Ugen
astrologisk set
Information og tilbud
Antikvariatet
er kommet i besiddelse af nogle meget eftertragtede titler, som kan reserveres
på astrologi@astrologihuset.dk
Det handler
om:
Betty
Lundsted: ”Transitter” til 199 kr.
Liz Greene:
”Saturn” 179 kr.
Arroyo:
”Håndbog i horoskoptolkning” 109,00 kr.
Vi kan også
byde på Birgit Kleins ”Jeg er Vejen, Sandheden og Livet” til 130 kr. samt
Arroyos ”Astrologi, karma og transformation” til 80 kr.
Beløbene kan
overføres (plus porto 40 kr.) til regnr. 3679, konto 1057 8590.
Slut med kiosksalget af HOROSKOPET
Det har
ulmet i nogen tid – det vil sige: siden Interpress fusionerede med
Bladkompagniet, så der kom et monopollignende resultat ud af det. De hævede
priserne betragteligt, og det har som vanligt ramt især de små kunder.
Nu skal vi
så selv til at distribuere bladet, og vil du gerne forhandle bladet, så send en
mail til: astrologi@astrologihuset.dk
På den måde
er du også med til at modvirke, at bladet kan fortsætte med at udkomme i
papirudgaven.
Bladet fås i AstrologiHuset
Man kan
altid købe bladet i AstrologiHusets boghandel. Men det bedste er at abonnere.
Det kan man stadig få de meget store fordele ved: 20% rabat på stort set alle
varer og ydelser i huset – og hele tre gratis horoskoper til en værdi af ca.
700 kr., som blandt andet kan bruges som gaver til andre.
Det nye nummer
Det nye
nummer med temaet Pilgrimsvandringer og helgener er netop kommet på gaden. Lær også
om Rigets tilstand, Den astrologiske udkigspost, astrologisk alkymi og meget
andet.
Nyt fra AstrologiHusets Boghandel -
kultbøger
Vi fået
fingre i nogle få eksemplarer af ti kultbøger, som har været meldt udsolgt. Det
gælder ”Galaxe X-9 – en verden uden penge” samt ”Livet i Amerika”. De kan begge
købes på www.astroshop.dk
Vi har også
Lars Muhls bog ”Taxo Luma” på tilbud med 100 kr. i rabat. Før 300 kr., nu 199
kr. Reserver venligst et eksemplar på astrologi@astrologihuset.dk
YouTube
Der er nu
lagt en ny tv-optræden (DR2) op med astrolog Karl Aage Jensen.
Gregg Braden til Danmark
Verdenspremiere i DK: Gregg Braden (The
Turning Point Tour) København 11.-12. april 2014: Bestil din billet her
Ugen, der kommer
Nu har
Merkur bevæget sig væk fra spændingen til Saturn, og det vil forbedre
kommunikationen i forhold til den seneste uges tid. Selv om Merkur ikke har det
allerbedst i Fiskene, vil det betyde, at nu kan det forsvundne fly blive fundet,
og DSB vil få lidt mere styr på trafikken. Selv har vi sagt aftalen op med
Bladkompagniet, så HOROSKOPET ikke længere kan købes i kioskerne.
Der er nu
hele 4 planeter i Fiskenes tegn, når Chiron regnes med, så det er en tid med
fokus på de spirituelle emner som healing og clairvoyance. Følelseslivet vil
være meget dybt for mange. Også medfølelse og medmenneskelighed vil være i
centrum. Hurtige forelskelser, der slår ned som lyn fra en klar himmel, hører
til dagens orden. Venus står harmonisk til Uranus (pludselige hændelser), især
i ugens første dage. Eksakt tirsdag.
MANDAG
Kl. 1.46 går
Månen ind i Vægten og sætter relationer i fokus i et par dage. Kl. 22.03 går
den i spænding til Jupiter, og det kan gøre nogle overstadige eller
overdrivende. Det kan medføre en lidt urolig afslutning på dagen/aftenen. Men
næsten samtid indtræffer (Kl. 22.17) dette, at Månen står harmonisk til Venus,
så det kan blive en både hyggelig og spændende aften. Kl. 23.24 går Merkur ind
i Fiskene (se indledningen).
TIRSDAG
Kl. 20.00
står Venus i eksakt harmoni med Uranus, se indledningen. Gode,
kærlighedsmæssige overraskelser kan blive resultatet – og hurtige handler eller
investeringer (og flirt) kan blive resultatet. Aspektet er virksomt i nogle
dage.
ONSDAG
Kl. 10.13
entrer Månen Skorpionen og giver et par dage med dybde og intensitet. Kl. 13.41
står Månen perfekt til Merkur og fremmer kommunikation og formidling, også
omkring følelser. Kl. 21.10 står Månen godt til Neptun. Det fremmer følelser,
intuition og drømme.
TORSDAG
Kl. 5.57
står Månen fantastisk til Jupiter, så det kan blive en god morgen med højt
humør lige fra start. Dette ændres langsomt. Kl. 10.24 står Månen i spænding til
Venus, og det kan slå humør og hygge lidt tilbage. Kl. 10.48 står Månen flot
til Pluto og giver intensitet og lidenskab. Kl. 17.57 skifter Solen tegn, og vi
går ind i Vædderen, og så begynder forårets enorme kræfter at tage favntag med
de sidste rester af vinter. Forårskvartalet er i gang. Læs artiklen i HOROSKOPET: Rigets tilstand.
FREDAG
Kl. 16.39
går Månen ind i Skytten og giver et par dage med optimisme og lyssyn. Kl. 18.27
står Månen godt til Solen og byder på helhed og harmoni. En god og rimelig stille
og harmonisk dag på det personlige plan. Og en god weekend i det hele taget.
LØRDAG
Kl. 13.36
står Månen eminent til Uranus og bibringer mange stor fornyelse og
opfindsomhed. Man bør ikke gøre tingene, som man plejer. Der skal indføres et
stænk af noget nyt – og måske endda mere end det. En inspirerende dag. Kl.
20.03 står Månen godt til Venus, og det kan blive en kanon hyggelig aften. Kl. 21.16 står Merkur på Neptun, og så kan
der for nogle personer komme en del våde varer og andet godt inden for vesten.
For andre kan der komme kosmiske glimt og intuitive indsigter – en fantastisk
aften til meditation, mindfullness m.v.
SØNDAG
Formiddagen
er den meste energifyldte, da Månen kl. 11.40 står godt til Mars. Kl. 21.03 går
Månen ind i Stenbukken, og det giver et par stille dage med fokus på mål,
ansvar og disciplin. Noget, mange keder sig over, men det er jo ganske
nødvendige elementer i livet, så…kom i gang og få ryddet op eller tag
beslutninger i denne fine weekend.
Ugens syner af Kirsten Brun
Ugen er stille på
mange punkter. Der er dog stadig lidt problemer med kommunikationsområdet. Men
det ser ud til, at det bliver nemmere, og vi får mere ro på den daglige
kommunikation.
I den store verden er
der ikke meget nyt, men der er mange debatter – og alligevel en forbavsende ro.
Økonomisk ser det bedre ud end længe, og vi ser en opblomstring. Vi er dog ikke
færdige med dyneløfteriet. Det ser ud til at være blå fløj, det går ud
over.
Ude i verden er der
kold luft mellem magterne, og det betyder, at der ikke sker meget.
Ugen er mest præget af
de spirituelle energier. Det bliver en uge, hvor de store spørgsmål i livet
bliver vendt. Og hvor der er meget dybe følelser, som vender blikket indad og
søger mod en dybere forståelse af livet. Det er en uge, hvor mange vil søge nye
veje, og hvor mange beslutninger på det indre plan vil blive truffet. En god
uge til at meditere, læse spirituelle bøger, søge vejledning eller gå i gang
med et spirituelt projekt.
Der er også en fin
kærlighedsenergi med gode muligheder for forelskelse og nye venskaber. Det er
ikke alt, der stikker lige dybt, men det er skub i retning mod at finde den,
man venter på.
Det forsvundne fly – mystikken breder
sig
NYT: Læs om det nye afgangstidspunkt
i afsnittet efter dette indslag.
Trafik og
kommunikation var i spænding i sidste uge, og det så vi mange steder i verden.
Selv lavede vi også fejl: 12 timers forskel på horoskopet for flyafgangen, som
var kl. 00.21 og ikke kl. 12.21 den 8. marts 2014 fra Kuala Lumpur. Det gav dog
blot en spejlvending af horoskopet, så Neptun stadig var i spænding til AC. Men
Månen flyttede sig, så spændingerne kom mere frem. Derfor er der ekstra mystik
om sagen nu, ikke blot astrologisk. Nogen ved naturligvis noget, som ikke er
kommet frem. Ikke blot i Kina og Malaysia, men sandsynligvis også i USA. Og jeg
er langt fra sikker på længere, at flyet er styrtet i havet. Men en bortførelse
af en eller anden karakter, hvilket vi også har været inde på, må være
realiteten. Nogle har endda været fremme med, at en UFO kan være inde i
billedet, og intet kan da heller udelukkes her. Neptun-spændingen i
afgangshoroskopet kan give kaos – også i horoskoptydningen. På grund af
Plutoaspekterne er der dog stor sandsynlighed for, at det har kostet
menneskeliv.
I horoskopet
for afgangen stod Månen i stærk spænding til Neptun (kaos, forsvinden). Og
Neptun står i 4. hus, som også hentyder til en forsvinden. Desuden står
Sol/Chiron-konjunktion i Fiskene i 4. hus.
Efter en
times flyvning mistes kontakten med flyet, og her står IC på
Sol/Chiron-konjunktionen - og begge er i spænding til AC.
Det har
efterfølgende vist sig, at kommunikationen med Jorden er bevidst lukket ned (af
piloter eller ufo-folk – i hvert fald er det ganske ufo-rklarligt, at begge
kommunikationssystemer blev slukket med 14 minutters mellemrum). Herefter
skiftede flyet kurs og tabte højde.
Nedlukningen
af kommunikationen havde disse aspekter: IC på Sol/Chiron-konjunktionen, og AC
i spænding til samme konjunktion! Og konjunktionen står naturligvis i det
uudgrundelige og hemmelighedsfulde Fiskenes tegn (vandtegn).
Flyet har nu
været borte i over en uge, og det er meget usædvanligt, men det burde også
forbydes med flyafgange på sådanne tidspunkter. Jeg vil tro, at flyet skal
findes i Det Indiske Ocean.
Mange
passagerer var kinesere, og Kinas regering forsøgte at dreje det store fokus
væk fra begivenheden på grund af et vigtigt regeringsmøde – de ville ikke
afspore fokus fra dette møde! Hvad betyder et par hundrede landsmænds død i
forhold til et vigtigt regeringsmøde, hvor over en milliard kinesere skal involveres?
Man må lade,
at sagen passer perfekt ind i en ufo-teori, hvor maskinen er blevet overtaget
af højere energier. Selv om det lyder som en fantastisk forklaring, bliver vi
nødt til at indrømme, at når man mangler den virkelige forklaring, kan den ene
teori være lige så god som den anden. Under alle omstændigheder er der her tale
om en gyserhistorie af dimensioner.
Jeg hælder
dog mest til en bortførelse, der har været så ”heldigt” udført, at man fristes
til at tro på en ufo-teori.
Endnu mere mystik…
Netop i dag
kommer et nyt afgangstidspunkt frem, nemlig kl. 00.41. Det er ganske vist kun
20 minutter senere, men det
medfører, at
hovedakserne står fuldstændig eksakt på Månen (DC) og på Neptun (IC). Viser
dette sig at være korrekt, vil horoskopet for dette forløb være fuldstændig og
totalt perfekt – og dermed forvirringen endnu mere total.
Nu har det
lige før deadline vist sig, at kommunikationssystemerne blev lukket ned noget
tidligere, end hidtil oplyst. Jeg vil så sige, at det må have været, da IC stod
på Chiron eller Solen. Det har så enten været efter ca. 32 minutter eller efter
ca. 45 minutter. Faktuel var det lige efter den sidste radiokontakt til flyet,
som så vidt jeg ved ikke er oplyst endnu, hvornår dette var.
Efter denne
højst mystiske hændelse er det meget fristende at grave alle de gamle data frem
om ulykker i bil, tog og fly. Det er blevet til nogle stykker gennem tiden, og
det ud til, at Chiron har en større rolle, end jeg hidtil har troet, så alene
af den grund kunne det være spændende at tjekke for denne faktor også. Det
samme gælder kvinkunsaspekterne på 150 grader.
Jeg erindrer
især flyet fra Brasilien til Paris for nogle år siden. Det forsvandt i Atlanterhavet.
Her var afgangshoroskopet også særdeles spændingsfyldt – om end ikke lige så
uudgrundeligt som det nærværende horoskop. Men begge horoskoper viser klart
potentiale for, hvornår der kan være fare på færde.
Andre eksempler på dårlig
kommunikation
I Ukraine og
Syrien har der som bekendt heller ikke være god kommunikation, og nu afventer
vi valgresultatet på Krim, som helt sikkert stemmer for en nærmere forbindelse
til Rusland.
Det udløser
dog ikke nogen 3. Verdenskrig, men der kan komme mindelser om Den kolde Krig
nu.
Tre lande med stærke
horoskopspændinger – og en leder
Thailand
Et af
brændpunkterne i verden er Thailand, hvor der gennem længere tid har været
omfattende uroligheder i hovedstaden Bangkok. Normalt regner man med, at
Thailand er grundlagt den 24. juni 1932 kl. 5.00 i Bangkok, men jeg er af den
opfattelse, at tiden skal korrigeres til kl. 4.39, så Neptun står på MC i denne
tid med visse opløsningstendenser. Neptun er så i opposition til sig selv på
IC, og i de seneste par år har den været i spænding til Mars i 12. hus. Det er
illusionernes paradis i det skønne land. Desuden står Uranus i spænding til
både Venus og Merkur i 2. hus (økonomi) i denne tid, så de har nok at se til
dernede. I de næste 2-3 år går Neptun hen over Månen i 10. hus, og det kan
medføre en tsunami mere – i det mindste en økonomisk af slagsen.
Først om ca.
3 år ser genvordighederne ud til at stoppe helt. Men jeg vil tro, at det værste
er overstået om ca. 1 år. Månen står ret harmonisk, og så plejer konjunktionen
ikke at være lige så slem at komme igennem.
Myanmar – Burma
Denne stat
er grundlagt den 4. januar 1948 kl. 4.20 i Rangoon, og DET er noget af et
horoskop, de holder sig i øjeblikket. Som ved alle andre forløb, der er startet
den 4. januar, står Pluto på Solen i år, og det vil medføre en transformation
af en anden verden med megen uro til følge. Især, fordi Uranus også er med i
det – spænding til både sol og Merkur. Og så er Neptun i spænding til Mars i
mere end et år. Det er endnu stærkere spændinger end i Thailand, og vi kan
forvente stor turbulens i ca. 3 år, da Pluto også skal forbi spændinger til
Månen (folket). Også økonomisk uro. Og så vil folk kræve flere demokratiske rettigheder,
og det vil skabe uro, hvis dette ikke sker.
Filippinerne
Her er endnu
en nation med Pluto og Uranus i spænding til Solen, da landet er grundlagt den
4. juli 1946 kl. 9.15 i Manila. Desuden er Neptun med i spændingen, så her står
menuen også på turbulens og mere demokrati samt økonomiske udfordringer i de
næste par år. Naturkatastrofer kan også ramme og gøre ondt værre. Spændingerne
begyndte sidste år, hvor uvejret ramte et større område i landet.
Putin-spændinger
Vi har
skrevet meget om denne mand gennem tiden. Han er i gang med en udløsning af
Pluto-spændinger (Putin-spændinger), som gør ham iskold og meget vilje- og
magtbetonet. Han vil derfor være ret ligeglad med de sanktioner, Vesten vil
diske op med, og som mest er af økonomisk karakter. Det vil derfor være en
konflikt, der vil vare i lang tid og give mindelser om den kolde krig - krisen
vil fryse til mellem øst og vest. Krim vil i dag stemme russisk, og der vil
komme en udvikling, der vil føre til en splittelse af Ukraine i en østlig og en
vestlig del.
Resten af Mandela artiklen
Hermed
bringes den anden halvdel af artiklen om Nelson Mandela i HOROSKOPET, som
desværre måtte skæres væk på grund af pladshensyn. Vi kommer i bladet ind på
Mandelas status, hvor han nærmest anses som en helgen.
Temaet om
pilgrimsvandringer og helgener kom til at fylde så meget, at det er det mest
omfangsrige tema, vi nogensinde har bragt – ca. halvdelen af bladet. Vi glæder
os til at modtage reaktioner på dette nye, spændende nummer.
Vil du gerne
læse hele artiklen om Mandela, bl.a. om hans horoskop og hans liv, kan du
bestille et abonnement eller købe det nyeste nummer i AstrologiHuset.
Er Nelson Mandela en helgen?
Det er
sikkert og vist, at Mandela var en meget stor personlighed, som var præget af
nærmest bibelske dimensioner. Derfor anser mange ham for på en måde at være
hellig.
Faktisk er
det umuligt at se et menneskes bevidsthedsniveau i et horoskop. Heller ikke
Nelson Mandelas horoskop afslører hans høje menneskelige niveau. Men hvad siger
horoskopet om, at nogle anser ham for at være en helgen?
Her må man
sige, at han ikke lever op til de astrologiske fakta, som normalt anses for at
vise helgenagtige egenskaber, nemlig Neptun, Fiskene og 12. hus. For det første
har han ingen planeter i hverken Fiskene eller 12. hus. For det andet er Neptun
uaspekteret. Månen står ganske vist meget tæt på 12. husspids og får en trigon
fra Solen, men den står også i spænding til Uranus i Vandbæreren i 3. hus,
frihed og kommunikation, og i spænding til Merkur/Saturn konjunktionen i Løven
i 9. hus - igen kommunikation, autoriteter, men også tro, både på det enkelte
individ (Løven), men også på det, der er større end én selv (9. hus). Ikke at
spændinger ikke findes i horoskoper for helgener - men der er så få
indikatorer, at man må konkludere, at de sædvanlige indikatorer på hellighed
ikke er til stede her. Men hvis vi bruger ordet ikon om ham, vil det være mere
korrekt, selv om dette er et af de ord, der har fået en lidt devalueret
betydning med tiden.
På trods af
store forskelle i liv og personlighed, anser jeg Nelson Mandela for at være
Sydafrikas Che Guevara. Han kaldte Libyens Moammar Gaddafi og Cubas Fidel
Castro for sine ”våbenbrødre”, og han betragtede Cuba som sit andet hjem.
Livets
pilgrimsvandring – astrologisk set
Lad os se på
den astrologiske pilgrimsvandring, Mandela har foretaget fra et liv i fattigdom
over fængslet til præsident for sin nation.
Jeg nævner blot nogle af de væsentligste hændelser i Mandelas liv, dog
har jeg ikke kunnet finde børnenes fødselsdage. Jeg har i hans livs rejse kun
medtaget transitter og progressioner til og fra hovedakserne. Ved brug af
Naibod-direktion kom jeg frem til, at Mandela er født kl. 15.11, og ikke kl.
14.45, som de fleste nævner. Det medfører, at to planeter skifter hus i forhold
til horoskopet, opstillet for kl. 14.45, det horoskop, som vi for nogle år
siden bragte her i bladet.
Nelson
Mandela gik i krig for sit folk, kan man sige, og Mars står i 10. hus i
spænding til Pluto i 7. hus, så han har ikke været sådan at spøge med. Jupiter
står sammen med Pluto og bidrager til at give ham stor retfærdighedssans og
frihedsbehov. Månen står i oprørets område (11. hus) i spænding til Uranus,
Merkur og Saturn, så oprør mod autoriteter og stort ønske om frihed er i
fokus.
Nelson
Mandela er født den 18. juli 1918 kl. 15.11 i Mvezo
Mandela var
gift 3 gange:
1944-57,
gift første gang
1958-96 (separeret april 1992, bl.a. pga.
politisk uenighed)
1998-2013
Der er
aspekter, der indikerer alle 3 giftermål og adskillelser – jeg nævner blot et
par eksempler:
1944: Progressive AC sekstil Månen og april
1992 progressive MC kvadrat Uranus
1925:
Begyndte i skole, som den første i familien: Transit Saturn sekstil MC
1927/28 (9
år): Far dør, progressive DC på Pluto
1937:
College, progressive MC kvadrat Jupiter og progressive Merkur på MC
1962 5. august: Fængslet. Progressive DC på Neptun
(fængsler) og transit Pluto på MC
1968: Forår:
Første besøg af moderen i fængslet - moderen dør få uger senere: Transit Uranus
kvadrat AC
1990: 11.
februar, løslades, progresive MC trigon Sol, progressive AC på Uranus og
transit Uranus trigon MC
1994: 10.
maj, præsident, Progressiv AC trigon Jupiter og Progressive Mars kvadrat AC
1999: 14.
juni. Går af som præsident, Transit Jupiter sekstil MC, Transit Saturn på IC
Ingen kommentarer:
Send en kommentar