søndag den 1. december 2013


Ugen, der kommer 49

 

Indhold:

Information og tilbud

Nyt design af hjemmeside og shop

Ugens digt af Karl Aage Jensen

Ugens syner af Kirsten Brun

Ugen, der kommer 48

Jordskredsvalget 1973 – 40 år siden

Finansloven vedtaget – SF ud af regeringen?

Alternativet – Uffe Elbæks nye parti

Ugehoroskoper for alle tegn af Lykke Larsen

Information og tilbud

20% rabat i butik og shop

Abonnenter på HOROSKOPET får 20% rabat på stort set alle varer i shop og butik. Hvad shoppen angår, skal du have en rabatkode, så trækkes de 20% automatisk fra ved køb. Du kan også sende en separat mail, så trække vi det fra for dig.

Husk, at nye abonnenter på bladet (både papirudgave og eMagasin til 130 kr. årligt) får tre gratis horoskoper, der kan bruges som gaver til andre, til en værdi af 600-800 kr., alt efter, hvilke slags horoskoper, der vælges:

Parhoroskoper (normalpris 300 kr., men her gratis)

Fødselshoroskoper (normalpris 250 kr., men her gratis)

Årshoroskoper (normalpris 200 kr., men her gratis)

Børnehoroskoper (normalpris 150 kr., men her gratis)

 

Nyt design af hjemmeside og shop

Vi går meget snart i gang med en omlægning af hjemmesiden og shoppen, så den bliver mere tilgængelig og med flere varer i shoppen. Vi sigter på at være færdig med det vigtigste om et par måneder.

 

Ugens digt

Jeg annoncerede sidst, at der ville blive bragt et digt hver uge, og der er egentlig nok at tage af, der kommer en del ned i den natlige aktivitet. Men i perioder har jeg så travlt, at der ikke er tid til at skrive det hele rent. Derfor er der allerede nu hobet sig en del materiale op, som jeg har lagt i en bunke for sig selv. En bunke, der venter på bedre tider midt i rodet. Måske er det derfor, dette digt brød frem:

Rodløshed – ingen rødder, eller intet rod?

Tænk at være rodløs

Det forekommer fjernt

Og alligevel ikke

Men med intet rod

Eller ingen rødder

At have

Kan ingen være tjent

Selv kunne jeg ikke

Leve uden rod

I Danmark er jeg født

Der har jeg hjemme

Der har jeg rod…

Meget rod
                     

Ugens syner af Kirsten Brun

Ugen er præget af en positiv og stærk energi. Den bliver på mange måder let og ligetil. Der er lidt kludder i kommunikationen midt på ugen, hvor der kan blive nogle misforståelser, men det er i småtings afdelingen.   

Det er en uge, hvor de store perspektiver kommer til udtryk, og hvor der er lidt højre til loftet end ellers, og hvor man kan se lidt længere ud end ens egen forgård. Det giver nye dimensioner og nye veje.

På den offentlige side er der langt mellem snapsene for tiden. Der sker ikke meget. Der er ro på mange fronter. I verden omkring os er der heller ikke mange nyheder - ingen store vendepunkter.

Der er dog en risiko for nogle ulykker, enten via trafikken eller naturen, såsom storm, oversvømmelse eller brande. Det er ikke almindelige ulykker på trafik området, men mere utraditionel – dog heldigvis ikke mange ofre. Ellers er det som om verden ånder lettet op efter et år med mange uroligheder.

Det er også en uge, hvor det indre får lov til at træde mere frem, og hvor der er tid til at stoppe op og trække vejret og  være i nuet.

Der er meget glæde og humor. Så det er med smilet, vi møder verden i denne uge. Den første uge i december bliver en god uge og kompasset vender ind mod det vigtige i livet – varmen, glæden og rummeligheden. 

 

Ugen,der kommer 48

MANDAG

Kl. 7.31 går Månen ind i Skytten og skænker os et par dage med glæde og humor, hvor de store armbevægelser vil være i fokus. Midt på dagen er Månen dog i spænding til Neptun, så her er det vigtigt ikke at overdrive eller være for letsindig, for så er der store chancer for, at man vil fortryde det. Undgå følelsesmæssigt kaos ved at trække følelserne ind i dig selv – være indadvendt.

Sidst på aften og om natten står Månen flot til Uranus, og det giver opfindsomhed og et stort frihedsbehov. Aspektet virker i realiteten hele aftenen.

 

TIRSDAG

Kommunikationsplaneten Merkur står meget flot til energiplaneten Mars. Det øger fokus på diskussioner og formidling. Snakken går livligt, men det skal være på det dybe plan med mange nuancer og detaljer. Ingen overfladesnak i dag, tak. Dyk i stedet ned i psykologiske, åndelige og spirituelle spørgsmål og emner. Der er nymåne i begyndelsen af natten, og det kan betyde beslutninger om nye tiltag i livet. Måske kan det komme i en drøm.

 

ONSDAG

Kl. 7.49 går Månen ind i Stenbukken i et par dage og ændrer fokus på de mål, man sætter sig, ikke mindst jobmæssigt. Midt på dagen står Månen eksemplarisk til Neptun og understøtter intuitionen, fantasien og drømmene. Sidst på aftenen går Månen i spænding til Uranus, og så vil mange være lette at stresse. Hav en god bog parat på natbordet. Månen står i Stenbukken, så det er vigtigt at skabe ro.

 

TORSDAG

Merkur går ind i Skytten kl. 3.42, og det giver mere lystighed og glæde. Julestemningen får et ekstra hak opad, men der går lige nogle dage, før Merkur forlader spændingen til Neptun, så vær ikke alt for drømmende og urealistisk i de næste dage. Månen danner midt på dagen et harmonisk aspekt til Saturn, hvilket øger fornuften og stabiliteten, men næsten samtidig er Månen i spænding til Jupiter, som kan få det hele til at blive lidt flyvsk. Sidst på aftenen står Månen på Venus og understøtte hygge og traditioner, så her er den perfekte julehygge-aften. Aspektet varer stort set hele aftenen. 

 

FREDAG

Kl. 7.53 går Månen ind i Vandbæreren og øger frihedstrangen. Man går utraditionelle veje i de næste ca. to døgn. Tidligt om morgenen står Månen godt til Mars, så mange vil ryge ud af sengen med stor energi lige fra morgenstunden, hvor man kan få meget fra hånden og få udtrykt sine følelser. Månen står også flot til Merkur midt på dagen, så det er virkelig en dag, hvor man kan få mærket godt efter og kommunikeret sine følelser ud. Sidst på aftenen står Månen godt til Uranus, og det øger behovet for at gøre noget særligt, så bered en overraskelse for familien. Men så er det i dag, at Merkur er i eksakt spænding til Neptun, og så skal man alligevel ikke stole på alt, hvad man hører og ser. Man må huske at skelne mellem drøm og virkelighed. Til gengæld kan dette aspekt give en enorm eventyrstemning.

 

LØRDAG

Fra morgenstunden står Månen godt til Solen og tilfører helhed og hvilen i dig selv. Samtidig er det en livlig dag med mange aktiviteter, ikke mindst udendørs, hvis vejret tillader det. Først på eftermiddagen kan det dog godt gå lidt trægt, da Månen er i spænding til Saturn så tag en siesta her og vær klar til aftenens fest. Mars går ind i Vægten kl. 21.41, og så er det tid at være sammen og feste til den lyse morgen.

 

SØNDAG

Kl. 9.34 går Månen ind i Fiskene og giver en par dage i drømme- eller eventyrland. Især om eftermiddagen, hvor Månen går hen over Fiskenes planet, Neptun. Aspektet virker det meste af dagen, så her er den oplagte dag til at hengive sig til en eventyrstemning, se Disney-film eller gå en lang tur i naturen. Månen er ganske vist i spænding til den realistiske og mentale Merkur, men så meget drømmeenergi vil slå realismen af banen. Man skal ikke stole på alt, hvad man ser og hører i dag, men drømmene lever. Lad være med at snakke så meget, det fører alligevel ingen steder hen. Drøm i stedet – og ryk tættere sammen, selv om der også skal være lidt tid til at være alene.

 

Jordskredsvalget –

Erhard og Glistrup - oprørerne

Den 4. december er det 40 år siden, det nok mest bemærkelsesværdiuge valg her til lands blev afholdt. Da valget sluttede kl. 20.00 var Jupiter (jo mere, jo bedre) på Descendanten (DC). Sammen med dette faktum var der hele to T-kvadrater i horoskopet, og det gav samlet set jordskreddet, hvor to partiet drønede ind i Folketinget – CD og Fremskridtspartiet, som begge har meget spændingsfyldte horoskoper – ligesom deres partistiftere havde det. Glistrup især - han havde et storkvadrat ligesom næsten alle, der er født i slutningen af maj 1926 har det.

Det er fuldstændig vildt, hvor mange spændinger, der er i alle disse horoskoper. Tager vi valget den 4.12. stod Uranus på MC i Vægten i T-kvadrat med Mars og Venus. Det var, da valget begyndte kl. 9.00. Desuden var Saturn (krise) i spænding til Pluto (skat). Da valget sluttede kl. 20.00 var der hele to T-kvadrater. Det nævnte med Uranus er der stadig, og nu er Månen i mellemtiden gået ind i Vædderen og danner T-kvadrat med Saturn (skæbne) og Pluto (forvandling). Pluto er meget ofte inde i billedet ved naturkatastrofer og jordskælv, hvad der er meget passende for et jordskredsvalg. Desuden er de to jordplaneter, Venus og Saturn apex-planeter i de respektive T-kvadrater. Det vil sige, at de danner ”foden”, dvs. fundamentet i de to spændinger.

Fremskridtspartiet blev stiftet den 22. august 1972 kl. 14.00 i Grøften i Tivoli. Man kan sige, at de startede i Grøften, og endte i grøften. Glistrup er født den 28. maj 1926 kl. 11.15 i Rønne. Det fik jeg oplyst, da jeg ringede til Glistrup i Virum for ca. 20 år siden. Interessant nok tordnede Glistrup i  tinget med næsten 500.000 stemmer, der gav 28 mandater, det svarede præcis til hans fødselsdato den 28.5. Jordskredsvalget var der, hvor Pia Kærsgaards politiske interesse blev vakt. Hun var med i Fremskridtspartiet til 1995, hvor hun dannede Dansk Folkeparti den 6. oktober. Pluto begynder derfor at tænke på en visit hos alle, der er født den dag. Så der er en turbulent tid forude for DF om 1-2 år.

Erhard Jacobsens horoskop har jeg også, men husker kun i hovedet, at han var Fisk med Skorpion-AC. Den 8. november 1973 kørte han tør for benzin på vej til en afstemning i Folketinget, og hans manglende stemme kom til at gøre udsvinget, for det udløste et folketingsvalg – helt sikkert arrangeret, selv om det ikke kan bevises. Erhard blev ved med at hævde til din død, at det var tilfældigt. Men han KUNNE jo have taget en taxa. Og det mest interessante er, at han dagen før (7.11) havde stiftet CD, også på et storkvadrat (mellem Venus, Månen, Saturn og Pluto – noget af en mundfuld, ikke underligt at partiet fik en relativt kort levetid). Partiet blev endeligt opløst i januar 2008, da Pluto var på vej ind i Stenbukken, og opløsningsplaneten Neptun var i spænding til Merkur. Men det var tilsyneladende tilfældigheder: At løbe tør for benzin og en tv-udsendelse, der blev årsagerne til det mest markante valg i historien, i hvert fald hvad angår jordskred i stemmetallene.

Glistrup havde den 30. januar 1973 udtalt på tv, at alle danskere kunne få nul i trækprocent ligesom ham selv. Skatteplaneten Pluto er med i et mystikerrektangel og står i 2. hus (økonomi) Uranus står også i 2. hus i aspekt til Merkur (tv, kommunikation) og Solen. De to økonomiplaneter, Venus og Pluto, er i spænding til hinanden i dette horoskop – og så er Pluto på vej til at skifte tegn i 1971. Det sker endeligt i 1972, hvor vi bliver medlem af EF, det nuværende EU.

1973-valget cementerede den ustabile politiske situation op gennem halvfjerdserne. Der var valg hvert andet år: 1971,1973, 1975, 1977, 1979 og 1981. Man kan sige, at jordskredsvalget gav en saltvandsindsprøjtning til det politiske liv på Borgen, men det medførte også politisk ustabilitet. Og man kan ikke føre politik hen over hovedet på befolkningen, som det ellers var sket dengang. Eksempelvis Ritt Bjerregaard har efterfølgende udtalt, at det nu gjaldt om at komme i bedre kontakt med vælgerne.  For det var lige, hvad det var: Et protestvalg. At det var højrefløjen, der markerede sig mest, ses af, at næsten alle planeter står i faste og kardinale tegn.

PS. Nu bliver det spændende at følge EU-valget den 25. maj 2014, hvor der også er tendenser til jordskred. SE artiklen i det nummer af HOROSKOPET, der sendes ud til abonnenter i midten af december. 

 

 

Finansloven – SF ud af regeringen nu?

Nu er finansloven endelig på plads med V og K. Da Solen endnu ikke var helt væk fra Neptun (opløsning) vil jeg vurdere, at SF nu er endnu tættere på at forlade regeringen, som jeg for længe siden ”spåede” – og som altså nu måske kan blive en realitet. Det ville i hvert fald være fornuftigt og tilrådeligt, men det er naturligvis er en helt anden sag.  

I tilfælde af, at SF forlader regeringen, fremstår det næsten symbolsk, at Vilhelmsen sad og hørte digte i Vollsmose, da hendes regering sad og forhandlede med VK om finansloven, som var af stor vigtighed for hendes parti. Nu blev der i stedet skrevet historie med SF ude i periferien.

Man kan sige, at regeringen nu har mistet sit parlamentariske grundlag og skal forhandle alle kommende vigtige sager med VK! Der kan hurtigt ske noget – og ikke ske noget – i dansk politik. Og Løkke er tilbage i manegen og er gået styrket ud – kan stort set nu begynde på en frisk. Der bliver givet og taget i dansk politik.

 

Alternativet

Uffe Elbæk præsenterede den 27. november sit nye parti, Alternativet. Det er ikke det værste horoskop at stifte et parti på, men han skulle have undgået lige præcis kl. 10.00, hvor Måne/Mars-konjunktionen er i spænding til Ascendanten. Månen er folket og Mars er irritation og vrede. Derfor vil mange være skeptiske fra starten over for dette nye parti, som ellers har en del gode energier. Herskeren over AC er Jupiter, og den står overvejende forrygende i 7. hus (vælgerne) – så der er bestemt muligheder, men de kunne have været optimeret.

Konklusion: Masser af god vilje og næsten ingen muligheder for at få gang i de kønne tanker. Det er varm luft.

 

UGEHOROSKOP uge 49 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop på www.kvindetid.dk


 

VÆDDER
Det er sjovt at være sammen med dig, da du hurtigt kommer med gode ideer og ikke er bange for at prøve nye ting. Andre vil komme til dig for at få gode råd, når der er noget, de ikke selv kan løse. Du når en masse i det daglige, du er ikke bange for at tage fat.
PS: Du er udadvendt og social.
TYR
Du bør tilbringe tid sammen med din partner, I vil nyde hinandens selskab og I taler virkelig godt sammen. Du er god til at kommunikere med andre, og ikke bange for at indrømme, når du tager fejl. Er der noget, der skal arrangeres, så er du den rette at gå til.
PS: Du er følelsesfuld.
TVILLING
Nye spændende mennesker vil dukke op i løbet af ugen, og du vil blive positivt overrasket. Tingene er ikke altid helt, som det ser ud til. Selvom du fokuserer på dit arbejde, vil du have tid til at pleje dit netværk og være social sammen med gode kollegaer.
PS: Der er mulighed for romantik.
 
KREBS
Du nyder at være sammen med andre mennesker, men travlhed i det daglige gør, at du ikke har så meget overskud, som du kunne ønske dig. Du er kreativ, og holder af at begynde på nye ting, men du har samtidig brug for at sætte tempoet ned og bruge tid med familien.
PS: Giv din partner opmærksomhed.
LØVE
Det er ikke alle dine projekter, der er lige gode. Du må rydde op og lægge dem væk, der ikke længere giver mening. Gør du det, så får du plads til nye og spændende ting. Hæng dig ikke for meget i detaljer, så vil du nemlig miste overblikket og ikke nå så meget.
PS: Værdsæt de små ting.
JOMFRU
I løbet af ugen vil eventuelle problemer og tidligere udfordringer løse sig af sig selv, uden du aktivt behøver at gøre noget for det. Der er ingen grund til at bekymrer sig. Du forstår at skabe en hyggelig stemning omkring dig, og der kan ske ændringer omkring dine boligforhold.                                                                                                                                                
PS: Du nyder at være hjemme.
VÆGT
Det er en særlig tid på året for dig, og du nyder det. Jo smukkere det er omkring dig, jo bedre tilpas føler du dig. Hvis det er muligt, så sæt tempoet og dine ambitioner lidt ned, så du rigtig kan nyde det. Det er meningen, at det skal være sjovt og ikke en byrde.
PS: Du nyder at lære noget nyt.
SKORPION
Der er stor fokus på økonomi og penge. Læg et budget for julegaverne og ikke mindst for næste år, hvis du ikke allerede har det på plads. Det er vigtigt, at du ikke går på kompromis med de ting, der betyder noget for dig, men du skal selvfølgelig være fleksibel.
PS: Fokuser på det, der er vigtigst for dig.
SKYTTE
En fantastisk uge venter dig. Mulighederne er mange, og du kan træffe store og vigtige beslutninger. Der er ingen tvivl om, at du kan få succes med de ting, du går i gang med. Du er kreativ og fokuseret samtidig med, at du kan lægge gamle uhensigtsmæssige mønstre fra dig.
PS: Du har mange ressourcer.
STENBUK
Ikke alle vil forstå dig, og det kan blive nødvendigt, at du forklarer dig. Du vil gå i dine egne tanker og spirituelle emner optager dig. Det gør, at du til tider kan virke lidt fjern. Sørg for, at du får lidt tid til dig selv, og lav noget der er sjovt med familien.
PS: Du behøver ikke at undskylde.
I
VANDBÆRER
Deltag i al den sociale aktivitet der er mulighed for. Du nyder at være sammen med andre, og det får dig til at slappe af. Du kan lægge nogle virkelig fantastiske planer for fremtiden, især sammen med din partner. Dine venner er vigtige for dig i denne tid.
PS: Du kan nå en masse.
FISK
Der er beslutninger, du skal træffe omkring arbejde og fremtidige mål. Det er ikke helt let, men tager du en pause fra spekulationerne engang i mellem, så kommer det til dig, når du mindst venter det. Du må være aktiv, ellers når du ikke meget.
PS: Du vil få succes med det, du beslutter dig for.

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar