Indhold:
Information
HOROSKOPET i trykken
HOROSKOPET til halv pris
Ugebrevet hurtigt ude – ugehoroskoper
udsendes mandag morgen
Sommerkursus i AstrologiHuset
Ugen, der kommer
Information
Rigets tilstand
Ugehoroskoperne udsendes senest mandag morgen
HOROSKOPET i trykken
Nu er HOROSKOPET
i trykken og er forhåbentlig ude hos alle abonnenter i begyndelsen af uge 28.
Der var så meget stof til dette nummer, at noget måtte udelades. Det gælder en
del af Rigets tilstand, der bringes i dette ugebrev i sin helhed, og det gælder
”Astrologisk Udkigspost” af Aase Kærgaard, som jeg vil lægge på bloggen senest
næste søndag. Den er på hele 5 magasinsider med mange illustrationer. Meget
spændende.
HOROSKOPET til halv pris
Vi har hævet
abonnementspriser på HOROSKOPET, men som ny abonnent får det hele 2015 for halv
pris: 149,00 kr. Du får altså de to første numre gratis. Beløbet kan overføres
til regnr. 3679, konto 1057 8590.
Ugebrevet hurtigt ude – ugehoroskoper
forsinket
Det er
ferietid, og du får ugebrevet hurtigt i denne uge. Faktisk så hurtigt, at
ugehoroskoperne for alle tegn ikke når med. De bliver udsendt senest mandag
morgen.
Sommerkursus i AstrologiHuset
Sidste
sommer oplevede vi en succes i AstrologiHuset i form af en workshop i
Transformational Breath. Underviserne var Helle Thomson og Line Bork. De kommer
lykkeligvis igen den 27. juli kl. 17.00-20.00.
Du vil lære,
hvordan dit åndedrætsmønster fortæller din historie, og du vil blive støttet
blidt gennem en dyb og forvandlende åndedrætssession. De arbejder med kroppens
cellehukommelse og dermed er healingen permanent. Alle er velkomne, der kræves
ingen forudsætninger.
Tilmelding
og information: Line Bork tlf. 60611002, eller line_bork@hotmail.com
Ugen, der kommer
Der er en
”gylden trekant” nu. Venus står på Jupiter og giver en forrygende uge med fest
og høj cigarføring. De står begge godt til kommunikationsplaneten Merkur og
begunstiger dette område. Og alle tre planeter står flot til Uranus, som kan
tilføre det uventede og overraskende – og give en stor frihedstrang.
MANDAG
Kl. 5.21 går
Månen ind i Skytten og bringer et par dage med glæde og højt humør. Venus er i
dag eksakt i harmoni med Uranus, og det kan give positive overraskelser og give
kærligheden nye former og vinkler. Det lover også godt for investeringer og
køb. Nogle vil eksperimentere udi kærligheden, og andre på det økonomiske
område.
TIRSDAG
Månen har
travlt i dag, mest på den gode måde. Det er nok månedens topscorer, hvad
harmoni angår. Ganske vist står Månen midt på dagen i spænding til Merkur, og
det kan give misforståelser og følelsesmæssige svingninger, men det mere end
opvejes af, at Månen også danner tre gunstige aspekter, som mest er aktive om
eftermiddagen og om aftenen. Månen står flot til Uranus, og det giver megen
inspiration, som kommer følelseslivet til gode. Mange vil være spontane og
eksperimenterende. Månen står også godt til hyggeplaneten Venus, som er gunstig
for kærlighed og penge. Ikke mindst, fordi Månen også er i harmoni med
lykkeplaneten Jupiter. Det kan blive en virkelig god dag for mange. Månen er
nemlig med i en meget harmonisk drageformation, og det giver en særlig heldig
dag.
ONSDAG
I dag er
Venus i eksakt konjunktion med Jupiter, og det virker gunstigt nogle dage før
og efter i dag. Det er en festlig hyggedag af dimensioner, selv om Månen ganske
vist bevæger sig ind i det alvorlige Stenbukkens tegn kl. 11.11. Om aftenen
danner den en spænding til Mars, og det kan godt bringe sindene lidt i kog og i
det hele tager give følelsesmæssige svingninger. Det er også dagen, hvor Solen
harmonerer perfekt med fantasi- og drømmeplaneten Neptun.
TORSDAG
Der er
eksakt fuldmåne kl. 4.20. Hvis der ikke er overskyet, så husk at trække
gardiner eller persienner for, så Månen ikke forstyrrer nattesøvnen, som den
ellers har det for vane, når den er fuld. Midt på dagen står Månen på Pluto
(dybder, lidenskaber) og udløser Plutos spænding til Uranus, som mest hersker
om aftenen. Alt i alt giver det en lidt mere urolig dag end de senest dage. De
negative føleler kan blive fremherskende, og mange vil have deres fulde frihed.
FREDAG
En stille
dag, hvor Månen står flot til Saturn og giver ansvarlighed og stabilitet. Der
kan dog blive lidt spræl efter kl. 14.21, hvor Månen går ind i Vandbæreren og
giver et par dage med behov for frihed og originalitet.
LØRDAG
En rimelig
stille dag, som dog er overvejende harmonisk, selv om Solen begynder at trække
op til en spænding til Pluto, som er eksakt om et par dage. Det trækker altså op
til noget turbulens.
SØNDAG
Dette er
dagen for de fleste astrologiske indflydelser, hele 5 af slagsen, hvoraf de 4
udgøres af Månen. Tidligt om morgen står den flot til Merkur og giver en god
kommunikation, men den skæmmes af, at Månen samtidig er i spænding til Venus,
og det kan påvirke søndagshyggen lidt.
Om eftermiddagen er Månen i spænding til Saturn, og det kan give et
modsætningsforhold til autoriteter. Følelserne er ret firkantede, hvis de
overhovedet er til stede. Kl. 16.23 går Månen ind i Fiskene og giver et par
dage med fokus på den indre verdens fantasi, drømme og intuition.
Merkur står
godt til Venus – eksakt i dag. Dette gør kommunikationen blød og behagelig, og
mange vil virkelig vide at hygge sig.
Rigets tilstand
Der blev desværre kun plads til ganske lidt af taksten til ”Rigets
tilstand”. Derfor bringer vi artiklen her i sin fulde længde. Plus et par
tilføjelser, bl.a. med valghoroskopet.
Forudsigelsen om regeringsskiftet holdt stik
For knap fire år siden forudsagde vi, at der ville komme en rød regering i
en enkelt valgperiode, og derefter en blå. Det kom til at holde stik sammen med
en del andre forudsigelser på det politiske område. Bl.a. den, at SF ville
forlade regeringen i løbet af valgperioden. Det kan du tjekke på YouTube, hvor
der ligger en udsendelse fra 2011 på Radio 24/7.
Sommeren
Sommerkvartalet har Skorpionen på AC og Saturn i 1. hus. Derfor hører
sommeren til i den mere alvorlige ende, hvor seriøsiteten må prioriteres, hvis
man vil have noget godt og konstruktivt ud af sommeren. Mange må gøre deres
pligt og tage ansvar på en seriøs og disciplineret måde.
Horoskopet passer perfekt til, at vi efter valget får en sommer, hvor
grænsebommene (Saturn er både grænser og bomme) er til debat og måske også
forsøges etableret. Der vil komme meget kævl og strid, dels på grund af
spændingen mellem Månen og Saturn, dels grundet konjunktionen mellem Solen og
Mars. Begge disse planeter står i 8. hus, så der vil være mange, der vil blive
glade for skattelettelser, som uden tvivl vil blive signaleret. Regeringen
kommer ikke til at ligge på den lade sige, så Løkke kan godt forberede sig på
at gemme hængekøjen væk.
2. hus (egne penge) står i Skyttens tegn, hvor Jupiter hersker, og den står
i 9. hus i Løven. Det betyder, at der bruges mange penge hen over sommeren. Det
kan være den nye regering, der melder ud med økonomiske tiltag i den dyre ende.
De har jo også lovet en del, som skal holdes, til trods for den ønskede
nulvækst, og der vil blive talt en del om løftebrud og skrevet om vanskelige
forhandlinger partierne imellem. Pluto står i 2. hus, og så kan der blive
brugt rigtig mange penge. Og der kan blive rullet en del love tilbage fra den
tidligere regerings tid. Der vil blive gået til vaflerne, både på det
økonomiske område, herunder skatten, og i forhold til udlandet.
Merkur står i 7. hus i Tvillingerne, så der vil uden tvivl blive sagt
meget, men lige meget hjælper det, når Merkur står i spænding til Neptun. Så er
der nogle, som snyder på vægtskålen eller lyver – eller i hvert fald ikke
fortæller sandheden. Det kan da blive en dyr affære. Da Neptun også står for
olie, vil jeg tro, at den nye regering vil rippe op i Corydons frasalg af Dong.
Og da Corydon(g) har besøg af selvsamme Neptun, så vil der komme sager frem,
som hidtil har været skjult. Det hemmelige notat om Dong-salget vil dukke op.
Måske var netop dette grunden til, at der ikke blev udskrevet valg i foråret.
Fordrukkent sludder
Der vil blive sagt en del fordrukkent sludder hen over sommeren, og man vil
kunne mærke, at det går ud over troværdigheden. Der vil hurtigt komme
knirkerier i regeringssamarbejdet – og især i regeringens forhold til
oppositionen. Men erhvervslivet vil blive tilgodeset, måske også med en
nedsættelse af selskabsskatten. Det kan dog godt lade vente på sig til et
senere kvartal.
Alt i alt ligner det mest en Venstre-mindretalsregering, som vil være særdeles
vingeskudt og kun holde et års tid. Astrologisk set skal Løkke for min egen
skyld have regeringen på plads senest i næste uge for at und en masse
spændinger. Men selv dette vil være en stakket frist, når valghoroskopet for
den 18. juni kl. 20.00 tages i betragtning. Her er der kun 3 planeter i
jeg-siden, og de er alle retrograde, og Saturn står i 12. hus og er lige gået
baglæns ind i Skorpionen. Det vil sige, at der kommer en masse smuds frem og at
regeringen vil mangle kraft og identitet.
Pia Olsen Dyhr fra SF har som Corydon Neptun-spænding til Solen, det var
medvirkende til at hun og SF gik tilbage; men det giver den fordel, at jo
mindre gruppen er, jo lettere er den at holde styr på. Det kan dog være, at hun
får et par grå hår henover sommeren, for den såkaldte ”vikar fra Helvede”,
Karsten Hønge, er jo kommet i Folketinget. En god ting er, at SF nu er i
opposition og det er der, de er bedst.
Der er endnu et folketingsmedlem med Neptun-spændinger, nemlig Henrik Sass
Larsen. Han er født den 29. maj og har derfor – som Corydon og Olsen Dyhr - Neptun
i spænding til Solen. Neptun står også for stimulanser og mangel på kontrol.
Han bar på den største brandert på direkte tv - og lod sig vel at mærke
interviewe. Det så ikke godt ud, men det stemmer fint overens med hans aktuelle
horoskop. Da han kom til bage fra sin ”karantæne” skrev vi, at der netop kunne
ske sådanne ting med ham.
Sass har en konjunktion mellem Mars, Solen og Merkur i begyndelsen af
Tvillingerne. For ca. 3 år siden spændte Neptun Mars op, og her blev han fældet
af PET. For et års ti siden begyndte så en spænding til Solen, og nu skal
Neptun også forbi Merkur (kombinationen med det fordrukne sludder), så det har
været en turbulent tid – og det fortsætter et par år endnu, og så er det ikke så
dårligt at være i opposition…
Andre partiledere
Mange partiledere har stærke spændinger i deres horoskoper i efteråret.
Derfor kan vi forvente meget store udfordringer på den politiske arena.
Thorning har også spændinger, så hun gjorde det helt rigtige og gik af på
toppen. Du kan læse om de enkelte partilederes horoskop på bloggen på www.astrologihuset.dk
Hvad angår Lars Løkke, har han store spændinger til efteråret, især
perioden fra november til januar, hvor Saturn driller. Her er han i defensiven,
men kommer nok igennem det – dog ikke uden skrammer, hvor man må overveje
ændringer i regeringen. En ministerrokade kan komme allerede her. Det er i
slutningen af året, at mange partiledere har spændinger i deres horoskoper, så
der vil være politisk uro. Et hurtigt valg inden for et års tid kan komme på
tale. Vi skrev for nogle måneder siden, at han ville blive statsminister efter
en sejr til blå blok, men at han ville gå af til efteråret. Det kan ske det, at
han overlader roret til Kristian Jensen og måske også udskriver valg.
Det skal dog siges, at det bliver noget af en hurdle at få dannet regering,
og der bliver sikkert tale om mere end én dronningerunde. Den største knast er
Dansk Folkeparti, som vil holde stejlt på sine krav – sikkert helt konsekvent.
Kan Løkke ikke sige ja til hele pakken, så går de ikke med. Det er jo så også
klar snak, og så kan han gå videre til næste mulighed via dronningen. Men så
kommer de helt store udfordringer i anden omgang - især sidst på året. Går DF
med i regeringen, selv om de ikke får alle krav opfyldt, så vil de være på den
og miste terræn, hvad der vil passe fint med partiets horoskop. Tulle er dog
den helt rigtige leder for partiet, da han i denne tid har et lige så godt horoskop
som Uffe Elbæk og Anders Samuelsen.
Men han har sine såkaldt ufravigelige krav for at gå med i regeringen, og
giver han sig ikke på bare et enkelt punkt, så kommer han ikke med i
regeringen, hvad han nok vil græde tørre tårer over.
De største knaster i blå blok som helhed bliver skatten,
flygtninge/indvandrere, offentlig vækst, EU og dagpengene.
Mette Frederiksen har overtaget formandsposten hos Socialakrobaterne, og
det skal nok vise sig at blive godt. Hendes progressive AC står på Solen i
denne tid, og det giver styr på tropperne. Hun har dog lidt knas med Saturn hen
over det næste års tid, men den mærker man ikke så meget i opposition, som hvis
man sad i regering. Ellers ser aspekter fine ud, så hun får stille og roligt
trimmet partiet endnu mere, så det er klar til et valg når det kommer, og der
er ikke tvivl om, at det kommer før tiden.
Danmarkshoroskopet
Pluto er stadig ikke fri af spændingen til Mars i 8. hus, så der vil gå
lidt tid endnu, før man kan erklære krisen for overstået. Neptun er heller ikke
fri af spændingen til Månen, og det kan føre til forvirring på de indre linjer
og dermed i befolkningen. Klimaet og miljøet har også meget med disse to
planeter at gøre, så vi skal vente, at den nye regering som vanligt retter
fokus væk fra disse emner og mere eller mindre hylder erhvervslivets talemåde
om, at hvis bare ikke politikerne står i vejen, så skal erhvervslivet nok tjene
penge, så vi kan komme ud af krisen. Da Neptun hersker over 7. hus, vil
vi få mere hyr med vores allierede i EU. Neptun står for at opløse grænser, den
er grænseløs, men regeringen vil komme til at gøre det modsatte og dermed
modarbejde horoskopet, hvilket ikke er nogen særlig klog taktik. Dog vil man
helt sikkert ikke stå i vejen for vindmølleeventyret med Vestas. Når der er
penge i tingene, så skal de nok være der. Men hvad angår landbrugets
ligegyldighed over for miljøet, så vil regeringen hovedsagelig vende det blinde
øje til.
Så også i landets horoskop er der betydelige udfordringer, som ikke bare
lader sig løse på det lette måde.
Ugehoroskoperne
De udsendes senest mandag morgen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar