Som jeg tidligere har skrevet viser horoskoper for
afstemningen i dag, at det er både hast- og makværk, som nærmest gør
forudsigelser umulige. Den slags horoskoper burde forbydes. Jeg har hele tiden
skrevet, at det blev at lille ja, og det tror jeg stadig, selv om nej-siden er
gået frem siden da. Og jeg vil også selv stemme ja, men i protest, se
søndagsbrevet her på bloggen.
Der er tale om intet mindre end et misfoster, som pirker til
politikerleden, EU-system og os alle på den dårlige måde. Derfor skader dagens
show – hele uden flow - intet mindre end det danske demokrati, og det virker
ikke stimulerende på danskernes engagement i det europæiske "fællesskab".
Eller skulle vi ikke nærmest kalde det for det øv-ropæiske eller øv-råbende fællesskab,
hvor et fodslæbende ja nok er den mindst dårlige ”løsning”, som dog ikke bør
stå alene – og faktisk heller ikke KAN det på den gode måde.
Men jeg hopper demonstrativt på vognen og vil huske at bedragne
til at holde politikerne til ilden, så der bliver ryddet op i det europæiske
morads. Europa skal genoprettes på samme måde som Skjern Å.
Lad os få de
naturlige sving tilbage, så vi igen kan komme i flow og begynde at swinge. Og
så ikke mere udvidelse, før hele det hensmuldrede, forvitrede og kaotiske fundament
er genoprettet. Det viser horoskopet med al ønskelig tydelighed.
Politikerne er jo et spejl af befolkning - Bad work, macwork
og makværk i ét væk, but let´s swing together!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar