Nu er disse lovmæssigheder ved at have opbrugt tålmodigheden med systemet i et land, hvor markedskræfterne hersker i en grad, man ikke har kendt fra andre dele af verden.

I USA øges kløften nu mellem sort og hvid, og det er så grelt, at gør man det op i kroner og øre – og det gør man jo ofte i den økonomiske verden – så er de hvide amerikaneres formuer gennemsnitligt hele 1,3 millioner kr. større end de sortes. Jeg vil tolke spændingerne i USA´s horoskop derhen, at denne ulighed vil skade den amerikanske økonomi som helhed.

Racediskrimination blev afskaffet for snart fem årtier siden i det store land. Men i de seneste 25 år er de sorte sakket mere og mere bagud på det økonomiske område. Til sammenligning er de hvide amerikaneres formue siden 1984 vokset tre gange så meget som de sortes. De hvides formue er nu oppe på at være 1,3 millioner kroner større end de sortes. Man kan sige, at denne formuekløft udgør den moderne borgerrettighedskamp. Sådan udtrykker Thomas Shapiro det. Han er professor på Brandeis University i Massachusetts og står bag en stor undersøgelse, som tog sin begyndelse i 1984. I 25 år fulgte han og hans kolleger 1.700 sorte og hvide familier i det kvarte århundrede, der ellers bød på store racemæssige fremskridt i USA. Den sorte middelklasse er vokset, tre gange så mange sorte tager nu videregående uddannelse, og USA har haft to sorte udenrigsministre og nu en sort præsident.

Dette er store fremskridt, som dog har sine begrænsninger. Politikker og institutioner fungerer på en måde, der ikke i sig selv gør forskelle mindre. Eksempelvis er reglerne på boligmarkedet til fordel for de hvide på de sortes bekostning, da de har mindre startkapital og derfor etablerer sig gennemsnitligt otte år senere end de hvide. Og for at føje spot til skade, kører der i USA i øjeblikket to retssager, hvor hvide har klaget over visse forbedringer i loven, som hjælper de sorte. De handler begge dybest set om at bevare racediskriminationen.  Den ene retssag handler om at ophæve de love, der sikrer de sorte mod racediskrimination ved valg i sydstaterne. Den anden har klaget over, at hun ikke fik plads på University of Texas på grund af kvoterne for sorte og latinoer.

Ulighedens årsager

Den økonomiske krise har også vist sig at ramme de sorte mest. De har mistet halvdelen af formuen, mens de hvide kun har mistet under en fjerdedel. Det er det næsten det samme princip i Danmark, hvor kassedamer og sosu-assistenter ofte har måttet bøde for andres lønstigninger. Dog er dette i en helt anden målestok og kan derfor ikke direkte sammenlignes.

Krisens årsager er mangfoldige, og der er naturligvis også en karmisk grund til tingenes tilstand. Af de fysiske årsager er boligmarkedet den væsentligste faktor, men også uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet med til at fastholde de sorte i fattigdom i højere grad end hvide. Regeringen garanterer for boligbanklånene, men reglerne er fra 1930´erne, hvor der var diskrimination. Dette element er fulgt med og har overlevet helt op til vor tid. Selv rentefradraget er mere fordelagtigt for de hvide end for de sorte. Ud af de 2.300 milliarder kroner, der gives i rentefradrag går næsten 40% til den hvide overklasse, der udgør ca. 1% af hele befolkningen. De fattigste 60% af befolkningen får kun 3.4% af rentefradraget!

Den offentlige investering er altså ekstremt skæv og medvirker kraftigt til uligheden. Alligevel ramte krisen de sorte uforholdsmæssigt meget, fordi de har de mest risikable lån. Da krisen begyndte, kom der en masse kreative lånemuligheder på banen, og de var også mest til fordel for de hvide. Lånene blev markedsført så massivt, at det helt overdøvede advarslerne mod dem. Kreativiteten ramte derfor de sorte mest.

Diskriminationen kommer også til udtryk i de boligområder, der i realiteten er forbeholdt hvide. De sorte holdes ude med trulsler eller direkte udstødelse.

Situationen viser generelt, at der investeres for lidt i menneskelig kapital. Det er netop dette, at Pluto med sin vandring gennem Stenbukkens tegn vil rydde op i det næste årti, nemlig alt uægte og uretfærdigt. Økonomisk ulighed kendes over hele verden, og gøres der ikke noget effektivt ved det ret hurtigt, vil det forårsage social uro og opstand.  Og når universet står bag opstande, så kan man regne med optimal gennemslagskraft. Der går naturligvis en rum tid, for udviklingen har nået sit optimale niveau, men i disse år lægges det næste større fundament i kampen mod uretfærdighed. Også de sidste diktaturer i verden vil krakelere i de næste 10 år. Selv Nordkorea vil blive nødt til at åbne mere op for grænserne, og her vil vi i den næste 10 år også se en afgørende udvikling.