onsdag den 5. november 2014

Valget i USA


Republikanerne vandt de tætte stater, og i USA er det noget andet end i Danmark. Blot en stemme rydder bordet, og: The winner takes it all. Det havde jeg jo lige glemt i går, og det forrykker tingene klart. I Alaska er stemmerne først talt op på mandag, og her vinder Republikanerne ret sikkert også. Det ligger altså til en sikker sejr til Republikanerne og én på hatten til Obama.

De ret gode aspekter for Demokraterne i valghoroskopet sørgede kun for at begrænse stemmetabet lidt, men det betyder intet i Guds eget land, hvor man har det system, der hedder flertalsvalg, og dermed basta. Ikke noget med tillægsmandater osv. som i Danmark. I flere stater har ganske få stemmer afgjort valget til Republikanernes fordel.

Jeg vil tro, at Republikanerne får deres bekomst alligevel. De jubler nu, men valgperioden kan sagtens blive hård for dem. Præsidenten har i det amerikanske system særlige beføjelser, hvor han kan regere uden om Senatet og så at sige køre sit eget løb, og det vil jeg bestemt tro, at vi kommer til at se eksempler på, selv om han skal passe på ikke at spolere noget for Hillary Clinton, når hun skal vælges i 2016. Republikanerne får altså ikke omsat deres flertal i Senatet til en præsidentpost ved næste valg. Og endelig kan partiet blive splittet i stumper og stykker, fordi deres politik ikke er kompatibel med naturens love – den natur, der nu begynder at kræve sin ret efter årtiers misbrug og disrespekt. De justerer ikke på deres politik til trods for jordklodevæsenet ellers sender signaler nok, og det vil sende dårlig energi igennem partiet og splitte det, hvis de ikke selv finder ud af at blive mere bæredygtige.

I mellemtiden kan der blive ført republikansk politik i begge Kongressens kamre, bortset fra, når Obama bruger sine beføjelser til at regere uden om systemet. Og jeg vil tro, at valghoroskopet skal tolkes sådan, at Republikanerne misser deres store chance for at føre seriøs politik, men vil køre en konfrontatorisk linje, hvor Obama vil blive nødt til at bruge sin vetoret. Spændingerne i valghoroskopet viste altså ikke bare, at det blev lidt af en gyser i visse stater, men også, at valgperioden kan føre USA ud i et kaos – og måske endda noget af en børnehave, især set udefra. Republikanerne vil have hævn og ser gerne præsidentens hoved på et fad, og de vil blive stjernetossede, når vetoretten kommer i anvendelse. Jo, tirsdag var ugens mest spændende dag, også på den mindre gode måde, skal det nok vise sig.

Hvad angår guvernørposter var der tale om et regulært blodbad. Selv i Obamas hjemstat, Illinois, vandt Republikanerne klart. Det skal også siges, at i Louisiana skal der være omvalg i december, da ingen af kandidaterne opnåede over halvdelen af stemmerne.

Amerikansk Humor

Du ved nok, at de har tre Camre i Kongressen?
Nej, de har da kun to, Senatet og Repræsentanternes Hus!
Så har du helt glemt Mogens!
Hvad for en Mogens?
Camre, naturligvis!
Ha, den var god, men da ikke i USA!
Nå nej, sorry, men alligevel!
Hvordan det?
De har måske også et par gas-camre!
Da ikke længere, og det var jo i Tyskland
Nå ja, sorry…laver lige en helt ny vits ud af det!
-          Du ved nok, at Mogens Camre engang udtalte, at gascamrene aldrig har eksisteret under krigen?
- Ja, og min bemærkning til ham dengang var da også: Det må da være gas, Camre!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar