Doping og Løkke
I fortsættelse af det humoristiske indslag om Løkke fra i
søndags, kan det tilføjes, at jeg ikke på nogen måde mistænker Løkke i at dope
sig, når han cykler til Paris med Team Rynkeby hver sommer. Men ser man på
Dammarkshoroskopet, hvor dopingplaneten Neptun virkelig har gang i tingene i
disse tider, så kunne man tro, at medicinalindustrien er en af bidragyderne til
Venstres valgkasse, som på den måde dopes til at kunne vinde næste valg. Enten
bliver den slags forbudt på et tidspunkt, eller også må alle partier
offentliggøre bidragyderne, så man ikke kan mistænke dem som ”bedragsydere”
eller ligefrem bedrags-snydere. Venstre har været med helt frem i opløbet – og
over målstregen – når man har skullet vedtage indskrænkninger i forhold til
salget af kosttilskud og visse arter af naturmedicin. Venstre må derfor antages
at være fedtet godt ind her. Vi glæder os til åbenhed fra partierne, den kommer
jo alligevel i løbet af det næste tiår, hvor Pluto gennemløber Stenbukken. Kun
på den måde kan partierne slippe for mistanke.
Patte Latte
Og så kom der lidt ekstra til pattesagen fra i søndags. Et
godt markedsføringstrick for de restauratører, der ikke tillader amning på
deres cafeer vil være at tillade det på den betingelse, at de må opkræve
proppenge af den mælk, ungerne sætter til livs, men de opholder sig på stedet.
Se, det ville sammen med forslaget fra i søndags om at skabe en mothermilkshake
være produktudvikling, så det patter. Ellers går de arme restauratører jo også glip
af et stort markedssegment.
Do not cry
about spilt mothermilk
Det var bare det, jeg ville sige – ammen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar