Rabatbilletter
til messen i Øksnehallen
Den
26.9.-28.9. løber den årlige alternative messe af stabelen i Øksnehallen.
AstrologiHuset er som vanligt repræsenteret med prøvebehandlinger inden for
clairvoyance, astrologi, tarot og håndlæsning. Abonnenter skal blot oplyse
navn, adresse eller abonnementsnummer, så får de behandlingen til halv pris:
100,00 kr.
Vi flytter
også en del af vores boghandel med og kan tilbyde bøger, cd´er, dvd´er, engle,
figurer og meget mere.
Ugens syner
af Kirsten Brun
Ugen er præget af to lige
stærke energier, som umiddelbart er meget forskellige, men som begge giver god
mening, når de ses i en større sammen hæng.
Den første energi er meget
kvindelig og handler om at søge indad og skabe. Den er meget personlig og meget
dyb. Den får os til at reflektere over, hvem vi er. Ikke på det ydre plan, men
på det indre. Mange vil stille sig selv spørgsmålet om, hvor de er i deres liv
lige her og nu. Om der fx er noget, der skal ændres. Det er en uge med
refleksion og indsigt. Det er tale om en transformerende energi, som er til
stede indtil midten af september.
Den anden store energi,
der er på spil, er en meget handlende og udfarende energi. Det betyder, at der
vil ske forandringer i vores ydre del af verden. Politikere vil tale ud og få
renset op i fortiden og give deres egne holdninger en "makeover ". Derfor
vil f.eks. skolereformen ikke blive så stor en udfordring som forventet.
I den store verden kommer
der mere gang i handlingerne, så nye indgreb i krigszonerne vil være mange i de
næste uger. Og selv om militære indgreb aldrig er af det gode, vil de næste
ugers indgreb give mening på lidt længere sigt. Den handlende energi vil skabe
et roligt efterår på mange måder med mere ræson i.
Ugen 34 –
præget af Guds Finger
Dette er
ugen, der er præget af aspektmønstret Guds Finger. Det mest markante af slagsen
falder i slutningen af ugen, og det virker også i det mest af næste uge - men
allerede tirsdag er Månen med i et kortvarigt aspekt midt på dagen. Og så udgør
Venus/Jupiter-konjunktionen fingerspidsen i et mønster hele ugen. De danner
kvinkuns til både Neptun og Pluto. Dette aspekt er lidt mindre eksakt, men har
bestemt en mærkbar virkning. Især, hvis man er født på datoer, hvor Solen eller
andre planeter står på et af punkterne/planeterne.
Det sker bl.a. for alle, der
er født ca. 1 uge inde i disse tegn: Løven, Fiskene og Stenbukken. Eksempelvis
har jeg selv AC stående 7-8 grader i Løven, så jeg vil få Guds Finger at føle,
forhåbentlig gennem en let berøring, men styrken kan være svær at vurdere på
forhånd. Den kan dog godt være stærk, når der er tale om flere markante
aspekter ad gangen. Venus står for værdier og Jupiter for vækst, så disse
områder er virkelig betonet, og når de to yderste planeter er med, så sker det
ikke mindst på det dybe, spirituelle og psykiske plan inden i mennesker. Men
nogle mennesker med disse punkter udløst kan være heldige at få en gevinst ud
af det, nogle også økonomisk. Skriv gerne på astrologi@astrologihuset.dk hvis
du oplever noget markant i denne uge eller i begyndelsen af næste.
I slutningen
af ugen er der også en Guds Finger, som mere eller mindre kan mærkes hele ugen.
Det består også af 4 planeter, hvoraf den virkningsfulde Mars/Saturn-konjunktion
står i det ene hjørne og sørger for, at det, der skal ske, kommer til at ske –
i hvert fald på et eller andet tidspunkt. Saturn er skæbnens planet, og den forhaster
sig på ingen måde, selv om Mars vil vide at presse på med sin store energi og
handlekraft. Mars er speederen i en bil, mens Saturn er bremsen, og de to tager
livtag med hinanden, og Saturn vinder næsten altid. Hvis Mars undtagelsesvis
vinder, er det sandsynligvis kun tilsyneladende og/eller på kort sigt. Mars
japper ofte tingene igennem, og det vil Saturns grundighed og udholdenhed
aldrig tillade. Tingene skal gøres grundigt, seriøst, tålmodigt og
disciplineret. En anden involveret planet er kommunikationsplaneten Merkur.
Derfor handler det ikke mindst om dette område. Man skal kommunikere og
formidle, så det er til at forstå – det skal være brugbart og godt
tilrettelagt, det kræver Saturn også. Den sidste planet, der er med i Guds
Finger, er Uranus, som står for frihed og originalitet. Uranus vil kæmpe for at
lave tingene om, hvis den finder dem utilstrækkelige, utidssvarende – eller
direkte unødvendige eller en klods om benet, som så må fjernes.
Vi kommer i
den næste uge til at opleve en kamp mellem det bestående/bevarende og så det
revolutionerende og nytænkende. Det vil påvirke mange forhold, lige fra
internationale konflikter (Mars står for krig) til forholdene i politiske
partier. Et typisk eksempel lige nu er De Konservative, som nu præges af noget
helt nyt – en homo som formand, som slæber rundt på en ældre sag om ulovlig
støtte til en lokal sportsklub. Måske skulle Pape melde sig ind i Ældre Sagen?
Se evt. også indslaget om Søren Pape, som blev valgt og startede på sit nye job
med nogle stærke spændinger, men som personligt har mange harmonier i sit
horoskop. Men hvad hjælper dette, hvis man slæber rundt på en gammel tabersag?
Jeg vil tro,
at det hjælper ham lige tilstrækkeligt til, at han nøjes med en bøde, selv om
vi mangler han fødselstid, hvilket giver usikkerhed. Men de mange harmonier har
han under alle omstændigheder, og det skader bestemt aldrig – men fortiden kan
godt give ham ridser i den politiske lak, som han må slæbe rundt på i nogen tid.
Vi skrev i et tidligere indslag, at han ikke vil føre partiet op til fordums
storhed, men en lille fremgang vil kunne komme på tale. Der er også lige den
ting ved det, at tiden er løbet fra det gamle, hæderkronede parti – også, selv
om deres søsterpartier flere steder i Europa sidder tungt på regeringerne. Herunder
i vore nordiske nabolande. Her har man dog været bedre i stand til at opdatere
de gamle konservative dyder og ideer.
Saturn er i
spil på den hårde måde i den første halvdel af 2015. Og her kan der blive tale
om en krise, der er til at tage at føle på. Det er ikke udelukket, at Pape går
i den periode, der kræver meget hårdt arbejde for at holde skansen. Vi må se,
om det lykkes. Det ville det ret sikkert gøre, hvis ikke den gamle sag var
dukket op. Den har gjort det hele lidt mere usikkert.
Og husk, at
det er Guds Finger, det handler om, ikke nødvendigvis Pavens – eller Papes, som
nok ikke får fingeren i denne omgang - hverken Gods eller partiets.
MANDAG
Månen danner
i dage hele 5 aspekter, men det vigtigste er, at Venus i dag står eksakt i
konjunktion med Jupiter og giver glæde og højt humør, især til de mennesker, vi
nævnte i søndags – læs evt. dette lidt mere forklarende indslag.
Månen går
lige over midnat ind i Tvillingerne og giver et par dage med gang i
kommunikation og udveksling. Der bliver talt en del, og om formiddagen måske
lige lovlig meget, fordi Månen er i spænding til Merkur, som kan give
misforståelser – eller for meget/for lidt kommunikation eller forståelse. Først
på eftermiddagen er det svært at kommunikere om følelser, da Månen tager en
spænding til kaosplaneten Neptun. Resten af eftermiddagen er helt fantastisk,
da Månen står godt til den flotte konjunktion mellem Jupiter og Venus. En helt
fantastisk eftermiddag er i vente med glæde og optimisme.
TIRSDAG
I dag virker
konjunktionen stadig, selv om den er i aftagende, så lad glæden springe og
udvis storsind. Tidligt om morgenen er der dog to modsatrettede energier, der
slås om overtaget. Månen er i spænding til Neptun, der tigger og beder om ikke
at blive forstyrret af vækkeure og andet skrammel – for ikke at sige decideret
bras. Man vil gerne vende sig om på den anden side og sove videre. Men Månen er
lidt senere i harmoni med Uranus, som befordrer nysgerrighed og opfindsomhed,
og som meget gerne vil stå tidligt op og komme i gange med tingene. Men der
bliver lidt kamp om det, og hvem det rammer, kommer an på, hvis horoskoper, der
kommer under indflydelse af den ene eller den anden energi – eller begge,
afhængigt af aspekterne. Det kan en computer hurtigt regne ud.
ONSDAG
Dette er den
ene af ugens to stille dage. Månen går om formiddagen ind i Krebsen og sætter
fokus på følelser, omsorg og nærhed. Tidligt om morgenen står Månen godt til
Solen, og så får de fleste en rigtig god start på dagen.
TORSDAG
Så er der
kul på aspekterne igen, og det er en omgang blandede bolcher. Tidligt om morgenen
er kommunikationen god af en morgen at være. Det er en god forståelse for
hinandens synspunkter og holdninger. Men kl. 9.07 går Månen i spænding til
Pluto, og det sætter gang i modvilje og dermed konfrontationer. Dette bløder
efterhånden op, og sidst på eftermiddagen står Månen godt til Mars, der
medfører åbenhed på det følelsesmæssige plan. I begyndelsen af aftenen er Månen
og Uranus på kollisionskurs, og mange vil være på barrikaderne og kæmpe for sin
frihed. Det er en noget stressende og vrangvillig energi. Kl. 21.29 står Merkur
og Pluto i eksakt harmoni, og det forbedrer kommunikationen og øger
forståelsen. Næsten samtidig står Månen i harmoni med Saturn, som er den store
stabilisator. Så dagen ender godt og stabilt – stille og roligt
FREDAG
Her er ugens
mest stille dag aspektmæssigt set. Der er ingen eksakte aspekter, selv om Mars
stille og roligt begynder at nærme sig Saturn, der kan få vigtige ting til at
ske, individuelt som kollektivt. Der kommer gang i de karmiske forhold. Ellers
sker der ikke andet, end at Månen kl. 22.40 går ind i Løven og skænker os et
par dage med ædelmodighed og store armbevægelser.
LØRDAG
Der er stadig
ikke de store ting, der sker astrologisk set. Men kl. 6.46 går Månen ind i
Jomfruen og sætter gang i efterårets Jomfru-energier, hvor der skal høstes mere,
end der skal sås. Om eftermiddagen står Månen på Jupiter, og så skal der festes
med glæde, optimisme og humør.
SØNDAG
Så er det
gang i aspekterne, som alle falder om morgenen og om formiddagen. Først står
Månen godt til Uranus, og det giver mange en god start på dagen. Kl. 8.40 går
Månen dog i spænding til Mars, og så er manges lunter korte. Mage kan gå i
udbrud temperamentsmæssigt, så lad være med at starte en diskussion, hvis du
ikke vil føre den til den bitre ende. Og det KAN virkelig trække i landrag, for
kl. 10.26 står Månen i spænding til Saturn. Dette kan få mange til at trække i
nødbremsen i et forsøg på at få fx en diskussion afsluttet. Det bedste er at
starte dagen så roligt det nu er muligt, og give andre mennesker lang snor. Medmindre
der er tale om åbenlyse urimeligheder.
Robin
Williams gået over – Ny udgave
Komikeren og
skuespilleren Robin Williams er gået over – i modsætning til hans depression,
som aldrig gik over, men drev ham til selvmord den 11. august 2014. Han blev
født den 21. juli 1951 kl. 13.34 i Chicago. Hans mest gyldne filmperiode faldt
fra 1987 til 1997. Den allermest gyldne periode var 1992-93, hvor han
indspillede Disney-filmen ”Aladdin”
(1992), som lampens ånd,”Genie”, hvor han tog sig af alt og alle,
undtagen sig selv – præcis som i
virkehedens verden. Her fremstod han også som geni til alles behag. Til slut i denne film blev lampens ånd dog
givet fri af sine lænker som tjenende ånd, akkurat som Williams selv gjorde det
den 11. august.
I 1993
spillede han ”Mrs. Doubtfire”, som før sit makeover til ”Mrs.Doubtfire”, blev frakendt retten til at være far, og til
at bo sammen med sine børn grundet skilsmisse og arbejdsløshed som
tegnefilmskuespiller. Dog klæder han sig ud som kvinde for at blive stuepige i
sine egne børns hjem, da han vil gøre alt, for at være sammen med dem. I
virkelighedende verden udspillede det sig dog noget anderledes. Det var, som
om, det eneste, der gjorde Williams glad, var karrieren, det eneste sted han
var helt i sit rette element. Privatlivet bar præg af kampen mod alkoholen,
hvor Williams dog oplevede en vældig fremgang helt frem til Minnesota-kurens
12. og afsluttende trin. Kort før hans død tjekkede han ind på et
behandlingscenter, blot for at bekræfte, at det gik godt med kuren, hvilket det
havde gjorde i mere end 20 år. Men dét at han ikke kunne drikke og dermed
flygte(Neptun), var måske i sidste ende dét, der tog modet fra ham –
minnesotakur eller ej. En flaske Jack Daniels var vigtigere end både karriere,
minnesotakur og familie.
Han nåede at
være sammen med sin familie på sin 63. fødselsdag i Krebsens periode, hans eget
tegn som handler om familie og omsorg. I løvens periode(ego) tager han dog
beslutningen om at tage sig af sig selv, og dermed tage sig af dage.
Skal vi
kigge på optakten til alle disse år fra 90’erne og frem, skal vi se på året
1987, hvor havde han meget fine transitaspekter, og medvirkede i ”Goodmorning
Vietnam”. De skifter året efter til stærke spændinger, og her blev han skilt
fra sin første kone. Her er der masser af spændinger til og fra kriseplaneten
Saturn, hvilket dog ikke indvirkede negativt på hans filmkarriere. Han havde
opbrugt hele den negative kvote på privatfronten. Men det har ikke været nogen
nem periode for ham jobmæssigt heller. Han har der kæmpet sig igennem endnu en
dæmonisk periode i sit liv, men har holdt fanen højt udadtil. Måske har han
endda brugt krisen og skilsmissen som brændstof til karrieren. Dette brændstof kickstartede i 1989 for alvor
karrieren via sin medvirkede i kæmpesuccesen ”Døde Poeters klub”, hvor det
berømte udsagn fra latin; ”Carpe Diem” eller ”Grib Dagen”, for alvor kom på
mode.
I løbet af
det seneste års tid(2013-2014) – godt og vel – har både Uranus og Pluto været
inde at lave ravage i hans horoskop. Spændingen mellem disse to ydre planeter
er begyndt at udløse hans dobbelte T-kvadrat, og det stiller altid store krav
til horoskopindehaveren. T-kvadratet består af spændinger mellem Mars, Uranus,
Jupiter og Neptun. Desuden er Neptun så småt begyndt at udløse spændingen mellem
Månen og Venus, så det er en langstrakt affære. Venus hersker over både
fødsels-8. Hus og progressive 8. hus. Dette hus er dødens og transformationens
hus. Han valgte altså den fysiske død, med selvmordet i sit hjem i Californien.
Astrologisk
set behøvede det ikke at være gået så galt, idet både Saturn og Pluto står
harmonisk i fødselshoroskopet. Psykoterapi i passende mængder havde måske
kunnet redde hans liv. Det, som er hans store udfordring i fødselshoroskopet,
er Neptuns placering i 12. hus, som har med det psykiske helbred at gøre, og
som kan give afhængighed af stoffer eller alkohol. Og så vel at mærke de
spændinger, samme Neptun befinder sig i, nemlig det nævnte T-kvadrat, som
udløses i denne hårde tid for den store komiker – eller skulle man sige: FOR
hårde tid. Williams spillede ellers selv den elskelige psykolog i ”Good Will
Hunting” i 1997, en rolle han også hentede en Oscar for. I virkelighedens
verden havde han nok mere brug for at gøre status, end for statuetter. Men hans
liv statuerer dog et eksempel på, at myten om at ”kloven græder bag masken”,
eller at ”den grædende klovner”, vitterligt er værd at være lydhør overfor.
Flere er måske i nød, end man tror.
I et
tidligere indslag om Sandra Bullock beskrev vi hendes største filmfiasko ”All
about Steve” fra 2009. Her kunne man tydeligt se i hendes horoskop, at der var
en downperiode. Det er der ikke tilsvarende i Williams´ horoskop, men det kan
være fordi hans fødselstid ikke er korrigeret. Jeg vil tro, at han er født
nogle minutter tidligere, så den progressive AC står i spænding til radix Pluto
i 1980, hvor kæmpefiaskoen kom i ”Popeye”, hvor han spiller Skipper Skræk - på
skrækkeligste vis.
Nu er
mesteren gået over. Han er ikke mere ”stand up”, men mere ”lie down” – men
sikkert ikke mange dage, før han er på farten igen, lettet for en tung krop og
et tungt sind, men helt sikkert stadig med sin fantastiske humor i behold.
Pape-gate?
Søren Pape
er begyndt sin formandsperiode for De Konservative med brask og bram, hvilket
ikke skal forstås i positiv for stand, i hvert fald ikke entydigt. Først blev
han formand, så kom det frem, at han måske har lavet magtfordrejning i en lokal
boldklub (Pluto) med millioner af kroner involveret. Lige efter måtte han springe
officielt ud som homo (Pluto). Pluto var senest inde i billedet i perioden
2011-13, hvor den gik hen over Solen i lighed med alle, der er født den 31.12,
uanset fødselsår.
Allerede fra
2008-09 begyndte Pluto udløsningen af storkvadratet i hans horoskop – se evt.
indlægget fra i søndags. Nu er han så færdig med den hårde omgang, hvor der dog
godt kan dukke noget op fra hans fortid (Pluto), men nok ikke noget, der kan
vippe ham af pinden, men dog nok kan gøre, at det bliver op ad bakke, hvad
angår projektet med at få partiet ud af krisen. Men det var heldigt for ham, at
han ikke var landspolitisk frontfigur i den nævnte periode, så var det gået
galt – lidt på linje med Barfoed.
Måske kan
han ”nøjes” med en bøde for klubsagen i Viborg og så nogle landspolitiske
ridser i lakken. Sådan noget hjælper ikke i den rigtige retning, og man må
sige, at Pape har fået en lidt uheldig og noget turbulent start, som også
skyldes det tidspunkt, han blev valgt på. Der ER jo spændinger på himlen i
denne tid, som vi har skrevet så meget om. Derfor får nye projekter som en
formandspost det også at mærke. Det er i hvert fald ikke hans aktuelle horoskop
i sig selv, der laver ravage, men spøgelser fra fortiden. Og sådanne kan altid
dukke op for alle, og det er også muligt, at han har en hovedakse, der driller.
Det kan vi ikke vide, da fødselstiden mangler.
Løkke-gate?
Lars Løkke
er også ved at få ørerne i maskinen igen. Der udkommer en bog i efteråret om
Løkkes formandstid i Venstre fra 2009 og frem. Ledende Venstre-folk har forsøgt
at forhindre udgivelsen, men det går sikkert ikke.
Som vi
tidligere har skrevet, er Løkke ikke færdig med sine astrologiske udfordringer.
Neptun står stadig på Saturn, selv om det synger på sidste vers. Men da Saturn
er i spænding til både Uranus og Pluto, så det ser ud til, at udfordringerne ikke
slippe Løkke godvilligt. Neptun står på Saturn for sidste gang netop i
efteråret. Derfor er det ikke udelukket med et Løkke-gate. Men igen, vi har
ikke fødselstiden, og så kan det godt være en hovedakse, der driller. Jeg vil
vurdere, at noget vil komme frem i den b og, som vil skade en Løkke, der ikke
kan tåle flere sager, så sandsynligheden taler for, at han må sige farvel til
posten som formand. Der er grænser (Saturn) for, hvor meget partiet vil
tolerere. Valget venter om ikke ret
længe.
Turen går ad
H til
Læg mærke
til, at H også kan stå for Himlen. En læser har skrevet, at hun tog fra Vordingborg
via Roskilde til Klint. Hun lukkede sin hoveddør i Vordingborg kl. 10.50 den
12. juli 2014. Saturn (nøgler) står i nærheden af 3. husspids (kortere rejser),
og så skal man passe godt på sine nøgler. Kufferten kunne ikke stå i
cykelkurven, men hun havde heldigvis to cykler, og den kunne stå i den anden
kurv. På stationen glemte hun at låse sin cykel og at tage nøglen med sig. Toget
ankom til Roskilde kl. 12.35, og her opdagede hun, at cykelnøglen ikke var med
- den var glemt i cyklen i Vordingborg.
Saturn stod
i 3. hus, da hun rejste fra Vordingborg, og da hun kommer til Roskilde har 3.
husspids lige netop passeret Saturn for ca. 10. minutter siden, og det er med
stor sandsynlighed det tidspunkt, cyklen er blevet stjålet. Da der er fine
aspekter til Saturn vil jeg tro, at cyklen bliver fundet på et tidspunkt, men
det kan godt tage tid - Saturn hedder Kronos (tid) i den græske mytologi.
Saturn hersker over 5. hus, så tyven er med stor sandsynlighed et barn eller et
ungt menneske.
UGEHOROSKOP uge 34 - 2014
af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop og ugehoroskop på www.kvindetid.dk
VÆDDER
|
Du
er god til at tale med alle, og du er meget udadvendt. Der sker noget, hvor
du er, og det bliver en meget spændende uge. Der er romantik og store
følelser på spil i denne uge, hvad enten du allerede har en partner, eller du
er single. En flirt kan hurtigt udvikle sig til meget mere.
PS: Du har en
energisk og spændende udstråling.
|
TYR
|
Der
er en dejlig harmoni på hjemmefronten, du føler dig særlig godt tilpas sammen
med din partner og familie. Du kan med held kaste dig ud i projekter i din
bolig. Det skaber mere luft, hvis du rydder op og smider noget ud. Du kan
udvide dit professionelle netværk.
PS: Lyt til, hvad
andre har at sige.
|
TVILLING
|
Selv
om du egentlig er god til at kommunikere, så vil der opstå misforståelser og
gniderier. Du må forsætte med at være diplomatisk, så løser det sig. Der er
vigtige beslutninger, der skal træffes, inden du kan komme videre med dine
planer.
PS: Andre sætter
dagsordenen.
|
KREBS
|
Ugen
er god til økonomiske beslutninger. Du er heldig, når det kommer til
pengesager, så tag et kig på dit budget. Du kan også træffe gode valg
vedrørende investeringer. Det ligger dig meget på sinde, at dem, du omgiver
dig med, har det godt. Du er derfor meget hjælpsom.
PS: Glem ikke dig
selv.
|
LØVE
|
Du
skal selv række ud og udnytte de muligheder, der viser sig. Når det er sagt,
så bliver det en meget spændende uge, hvor du vil føle dig særlig optimistisk
og fuld af energi. Du kan med held træffe vigtige valg vedrørende dit daglige
arbejde, eventuelt sammen med kollegaer.
PS: Du er meget
vellidt blandt andre.
|
JOMFRU
|
Du
har et godt overblik, og du kan få tingene til at ske. Når du planlægger
noget, så vil du være i stand til at få det, som du vil. Derfor er det en god
uge til at starte på nye projekter. Når det kommer til penge og økonomi, skal
du være forsigtig. Hvis du er for impulsiv, kan det koste dyrt.
PS: Kom lidt væk
hjemmefra.
|
VÆGT
|
Du
må sætte grænser. Ellers vil du opleve, at dem, du omgiver dig med, vil
bestemme over dig og din tid. Det er ikke en uge, hvor du bare skal indordne
dig. Du virker meget tiltrækkende på andre, og der bliver mulighed for en spændende
flirt.
PS: Forkæl dig
selv, køb noget nyt.
|
SKORPION
|
Det
bliver en god uge. Du er energisk, og du har mange spændende muligheder. Sørg
for at tage en lille pause indimellem, så du kan gøre status. Herved vil du
have lettere ved at træffe de rigtige valg og derved mulighed for at komme
meget længere.
PS: Fokuser på
det vigtigste og prioriter.
|
SKYTTE
|
Ligegyldigt,
hvad du kaster dig ud i, vil du opleve, at du er hurtig til at lære og
opfange det vigtigste. Alle former for studier vil være succesfulde. Du har
masser af energi, men derfor skal du alligevel være forsigtig med, hvad du
siger ja til, for ikke at spilde tiden.
PS: Du er din
egen begrænsning.
|
STENBUK
|
Det
bliver en meget aktiv uge på hjemmefronten, og det bliver bestemt ikke
kedeligt. Der bliver ikke megen tid til at slappe af. Der er beslutninger,
som du må træffe nu. Er du i tvivl, så kan du med held spørge en god ven om
råd, eller tage en snak med din partner, som vil forstå dig.
PS: Du må
prioritere.
|
I
VANDBÆRER
|
Se
fremad og gennemgå dine mål. Du er god til at træffe beslutninger, men du kan
til tider blive lige vel optimistisk. Find en balance mellem arbejde og
fritid, ellers vil du opleve, at du vil føle dig drænet. Du er god til at
samarbejde med andre, du holder af at få nye input.
PS: Træf ikke
beslutninger for andre.
|
FISK
|
Du
vil være mere romantisk end ellers, og det styrker båndet mellem dig og din
partner. Der er en dejlig tiltrækning imellem jer. Er du single, er der
spændende muligheder. Du holder af at være social, men det skal være med
mennesker, der giver dig modspil.
PS: Vent med de
kedelige opgaver til senere.
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar