mandag den 17. marts 2014

Flyulykken ved polterabend

Med fly i fokus

I den forgangne uge var der stor fokus på flytrafik. Ikke alene forsvandt et fly fra Malaysia, men herhjemme begyndte retssagen mod den pilot, som den 24. marts 2012 kl. ca. 12.45-12.56 fløj en tur med en kommende brudgom i anledning af en polterabend. Også her var der tale om et risiko-horoskop, selv om det slet ikke kan måle sig med horoskopet for afgangen for det fly, der forsvandt forrige lørdag. Men derfor kan det være slemt nok for den enkelte, både den afdøde person og hans efterladte.

Ascendanten står i Løven, som kan være stor i slaget. Dette er derfor en faktor, som man skal undgå i forbindelse med sådanne horoskoper. Det går fx ikke an at ville imponere tilskuerne. Dette understøttes af, at planeten med de store armbevægelser (Jupiter) er i spænding til AC. Dette vil normalt ikke i sig selv medføre så fatal en udgang på det, der skulle have været en festlig og fornøjelig tur før brylluppet. Når det gik så galt skyldes det primært, at den anden hovedaksen (MC/IC) stod i spænding til dødsplaneten Pluto ved takeoff. Pluto er ydermere i spænding til konjunktionen mellem Solen (selve flyvningen) og Uranus (pludselige begivenheder). Konjunktionen stod rimeligt tæt på MC – og Solen og Uranus hersker over hhv. AC og MC! Hovedakserne er altså virkelig i fokus, og i forbindelse med spændinger skal man være meget agtpågivende og forsigtig. Aner ikke, om det rent faktisk forholdt sig sådan, men det ville øge risikoen betragteligt, hvis det var tilfældet.

Denne ekstra agtpågivenhed var også påkrævet, da Månen fra Vædderens tegn (vovemod, utålmodighed) stod i spænding til Saturn (skæbne, langsomhed). Så det ville også være farligt at flyve med for høj hastighed eller med stor risiko på alle ledder. Den sidste spænding, jeg vil nævne, er Mars til Neptun, som svækker dømmekraften. Alt i alt en farlig cocktail, især i forbindelsen med begivenheder, der kræver mod, dømme- og handlekraft.

Dødsplaneten Pluto står dog også nogle meget fine aspekter, nemlig til både Jupiter og Mars. Derfor er det bestemt ikke på forhånd givet, at det skulle ende så galt.


Det kan anbefales at se på horoskopet, før man kaster sig ud i sådanne projekter. Ikke sådan, at det vil kunne forhindre samtlige ulykker, men det vil helt sikkert kunne begrænse antallet af ulykker. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar