foto: Lars Sørensen
De to nytårstaler
Både dronningens og statsministerens nytårstaler har AC i
Løven. Derfor bliver Solen horoskophersker. Fælles for de to horoskoper er dog,
at Solen står i Stenbukken, så der kommer mest til at handler om vores hverdag
med fx arbejde og sundhed. Da Solen er i spænding til Uranus må mindst en af de
to komme ind på vores stressede hverdag. Arbejdsløshed vil også blive et emne,
der tages op. Uranus står i 10. hus
(mål, ambitioner), så nytænkning og opfindsomhed vil være inde i billedet.
Solen sammen med Pluto varsler et opgør med fortiden.
Månen står også i 10. hus, så plejesektoren og kvinders frigørelse
og rettigheder vil være centrale emner. Med Jupiter i hhv. 1. og 2. hus er også
økonomisk vækst i fokus. Jupiter er også udland og udlændinge, så flygtninge og
indvandrere er også med. Grønland er oplagt, men måske også Arktis vil blive nævnt.
Vi har jo gjort krav på hele baduljen, så noget vil der jo blive tilbage til
os, medmindre man lader FN få overherredømmet over det enorme område. Det er
mit eget forslag til løsning af udfordringerne om, hvem der skal have hvad højt
oppe mod nord. Men nu er det jo ikke min nytårstale…
Statsministerens nytårs tale har horoskopherskeren i 5. hus,
så her bør Thorning gøre børn til et helt specielt fokusområde. På grund af
Saturns placering i 5. hus i aften vil dronningen også komme ind på udsatte
børn.
Nu er der jo grænser for hvad de to kan og må komme ind på,
men det kunne anbefales at tage et opgør med mastodonterne og den personlige
frihed, når Solen står sammen med Pluto i spænding til Uranus.
Læs i øvrigt andetsteds på bloggen (lagt på i søndags) om
ugens enkelte dage, hvor nytåret også er med. I det nye nummer af Astrologimagasinet HOROSKOPET er der et
længere indlæg om økonomien i Danmark det næste år.
PS. Man kan sige, at året 2015 har sit eget horoskop,
begyndende i aften kl. 00.00. Ved midnat står Chiron, den sårede healer, på 6.
husspids. Derfor vil der være ekstra mange healingsenergier til ste stede ved
midnat og i det nye år i det hele taget.
GODT NYTÅR
Ingen kommentarer:
Send en kommentar