søndag den 17. november 2013


Kommentarer 47

 

Information og tilbud

Følgende nye bøger sælges med en rabat på 35%. Mail til mig for priser:

Guddommelige samtaler

Erindringer om sjælerejser

Uendelige muligheder

Sundhedspsykologi – en introduktion

 

Ugen, der kommer 47

MANDAG

Kl. 1.07 går Månen ind i Tvillingerne og giver os et par dage med livlighed, nysgerrighed og kommunikation. Ved 7-tiden er Månen i spænding til Neptun, så det er ikke lige fra morgenstunden, at den nævnte livlighed indtræffer. Tværtimod vil mange have ret svært ved at komme ud af fjerene og få gang i energien, som flakker rundt og kan skabe forvirring. Mange har lyst til at trække dynen op over hovedet og sove et par timer ekstra. Derfor skal man passe ekstra på i trafikken – for man skal jo møde på sit job til tiden, no matter what. Ved 19-tiden om aftenen står Månen til gengæld rigtig flot til Uranus og gør mange mennesker nytænkende og originale – og også meget frigjorte og frihedsbetonede. En spændende aften står for døren. Gør noget nyt eller gør tinegne på en ny måde.

 

TIRSDAG

I dag står Mars flot til Jupiter og skaber glæde og lys sammen med kraft og energi. Dog er tiden omkring kl. 16.00 noget anderledes - det vil i realiteten sige fra ca. kl. 14-20.00 - være temperamentsbetonet og noget ustabil. Vreden kan stikke sit grimme fjæs frem, men det harmoniske aspekt virker dæmpende på det, så det ikke kører helt af sporet. Spild ikke kræfterne og hids dig ikke for meget op.

 

ONSDAG

Kl. 12.23 går Månen ind i Krebsen og giver et par dage med behov for hygge og nærhed. Sidst på eftermiddagen står Månen eksemplarisk til Neptun og sætter fokus på følelser, intuition og drømme. Noget nær den perfekte afslutning på dagen, hvis man ellers husker at skabe ro og se indad. Man tager sig af hinanden en sådan dag og tænker ikke så meget på sig selv.

 

TORSDAG

Her har vi ugens udfordrende dag, hvor Månen er i spænding til både Uranus, Pluto og Venus. Det er værdierne, herunder økonomi og kærlighed, der er mest i spænding og ubalance. Så tag ingen chancer på en sådan dag, medmindre det er tvingende nødvendigt. En ret urolig dag, hvor mange er utålmodige, og der kan let komme konfrontationer. Heldigvis er der også et par modvægte, der skaber stabilitet. Månen står flot til Merkur (aftaler, kommunikation) og Saturn (ansvarlighed, disciplin og stabilitet), så helt galt går det nok ikke.

 

FREDAG

Solen går ind i Skytten kl. 4.48, det giver en måned med behov for lys, optimisme, humor og glæde. Man hænger sig ikke i detaljer, især ikke tidligt på dagen, hvor Månen står på Jupiter, Skyttens planet. Her flyver mange ud af sengen og kan nå det utroligste ved på den måde at forlænge dagen lidt. Det gælder hele formiddagen med den gode, harmoniske energi, for her står Månen godt til Mars. Det bør derfor for de fleste blive en decideret modvægt til dagen i går.

 

LØRDAG

Kl. 00.56 går Månen ind i Løven og giver et par dage med store armbevægelser og ikke megen fokus på detaljer. Man er storsindet nu. Om aftenen står Månen meget harmonisk til Uranus og giver frihed og nytænkning. I dag er Venus i eksakt harmoni med Saturn, så traditioner og værdier holder i hævd. En god dag for økonomi, hvor det vil være ret svært at foretage deciderede fejlkøb eller dårlige investeringer, medmindre det personlige horoskop står i vejen. Dog skal man heller ikke være alt for letsindig, da Solen i morgen står eksakt i spænding til Neptun (illusioner, forvirring). Man skulle jo nødigt vågne op med tømmermænd i morgen tidlig.

 

SØNDAG

Solen er i dag i spænding til Neptun, og det kan give illusioner og (dag)drømme. En dag, mange har lyst til at tilbringe i hulen med god tid til at være alene og sig selv – at falde i staver. Månen står i spænding til både Merkur og Saturn stort set hele dagen, og det understreger behovet for en stille og rolig dag med god tid til at tænke dybt over tingene og meditere – måske se en god film eller gå en lang tur. Man har behov for at flygte lidt fra sig selv, men netop gennem det meditative kan man slå bro og komme igennem dagen på den gode måde.

 

Ugens syner af Kirsten Brun

Ugen har tre store og meget forskellige energier. En uge, som derfor vil føles meget forskelligt fra menneske til menneske.  

Den første energi er meget aktiv indtil på torsdag. Den handler om, at alting ikke er, som det ser ud til. Det er en energi, der påvirker økonomi og politik. Det passer fint til en valguge, hvor den store omgang valgflæsk vil blive serveret. Det er et valg, hvor der er en stor usikkerhed mange steder. Flere end vanligt er virkelig usikre på, hvor de skal sætte deres kryds. Der er også internt i de enkelte kommuner usikkerhed . Selv i de kommuner, hvor det er sikkert, hvem borgmesteren er efter på tirsdag. Og hvem er med, og hvem er ikke. Det er i det hele taget et rodet valg. Men mange forskellige og anderledes sammensætning, som vil give et noget grumset valgbillede.

Denne rode-energi påvirker også økonomien. Ikke store kriser, men der vil bliver tegnet et skønbillede af økonomien, som ikke altid holder.  

Den anden energi, der påvirker ugen, er en energi, der giver stor lyst til at finde sammen og til at skabe nyt. At se på ens drømme og fælleskabet i det hele taget. Og til at se indad og bruge ens intuition. Det er en energi, der skaber meget glæde og lys, og som vil påvirke ens indre. Det vil give en chancen for at finde harmoni og se ny muligheder. Det løsner den noget rodede og usikre periode, som har præget vores indre et stykke tid. Det er dog en meget personlig energi, og den vil derfor ikke påvirke os meget i den ydre verden. Men se indad, mediter og føl efter, så vil verden se anderledes ud og skabe harmoni.

Der vil også være plads til store armbevægelser og at se lidt mere positivt på livet – og være storsindet og givende.

Den tredje energi påvirker os kun mandag til onsdag. Det er energi, der giver frihedstrangen et boost. Det betyder, at vi har lidt svært ved at udføre det pligtbetonede i vores liv, og måske har vi lidt mere lyst end normalt til at trække dynen op over hovedet og sove videre. Det kan også føre til større temperamentsudfoldelse, og der kan være en del vredesudbrud. Men ikke af den mest negative slags, mere hen imod at få løst op for tingende og give det nyt liv – en forløsning.  

Så en uge med tre forskellige indgangsvinkler, som påvirker tre dele af vores liv. Det offentlige, det indre og det selvstændigt tænkende. Spændende og livligt.

 

 

 

Aktiemarkedets lovmæssigheder – og Pluto

Jeg har flere gange skrevet om aktieindekset astrologisk set, og det har oftest været rimeligt korrekt. Dog ikke i sidste uge, som sluttede med astrologisk set stærke økonomiske spændinger. Det gik dog nogenlunde stabilt trods spændingerne, selv om Venus (penge) udløste spændingen mellem Uranus og Pluto. Venus stod oven på Pluto, og det burde egentlig give sig udslag i et ustabilt (svingende) marked, hvor nogle aktier går uforholdsmæssigt op, men hvor endnu flere tilsvarende ned. Her er forklaringen på, hvorfor det nogle gange er svært at forudsige ting. Man glemmer nemlig let, at der er noget, der hedder forudsætninger. Hvad aktiemarkedet angår, sker der ofte det underlige, at kurserne går opad, selv om vi er i krise. Det skyldes især tre faktorer. Den vigtigste er i følge de fleste økonomer, at virksomhederne herhjemme har været dygtige til at bringe omkostningerne ned - noget, alle aktionærer sætter stor pris på. Virksomhederne har indrettet sig efter krisen og har fundet metoder til at arbejde mere rationelt og hurtigere for færre penge. På den måde øger de indtjeningen på trods af krisen.

En anden faktor er, at vi rent faktisk er inde i et mindre økonomisk opsving, fordi USA´s økonomi vokser med ca. 2 % årligt, og Kinas med hele 7% årligt. Det smitter af, og det virker positivt, når vores egen økonomi kun vokser med 0,3% - som også er en fremgang, omend en lille én af slagsen.

Efter min mening er den vigtigste årsag, at centralbankerne trykker ekstra pengesedler og derved skaber en kunstig fremgang, som jeg har skrevet en del om tidligere. De enkelte lande bruger en stor del af disse penge på stats- og realkreditobligationer, hvilket holder renterne på obligationer nede, så den i øjeblikket er helt nede på 1 %. Derfor ”tvinges” investorerne andre steder hen. Derfor kanaliseres enorme summer nu over i aktiemarkedet. Derved øges efterspørgslen, og det får aktierne til at stige.

Der er med andre ord ikke tale om en reel stigning, men en kunstigt skabt stigning. Det kan gå at gøre dette i mindre omfang. Når det begynder at blive reglen bare at trykke flere penge, gør centralbankerne sig efter min mening næsten skyldig i noget, som for andre er ulovligt. Der er jo reelt tale om kurspleje, selv om det ikke er tilfældet i juridisk forstand. Her ser man det som et gode for samfundet som helhed. Flere penge i omløb øger optimismen, og kurserne bliver udsat for doping og får flere ”muskler”. Men doping er forbudt, og det burde det også være at trykke flere penge udelukkende med det formål at bedre økonomien. Det sker på et falsk grundlag, og det svider uundgåeligt på et senere tidspunkt, så dopingen straffes. Men det er altså den finansielle verdens måde at klare problemerne på. Der er dog tale om kortsigtede lappeløsninger, som ikke er holdbare i længden. Det er sådanne forhold, Pluto vil vide at straffe.

 

Kommunalvalget clairvoyant set: Kirsten Brun

Det er ganske umuligt at se på 98 kommuner astrologisk, selv om vi har mange af kommunernes konstitutionshoroskoper. Man skal jo også se på partiernes og borgmesterkandidaternes horoskoper, og her har vi kun fødselstidspunkter på nogle få, og det øger usikkerheden. Hvad angår Fredericia, som jeg hvert år i maj har forudsagt, hvordan det vil gå byen, troede jeg først, at Venstre ville fortsætte, selv om den ”gamle” borgmester Thomas Banke måtte forlade posten sidste år (som forudsagt). Nu blev der BÅDE intern splittelse i Venstre i byen OG en Løkkesag på landsplan. Det kommer nok til at betyde, at Venstre må trække sig fra posten. Den nuværende borgmester Brun Olsen har sygeorlov, så det ser rigtig skidt ud, men det passer perfekt til Fredericias horoskop. Til gengæld ser det ud til, at min forudsigelse til en radiostation for 3 uger siden holder stik. Jeg sagde, at Dansk Folkeparti ville få deres første borgmesterpost ved dette valg, men vi må vente og se. 

Jeg bad clairvoyant Kirsten Brun om at scanne kommunerne med hendes synske blik for at se, hvordan det vil gå med ”karmalisten”. Hvor vil der være tale om skæbnevalg, der ligger lige på vippen? Her er resultatet:

Hvidovre: Det ser ikke ud til, at den røde højborg falder, så Helle Adelborg (S) bliver borgmester.

Greve: Det ser ud til at blive en Venstre-kandidat, Pernille Beckmann, da René Milo får mange personlige stemmer og nok vil støtte hende. Han har dannet sit eget parti, Borgerlige liberale. Partiet er stiftet den 22. juli 2013 kl. 10.00-14.00 (mødestart og –slut).

Køge: Her er det vildt usikkert og meget dødt løb. Jeg fornemme at det bliver Dora Olsen. Men der er en lille chance for, at hun trækker sig og peger på Maria Stærke. Men det kommer til at tage nogle dage, før det er klart.

Helsingør: Der er næsten dødt løb, men da man ikke har set meget til den nuværende Venstre-borgmester Johannes Hecht-Nielsen, har han ingen chance. Også den konservative Benedikte Kjær er meget usynlig. Men det ser ud til, at det kommer til at blive samme kamp som sidst. Den stærkeste kandidat er Henrik Møller, som jeg tror, bliver borgmester.

Odense: Det bliver Anker Boye, da de radikale kommer ind og går frem med 2-3 medlemmer, og de konservative går lidt tilbage.

Fredericia: Det er næsten sikkert, at de vender tilbage til Socialdemokratiet og Jacob Bjerregård. Læs mere om Fredericia i indledningen til dette valgindslag.

Viborg: Det bliver Per Møller Jensen. Den nuværende konservative borgmester Søren Pape Poulsen taber, og Venstre vil pege på Per Møller Jensen.

 

Trafikulykker ved solopgang

I min forskning i sammenhængen mellem trafikulykker og astrologi har jeg bemærket, at der sker forholdsmæssig mange ulykker lige omkring solopgang. Det har naturligvis en naturligvis forklaring deri, at vi her har myldretid, men det har vi jo også om eftermiddagen, hvor der tilsyneladende ikke sker lige så mange alvorlige ulykker. I hvert fald ikke i det materiale på ca. 200 ulykker, jeg har samlet indtil nu. Solen er i det hele taget overrepræsenteret generelt ved færdselsulykker. Der er næsten altid et aspekt fra én af hovedakserne til Solen. Jeg vender tilbage med mere ved en senere lejlighed.

 

Vild med dans – og ikonet Simonsen

TV2 har ikke for ingenting Pluto i spænding til Solen i denne tid, hvor det kniber med gode seertal. Det er ikke som i de gode, gamle dage. Nu har de fået en ting mere at kæmpe med. De havde lige i farten glemt, at Allan Simonsen er et nationalikon i sportens verden, og det skabte en del turbulens – ikke mindst for radioens P3 kører en kampagne, der får folk til at stemme på Simonsen. Nu kan han faktisk ikke undgå at vinde, for der er så at sige ”gået sport” i at stemme på ikonet. I øvrigt til dommernes store fortvivlelse, selv om det netop er det folkelige, der skal tilgodeses med den slags udsendelser. Der bliver således lavet godt og grundigt rav i den, hvad der tydeligt ses i både TV2´s, Simonsens og i Vild med dans´ eget horoskop. Det ser vi på i den nummer af HOROSKOPET, der er på vej i produktion og kommer medio december.

Husk, at du får hele tre gratis horoskoper som ny abonnent på dette blad samt 20 % rabat på stort set alle varer i shop og butik.

 

UGEHOROSKOP uge 47 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop på www.kvindetid.dk


 

VÆDDER
Det skal være sjovt, ellers kommer du hurtigt til at kede dig. Heldigvis er du selv god til at finde på, og du er samtidig impulsiv. Det vil gå fremad på dit arbejde, og tingene bliver lettere for dig. Dit held vil også vende tilbage. Der er en dejlig harmoni i dit parforhold.
PS: Der er stadig fokus på kærlighed, nyd det.
TYR
Nogle af de mennesker, du omgiver dig med, kan teste din tålmodighed. Du bryder dig ikke om at omgås negativitet og brok, og den er der en del af – desværre. Koncentrer dig om dine egne ting, og hæng dig ikke i, hvad andre mener og siger.
PS: Du kan arrangere en rejse eller en udflugt.
TVILLING
Da du har et virkeligt godt overblik og samtidig er fokuseret, vil du komme langt med dine opgaver. Du nyder at arbejde sammen med andre, og det daglige arbejdsmiljø er virkelig godt. Du og din partner har det godt sammen, I vil især være gode til at arbejde sammen på projekter i boligen.
PS: Du skal også slappe af.
 
KREBS
Der er nærmest intet, du ikke kan, hvis det er noget, du brænder for. Der er ingen tvivl om, at det er lysten, der driver værket. Du er meget kreativ og god til at finde på holdbare løsninger. Om du er i et forhold eller single, så er der mulighed for mange romantiske stunder.
PS: Det hele behøver ikke gå så hurtigt.
LØVE
Der kan opstå misforståelser imellem dig og din partner og den øvrige familie. Det skyldes, at du kan glemme at tage dem med på råd og selv træffer beslutningerne. Du er god til at planlægge, så du bør se på dine mål, der er måske noget, der skal justeres?
PS: Det kan blive en stresset uge på jobbet.
JOMFRU
Du er meget kritisk, og derfor kan du kassere nogle ellers gode projekter og ideer. Derfor bør du selvfølgelig fokusere og være selektiv, så du kan målrette din energi og få størst mulig succes. Du får en aktiv uge, men du skal også sørge for, at du får slappet lidt af.                                                                                                                                               
PS: En fra din fortid vil dukke op.
VÆGT
I løbet af ugen vil flere spændende muligheder dukke på, og det er vigtigt, at du ikke accepterer det første tilbud, du får. Noget bedre kan dukke op. Dette gælder især arbejdsmæssigt. Gode venner kan vise sig at være en god støtte, og de kommer med gode råd.
PS: Din økonomi kan til et eftersyn?
SKORPION
Er der nye ting, du skal lære, sker det meget hurtigt. Du bør benytte dig af dette og kaste dig ud i projekter og arbejdsopgaver, du ikke har prøvet før. Når det kommer til samarbejde, så er det dig, der kommer med de nye ideer. Du og din partner taler virkelig godt sammen.
PS: Fokuser på dit parforhold.
SKYTTE
Det er ikke helt let for dig at få tingene til at virke for dig i starten af denne uge. Du skal ikke give op, det vender og bliver lettere. Jo bedre et overblik du skaber dig, jo lettere vil tingene gå. Nye muligheder viser sig på jobbet, og er du i tvivl, så søg råd hos en god ven.
PS: Pas på dine penge.
STENBUK
Fleksibilitet er ikke din stærkeste side lige nu. Du er noget markant i dine holdninger, og for dig er tingene enten sorte eller hvide. Er der noget, der ikke giver mening for dig, så er du også hurtig til at afslutte det, uden helt at tænke på de mennesker, der er involveret.
PS: Du har en helt fantastisk udstråling.
I
VANDBÆRER
Hvad inspirerer dig og giver dig energi? Du skal ikke lægge bånd på dig selv. Drøm endelig store drømme, de kan nemlig blive til virkelighed. Du kan ikke nå alt, selv om du gerne vil, og du kommer til at sige nej til nogle ting, så der bliver tid og plads til det vigtigste.
PS: At samarbejde med andre inspirerer dig.
FISK
Hverdagens rutiner vil snige sig ind på dig, og du må finde på noget, der kan bryde disse, så du ikke kommer til at føle dig energiforladt. Du kommer også hurtigt til at kede dig, men det er op til dig selv at gøre noget ved det. Er du fleksibel og åben, sker der noget nyt.
PS: Tag initiativ.

 

 

 

 

 

 

 





 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar