Endnu et nyt parti - Miljøpartiet De Grønne - redigeret

Miljøpartiet De Grønne

Danmark har fået endnu et politisk parti, nemlig Miljøpartiet De Grønne – med samme navn som det norske og det svenske søsterparti. Vi har interviewet partiets talsmand, Martin Spang Olsen, om partiets program, og grunden til at det var nødvendigt med endnu et parti på venstrefløjen.

Af Karl Aage Jensen

Undertekst til horoskopet

Miljøpartiet De Grønne er stiftet den 2. marts 2015 kl. 10.00 i Holstebro

Martin Spang Olsen har skrevet partiprogrammet, og initiativtageren er Claus Jensen fra Holstebro. Derfor har jeg brugt Holstebro som udgangspunkt for partiets stiftelse. Det stiftende møde fandt sted over Skype mellem 4 personer, bosat i hhv. Århus, Birkerød, Hørsholm og Holstebro.

Horoskopet

Det er ikke så tosset et horoskop, der er tale om. Den største udfordring er konjunktionen mellem Solen og Neptun, som er glimrende i sig selv netop for et miljøparti. Udfordringen ligger i begge planeters spænding til Saturn, som symboliserer begrænsninger. Derfor bliver det nok ikke den letteste opgave i verden at løbe partiet i gang. I første omgang gælder det opgaven med at få samlet de ca. 21.000 gyldige vælgererklæringer. De når det ret sikkert ikke til det førstkommende valg, men på grund af de mange harmonier i horoskopet, skal de nok nå det til næste gang, da Saturn (tid, erfaring) får meget flotte aspekter fra både Mars, Venus og Månen – og både Uranus og Jupiter kan lige snige sig med her. De danner tilsammen en meget harmonisk stortrigon, som er noget af det bedste, man kan opdrive i et horoskop. Og så er der endda flere planeter med i harmonien.

Månen har med nærmiljøet at gøre, og den står i sit eget hus, 4. hus – og den er også med i stortrigonen. Jupiter står også i 4. hus. Denne får dog en spænding til Merkur i Vandbæreren, så partiet må undgå at bygge luftkasteller. Det bør heller ikke udgøre noget større problem, netop på grund af de mange harmonier. Det kan også nogle gange være en udfordring med alt for mange harmonier i et horoskop – nemlig, hvis man glemmer at udnytte de mange muligheder, fordi man glemmer at knokle for at nå dem. Men alt i alt er der tale om et rigtigt godt udgangspunkt med det flotte partihoroskop, og partiet skal nok komme til at gøre sig gældende på længere sigt.

Interview med Martin Spang Olsen

KA: Skal vi have en revolution i Danmark?

MSO: Revolutionen er såmænd i gang, og folk er umærkeligt ved at blive frataget deres sidste rest af medbestemmelse. Demokratiet er på mange måder forvandlet til hule ritualer. Der er stadig politikere, der bestemmer ting, men deres råderum er indskrænket pga. de multinationale selskabers overtagelse. Det, nogle forfattere har kaldt et ”statskup i slowmotion”.  Det er noget, man er gået ind i med åbne øjne.  Den her frihåndsaftale, der hedder ”TTIP”, den kommer at tillade, at multinationale selskaber kan sagsøge stater for de penge, som de mener, de har mistet pga. fx miljøloven. Hvis der er giftstoffer, vi ikke tillader, så bliver vi sagsøgt for de penge, som det firma muligvis ville have tjent, hvis vi ikke havde den lov. Så nogle ting er mere absurde, end de har været før. Det startede faktisk fra 9/11 med angrebet på World Trade Center.

Man kan sige, at det system, vi har nu, kollapser, både det økonomiske og det økologiske system. Også det energimæssige system kollapser, så uanset hvad, så er der en revolution i gang. Den ukonventionelle udvinding - fracking og off-shore drilling, de der virkelig farlige måder at få olie og gas ud af undergrunden på - de er jo kun lige gået i gang, for de almindelige kilder er udtømt, og det vil man ikke rigtig tale om. Og man vil heller ikke rigtig tale om, at det, der er tilbage, burde blive liggende i jorden.  For hvis man lod det ligge, ville vores arbejdsmarked bryde sammen, og så kommer der arbejdsløshed. 

Egentlig behøver vi dog ikke al det arbejde. Hvis folk fik en borgerløn og fik at vide: I kan arbejde, når I har lyst. Lad maskinerne gøre resten, så ville det faktisk være en bedre forretning. Der ville være langt mindre administration, langt mindre stress og sygdom, færre skilsmisser, osv.  Men så ville folk også begynde at tænke sig om.  De ville begynde at gøre noget ved deres liv, og plante nogle agurker og sige: ”Hvorfor skal vi forurene så meget, og hvorfor skal vi købe en ny computer hvert halve år?” Så ville de lave samfundet om, og det er jo det, som politikerne og erhvervslivet dybest set ikke er interesseret i. Ikke fordi de er bange for, at vi skal lave socialisme eller et eller andet, men de er simpelthen bange for forandring. De vil gerne have, at det ligner forandring og udvikling, men de vil dybest set ikke forandre noget.

KA: Hvad vil du kalde den økonomiske model, som partiet går ind for?

MSO: Det er en kombination af, at man går tilbage og giver lokalsamfundet noget kraft – som kontrast til den meget ødelæggende globaliserede kapitalisme, vi har i dag. Man kunne også forestille sig valutaer, der er knyttet til lokalsamfundet, hvor man tillader et større omfang af bytte-økonomi.  Eller det, som de bruger i Sydafrika nu, og som er i fremgang. Bevægelsen hedder Ubunto, som betyder, at man bidrager til lokalsamfundet.   Contributionism, hedder det på engelsk.  Jo mere, du bidrager, des mere status får du. Det er ikke bytte-økonomi, men det er folk, der giver af et godt hjerte, uden at skulle have noget igen, og hvis alle gør det, så hviler det i sig selv. Så kan man have institutioner, som alle skal bruge - en tømrer, et mejeri, en grønthandler og sådan noget. Og så kan man skiftes til at arbejde. Du skal levere 3 timer om ugen til det fælles, det kan du godt lige klare.  Og det fungerer faktisk på lokalsamfundsniveau i Sydafrika. Resten af tiden må du gøre, hvad du vil, og så får du ost, mælk, brød og møbler og alt muligt andet af lokalsamfundet. De producerer så mange grøntsager, at der bliver overskud, og dem sælger de på markedet og dumper de lokale priser totalt. Det vil sige, at de omkringliggende lokalsamfund vil blive nødt til at gøre det samme eller gå rabundus. Derfor konkurrerer man faktisk på kapitalistiske vilkår. Der findes ingen profit i sådan et samfund, samtidig med at de andre på profittens og konkurrencens vilkår konkurreres ud.

Man kunne også godt forestille sig lokale banker, der ikke må låne mere ud, end de har.  Det er det, man kalder full-reserve banking. Det skal også være sådan, at den kommercielle bankdrift bliver skilt fra spekulations-bankdriften – det man kalder Glass-Steagall - så de, der har penge stående inde, aldrig ville kunne risikere, at deres penge bliver taget af spekulanter, fordi banken er ved at gå konkurs, sådan som det er sket mange steder. I øjeblikket så bliver alle opsparinger udhulet ganske usynligt. Pensionsopsparinger er de eneste, der har rigtige penge. Det er dem, der bliver brugt af, når spekulationen går amok, som den jo gør konstant. Der er slet ikke sket nogen forandring siden finanskrisen. Der er lige så mange derivater – mange milliarder af slagsen. Og de kontrakter kan ikke lukkes. Derivater er alt det, som reelt ikke repræsenterer en værdi, men som er spekulation oven i spekulationen. Der bliver spekuleret i dit huslån, i din sikkerhed – i alle dine private oplysninger, som suges ud af dig.

Går du med i en demonstration fx, kan du havne på en terrorliste og blive hevet ud af landet, tortureret eller slået ihjel, uden at nogen vil få noget at vide. Det har USA givet sig selv lov til at gøre gennem den såkaldte Patriot Act.  Plus man ikke kan stille USA for en krigsforbryderdomstol, for det var deres betingelse for at oprette den i sin tid.  Så USA er i gang med at knæsætte sin hegemoni (overherredømme, red.) på globalt plan, der involverer hele den vestlige verden, og som nu også går ud på at massakrere Rusland, som er den sidste bastion. Det er ikke fordi, Rusland repræsenterer nogen særlig modstand, men det skal også knægtes, så USA sidder på energiforsyningen i hele verden og holder os dermed alle sammen i en økonomisk skruestik. Når Corydon taler om den nødvendige politik, så mener han tilsyneladende det, som USA mener, vi skal gøre.

Det, vi fra MDG har sat i stedet, er så en overskrift, der bare hedder balance.  Det er egentlig simpelt nok. Før i tiden sagde man bæredygtighed. Jeg bryder mig ikke om begrebet bæredygtighed, for det handler, som ordet siger, om, hvor meget du kan bære uden at knække sammen. Men hvorfor skal man bære noget som helst? I de gamle jæger- og samlersamfund der plukkede du æblerne af træerne, når de var modne, og det var det, du kunne. Når du så spiste æblet med kernen, så fik du kernen placeret i din afføring, og så spirede der et nyt æbletræ. Du kan jo ikke plukke æblerne, før de er klar, så det vil sige, at det er et system, der hviler mere eller mindre i sig selv. Og hvis du anlægger et balancesynspunkt på din egen krop, fx på det du spiser, og det du går og gør, det er jo ikke raketvidenskab, det vil være nemt for de fleste at opdage de utallige steder på en dag, hvor balancen bliver brudt, og også opdage de mange simple metoder til at komme tilbage i balance. Det er et sanse-spørgsmål. Jeg har oprettet en uddannelse i sansetræning, fordi jeg mener, at når vi skal igennem de forandringer, vi skal, er det nødvendigt, at folk kan mærke sig selv. Sansningen er udgangspunktet for vores virkelighed og for vores identitet - og i øvrigt for vores videnskab.

KA: Hvor findes et sådant balancesamfund?

MSO: Det findes i lokalsamfundet. Det findes ikke som en stat, men det findes i det system Ubunto, som jeg nævnte, som sydafrikaneren Michael Tellinger har grundlagt. De findes i de lokalsamfund der hedder Transition Towns, hvor de arbejder på at blive selvforsynende og resiliente (robuste, red.) i lokalsamfundet og ofte har knyttet en kryptovaluta til, som kun gælder for dem, og hvor de selv fastsætter dens værdi - lidt ligesom det, der hedder bitcoin. For problemet med de penge, der svømmer rundt i verden, er, at de alle sammen er knyttet til dollaren, og dollaren er knyttet til den blå luft. Det vil sige, at der bare skal være et barn fra ”Kejserens nye klæder”, der siger: ”Jamen, den er jo kun knyttet til blå luft!”, så braser det hele sammen. Hvis du derimod knytter en valuta til lokalsamfundet, så kan du investere i ting, som du kan gå ud og finde i lokalsamfundet, og det kunne fx være korn eller ædelmetal eller noget andet; eller du kunne knytte dem til, hvad der bliver gjort af ting. Til hvilke gode initiativer der bliver sat i gang.

Der er virkelig mange gode viljer derude, men de bremses af forbrugssamfundet. Du kan ikke følge med, hvis ikke du skifter din computer, og dine børn bliver drillet i skolen, hvis ikke de har det nyeste tøj på og den lækreste Ipad. Så bliver vi holdt til ilden, for i virkeligheden har vi jo rigeligt med penge.  Man kunne også forestille sig reformer, der forbyder, at man ejer jorden.  Du kan kun leje den af staten. Hvem er den første, der er gået ud og har sagt:  dette er min jord? Det kan man jo ikke, Jorden tilhører ikke nogen. Det vil sige os alle sammen. Du kan ikke eje jorden, den kan du leje billigt, og så har du selvfølgelig dit hus.

KA: Det kan lejes på ejerlignende vilkår?

MSO: Ja, på en måde, og det vil blive meget billigere, og du kan ikke spekulere i det, for det har bare en fast pris. Det er lidt ligesom en kolonihave - der kører de ofte sådan nogle principper. Du kunne gøre offentlig transport gratis. Du kan sørge for biblioteker, der udlåner alt. Du kan låne en havetraktor og en boremaskine - ja, alt på biblioteket, og så får du altid det nyeste, og det eneste, du betaler, er et minimalt abonnement. Så sætter du ganske vist store dele af erhvervslivet ud af kraft, og samtidig sætter du en prop i det enorme ressourceforbrug, der er i forbrug-og-smid-væk-samfundet.

Det gælder om at opfordre og tilskynde producenterne til at lave ting, så du bare skal skifte en lille duppedit, men ikke hele hardwaren. Du skal kunne aflevere din computer hos Apple, så skifter de en næsten usynlig lille duppedit, og så får du den samme computer tilbage igen. Den kan du have i 20 år uden problemer. For når du vil opgradere din software, så er det jo kun softwaren, du skal skifte, ikke hele kassen, som indeholder guld og sølv og iridium og coltan og alle mulige sjældne og kostbare stoffer, og som nu havner i store bunker i ulandene, hvor man ikke kan gøre noget ved dem.

KA: Så det er et hardcore miljøparti!

MSO: Ja, jeg tror, at vi nok ligger mere på linje med det engelske miljøparti end med de skandinaviske, som primært bare er grønne. Men jeg ser ikke det grønne som nogen mulighed, med det samfundssystem vi har nu. Der er simpelthen for meget, der ikke passer ind i den kapitalistiske dagsorden. Det er noget af det, journalisten Naomi Klein har skrevet i sin bog ”Intet bliver som før”, hvor hun klart gør rede for, over mange hundrede sider, at det kræver et økonomisk systemskifte at kunne udføre en grøn dagsorden, for der er alt for mange kræfter, der kæmper imod. Kapitalismen bygger på vækst. Så længe du har vækst, kan du jo ikke skabe bæredygtighed. Det er jo så simpelt, som det kan være.

KA: Meget lyder som om, at I er meget på bølgelængde med partiet Alternativet?

MSO: Jamen, de har også meget gerne villet samarbejde med os, og det er der heller ingen, der siger, vi ikke kan; men faktisk er vi ikke så meget på bølgelængde med dem, når det kommer til stykket, for de kommer ikke med et opgør med vækstparadigmet, og så længe man ikke gør op med væksten, så er det hele bare skåltaler. Vi kan godt sætte bisonokser ud i statsskovene, men hvad forskel gør det, når vi stadigvæk skifter vores biler efter få år. Det kan godt være, vi skifter dem til el-biler, men de skal stadigvæk produceres, og der bruges 35 liter olie på at producere et bildæk. Og den måde, vi driver landbrug på, så der går 2 tons vand til hvert produceret kilo kød, det er jo fuldstændig vanvittigt. Og når man så tænker på, at en slagtefærdig ko vejer 300 kilo, så er det ret mange liter vand.

KA: Hvad går jeres sundhedspolitik ud på?

MSO: Man kan sige, at sundhed handler om balance. Hvis ikke du er i balance, så bliver du syg lige med det samme. Både den lukrative industri af stimulanser og nydelsesmidler, som man kalder det (vi andre kunne kalde det giftstoffer) og den lukrative industri af helsekost, er begge meningsløse til en vis grad. Når du ikke kan optage de stoffer fra din mad, så kan du heller ikke optage dem fra et kosttilskud. Der er nødt til at være en eller anden form for balance, et forhold, hvor du arbejder med din evne til at optage, og så med at få de rigtige ting fra de rigtige kilder. Det bliver sværere og sværere at finde de næringstoffer, du skal bruge, fra kilder, der ikke er forurenede. Som jeg ser det, så har vi ikke noget sundhedssystem. Vi har et sygdomssystem, og det står klar, når du er blevet så syg, at du ikke kan klare dig selv.  Og de er også dygtige, men formålet er jo at komme tilbage til den gamle kinesiske model, hvor lægen skulle hænge sin lampe uden for sit hus, hver gang han ikke kunne gøre én rask - eller holde én rask. Enhver må gøre noget for at holde sig rask. Man siger med et smil på læben, at vi bruger de første 30 år på at ødelægge os selv, og de næste 30 år på at reparere de ødelæggelser. Jeg kan se det på mine egne børn, hvor meget det er bygget ind i den kultur omkring børnene, at der skal tjenes penge på deres kortsigtede behov. Vores familier er blevet fragmenteret. Der er ingen storfamilier, og der er nærmest heller ikke nogen kernefamilie mere. Folk synes, det er helt fint at blive skilt flere gange og have mange papbørn. I virkeligheden er det noget sludder.  Du kan godt leve på den måde, men så skal du kompensere for tabet af din oprindelige familie, og det er man ikke så villig til. Du kan sagtens blive skilt, og det er da bedre end at fortsætte med at være gift med en, du går og skændes med, ja, men få dog årsagerne løst. Hvad er det, I skændes om? Få det løst, og bliv sammen. I har fået nogle børn. Tag ansvaret. Alt det her er lettere sagt end gjort, men der er ikke noget, der ikke er lettere sagt end gjort. Det, vi skal til nu, er alt sammen lettere sagt end gjort. Det bliver den største omstilling i menneskehedens historie.

KA: Hvilken tidshorisont regner du med?

MSO: Jeg kan fortælle dig, at jeg laver lidt tv med mange forskellige eksperter, hvor jeg for nylig interviewede en internationalt kendt klimaforsker, som er dansker. Jeg spurgte ham, om hvordan han så 2050. Han siger, at realistisk set kan det blive til 4 graders stigning i temperaturen og en stigning i vandstanden på en halv meter – og det er sindssygt meget. Det betyder, at hvis du har de forkerte strøm- og vindforhold, så har du en stigning på 3 meter. Du har hele storbyer, der er oversvømmet. Du har øer, der er væk. Det anser han for at være realistisk. Så interviewede jeg en anden, Kathrine Richardson, som har arbejdet med det, de kalder planetary boundaries. Det hedder sikkerhedszoner på dansk. Der er 9 forskellige zoner, som man ikke må overskride. Vi har overskredet 4 af dem allerede. Deres teamleder siger, at der er halvanden procent risiko for, at vi får temperaturstigninger over 6 grader over det næste århundrede. Det vil sige, at det er udslettelse af stort set alt liv på Jorden. Minimum 90 procent. Det er dér, vi er henne, og det går stærkt. Hvis ikke vi er klar til at lave en omstilling til ikke-fossile brændsler omkring 2025, dvs. om 10 år, så bliver det svært at nå. Og hvis ikke vi er klar til at tage den ekstremt varme kartoffel omkring husdyrbrug. Det er en af verdens stærkeste lobbyer. Vi ser ikke meget til dem. Samtalerne går direkte fra landbruget til politikerne. Vi hører aldrig om det, men den lobby er en af verdens stærkeste. Hvis ikke vi er klar til at tage den omkring vingebenet og sige: ”Er I klar over, at I er nr. 1 af drivhusgas-udledninger i verden?” Husdyrproduktion udleder 51 procent af drivhusgasserne, fordi der er så meget metan fra gødningen og ko-prutterne, og fordi der er så mange svin og køer.

Den største synder er overraskende nok ikke transportsektoren, men landbruget, som også er den største synder, når det drejer sig om drikkevand, og vi skal jo lige huske, at vi kommer til at løbe tør for drikkevand samtidig med, at vi løber tør for olie, så det er to megakriser, der venter. Der er ikke noget, der kan overtage for olie, som det er nu. Du har 25.000 mandetimer i en tønde olie, det svarer til 12 et halvt års arbejde og 4,5 millioner kroner, hvis du skulle betale for det. Og i øjeblikket kan du købe en tønde olie for 300 kroner. Så den omstilling, vi skal i gang med nu, vil kræve nedskæringer for omkring 10 procent om året i drivhusgasudledning. Siden det første topmøde i Rio, er udledningerne steget med 67 procent. Det bliver hård opbremsning, det bliver recession, det bliver arbejdsløshed, det bliver kaos.  Men det er bedre end alternativet, som direkte vil være at lande på hovedet: total kollaps med fattigdom, borgerkrig og alt muligt.

KA: Har du en definition af værdien på sundhed?

MSO: Nej, for mig er sundhed normaltilstanden. Det er fraværet af ubalance. Så det er jo ligesom at spørge om, hvad modsatte af højre og venstre er. Det er ingenting.

KA: Du har jo været inde på din holdning til naturmedicin.

MSO: Jamen, det kan jeg da godt uddybe. Jeg synes i bund og grund godt om naturmedicin. Jeg har altid brugt det meget, også da ingen andre brugte det en gang i 70´erne, og jeg har gået til alle mulige former for alternative behandlinger.  Meget af det var selvfølgelig ren fantasi, men ikke desto mindre giver det noget og optræner den intelligens, der hedder: ”Du er selv ansvarlig for at blive rask”. Du samarbejder med en behandler, måske, men du samarbejder allermest med dig selv og med det budskab, der ligger i, hvorfor du overhovedet er blevet syg. Det skal du finde ud af for at blive rask.  

Hvis ubalancen bliver forstyrret, så er der et eller andet, du ikke har hørt efter i tide. Før det er løst, kan man ikke regne med at blive helt rask. Det kan man jo godt forstå, når det fx drejer sig om rengøring. Hvis man bliver træt af at vaske op og støvsuge, så er det, fordi man skal svine lidt mindre eller finde en måde ikke at producere så meget affald på.

Når vi spiste før i tiden, så kunne vi smide tingene ud i haven, så blev det til planter. Så den cyklus kan jeg rigtig godt lide. Altså det man kalder stofskifte, når det drejer sig om mennesker. Du ændrer stoffet fra at være et æble til at være dig, og i samme moment konstruerer du noget kompost, som bliver udgangspunktet for næste æbletræ. Det er rigtig smukt, og det betyder, at vi er konsumenter, men at vi er det inden for et lukket kredsløb. Når du holder dig inden for et lukket kredsløb, så kan du også godt overanstrenge dig, men så skal du hvile dig tilsvarende. Du kan godt presse dine hormoner også din adrenalin, men du skal ikke presse dit kortisol, for så får du binyretræthed og bliver rigtig syg.

Alt det ved jeg en masse om, men jeg er ikke interesseret i, at den viden skal blive mit udgangspunkt, for det handler alt sammen om, når skaden er sket. Det er i de meget finere nuancer, at slaget skal slås. Det er der, hvor du spænder buen og sigter. Det er ikke, når du først har skudt pilen, og du så løber hen og samler den op og siger: ”Hov, jeg må jo hellere løbe tilbage og gøre det en gang til.” Du kan lave et lille bitte fejlsigte på et par centimeter og skyde 100 meter forbi dit mål. Så den der intuition, den fornemmelse, det samarbejde med sig selv, er et sanseligt projekt. Det er den side, der interesser mig. Jeg ved en masse om alternativ behandling og naturmedicin, og jeg giver det også til folk, hvis de har brug for det, men jeg vil helst være fri, fordi det er lidt spild af tid, spild af penge og af mig. Jeg har mine kerneydelser i sigtefasen, så at sige.

KA: Er der nogle andre områder, du selv vil fremhæve med jeres politik, hvor I gør en forskel?

MSO: Vi har en del ting tilknyttet, som ikke nødvendigvis er grønne.  Vi vil fx gerne lave en Nordisk Union, som alternativ til EU. I starten som supplement, så vi bare kan blive en stærkere faktor i EU, men senere som et alternativ. Vi går ind for ubetinget basisindkomst, en slags borgerløn. Kulturpolitisk er vi også en del anderledes end andre, fordi jeg går ind for, at vi skal lave en ny guldalder. Vi står i næsten samme situation, som man gjorde, da guldalderen startede med en række af kriser. Vi havde lige mistet Norge. Vi havde lige været gået bankerot, København var blevet bombet 2 gange, og vi var fattige på alle måde, og så siger man simpelthen til hinanden:  Det kan godt være, vi er fattige, men vi behøver ikke blive dumme, og så laver man alle de ting, vi er glade for i dag. Man laver almueskolen, som bliver til folkeskolen. Andelsbevægelsen, foreningslivet.  Fattigloven, der bliver til sociallovene. Vi laver forfatningen, der bliver til demokratiet. Så laver man i øvrigt museerne, kunstakademiet, konservatoriet. Alle de ting kommer efterhånden. For kriserne holder jo ikke op. Så kommer der 1864 og larm og ballade og slagsmål på gaderne, hele vejen op til i resten af århundredet. Man laver en guldalder, som er helt enestående og stadigvæk er eftertragtet for de produkter, man lavede dengang. De kunstværker, man lavede, og som førte op til sådan noget som Skagensmalerne, er efter min mening den ypperste periode i dansk kunst overhovedet. Den er resultatet af, at kongen og hele establishmentet siger, at kunsten skal have en høj kvalitet. Det er det vigtigste. Kunsten aflæser naturen. Det kunstneren producerer, det læser videnskabsfolkene, og det læser filosofferne, så får vi naturvidenskaben - sjovt nok, ikke? Men det kommer fra kunstnere, der aflæser naturen. Vi får så Kirkegaard, H.C. Andersen, H.C. Ørsted og Eckersberg, Lange-Müller, Kuhlau, osv. Vi får en masse gode kunstnere, videnskabsfolk og filosoffer. Det er fordi, de tre grupper begynder at arbejde sammen, som man gjorde i antikken. Kunst, filosofi og videnskab. Det skal være samme ting.

KA: Dette er visioner, vi mangler i politik i dag!

MSO: Ja, men jeg er så ikke politiker, det er måske derfor. Jeg er kun talsmand. Jeg skal ikke i Folketinget. Jeg tror sådan set, at det ville være let nok, men jeg ville dø derinde og ikke få en chance. Det spil, de kører derinde, kan almindelige mennesker ikke klare.

KA: Hvad mener du om medicinalindustrien?

MSO: Det er almindeligt kendt, at psykofarmaka konstrueres i samarbejde med psykiaterne. Man siger til dem, at nu har vi en ny medicin, der har den og den virkning, kan I lave en sygdom? Så sætter de sig sammen og laver en sygdom, og så kan de fortælle lægerne, at nu er der kommet en ny sygdom, og den har vi sjovt nok en medicin, der virker på. Så det er jo nemt nok. I skal bare sige til folk, at de fx er bipolare, og så har vi en medicin, der garanteret hjælper dem. Små børn har jo faser, hvor de skriger, og så har de faser, hvor de ligger og sover. De er sgu nok bipolare. De skal have noget maniodepressiv medicin. Og det får de så. Det har selvfølgelig også en virkning, ellers vil det slet ikke kunne godkendes. Den har også desværre nogle bivirkninger, og dem har vi også noget ny medicin imod. Det er i det hele taget en ond cirkel af giftstoffer og ubalancer og mental fordummelse, som der burde være nogen, der hankede meget mere op i. For det første er der en hel del af det, der ikke har nogen virkning overhovedet og for det andet, så er der en hel del af det, der har flere dårlige end gode virkninger – og de dårlige virkninger er så alvorlige, at vi stadig ikke burde tillade det.

KA: Er I begyndt at samle underskrifter?

MSO: Nej, det er vist ved at være for sent. Vi har heller ikke kandidater nok endnu. Den måde, vi stiller op på, er, at vi stiller en op i hver storkreds som løsgænger.  Så behøver man kun 150 underskrifter pr. mand, men så kan man heller ikke stille op som Miljøpartiet De Grønne, så stiller man op som enkeltperson. Så er det Karl Aage, ham kender vi, ham har vi tillid til.  Hvad han ellers står for, det er ikke så vigtigt; det er ham, vi kan lide, så det er sådan, man stiller op som løsgænger. Og det er derfor, det kan lade sig gøre.

Horoskopet

Martin Spang Olsen er født den 24. november 1962 kl. 20.05 på Nørrebro i København

Martin Spang Olsen (MSO) er født i det filosofiske Skyttens tegn og med Løven som Ascendant (AC). Løver er selvstændige og har lederegenskaber - vil gerne gå forrest. MSO har en meget høj troværdighed, du kan bruge som partiets talsmand. Det vil gøre, at I bedre kan få jeres mål opfyldt ved det kommende valg.  

Det, der er meget i fokus lige nu, er Saturn. Du har jo også Saturn inde i billedet, og det betyder hårdt arbejde. Det er Stenbukken, hvor man stræber opad mod tinderne, og du kan derfor være både nøjsom og slidsom. Det er ikke bare noget, der lægger sig til rette af sig selv, så du er under pres nu. Det er kriseplaneten Saturn, som også står for tålmodighed, disciplin og ansvarlighed: Det er alle de der kedelige, men meget nødvendige ting, hvor man tager ansvar og arbejder disciplineret og er udholdende og sej.  Derfor skal du nok nå dine mål. 

Saturn virker specielt i perioden fra maj til oktober. Saturn står også på Merkur. Det gør, at hele den spænding, du er født med, der står Saturn nu og udløser spændingen imellem Solen, Merkur, Saturn, Uranus og Pluto – det vil sige alle 5 planeter i kvadratet.

Mere tydning

MSO er nået til en meget vigtig periode i sit liv, som er afgørende for resten af livet. Der vil komme udfordringer, som skal tackles gennem hårdt, tålmodigt, disciplineret og seriøst arbejde.

Transformations- og forvandlingsplaneten Pluto står derimod godt til Venus. Kærligheden kører, men man ser måske for lidt til hinanden i perioder på grund af tidsnød. Og med Saturn inde i billedet skal man tage tingene skridt for skridt. Man må ikke lige pludselig tage syvmilestøvlerne på, for så er der et eller andet, man ikke får med, og så kan man fortryde det efterfølgende. Saturn gør, at man tænker og grubler over tingene, og alting tager sin tid. Det er en tid, hvor du har behov for at komme i kontakt med dit højere Selv. Du har nogle clairvoyante, synske eller i hvert fald meget intuitive evner, som forstærkes i denne tid.

I 1995-97 er der sket meget væsentlige ting i Martins liv. Her står transformationsplaneten Pluto på Venus/Neptun-konjunktionen (hhv. sanser og intuition). Det vender op og ned på hans liv, ikke mindst fordi der udløses flere andre aspekter – både harmonier og spændinger. Det var nu, det gjaldt, og mange begynder på en ny livsfase i en sådan periode. Ca. 5 år tidligere stod Pluto i spænding til Månen og har også voldt turbulens, fordi Månen igen er i spænding til Saturn (krise). MSO begyndte på sansetræning første gang i 1990-91, hvor Pluto er i spænding til Mars, og der har der også været gang i transformationen på den turbulente måde.

Så når vi frem til 11. september 2001. Martin beskriver det selv sådan: ”Jeg fik en ordentlig røvfuld lige præcis på 9/11 dagen; der gik jeg helt ned med flaget på grund af noget fuldstændig andet. Jeg havde lavet nogle kæmpestore projekter i samarbejde med Undervisningsministeriet og Justitsministeriet. Jeg var faktisk på toppen og var enormt stærk. Men så blev der lavet en udsendelse med et af de projekter, jeg havde lavet, der bare pillede det hele fra hinanden. Jeg var så rystet, da jeg så det, at jeg faktisk besvimede. Jeg faldt om på gulvet, da jeg så det i tv. Inden da, der så jeg det i et klippebord ude hos hende, der havde lavet det på produktionsselskabet, og mens vi står der, kører der en anden monitor i lokalet, og her så jeg flyene flyve ind i tvillingetårnene. Der kunne jeg bare mærke mit chok startede, og det varede i 10 år, før jeg kom helt over det. ”

Progressive IC stod på Venus/Neptun-konjunktionen, som står i spænding til både Mars (voldsomhed) og Saturn (skæbne).

MSO har stadig nogle ar efter denne voldsomme hændelse. Derfor skal han passe på sig selv og ikke geråde sig ud i voldsomheder, hvis han kan undgå det. Uranus er kraftigt spændt op i hans horoskop, derfor er stress noget, han også skal tage sig i agt for. Med den store fokus på Skorpionen er det det samme med angst.

Neptun stod på hans Saturn i 2001 – og Saturn stod på Pluto, så man kan roligt sige, at angsten var i spil.

Han skal være ansvarlig over for sig selv – kan ikke forvente, at andre skal være det.

Interessant nok laver den progressive Merkur hele tre aspekter, og den står for trafik og kommunikation - og dermed fly og tv.