Blev Dag Hammarskiöld myrdet?
I dag kl. 15.03 stillede jeg et spørgsmål til astrologien
om, hvorvidt Hammarskiöld blev myrdet. Mars står lige på MC, så det ser det
bestemt ud til. Men om flyet blev skudt ned af lejesoldater, fordi DH støttede
den nye regering i Congo, eller den har været anbragt en bombe i flyet, er ikke
til at sige ud fra horoskopet. Men Mars står meget udsat. Horoskopherskeren
Månen står i 12. hus (hemmeligheder) i spænding til både Mars og Jupiter. Det
tyder på et svært opklaringsarbejde, som måske kan bære frugt nu, hvor FN´s
generalforsamling enstemmigt har vedtaget at foretage en dybtgående
undersøgelse af den gamle sag fra for over 50 år siden.
DH havde mange fjende, mest Sovjet, men amerikanerne og
briterne syntes han var for prosovjetisk. Khrustjov ønskede ham ligefrem afsat,
fordi han var for provestlig. Under alle omstændigheder gjorde han et stort
arbejde for verdensfreden.
Flyet med DH om bord styrtede ned natten mellem den 17. og
18. september 1961, og 16 mennesker mistede livet. Det skete i det tidligere Nordrhodesia, det
nuværende Zambia. Han var på vej til fredsforhandlinger, som skulle afslutte
kampene i Katanga-provinsen i nabolandet Congo.
De første undersøgelser pegede dengang på, at en pilotfejl
var skyld i ulykken, men det er der senere rejst alvorlig tvivl om. Og
astrologisk set er der ikke tvivl om et attentat, men det er et spørgsmål, om
det direkte kan bevises, eller det blot kan sandsynliggørens. Men da Månen er
på vej ud af 12. hus kommer der i hvert fald nye oplysninger frem i sagen, der
kan bestyrke mistanken om et attentat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar