søndag den 23. juni 2013


Kommentarer 26

 

Information og tilbud

Nu er det nye nummer af Astrologimagasinet HOROSKOPET på gaden og udsendt til et rekordstort antal kiosker. Men husk, at man tjener mange hundrede kroner ved at tegne abonnement. Her er en del af indholdet:

Temanummer om par i alle afskygninger

Kierkegaards spiritualitet

Ricard Wagner 200 år – født i samme måned som Kierkegaard: Den buddhistiske nazist

Emmelie – to gange MGP-vinder som forudsagt. Hvad sker der nu?

Rigets tilstand – hvad nu, lille land?

En hund efter astrologi – din hunds stjernetegn

Dødshoroskopet

Sommerhoroskoper for alle tegn

Daglige aspekter

Jesu opstandelseshoroskop

Erhvervsastrologi

Du kan se hele indholdet på www.astrologihuset.dk – og klik på forsiden af HOROSKOPET (på forsiden)

 

Supertilbud på bøger

20 kroners marked (coinoffers):

Min vej til Clairvoyance

Astrologi for to

Dit stjernetegn (børnebog af Liz Greene)

Stjernedrys (Astrologisk eventyr for børn)

Det astrologiske livshjul

Astrologi og penge

Astrologiens ABC

Astrologiens grundbog

Claus Houlbergs småbøger om hvert stjernetegn fra Radio Lotus

 

Andre tilbud

Astrologi og transitter af Lejla Christensen - normalt 279 kr., nu 129 kr.

Bedre liv med Pluto - normalt 249 kr., nu 129 kr.

Os Imellem - normalt 98 kr. nu 68 kr.

 

Husk, at du ved køb direkte i butikken på Østerbro får en gave for hver hele 100 kr., du køber for.

 

Ugens syner

Det bliver en positiv uge med mange gode dage. Det er kommunikation, der er i højsædet, både på det mindre og det store plan. Derfor vil man kunne opleve en del brandtaler fra politikere verden over. Man bør sige sin mening og stå ved det – så giver det gode resultater.

Det er også en uge med samvær og hygge, hvor sommerstemningen sætter ind for alvor. Så det er virkelig tid til hygge. Tiden kan stå næsten stille, og det betyder, at stressen bliver mindre. Man må så at sige opdage hinanden, slappe af og opdage livet på ny.

Det er også en uge med ny begyndelse og nye vinde, hvor livet bringer nye muligheder. Det er dermed også en uge med afslutning af noget gammelt – og på den gode måde, en dør lukkes blidt i og en anden står på klem allerede.

Det er en god energi for årets studenter, som springer ud i denne uge – alt i alt en positiv uge, hvor mildheden viser sit bedste ansigt. – Kirsten Brun

 

Ugen, der kommer 26

I denne uge danner Solen en meget harmonisk stortrigon med Saturn og Neptun, så det giver en praktisk uge, hvor meget kan komme fra hånden, både på jobbet og derhjemme. Drømme og intuition er også i fokus, så det er en alsidig uge, når man betænker, at der er hele fire planeter i Krebsen, der øger fokus på hjemmet, nærheden og familien. Da det meste er harmonisk, er det en rigtig god uge, som måske ikke helt kan stå mål med sidste uge, men alligevel. Der er meget fine takter det meste af tiden.

Jupiter skifter til Krebsen den 26.6.2013 og sætter ekstra fokus på det hjemlige og nære, men Venus forlader samme dag Krebsen og går ind i Løven sidst på eftermiddagen. Det giver storsind og generøsitet, og der bliver virkelig højt til loftet i en lille måneds tid.

En blandet uge, hvor søndag er den mest urolige. Godt, at de fleste har fri og kan tage det hele med nogenlunde ro.

 

MANDAG

I døgnets første 2-3 timer er der uro, da Månen udløser spændingen mellem Pluto og Uranus. Der er dog ikke så mange, der opdager det, da det falder i nattetimerne. Det kan dog godt give en lidt urolig nat for nogle, så det er klogt, men ikke nemt, at komme tidligt i seng aftenen før, hvor aspektet begynder at trække op. Det er heller ikke let at komme ud af fjerene mandag morgen. Mange vil være (små)vrisne fra morgenstunden. Sidst på aftenen og først på natten er Månen i spænding til Merkur, og så går kommunikationen mindre godt. Heldigt, at de fleste sover, for så kan man jo bare snakke i søvne i stedet.

 

TIRSDAG

Kl. 9.26 går Månen ind i Vandbæreren og giver et par dage med stor frihedstrang og fokus på ideverdenen. Mange vil have brug for at gøre tingene på deres helt egen måde. Ca. kl.19.00 står Månen i spænding til Saturn, og så skal man forvente en vis træghed og direkte modstand. Det går ikke som man håber, og det er svært at få tingene igennem. Der er derfor frihed og højt til loftet først på dagen, og sidst på dagen er det de snærende bånd, der er i fokus. Man må tage sit ansvar og sin del af opgaverne. Gerne uden for megen pessimisme.

 

ONSDAG

Kl. 3.40 går Jupiter ind i Krebsen efter et helt år i Tvillingerne. Som sagt i indledningen sætter det familien endnu mere i fokus, og endda i et helt år frem. Kl. 15.08 står Merkur helt stille (stationær) efter i nogle dage at være gået ned i tempo. Det vil sige, at Merkur nu er begyndt at tænke på at gå baglæns, og den kommer stille og roligt op i ”baglæns hastighed” i løbet af nogle dage, hvor den om ca. 1,5 uge er oppe i sin maksimale baglænsgående bevægelse. Men det betyder, at der kommer ca. 3 uger med lidt grums i kommunikationen. Man skal sige tingene klart og tydeligt, så budskabet trænger ind hos andre. Og man skal selv bede om at få sagt tingene, så der ikke er noget at misforstå. Der vil sikkert blive talt en del om gamle dage – dengang tingene endnu ikke var gået af lave.

Ca. kl. 15.00 står Månen i flot aspekt til Mars, og det sætter fut i tingene, så ikke mange opdager, at Merkur begynder at gå baglæns. Hvis man tager vigtige beslutninger i dag, skal intuitionen være med – det skal FØLES rigtigt, og selv dette skal tjekkes efter med fornuften. Men da det er en generelt god uge, er det nok ikke de store katastrofer, der kan ske. Især, fordi Solen i dag er med i den eksakte stortrigon, der præger det meste af ugen, især den første halvdel.

 

TORSDAG

Kl. 10.32 går Månen ind i Fiskene og byder på et par dage med følsomhed og sensitivitet. Den går straks i gang med at stå flot til Jupiter, og det sætter gang i humøret og glæden. Ikke mindst, fordi Venus kl. 19.03 går ind i det karismatiske og godhjertede Løvetegn. Det giver en fantastisk dag, selv om Venus begynder at nærme sig Saturn.

 

FREDAG

En stille dag, som dog om aftenen sætter gang i energierne. Månen går kl. ca. 20.00 i spænding til Mars, og det kan bringe temperamenterne i kog. Da det er det eneste aspekt, der er eksakt i dag, klarer de fleste det fint.

 

LØRDAG

Kl. ca. 17.00 går Månen i spænding til Jupiter og giver højt humør, selv om nogle nok vil mene, at det kammer lige lovlig meget over. Men det gør ikke så meget, for en times tid senere står Månen helt fantastisk til Venus, og så er der dømt hygge til den hele store guldmedalje. Men det virker ikke på den stille og lidt kedelige måde, for Månen går ind i Vædderen kl. 15.06 og sætter liv i kludene. Freden sænker sig lidt i aftenens løb.

 

SØNDAG

Her har vi en af de urolige søndage, hvor der er gang i den, også i protester og oprør, og det lige fra morgenstunden. Ca. kl. 8.00 står Månen i spænding til Solen og giver splittelse i forhold til andre eller inde i den enkelte person. Kl. ca. 10.00 er Månen i spænding til Pluto, og så er fanden løs, lige midt i kirketiden. Der vil sikkert blive revset en del fra mange prædikestole. Ca. kl. 16.00 står Månen i spænding til Uranus, så det er en vildt spændingsbetonet søndag – og det gælder hele dagen. Først om aftenen er der ro på. Man kan kalde det for en højrisiko- og højspændingsdag, hvor man ikke skal starte nye, større projekter op. De eneste projekter, der er gode i dag, er dybe, måske terapeutiske samtaler, hvor man aftaler at komme til bunds i et problem. DET kan til gengæld blive en succes, men ingen må tvinges.

 

Øv-dage eller EU- dage

Ordet ”øv” lyder næsten som EU, når man udtaler det. Lige nu er der stor debat om øv-dage, som visse grupper af offentligt ansatte har taget til sig som et personalegode.

Tilsvarende har EU mange øv-dage i denne tid, hvor medlemslandene næsten alle bliver mere EU-kritiske, og man ser en stigende nationalegoisme næsten overalt.

Vi har i de senere år skrevet meget om EU´s horoskop, hvor Pluto virkelig er på spil. Det gælder både i Euroens og i EU´s horoskoper. Begge havde de bygningsfejl fra stiftelsen, især Euroen, og det er disse børnesygdomme, der nu har hobet sig op til en større krise, hvor begge størrelser er i fare for sammenbrud. I hvert fald skal der ske en turn-around med begge, hvis de skal overleve på en god måde. Men EU-verdenen eller øv-verdenen er meget konservativ og ændrer ikke lige sådan på tingene, selv om det skriger til himlen, at det bør gøres. Vi har vidst i mange år, at Pluto kom forbi i begge horoskoper, men EU bruger jo ikke astrologi til noget, så det nytter ikke at komme med noget astrologisk vink med en vognstang. Nu kom der så en forventelig krise, især i Sydøvropa. Dette faktum har fået EU til at sende støttekroner, men ikke til at lave om på så meget - kun det, der skriger til himlen. I hvert fald skal der røres så lidt som muligt ved EU-konstruktionen, selv om det er nu, man kan rette op på nogle at de konstruktionsfejl tilbage fra starten. Eller blot en opdatering af udviklingen, men vi må se, om EU tør lave om på noget. Hvis ikke, vil Pluto sørge for, at de bliver nødt til det alligevel.

I EU-sprog skal der vælges mellem balkanisering og konsolidering. Og nuvel, der sker da noget i EU, for om et år skal ikke blot de vigtigste topposter besættes. Der skal også vælges et nyt parlament. Astrologisk set skal der som tidligere beskrevet også tages et opgør med den volumensyge, som især i årene fra 1995 og frem (da gik Pluto ind i det ekspanderende tegn, Skytten, og så skete der det samme i EU som med økonomien – den eksploderede indtil 2008, hvor Pluto gik ind i krisetegnet Stenbukken, og virkningen af dette var også forudsagt, faktisk allerede i 1995). EU er gået fra 12 medlemmer i 1992 til 27 i dag. Og først efterfølgende har man måttet erkende, at man skulle have sat grænsen allerede ved Grækenlands ansøgning. Vi har tidligere påpeget, at der blev pyntet på økonomien gennem en fiktiv låneoptagelse i USA – ellers kunne Grækenland ikke matche optagelseskravene. Det samme gjaldt i Italien, da de skulle med i Euroen. Det hele er altså bygget på en illusion, og den slags holder Pluto ikke af – den hader det. Det blev fra starten også forsømt at vedtage klare regler for en møntunion. Der blev fx ikke indført gældsloft. Udfordringer, der i øvrigt også fremgår af horoskopet for Maastricht-traktaten.

Det er muligt, at både EU og Euroen stadig vil eksistere i fremtiden, men det bliver som vingeskudte aktører i en verden, der i stigende grad domineres af nytilkomne vækstlande i andre dele af verden. Så på en måde har Pluto sørget for, at slaget allerede er tabt, medmindre en stor reform gennemføres.

Der er topmøde i EU 27.-28. juni. Det skal blive spændende at se, hvor vidt man er rede til at gå med reformerne. Merkel og Hollande må i det mindste få klinket skårene, men det gør de sikkert også.

Rejsekortet

Rejsekortet skulle have været sat i gang fra 1. juli 2013 uden klippekortet som støttepædagog. Det er dog godt, at man besluttede at forlænge klippekortet på grund af et ret uhyrligt horoskop for den 1. juli 2013. Man ville så kunne have ventet endnu mere bøvl end det, der har været i forvejen. Solen er 1. juli i spænding til hele 3 planeter: Månen, Uranus og Pluto. Desuden er Månen i spænding til Merkur, og Venus er i spænding til Saturn – sådan noget SKAL bare give meget bøvl. Man har i hvert fald ikke kigge i horoskopet, da man fastlagde datoen fro klippekortets endeligt.

 

”Forbudte” horoskoper - dansk racerkører dræbt

Racerkøreren Allan Simonsen blev i går kl. 15.09 dræbt på Le Mans banen i Frankrig. Måske fordi Uranus Og Pluto stod i spænding til hovedakserne i hans horoskop. Vi har dog ikke fødselstiden, så det er ikke til at vide. Men det er sådan set også ret ligegyldigt lige her, for starthoroskoper som det i går burde forbydes. De er dødsensfarlige. Dødsplaneten Pluto står i trafikhuset 3. hus tæt på IC, og Uranus (pludselige hændelser) står lige på DC. Det er den berygtede spænding mellem Pluto og Uranus, der har så frygtelig meget på samvittigheden, der igen laver rav i den. Og når Månen så også står i 3. hus i spænding til Mars (voldsomme hændelser) i Tvillingerne (trafik), så er den helt gal som starttid, og det burde forbydes med sådanne horoskoper. Især hvis der er tale om farlige projekter, og den kategori må racerløb på verdensplan komme ind under. Det skal tilføjes, at Månen hersker over MC (mål), Solen (selve løbet), Merkur (trafik) og Venus (biler). Løbet til næste år har nogenlunde samme horoskop, hvis det skydes i gang til tiden. Så det vil være godt at ændre starttiden til en time senere. Det vil hjælpe meget på det.

Selve ulykkestidspunktet er kl. 15.09, altså lige i begyndelsen af løbet, hvor spændingerne er stærkest. Vi må danne en bevægelse mod dårlige starttider. 

Allan Simonsen blev født i Odense den 5. juli 1978, og Uranus var begyndt at tage fat i hans Sol og var derfor virksom. Aspektet (spændingen) er dog reelt i gang, da der er tale om hele fire planeter, der står i spænding til hinanden: Solen, Månen, Jupiter og Pluto. Der var derfor også tale om stærke spændinger i den sympatiske kørers horoskop. Og når både løbshoroskopet og kørerens horoskop er i spænding, skal der passes ekstra på. Det gælder alle, der er født i begyndelsen af januar, april, juli og oktober. Disse fødselsdage vil nok opleve, at deres resultater i bedste fald er nærved-og-næsten. Nogle vil endda have så dårlige eller middelmådige resultater, at de vælger at stoppe eller holde en pause. Sidstnævnte kan anbefales på det varmeste, især for de farlige idrætsgrene m.v.

PS! Da jeg sidder og skriver dette, tikker der en ny meddelelse frem på nettet: Endnu en bil er udgået kl 09.53. Der er dog ikke de store spændinger i horoskopet for dette tidspunkt den 23. juni. Nu er fuldmånen i tiltagende, så det giver følelsesmæssig bevægelse. Det kan her tilføjes at titusindvis af motorsportstilhængere og andre har kondoleret på Twitter og Facebook. I alt 22 kørere er nu omkommet i dette løb gennem tiden.

 

Regeringen står fast – indtil videre

Man må rose regeringens faste og ansvarlige kurs til løsning af krisen. Man kører en stram finanspolitik – i hvert fald så længe det holder. Lykketoft, Nyrup og Enhedslisten presser på for at få lavet en kickstart, så mon ikke Corydon & Co snart må give sig? Det begynder også at være den tid, hvor man skal til at tænke på stemmer ved valget om et par år. Så det er forventeligt, at man snart lemper på den finansielle politik.

 

Edward Snowden

Nu er den gal igen i USA. En whistleblower mere er eftersøgt og kræves nu udleveret fra Hong Kong. Snowden er født den 21. juni 1983 og har i denne tid Neptun (hemmeligheder) i spænding til Jupiter (jura, retten). Desuden udløser Neptun spændingen mellem Merkur (presse) og Uranus (frihed). Vi har ikke fødselstiden, men regner med, at Snowden har spændinger til hovedakserne.

Har just set, at han tog et fly til Moskva kl. 10.55 lokal tid fra Hong Kong. Et ret godt tidspunkt, men lad os se, om det så bringer diplomatiet i krise mellem de to supernagter.

 

Færge påsejler kaj

Englandsfærgen fra Esbjerg til Harwich blev den 22. juni ramt af et uheld, hvor ingen kom til skade. Ca. kl. 12.00 lokal tid påsejlede færgen kajen i Harwich havn. Færgen begyndte at tage vand ind, men det blev hurtigt stoppet. Månen står i 3. hus (trafik, sejlads) i spænding til Mars (bulder og brag, voldsomme hændelser). Passagererne hørte et voldsomt brag, der lød som et tordenbrag, men det var heldigvis ikke alvorligt. Dog må færgen nu tages ud af drift, mens den repareres.

 

ADødsulyukke med fly – igen Uranus og Pluto

Den 22. juni 2013 kl. 12.45 var der flyopvisning i Dayton, Ohio. Pilot Charlie Schwenker og wingwalker Jane Wicker fløj som så ofte før opvisningsflyvning med Wicker som wingwalker. Men kl. 12.45 gik det pludselig galt, og ser vi i Wickers horoskop (født 29.6.67) står Uranus i spænding til skæbneplaneten Saturn, og Pluto er med-udløser af hendes Sol/Saturn-kvadrat i fødselshoroskopet. Det er en meget risikabel periode i 2012-14 at bedrive en så relativt farlig profession som wingwalking. I pressen stod der, at ulykken skete omkring kl. 19.00 dansk tid. Det svarer til kl. 13.00 i Ohio-tid. Men jeg kunne hurtigt se, at IC stod på Månen ca. kl. 12.45 og regnede med, at ulykken var sket på dette tidspunkt. Det viste sig senere, da jeg tjekkede nattet igen, at det var det korrekte tidspunkt. Månen står for kvinder, og den står nederst i horoskopet (nedtur) i spænding til AC og Mars (voldsomhed) i Tvillingerne (fly og det at være to). Men desværre var Mars også hersker over dødshuset (8. hus), og så er det ekstra  farligt.

 

 

Rettelse

Jeg skrev forleden, at 80 % af Borneos regnskove er fældet, men det er heldigvis ikke så slemt. Der er i stedet 80 % tilbage, men det går desværre så hurtigt med at brænde regnskov af, at den er markant truet. Afbrændingerne er så massive på Borneo og i Indonesien i det hele taget, at lande som Singapore og Malaysia er stærkt generet af røgen. Er der stadig nogen, der påstår, at kloden ikke er overbefolket? Nuvel, det kan jo ”blot” være uvidenhed eller fattigdom, der er årsagen, men det gør ikke sagen mindre alvorlig. Mennesket er i gang med at operere klodens – og det vil i realiteten sige vores egne - lunger ud af kroppen. Der er mildest talt på tide at få stoppet fældningen af regnskoven.

 

 

 

UGEHOROSKOP uge 26 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop på www.kvindetid.dk


 

VÆDDER
Det bliver bestemt ikke kedeligt, da der kommer til at ske en masse omkring dig. Du er meget kreativ og kaster dig samtidig gerne ud i nye projekter, dine ideer er mange. Du er i den grad ovenpå, og der er kærlighed og romantik i luften. Har du børn, så får I det sjovt sammen.
PS: Udnyt de muligheder der viser sig.
TYR
Det gælder for dig om at se det store billede, og ikke fokusere alt for meget på de ubetydelige detaljer. Du er god til at kommunikere med andre, men det hele kan gå op i snak, og derved er du ikke særlig effektiv. Du er god til at handle.
PS: Pas på i trafikken.
TVILLING
Du har en masse, du skal have fra hånden og til tider, kan du føle dig presset. Når det er tilfældet, så vil det hjælpe dig, hvis du planlægger og strukturerer dit daglige arbejde. Ting tager tid, og det kan du ikke lave om på, så træk vejret og sæt tempoet lidt ned.
PS: Motion gør dig godt.
KREBS
Glæd dig! Du går ind i den bedste tid på året, hvor du bliver meget mere optimistisk, tingene lykkes for dig, og du får mere energi. Disse aspekter varer ved i længere tid, så planlæg, hvad du gerne vil have ud af den vind, du nu får i dine sejl. En 5 stjernet uge!
PS: Arbejd på at nå dine mål.
LØVE
Du er god til at se løsninger på problemer og gennemskue, hvordan du lettest kommer videre. Det er ikke hele tiden, at du er lige motiveret og har lige megen energi, men du kan bruge din charmerende udstråling til at få andre til at give dig en hjælpende hånd, når det behøves.
PS: Andre tiltrækkes af dig.
JOMFRU
Job og karriere er et særligt fokus område i denne tid. Du kan få mere ansvar eller ændret arbejdsområde. Har du brug for et godt råd, så træk på en god ven. Du vil i det hele taget nyde at være sammen med gode venner, som du kan få en god snak med.
PS: Tag en time out indimellem.
VÆGT
I denne uge bør du virkelig holde dine øjne åben for nye og virkelig spændende muligheder. Du vil være mere heldig end ellers, og tingene kommer nærmest til dig af sig selv. Du vil nyde at komme lidt væk hjemmefra, og det er et super godt tidspunkt at holde ferie på.
PS: Du er naturligt nysgerrig.
SKORPION
Selvom du er glad for at være hjemme, så vil det inspirere dig at komme ud og opleve nye ting og møde nye mennesker. Du må finde en balance, så du kan begge dele. Kast dig over en ny bog eller en spændende film, du samtidig kan lære noget af.
PS: Få selv tingene til at ske.
SKYTTE
Når bare de mennesker, der betyder noget for dig, er glade, og har det godt, så er du ganske godt tilfreds. Du vil være i det romantiske hjørne, og det nyder din partner godt af. Har du ikke en partner, så er det nu, du skal på udkig. Du vil føle dig tiltrukket af en, du møder.
PS: Slå dig lidt løs.
STENBUK
Der vil være gode muligheder for at møde andre mennesker og for at udvide dit netværk. Det er dog ikke alle mennesker, du kommer lige godt ud af det med, og det gælder især dem, der taler meget uden egentlig at sige noget. Du er i stand til at arbejde hårdt.
PS: I din bolig er der ting, du må tage dig af.
I
VANDBÆRER
Du kan gå for meget på kompromis, hvis du ikke er lidt mere opmærksom på dine egne behov. Du vil gerne gøre alle tilfredse, men sådan kommer du ikke selv nogen vegne. Du nyder andres selskab, men det skal ikke være for enhver pris. Samarbejde forløber gnidningsfrit.
PS: Tænk på dig selv.
FISK
Både hjemme og på jobbet vil du være i stand til at udfolde dine kreative evner. Det bliver sjovt for dig, hvis du eksperimenterer lidt og gør noget, du ikke plejer. Det er tilladt at leget lidt, så slå dig løs og vær ikke så bange for konsekvenserne lige nu.
PS: Dyrk også noget motion.

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar