Ugens Pluto-indslag
Pluto handler om økonomi. Når den er i spænding i et
personligt horoskop, skal man ikke tage chancer. Det samme gælder i nationaløkonomien
og i det hele taget økonomi i stor skala som fx Jyske Bank, som er hængt ud i
denne tid. Ikke så underligt, da Pluto og Uranus er i spænding i perioden
2013-16. Man bruger tydeligvis ikke astrologi i den bank. Nå, men det er der
vist ingen banker, der gør. Hvis man skulle få en tanke om en enkelt bank, der
gjorde det, kunne det være Morsø Sparekasse på det tidspunkt i 2011, hvor de
skiftede navn til Fjordbank Mors – men jeg tror at det ”blot” var en
tilfældighed, at de fik ændret på tingene på et meget fornuftigt tidspunkt astrologisk
set. Dette skrev jeg også om i sin tid, men tænkte ikke på at se på forudsætningerne
– havde ikke erfaring med dette, da det var første gang, jeg havde set på en
sådan opgave. Fjordbank Mors var det nye navn og konstruktion, skabt tidligere
under navnet Morsø Sparekasse, hvor det gik grueligt galt. Det forsøgte de så
at rette op på, men der har været tale om så store problemer, at det ikke kunne
nytte noget. Og hvis det står slemt nok til, er det ligegyldigt, hvor gode
horoskoper, man har, så hjælper det ikke meget.
Det er derfor meget vigtigt at se astrologien som en redskab,
der kan OPTIMERE forløb og timing i en proces. Det er ligesom at forudsige en
fodboldkamp. Det ene hold kan sagtens være kæmpefavorit, og alligevel tabe.
Derfor skal man vide nogle ting om holdopstilling, skader, trænerens horoskop
osv. Og så er vi ude i en større omgang, der tager tid. Til gengæld er sådanne
opgaver også meget spændende.
Pluto er i gang med at rydde op, herunder et opgør med
krævementaliteten og overklassens skæve, økonomiske fordeling i forhold til de
mindre velstillede. Uligheden er voksende, ikke mindst i USA – og Pluto virker
i alle lande, men naturligvis allermest i dem, hvor Pluto er i spænding i
landets horoskop. Også herhjemme er der meget stor forskel mellem rige og fattige,
selv om vi er et af de mest balancerede lande på det punkt. Men det siger mere
om de andre lande, end om os.
Ligesom i økonomien er vores samfundssystem baseret på
tillid. Vi skal have tillid til, at vores pengesedler virkelig er det værd, der
står på dem. Papir er intet værd i sig selv. Vi har også den tillid normalt,
men bliver der fx inflation, begynder tilliden at vakle. Sådan skal vi også
have tillid til vores samfundsmodel, hvor vi må være villige til at betale uden
at få pengene helt – eller mere end det – tilbage igen. En solidarisk
indstilling her er det, der holder sammen på en velstandsstat. Forsvinder
tillid og solidaritet, er det ikke godt for vores system. Krævementaliteten er
derfor den største fjende overhovet. Ikke engang bankernes opførsel er
vigtigere her. Det er ikke kun dem, der befinder sig i samfundets ”bund”, der
kræver for meget velfærd og ikke er i arbejde.
Toppen i systemet holder sig ikke tilbage, og det er langt
større beløb, det handler om. Her kan nævnes Løkkesagen, hvor det ikke handler
om ret mange penge, men det er principper og moral, der er i spil. Går moralen
i opløsning, er det også galt. Der ligger en vigtig signalværdi i det. Når
danskerne bliver bedt om at spænde livremmen ind, det er et dårligt signal at
sende, når de rige spænder den ud.
Så er det straks
værre med Jyske Bank-sagen om skattely, som vi tidligere har beskrevet. Vi har
tidligere skrevet om, at et stigende antal virksomheder sender enorme beløb ud
af landet for at undgå skat. Her er det både moralen, der er mindre, og
beløbets størrelse, der er langt højere. Ligesom Løkke nægter banken – i hvert
fald i første omgang – at se problemerne i øjnene og tage ansvar for at rette
det op. Der har bl.a. været tale om truende breve til modpartens advokat.
Og så kan vi nævne, at der er blevet sat nogle tal på, hvem
der mest bruger firmaer fra Østeuropa, som arbejder ulovligt i Danmark, til
ombygning af deres huse. Det handler hovedsageligt om borgere, der bor nord for
København. Det vil sige de rigeste i landet, som ikke er de bedste venner af
skattevæsenet. Mange putter pengene i skattely. Det sender dårlige signaler
nedad i systemet. Signaler, som bliver mere og mere truende for vores
samfundssystem. Når ansvarlighed bliver en by i Rusland, så ER det begyndt at
gå galt. Og privilegier vil kun fåtallet slippe, når de først er opnået. I
landets horoskop er der opløsningstendenser om 5-6 år, og her kan det blive
nødvendigt at give slip på hævdvundne rettigheder som hjemmehjælp og
folkepension, hvis vi vil beholde den SÅKALDTE velfærdsmodel, som rettelig
burde benævnes velSTANDSmodel, da langt det meste fokus er på den materielle
verden. Og det vil gå ud over folk, der har betalt skat i et helt liv – heller
ikke noget, der styrker moralen.
Det må være et krav til de rige, at de går forrest i kampen
for at vise samfundssind og –moral. Det
skal vi nok ikke forvente, og så står menuen på en helt ny samfundsmodel,
dikteret af Pluto.
Mafiaen og solcellesagen
Rolig, de to sager hænger ikke sammen – kun Solen binder den
sammen…
Pluto står for både store penge og mafiavirksomhed/undergrundsvirksomhed.
Det er lige kommet frem, at det er lykkedes den italienske mafia at få fingre i
en stort millionbeløb, der skulle være gået til genopbygning af et jordskælvsramt
område.
Herhjemme har vi den såkaldte solcellesag kørende, som vi
skrev om i sidste uge. Martin Lidegaard har indkasseret en næse i sagen. Selv
om han var blevet orienteret om et hul i loven, hvilket sker den 9. december
2012. Den 19. december vedtages loven. I marts 2013 ændrer Lidegaard loven. Den
30. maj får han sin næse i god overensstemmelse med sit horoskop. Den 10.
oktober beder statsrevisorerne Rigsrevisionen undersøge, hvordan staten har støtten
solcelleanlæg i 2010-13.. Den 23. oktober sender regeringstoppen som nævnt
tidligere på ugen et brev til Folketingets formand, hvori det slås fast, at man
ikke mener, at Rigsrevisionen skal undersøge det lovforberedende arbejde i
sagen. Den 25. oktober fastslår blå blok og Enhedslisten, at man ikke vil
støtte regeringen, og dermed falder forslaget. Nu må de papirer udleveres på
samme måde som Løkkes bilag.
Sikke en omgang Pluto.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar