onsdag den 4. marts 2015

Med Pluto på arbejde

Med Pluto på oprydningsarbejde

Pluto er en såkaldt kollektiv planet, som har stor indflydelse på samfundet som helhed. Den skaber turbulens, transformation og oprydning omkring sig. Plutos vandring ser også ud til at have massiv indflydelse på modens skiften. Pluto står for kontraster, og den almindeligste kontrast er Sort/hvid. Når Pluto er aktiveret, skabes kontraster, ikke alen farve- og modemæssigt, men også i det hele taget. Enten sørger Pluto for, at tingene blokeres eller fortrænges, eller også det stik modsatte, hvor alt skal frem og hver en sten vendes. Den står for ”enten-eller” og ikke på nogen måde ”både-og”. I hvert fald ikke i længden. Det sidste eksempel på Plutos oprydningsarbejde er, at der er kommet et regelsæt i en presset modebranche. 

Reglerne kommer på grund af den aktuelle debat om de supertynde, nærmest anorektiske, piger, der bruges som modeller i modeverdenen. I sidste måned bragte modetidsskriftet Vogue et billede af en supertynd pige, og det gav genlyd i hele presselandskabet. Det har nu resultatet i det nævnte regelsæt. Det bliver spændende at se, om det får en betydning, men det burde ikke kunne undgås. Dog måske ikke lige så meget, som der lægges op til. Så må Pluto på overarbejde og sørge for, at det sker. Pluto helmer ikke, før arbejdet er gjort hel færdigt. Tunge aktører i modebranchen er imidlertid kommet på banen, og det ser ud, som om det får en effekt. De skyldige er fotografer, moderedaktører, designere og stylister, og alle skal nu til at lægge sig i selen for at få ryddet op i de brådne kar – et rigtigt Plutoarbejde. Og et sådant udføres med både nidkærhed og konsekvens.

Der skulle altså et pres til udefra for at få vanetænkningen i modebranchen til at skifte. Astrologisk set ville man kalde det for et pres ”langt ude fra” – nemlig helt ude fra Pluto. Selv om den er meget langt væk fra Jorden, har den enorm betydning for forholdene her på kloden.

Dagens humor
Udviklingens gang  i moden – fra afklædt anorektiker til påklædt anoraktiker


Ingen kommentarer:

Send en kommentar